All language subtitles for Ancient Powers - S01E03

For tusindvis af år siden herskede
urgamle magter i vores verden.

Egypten, Kina, Indien-

-Grækenland og Rom.

Spillere i et spil med høje
indsatser på strategi og held.

Succes vil give dem rigdom og
udødelighed.

Fiasko... glemsel og død.

I kampen om overlevelse-

-står hver civilisation over for
de samme udfordringer.

Deres reaktion vil forme
deres skæbne.

I dette afsnit: At tjene penge.

Når rigdom betyder styrke,
vil vores gamle kræfter-

-blive rige ved at handle med skatte
og tjene penge på deres aktiver.

Hvem får succes i handelsverdenen?

AT TJENE PENGE

Vores gamle magter har overvundet
deres seneste udfordring.

De har bygget deres imperier-

-og efterladt permanente mærker
på landskabet.

Nu står de over for deres
næste store prøve-

-og én civilisation har et forspring.

EGYPTEN

1.550 FØR VOR TIDSREGNING

Efter et århundrede
med oprør og krig-

-har Egypten generobret
de tabte områder sydpå.

Det er begyndelsen
på det nye kongerige.

Nu er der fred, og imperiet skal
blomstre.

Men hvordan kan de opnå det?

Egypten betragtes ofte
som en gave fra Nilen.

Men det er faktisk
en gave fra ørkenen.

Kongerne vidste,
at de havde en særlig ressource.

Den østlige ørken
og Nubien har en unik geologi-

-som forsynede klipperne
med guldårer.

Landet er heldigt.

Der er rige kilder til det
sjældne metal over hele landet.

De egyptiske faraoer tog ud
til minerne-

-og brød gennem klipperne-

-og fik fat i det dyrebare guld-

-og tog det med til hovedstaden-

-for at skabe nogle
af verdens smukkeste artefakter.

Disse gyldne genstande
er kernen i deres tro.

Guld var et religiøst,
vigtigt, symbolsk materiale.

Gudernes hud var dækket af guld.
Guderne var lavet af guld.

Så at kongen kunne
dække sin krop med guld-

-var at blive guddommeligt,
at blive som guderne.

De gamle egyptere elskede
det dyrebare metal-

-og de har mere,
end selv en farao kunne bruge.

Så de ville bruge det
til at blive endnu rigere.

De vidste, at ingen andre havde
det guld, de havde.

Så de brugte guldet
til at skabe politiske netværk.

Guldet blev brugt som handelsbrik.

Alle var desperate
efter egyptisk guld.

Faraoerne vidste det
og brugte det til deres fordel.

Rigdommen giver dem en fordel-

-når de handler med naboerne.

Guld blev valutaen
for de gamle egyptere i udlandet.

Med guld kunne faraoerne købe,
hvad de ville.

De byttede guldet ud
med praktiske fornødenheder-

-som træ, tin og luksus som sølv.

I dette brev, skrevet på ler-

-indgår kongen af Cypern
en aftale med Egyptens farao-

-hvor han beder om en liste over
varer som krukker med fin olie-

-linned, heste
og selvfølgelig egyptisk guld.

Til gengæld sender han
faraoen 100 kobbertalent.

Egypterne er blevet magnater
i oldtidens handel.

Magtfulde spillere,
som bøjer reglerne for at være foran.

Der er et tilfælde,
hvor en nærøstlig-

-hersker var vred,
fordi han blev lovet guld-

-og til gengæld fik han
træ dækket med guld.

Den slags fornærmelser var
oprørende, og disse herskere-

-fortalte faraoen, hvad de følte.

Hvor vover faraoen at snyde ham?

Skarp træning er en del af spillet.

Men med guld til salg mangler
egypterne aldrig købere.

De er rigere,
end man kan forestille sig.

Nu vil de bare vise det frem.

KONGERNES DAL

TUTANKHAMUNS GRAVKAMMER
NR. 62

I 1.323 før vor tidsregning
dør den 19-årige konge-

-Tutankhamun pludseligt og begraves.

Hans grav vil ligge
urørt de næste 3.000 år-

-indtil, i 1922, hvor den opdages-

-og dens rigdomme afsløres.

Jeg kan se guld overalt.

Det er et fantastisk billede.
Det viser-

-omfanget af de ting,
der var i Tuts grav.

Der er stridsvogne skubbet mod muren-

-og der er møbler og ting overalt.

Og de fleste varer
i Tuts grav blev forgyldt i guld.

Denne kongelige grav indeholder
over 5.000 genstande.

Vin, tøj, senge, stridsvogne
og våben-

-og det mest berømte
egyptiske relikvie.

Her er det. Det er Tutankhamons
artefakt, som vi alle kender.

Det er guld. Guld, guld, guld.
Det er guld, ædelstene og glas.

Det er overflod, rigdom.
Det er faraoens magt.

Hele hans imperium manifesteret
i et artefakt.

Tutankhamons maske vejer
over 10 kilo-

-og er i sandhed
et internationalt objekt.

Guldet udvindes i Egypten-

-men den komplicerede dekoration
kommer fra hele oldtiden.

Lapis lazuli fra Afghanistan. Glas.

Revolutionerende teknologi
fra Mesopotamien.

Og sort obsidian fra Etiopien.

Det er et symbol på Egyptens
rigdomme og handelens værdi.

Guld gjorde Egypten
til en mægtig handelsnation-

-men også i stand til at lave nogle
af de smukkeste ting, vi har set.

Guld giver Egypten mulighed
for at gå ind i en guldalder.

I Middelhavet er
en anden oldtidsmagt-

-ikke så heldig og må finde
en anden vej til rigdom.

GRÆKENLAND

1.320 FØR VOR TIDSREGNING

Grækenland regeres af mykenerne.

Deres territorium
strækker sig ud over øerne-

-og ind i det moderne Tyrkiet.

De har deres egne naturressourcer.

Oliven, vin og træ.

Men ulig egypterne har
de endnu ikke opdaget-

-en rigdom af værdifulde metaller
i deres hjemland.

Med få værdifulde varer
at handle med-

-hvordan kan de så tjene penge?

I jagten på et svar vender de sig
mod det sted, de kender bedst.

Havet.

3.500 år siden sejler
et skib over Middelhavet.

Det er et en-mastet fragtskib.

15 meter langt og 5 meter bredt.

Det er meget interessant.

Vi ved alt om Middelhavet
fra det skib.

UNDERVANDSARKÆOLOGIMUSEUM

Der er mindst to mykenere ombord.

Det ved vi,
fordi vi fandt personlige artefakter.

Det er to mykenske sværd
og noget mykensk keramik.

Vi ved alle,
at mykenere er store søfarende.

Skibet er lastet med luksus-

-deriblandt eksotisk blåt glas-

-samt sjældne og værdifulde
flodheste- og elefantstødtænder.

Nogle er lavet til
værdifulde genstande.

Der er nogle kosmetiske
kasser lavet af elfenben.

Andeformede kasser.

Det er meget interessant.

Og det er meget smukt.

Der er også eftertragtede
strudseskaller-

-og fine våben, keramik
og guldsmykker.

Mykenerne om bord eskorterer
varerne fra havn til havn.

De overholder aftaler og bringer
rigdom tilbage til deres hjemland.

Men skibet har ikke
kun eksotiske genstande.

De fragtede kobber- og tinbarrer
til den vestlige del af verden.

De er ingredienserne til bronze,
så det er vigtigt.

Uden kobber eller tin
kan man ikke lave bronze.

Der er hundredvis
af amforaer på skibet.

De havde mest oliven og vin med.

Det er en meget stor last.

De transporterer 20 tons varer,
der er en formue værd.

Skibet krydser Middelhavet
på kryds og tværs.

De handler med hinanden.

De tager kobber fra Cypern.

Amforaer fra Syrien og tin
fra Iran og Afghanistan.

De transporterede til vestlige dele
af verden, hovedsageligt den Ægæiske.

Det er en import-eksportvirksomhed,
der beriger alle involverede.

Men det er også risikabelt.

Skibet sejler ud
for den tyrkiske kyst og synker-

-og tager lasten over havbunden.

Grækerne om bord overlever ikke
og kan nyde fortjenesten.

Men mange andre gør.

De bringer eksotisk
luksus tilbage til Mykene.

De tjente en formue.

Og skabte det rigeste kongerige
i dette hjørne af oldtidens verden.

Grækerne brugte deres
beherskelse af havene-

-til at indgå aftaler
og opbygge deres oldtidsmagt.

I nærheden giver Roms
enorme imperium-

-byen en fordel
i international handel.

ROM

27 FØR VOR TIDSREGNING

Lidt over syv århundreder efter,
at byen blev grundlagt-

-tager Roms første kejser,
Augustus, kontrollen.

Han hersker over en enorm stat
fra Galliens vestkyst-

-til den syriske grænse i øst.

Næsten 3 millioner kvadratkilometer.

Hjemsted for mere end
50 millioner mennesker.

Dette grådige imperium bliver rigt-

-ved at beskatte alt og alle,
det nu kontrollerer.

Og indbyggerne i hovedstaden-

-fortærer alle rigdommene
fra dens territorier.

Det her er Monte Testaccio.

Man kunne tro,
det var en af Roms mange bakker.

Men der er en stor forskel.
Bakken er ikke naturlig.

UNIVERSITETET I OREGON

Når man er et sted som her,
kan man ikke undgå at værdsætte-

-mængden af varer,
der kommer til Rom-

-tonsvis af varer hver eneste dag.

54 meter høj-

-og over 20.000 kvadratmeter-

-er denne høj en enorm romersk
losseplads.

Den består udelukkende af
lerfragmenter-

-stykker af amfora,
oldtidens handelsbeholder-

-der kun bruges
til ét produkt: Olivenolie.

Olivenolie siver ned
i leret og bliver harsk.

Det skal ikke genbruges.
Man smider det ud.

Man lægger det væk et sted, og her
er bakken til kasserede amfora.

Romerne bruger 7 millioner
liter olie om året.

Importeret langt fra deres by.

Vi ved, at amforaerne kom
fra Sydspanien.

Sydspanien var vigtig
for olivenolien i Rom.

Roms over en million
indbyggere er gode forbrugere.

Udover spansk olivenolie
spiser de korn fra Egypten-

-og drikker vin fra Gallien
og Grækenland.

De bruger tømmer, marmor, tin,
glas, læder og meget mere.

Rom er et monster, der æder alt,
hvad den kan få tænderne i.

Men grådigheden er et problem.

Hvordan kan romerne transportere
varerne til deres voksende by?

Uden en løsning vil de sulte.

I 42 efter vor tidsregning-

-sætter denne by sin lid
til en ambitiøs plan.

Et byggeprojekt som intet andet.

25 kilometer væk
ved kysten begynder byggeriet-

-af en havn til deres imperium,
der vokser og udvider sig over 60 år.

Dette er Portus, en megahavn.

I midten er der en enorm sekskantet
dok.

I dag ligner det et naturreservat.

2.000 år
siden var det meget anderledes.

Teknikken her er næsten ikke
til at sætte pris på.

Bygget af vandtæt beton,
en romersk opfindelse-

-kan denne enorme havn
rumme 350 skibe på én gang.

Enorme bygninger,
lagerbygninger langs de seks sider.

Det var et stort projekt.

Hver dag losser skibe fra hele
imperiet varerne til kajen.

Men denne havn løser kun
en del af Roms importproblem.

For at omsætte så stor
en mængde varer kræver-

-et distributionsnetværk
i samme enorme skala.

Så romerne bygger videre.

Ostia er på 150 hektar
det største romerske område-

-i hele verden.

Hele byen blev bygget
til at tjene havnen.

Det er et monument
over romernes økonomi.

Skibsejere, handlende, toldere,
lager- og havnearbejdere-

-gør denne travle by til deres hjem.

30.000 folk, der alle har spillet
en rolle i at gøre Rom rigt.

Vi har et stort torv omkring os.

På tre sider indrammer 61 rum det.

Og vi ville ikke ane,
hvad rummene skulle bruges til.

-hvis det ikke var for mosaikkerne.

Mosaikkerne fungerer som markører-

-for de mange forskellige varer,
der handles her.

Hvedeører er importeret korn.

En elefant betyder elfenben
eller eksotiske dyr-

-og skibe i fyrtårnet betyder
træ til både.

Da Ostia var på sit højeste,
mindede det om Wall Street.

Alle de aftaler blev indgået,
råb, penge skiftede hænder-

-varer skiftede hænder.

Alt muligt for at fortsætte-

-handlen så nødvendig for at forsyne
Rom, for at brødføde Rom.

Og det er forretningsenden.
Det er her, det sker.

Hvis vi havde set byen
i dens velmagtsdage-

-tror jeg, vi var blevet forbløffede
over, hvor storslået den var.

Romerriget blev rigt
på sit enorme territorium.

Men langt mod øst producerer
en anden oldgammel magt-

-noget, der vil ændre
oldgammel handel for altid.

KINA

100 FØR KRISTI FØDSEL

Han-dynastiet har regeret
i over et århundrede.

Deres enorme territorium
og frodige landskab-

-giver kobber, guld og alt andet,
de har brug for.

De har ikke brug for at handle
uden for deres grænser.

Men rigdommene er mål
for nomadiske ryttere-

-som konstant angriber deres
territorium.

Den Kinesiske Mur bygges
for at forsvare deres land-

-men Hans kejser Wu vil angribe.

Problemet er,
at han ikke kan gøre det alene.

Kejseren har brug for allierede
og sender diplomater vestpå.

Men de står over for en hård
og farlig rejse.

Tusindvis af kilometer
på tværs af Gobi-ørkenen.

De har brug for en sikker rute
og logi på vejen.

Så Wu beordrer opførelsen
af over 80 posthuse.

Xuanquan-posthus var
et vigtigt posthus.

Komplekset fylder 50 gange 50 meter.

I nord ligger kontordelen.

Og i vest ligger chuan-she,
som er beboelsesdelen.

Og i hjørnerne er der tårne,
som sørger for sikkerged.

Der er også jiu-qu,
hvor hestene står.

Staben i Xuanquan-posthus
er på 40 personer.

Disse posthuse strækker
sig langs en rute-

-fra Han-hovedstaden
til den vestlige grænse.

1.700 kilometer væk.

Wu har nu en diplomatisk vej
til udkanten af imperiet.

Fra øst, modtog Xuanquan-posthuset-

-Han-diplomater, embedsmænd-

-princesser som skal giftes bort-

-samt deres ledsagere.

Fra vest modtog det konger fra
de vestlige kongeriger.

Men de diplomatiske ruter
bringer også uventede gæster.

Handlende med eksotiske varer
fra vesten.

Varerne, der blev udvekslet på ruten-

-var dyr, hovedsageligt heste
og kameler.

Dyr som påfugle og løver-

-og dyreskind-

-korn, vindruer-

-valnødder og meget mere.

Kejser Wu har ubevidst åbnet døren
til et stort nyt marked-

-og kineserne har noget særligt
at handle med.

For at vokse æder larverne sig
gennem morbærbladene.

Men for at blive til møl
spinder de pupper om sig selv.

I årtusinder har folk her
forsigtigt rullet trådene ud-

-for at væve dem ind i verdens
stærkeste naturlige stof, silke.

Produktionen har altid været
en hytteindustri-

-men nu industrialiserer
Han-dynastiet det-

-og laver mere og bedre
silke end nogensinde før.

PROVINSMUSEUM

Da det kom til de tidlige Han-

-var silkeproduktionen meget stor.

Der var mange personer,
der vævede det.

Ud over statens værksteder
var der også private-

-og nogle professionelle værksteder-

-der producerede silke
i høj kvalitet.

Organisk og sart. Meget
lidt gammel silke har overlevet.

Men en utrolig skatte findes stadig
takket være en unik begravelse.

I 168 før vor tidsregning døde
Xin Zhui-

-en kinesisk adelskvinde.

Hun begraves i fire kister.

De er dækket af fem ton trækul
og forseglet med ler.

Den lufttætte grav bevarer
mirakuløst en utrolig samling.

Noget af det mest
indviklede silke nogensinde.

Mawangdui-gravene indeholdt
meget tekstil.

Inklusive forede kåber.

Skørter, kjoler, silkesko.

Puder og pudebetræk.

Det er ikke kun en varieret samling-

-men også vævningen er
af høj kvalitet.

Mawangdui-broderierne har også
mange forskellige farver og former.

Vi analyserede dem,
og der var over 20 farver.

Så håndværket var meget godt.

I oldtiden var Xin Zhuis silkekjoler
uden sidestykke i håndværk-

-og selv i dag er næsten
umulige at genskabe.

TRADITIONAL SILKEARBEJDER

Jeg har arbejdet med silke i 41 år.

Når jeg ser silken fra
Mawangdui-graven-

-som en, der kender til silke-

-så skammer jeg mig lidt.

Vi har bedre værktøj-

-men vi kan ikke skabe det samme.

Hvordan kunne fortidens folk-

-lave noget så følsomt?

De mesterlige håndsilkemagere væver
fantastiske 120 tråde per centimeter-

-med en teknik kaldet
tsu-ching-chau-lu-a.

Vi kunne ikke lave det perfekt
uden fejl-

-så vi lavede kun 10 meter.

Og det tog én arbejder et helt år
at lave det.

Når man ser silken fra Mawangdui-

-bliver jeg rørt over
vores forfædres evner.

Håndsilke er smukt og praktisk.

Det er også meget dyrt.

Over 3.000 pupper skal
til for at lave et kilo fibre-

-og timers hårdt arbejde
for at forvandle fibrene til stof-

-og gøre det til oldtidens
ultimative luksusgenstand.

Og fordi den vejer få
gram per kvadratmeter-

-er den også perfekt
til langdistancehandel.

Hannerne pakker silken
på ryggen af kameler-

-og sender den ud på deres nye
handelsrute.

Den dyrebare last kører vestpå
i over 8.000 kilometer-

-langt væk fra Han-territoriet,
gennem Centralasien, Mellemøsten-

-hele vejen til Europa.

Kinas eftertragtede stof giver navn
til dette enorme netværk-

-Silkevejene.

Og da dette luksusstof når
Den Evige By-

-bliver romerne vilde med det.

På et tidspunkt betaler de guld
værd 100.000 dollars for kun et kilo.

Hans monopol
på silkeproduktion sender dem-

-til en god position
i oldtidens handel.

En kombination af det perfekte
produkt og et nyt handelsnetværk-

-giver kineserne stor rigdom.

Sydpå vil Indien også tjene penge-

-på lukrative middelhavsmarkeder.

INDIEN

130 FØR VOR TIDSREGNING

Flere kongeriger regerer
det indiske subkontinent.

Der er sporadiske sammenstød,
men livet er relativt fredeligt.

De har et væld af naturressourcer-

-basisvarer som fisk, ris og tømmer-

-og luksus som elfenben og parfumer.

Men et hverdagsprodukt er stolt-

-og definerer deres kultur.

Det er tidlig morgen her
på Empress Market-

-og luften er fyldt med krydderier-

-Indiens skatte.

ANTROPOLOG

Det lugter godt!

Kan du venligst pakke 125 gram
af det her uden at knække det?

125 gram?
Far, pak 125 gram af det her, tak.

-Tak.
-Mange tak.

I gamle dage dyrkede
Indien mange krydderier-

-som muskatnød, nelliker, kanel og
ingefær. Ikke kun for smagens skyld-

-men også for medicin
og offergaver til Gud-

-fordi de var så specielle.

De er så vigtige for indisk kultur,
at man ikke kan opsummere-

-deres fordele i en linje
eller et afsnit.

De er tilgængelige i Indien.

For resten af verden er krydderier
en sjælden luksus.

I tusindvis af år er små mængder-

-kommet ud af Indien langs
den lokale kyst.

Men nu har snarrådige
handlende øget markedet.

De bruger de nye silkeveje til
at føre krydderier til øst og vest.

Problemet er, at ruterne er sløve,
og krydderierne udløber.

Inderne skal have en hurtigere måde
at få dem til markedet på.

Det tog måneder eller år at nå frem.

Så de måtte finde en anden vej-

-og så begyndte de
at kigge mod havet.

Men havruterne her er farlige.

Vandet omkring det indiske
subkontinent er karakteristisk.

De kan være svære på grund af vinden-

-det barske vejr og især monsunen.

Monsunen er nådesløs og farlig.

Det gør det næsten umuligt
at navigere.

Selv i dag kræver det at sejle
i det vanskelige farvand-

-i det moderne Pakistan lokal
ekspertviden-

-nedarvet fra forhistoriske forfædre.

FISKER

De plejede at holde styr på sæsonerne
og fiskede i godt vejr.

Og de kendte de hurtigste ruter
til fiskestederne.

At kunne navigere
om natten var også vigtigt.

De plejede at rejse ved
at følge stjernernes mønster.

De kendte alt til dem.
Hvor de stod dér og gik ned dér.

De brugte stjernebillederne
på nattehimlen til at finde vej.

Sømænd her er mestre
i at navigere i det vilde hav-

-og følge monsunvindene
på klokkeslæt-

-og bruger dem til at sejle hurtigt
over Det Indiske Ocean-

-til Nordafrika og Arabien.

Men kun en håndfuld både
klarer rejsen med succes-

-så handlen er meget begrænset.

Men ifølge legenden-

-ændrer en sømands ulykke alt.

Der er en berømt historie
om denne indiske sømand.

Der var et skibsvrag nær Egypten,
og kun én sømand overlevede.

Han blev reddet
af Egyptens græske soldater.

Den strandede sømand vil hjem.

Til gengæld for et lift tilbyder
han sin navigationsekspertise.

De lader ham føre an.

Han tager dem med på en rejse,
der plejede at tage måneder eller år.

Men den indiske sømand kunne
navigere dem i løbet af få uger.

Han åbnede Indien for hele verden,
og han åbnede verden for Indien.

Nu er de hurtige ruter
til Indien kendt-

-sætter de vestlige handlere kursen
mod krydderihandlen.

Handlende fra hele
verden begyndte at komme-

-og det indiske subkontinent blev
en travl økonomisk zone.

Noget, der tidligere
kun var vigtigt lokalt-

-blev vigtigt og betydningsfuldt
for hele verden.

Rige romere og grækere skynder sig
at få fingre i krydderier.

De betaler med kolde kontanter.

Romerske guldmønter kom
i det indiske subkontinent-

-og de blev handlet i bytte
for disse krydderier.

Sort peber blev så populært,
at det drænede Rom-

-for guldreserver, og de begyndte
at kalde det sort guld.

Indien har fået jackpot.
Krydderier gør byen rig.

Hver oldtidsmagt finder sin egen vej-

-til succes med global handel
og til at tjene penge.

Egypten finder sin mest
værdifulde ressource-

-og bruger den til at sikre
en guldalder.

Grækerne brugte deres sømandsevner
til internationale aftaler.

Rom beskatter sine
militære erobringer-

-og bygger så enorm infrastruktur
for at bringe rigdommen hjem.

Mens Indien og Kina har monopoler
på værdifulde produkter-

-og sender dem ud over hele verden.

Oldtidens verden er forbundet
og bliver rigere.

Om lidt står oldtidsmagterne over
for deres hidtil sværeste udfordring.

At forsvare deres rigdom
mod alle andre.

Danske tekster: Simon Jarløv
www.iyuno.com

Danske tekster: Simon Jarløv
www.iyuno.com