All language subtitles for The.Devil.Next.Door.S01E01.The.Devil.Lives.in.Cleveland.720p.NF.WEB-DL.DDP5.1.x264-NTG_dan

For mig er historien så vigtig,
fordi den er så amerikansk.

Alle kom til Amerika
for at skabe sig et nyt liv.

John Demjanjuk kom hertil
for at skabe sig et nyt liv.

Og efter mange år
blev der vendt op og ned på det.

John Demjanjuk havde et lille hus.

Han havde børn.
Han var et familiemenneske.

Han reparerede børnenes cykler.

Han arbejdede på Ford-fabrikken.

Han var en normal fyr fra Cleveland.

Han udlevede den amerikanske drøm.

Han var en god amerikansk borger.

Indtil regeringen kom og sagde,
han var Ivan den Grusomme.

Ivan den Grusomme
var et af de ondeste mennesker,

der nogensinde har eksisteret.

Det var manden,
der stod udenfor gaskamrene med et sværd

og skar brysterne af de jødiske kvinder.

Han skubbede børn ind i gaskamrene,
og han gjorde det med nydelse.

Man vil bare sætte en skærm op
i sit hoved foran det, der skete,

for man vil ikke vide,
at mennesker gjorde det mod hinanden.

Manden, jeg så som John Demjanjuk,
kunne have været et uhyre.

Eller han kunne have været et offer
for en identitetsforveksling.

Min dybeste frygt er,
at det kunne være hvem som helst.

EN ORIGINAL DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX

Det er sært at være her i kvarteret igen,

for jeg er vel flyttet
syv-otte gange i mit liv

og altid til steder
i nærheden af den ukrainske landsby.

Jeg bliver altid ført tilbage hertil.

Nu kører vi på den vej,

hvor mine bedsteforældre har boet
det meste af deres liv.

Dette var mit hjem på mere end én måde.

Seven Hills er en meget stille lille by.

Der er et tæt sammenhold.

I nyhederne hører man aldrig
noget dårligt om Seven Hills.

Folk har kun hørt om Seven Hills
på grund af sagen mod min morfar.

I dag blev der rejst tiltale

mod den pensionerede bilarbejder
fra Seven Hills, John Demjanjuk.

Den 66-årige, ukrainskfødte mand

tiltales for at være en nazistisk
kz-lejrvagt, der kaldes Ivan den Grusomme.

Kz-lejrvagten spillede en stor rolle
i torturen og mordene i gaskamrene

på næsten én million jøder
under 2. Verdenskrig.

Ifølge tiltalen
var Demjanjuk en berygtet bøddel

under nazisternes systematiske mord
på over seks millioner jøder.

Han er tiltalt for at betjene gaskamrene
i dødslejren Treblinka i Polen.

Demjanjuk benægter alle anklager
og hævder, han ikke er Ivan den Grusomme,

og at der er tale om
en identitetsforveksling.

Det var et cirkus.

Der var journalister
og biler parkeret langt ned ad gaden.

Især her i Cleveland,

at have nogen, man kan beskrive
som et uhyre og som en skurk...

Manden, mange betragter som
Ivan den Grusomme, kan blive udvist...

Man tændte for tv, og fem ud af
seks nyhedskanaler talte om min morfar.

Alle kameraer er rettet mod dette hus.

Der står "forstyr ikke" på døren.

Der stod 30-40 personer med skilte
lige her, hvor vi står nu.

Folk, der protesterede mod,
at han var her.

NAZISTER UD AF USA

De var ikke tilfredse med det.

Demjanjuk insisterer på,
det er en identitetsforveksling.

En Treblinka-overlever insisterede på,
det ikke var en forveksling.

Der har ikke været et øjeblik,
hverken i dag, i går,

for et år siden eller for 20 år siden,
hvor jeg ikke har tænkt på denne mand.

Han er konstant i mit hoved.

Vidnerne sagde,
at De sendte jøderne ind i gaskammeret.

Hvorfor sagde de det?

Jeg ved ikke, hvorfor de sagde det...

Hvorfor siger de det nu?

Hvorfor sagde de det ikke i 1945,
da krigen var slut?

Var De nogensinde SS-vagt
i en af nazisternes udryddelseslejre?

Aldrig.

Det er muligvis en sag uden fortilfælde
med international rækkevidde.

En amerikansk statsborger, der på 28 sider
tiltales for krigsforbrydelser.

Det er den største sag,
siden Adolf Eichmann blev dømt i 1962

og måske den sidste sag
om krigsforbrydelser under holocaust.

Hvis man blev en uge hos Ford, vidste man,
at man blev der resten af livet.

Det var som en familie.

De folk, der kom for at arbejde
hos Ford fra Tyskland og Ukraine,

gjorde deres arbejde, talte næsten aldrig
og forsvandt så i mørket.

Det var utroligt hårdt arbejde.

Det var varmt, det var ufattelig støjende.

Men hvis man klarede en uge eller to,
var det det. De rejste aldrig derfra.

Jeg husker al ståhejen omkring,
hvem John måske havde været.

Det var det eneste, alle talte om.

Fanden brød løs.

Alle talte om det, og man hørte aldrig
nogen sige noget dårligt om John.

Alle, der arbejdede hos Ford, var sådan.

Jeg tror, mange i Cleveland
så sig selv i John Demjanjuk.

En, der kom til dette land
og blev gift og arbejdede hårdt.

Og så kom regeringen
og greb ham i nakkeskindet

og hev ham i retten og forsøgte
at tage statsborgerskabet fra ham,

og det skræmte dem.

Men...

...en sociopat kan leve iblandt os...

...hele livet,
og man ved det først, når han æder en.

I hele min karriere har jeg arbejdet hos
Office of Special Investigations.

Den såkaldte "nazijagtenhed".

Demjanjuk-sagen kan spores tilbage til

en række krigsforbrydere i USA.

Overlevende vidner pegede på Demjanjuks
fotografi og sagde: "Vi husker ham."

Han var vagten, de kendte fra Treblinka.

Gaskammeroperatøren, Ivan den Grusomme.

Ingen anstændig regering
kunne bare se passivt til og sige:

"Det var dengang, og dette er nu." Nej.

Han skulle ud af USA.

Ivan den Grusomme var
et af de ondeste mennesker,

der nogensinde har eksisteret.

GRAV NR. 2 - CIRKA 5.000
25. APRIL 1945

GRAV NR. 9 - ANTAL UKENDT

1,7 millioner jøder blev udryddet i Polen.

Og Ivan den Grusomme
gjorde det beskidte arbejde.

En, der nød at drive mænd,

kvinder, børn og babyer
ind i et gaskammer.

Han nød at bruge en kniv, endda et sværd,
mener jeg, til at torturere folk med

i deres sidste øjeblikke.

Rædslen...

...fortvivlelsen...

...ondskaben er så overvældende.

Man må kæmpe for ikke
at tænke på det hele tiden.

USA havde ingen jurisdiktion
over John Demjanjuk.

Han begik ikke forbrydelsen
på amerikansk jord,

og han begik ikke forbrydelsen
mod amerikanere.

Der er kun én måde at ramme en tidligere
nazist på, der skjuler sig i USA.

Man kan deportere ham.

Demjanjuk, der har mistet
sit statsborgerskab

og står til udvisning,
står overfor en ny trussel,

den mest ildevarslende af alle.

Den israelske regering
kræver ham udleveret som krigsforbryder.

Ved byretten i Jerusalem er der i dag

indgivet et anklageskrift
mod John Demjanjuk,

mistænkt for at være Ivan den Grusomme,
morderen fra Treblinka.

Han er ked af,
at vi er nødt til at være her...

DATTER

Alt det, det gør ved familien, sårer ham.

Men han har vores fulde støtte,

fordi vi elsker og tror på ham,
og vi vil bakke ham op hele vejen.

Jeg nærer en dybfølt sympati
og medfølelse med Demjanjuk-familien.

De var overbeviste om,
at deres far var uskyldig

og gjorde alt, hvad der stod i deres magt.

De begik mange fejl,
men hvem ville ikke gøre det?

Det er en helt ny rolle,
man må påtage sig.

Vi ved,
hvilken person Ivan den Grusomme er,

og den person
er helt sikkert ikke min far.

Han er uskyldig.

De arresterede en uskyldig mand,
og nu fængsler de ham.

Vi har mange oplysninger.
De vil ikke høre dem.

De vil ikke engang i retten.

De vil smide ham ud og forvirre medierne
og bare have ham ud herfra.

Lydia Demjanjuk ringede til mig.

På det tidspunkt anede jeg ikke...

DEMJANJUKS FORSVARER

...hvad det handlede om,
og om jeg ville involveres.

Jeg talte med min far.
Han sagde: "Tag derhen og se på det."

Jeg tog derhen og mødte John i forhaven,
hvor han var i gang med noget.

Der var blomster overalt.
Smukke, grønne blomster overalt.

Jeg tænkte:
"Ivan den Grusomme ordner blomster."

Han var den perfekte immigrant.

En ukrainsk immigrant,
der gik i den ukrainske kirke.

Han var en god medarbejder hos Ford.

Havde aldrig sloges, var aldrig blevet
anholdt eller havde fået en fartbøde.

Jeg tænkte: "Måske skjuler han noget.

Måske er han verdens bedste skuespiller."

Jeg så alt det, de tiltalte ham for.

Jeg tænkte: "Hvordan kan et menneske
overhovedet gøre det?"

Man har det billede,
og det er meget stærkt.

Det går ind i hjertet og ned i maven.

Det går ind overalt.

I kan sige, hvad I vil.

Jeg er ligeglad med beviserne,
han er Ivan den Grusomme.

Det afgørende bevis
var dette SS-legitimationskort

med Demjanjuks navn og præcise,
personlige oplysninger.

Hr. Demjanjuk, var det Deres billede?

Det ved jeg ikke.

Er De ikke sikker?

Nej. Jeg ved det ikke.

Jeg har aldrig set det billede.

Jeg gik ned i kælderen med Lydia.

Hun sagde: "Jeg kender historien.
Jeg ved, hvad der foregår."

Hun havde stakkevis af dokumenter.

Justitsministeriet præsenterede beviser
direkte fra KGB.

"Se, her er Michael Hanusiak.

Her er nyheder fra Ukraine.
Dette er ham.

Sådan ordnede de Ukraine.

Sådan skabte de splid
mellem ukrainere og jøder."

Det er typisk desinformation.

Og på det tidspunkt sagde jeg:
"Jeg fører denne sag til ende."

John Demjanjuk har forsøgt
at modbevise anklagerne om,

at han var
en nazistisk kz-lejrvagt i Polen.

Hans kamp fortsætter med ny intensitet
med en ny advokat, Mark O'Connor.

Manden har aldrig fået en nævningesag
eller stået overfor sine anklagere.

De identificerede et billede,
et billede på et falskt KGB-kort,

hvilket vi allerede har påpeget
overfor retten, er den rene svindel.

Det Hvide Hus' kommunikationsdirektør,
Patrick Buchanan,

tror, Sovjetunionen forsøger
at fælde den tidligere ukrainer.

Jeg tror, legitimationskortet er falskt.

En forfalskning.

De eneste beviser,
de havde mod ham, var fra Sovjetunionen,

og de sovjetiske beviser
og Sovjetunionen kan man ikke stole på.

Den kolde krig har skabt krise
og mistanke mellem Øst og Vest.

Alle de moralske værdier,
som dette land hylder,

bliver udfordret af
en magtfuld modstander,

som ikke ønsker,
at disse værdier overlever.

De er ondets rod i den moderne verden.

Det interessante spørgsmål er vel,

hvorfor Sovjetunionen overhovedet
giver denne information videre?

Sovjetunionen fandt stor nydelse i
at afsløre,

at mange kollaboratører havde fundet
et fristed i de "vestlige demokratier".

KGB's sorte hånd,
som har forårsaget millioner af døde

blandt uskyldige,
ubevæbnede mænd, kvinder og børn,

er nu ledestjernen i identificeringen
af ukrainsk-amerikanere

og andre etniske,
ikke-russiske nationaliteter i Amerika,

som bliver anklaget for at være
nazikollaboratører og værre.

Den anden ting er, at der var to
ret antisovjetiske grupper i USA.

Ukrainsk-amerikanere
og jødisk-amerikanere.

I stedet for at have
en alliance mod Sovjetunionen,

forsøgte Sovjetunionen at skabe splid
mellem de to antisovjetiske grupper.

Deporter nazisten nu!

Han skal smides ud, før jeg dør.

Vi ukrainere, som er født i USA,

vil ikke tillade, at vores forældre
bliver forfulgt i dette frie land!

Det ukrainske samfund følte sig lige
så vigtigt som det jødiske i Cleveland.

Og da begge sider så,
hvad der var på spil, trak de grænsen.

Demjanjuk er uskyldig!

Jeres nabo er en nazist.

Lad John være i fred!

Lad ham tage hjem!

Hvad ved I om det?

-Seks millioner!
-Aldrig mere!

Jeg har ondt af manden.

Han lever med tanken om,
at han kan dø når som helst.

Der kan komme en og blæse knoppen af en,
fordi de er fanatikere.

Bare alle ville holde sig væk herfra
og lade folk i Seven Hills være i fred.

Hvis man ikke bor her eller har med byen
at gøre, så gør os den tjeneste.

Vi bor alle sammen på denne jord,

og hvis vi ikke snart
begraver stridsøksen...

...ender det galt.

Afgørelsens time.
Bliver Demjanjuk, eller udvises han?

Hvis Demjanjuk taber,

afgør den amerikanske udenrigsminister,
om han skal udleveres til Israel eller ej.

Medlemmer af det ukrainske samfund
begyndte at samle sig

udenfor retsbygningen kl. 8.30 i morges,
mens de venter på afgørelsen.

Og så kom den.

Dommer Battisti
erklærede John Demjanjuk skyldig.

John Demjanjuk kan blive udleveret
til Israel i dag,

hvor han kan blive idømt dødsstraf for
påståede forbrydelser mod menneskeheden.

Det er ikke bare bedrag overfor
hr. Demjanjuk, men overfor folket.

Hvad er reaktionen?

Blodet er på Deres hænder nu.

Sagde De noget til Deres far?

Naziforbryderen, John Demjanjuk,

blev til aften flyttet til et uoplyst
sted fra forbundsfængslet på Manhattan.

Derfra transporteres han
til Kennedy-lufthavnen og Israel.

Flere måneder efter jeg begyndte
at arbejde i Israels justitsministerie,

gav Dennis Goldman mig en kasse,

og han sagde:
"Denne kasse indeholder transskriptionerne

af vidneerklæringerne og retssagen
mod en mand ved navn John Demjanjuk."

Da jeg åbnede kassen,
var der ingen tvivl om,

at John Demjanjuk var Ivan den Grusomme,

den person, der stod udenfor gaskammeret

på det, der kaldtes Himmelstrasse,
vejen til himlen.

Det var meget vigtigt,
at denne mand ikke slap væk.

MARTS 1986

Jeg husker, da han ankom til Israel.

Der blev anbragt tribuner,
hvor medierne skulle stå.

Vi havde aftalt med INS,
at en U.S. Marshal skulle føre ham ned.

Og på det tidspunkt skulle
fangen udleveres til det israelske politi.

Demjanjuk går ned
med U.S. Marshals-betjenten ved sin side,

og Demjanjuk vender sig om
og siger til ham,

at han vil kysse det hellige lands jord.

U.S. Marshals-betjenten siger: "Nej,"

men han vender sig så mod Alexis Shalom
og siger, han vil kysse jorden,

og Alex Shalom siger: "Nej."

Han ville vise,
han var en meget religiøs mand

og aldrig kunne have dræbt nogen.

Knap to timer efter,
han landede i Israel, blev han afhørt.

Han satte sig ned.

Og da han satte sig,
så han på betjenten,

og med et strålende smil sagde han...

-Shalom!
-..."Shalom."

Og han så på efterforskerne,
som om han ville lege med dem.

Hvordan har De det?

Jeg har det godt nu, tak.

Ingen accepterede,
at han ikke kom tilbage.

Alle forsøgte
at bevare optimismen og tro på,

at sandheden ville sejre.

Gud er god, og Gud sørger for det.

Han vil bringe ham sikkert hjem.

Den amerikanske advokat,
Mark O'Connor, ankom til Israel i dag

efter at have forsvaret John Demjanjuk
i USA inden udleveringen.

Jeg kørte ind til Ayalon,
og jeg så på fængslet.

Jeg sagde: "Hvad er det?"

Der var en masse psykedeliske malerier.

Ikke kun på ét sted.

Hele fængslet var et Picasso-maleri.

Jeg kom igennem en masse porte,

og det første, man så, når man kom ind,
var området, hvor de to vagter sov.

Så der var to vagter, der holdt øje
med ham døgnet rundt i en enecelle.

Jeg var den første person fra Cleveland,
der kom og besøgte ham.

Demjanjuk sad i cellen og sagde til mig:

"Hvad hidser du dig op for?"

Jeg sagde: "Hvad jeg hidser mig op for?"

Det er dig, de vil hænge.
Hvad snakker du om?

Han sagde: "De hænger mig ikke."

Han læste i Bibelen og sagde:
"Min skytsengel er her."

Jeg er katolik,
så jeg håner ikke skytsengle.

Jeg sagde:
"Jeg ved ikke, hvad der sker her."

Han har 90 dage til at gøre sig klar.

Retssagen bør starte lige før nytårsdag.

Man blander stadigvæk Demjanjuk
og Ivan den Grusomme sammen,

og jeg tror, de erfarne dommere...

Hr. O'Connor ledte efter
en israelsk advokat...

ISRAELSK REPORTER

...der kunne hjælpe dem med
at forstå israelsk ret.

Men han fandt ingen.

Indtil videre
har 15 israelske advokater afvist

at assistere i
forsvaret af John Demjanjuk.

Presset.

Hvem sætter sin karriere på spil?

Og hvis nu han er Ivan den Grusomme?

Jeg kunne ikke bruge 600.000 dollars,
jeg kunne ikke bruge 400.000 dollars,

fordi jeg gør det alene.
Derfor trådte jeg ikke frem.

De ledte efter en advokat i månedsvis,
men ingen ville gøre det.

Ingen ville involveres.

Og så fandt de Sheftel.

På jiddisch siger man:

Det er en person, der nægter
at overholde de generelle normer

og ikke opfører sig, som det forventes.

-En ballademager.
-Nyder De at være det?

Ja. Jeg behøver ikke
at anstrenge mig så meget.

Det er min naturlige væremåde.

Efter ti år som forsvarsadvokat

er jeg nået til en konkret beskrivelse

af den israelske anklagemyndighed

som en fabrik,
der er en parodi på retsvæsnet.

Er De uskyldig?

Jeg er uskyldig. Jeg er en gammel mand.

Jeg hørte om Ivan den Grusomme,

før han blev udleveret af USA til Israel.

Ligesom alle andre israelere

var jeg overbevist om,
at Ivan den Grusomme var John Demjanjuk.

Jeg var slet ikke i tvivl.

Jeg begyndte, og jeg ved ikke hvorfor,
jeg har ingen forklaring på hvorfor,

men jeg begyndte at tænke på det
næsten hver eneste dag.

Jeg ledte efter oplysninger overalt,

i aviserne, radioen, fjernsynet, overalt.

Det forekom mig,
at de væsentligste beviser mod ham

måske var fulde af fejl

Hele historien var måske
en chokerende farce.

Jeg sagde til O'Connor: "Jeg er med.

Manden er ikke Ivan den Grusomme."

Første gang jeg så Sheftel, var han
for mig indbegrebet af en forræder.

Jeg betragtede Sheftel som en showmand,
eller en pralhals, rettere sagt.

Han var ... overvældende.

Jeg kan ikke sige min mening om Sheftel,
for så ville han straks sagsøge mig.

Men jeg er ked af,
der findes jøder som Sheftel.

Jeg skammer mig over det.

Yoram, lad os sige,
at du forsvarer en morder,

og at du af en eller anden grund
kan opbygge et solidt forsvar.

Ville du få ham frikendt?

Med begejstring.

Man har ret til et forsvar,
det forstår jeg.

Sheftels involvering virkede,

som om han nød lidt for meget
at få hr. Demjanjuk erklæret uskyldig.

Jeg har ingen respekt for ham. Ingen.

Reportere og fotografer ankommer dagligt.

De fleste bliver, så længe det,
de kalder "årtiets retssag" varer.

Da historien kom frem,

og jeg skulle stige på et fly
og flyve til Jerusalem,

kendte jeg ikke historiens sande omfang,

før jeg nåede frem og så interessen.

Alle var fuldstændig klar over,
hvad beviserne var mod manden,

lige fra udseendet til måden,
han talte på.

Man kunne se,
de stort set havde besluttet sig.

Jeg tror, han er skyldig.

Jeg tror, han er skyldig.

Hvis han er skyldig, må han betale prisen.

Mange var stærkere overbevist end mig.

Det er jeg sikker på, for alle sagde:
"Han er uden tvivl skyldig.

Det er forbi på et nanosekund."

Jeg tror ikke, jeg kan,

for et sted i mit hoved
er der altid en lille stemme, der siger:

"Er du sikker på, du har oplysninger nok?

Er du sikker på, du ikke begår en fejl?"

Og præcis sådan følte jeg
i den retssal i Jerusalem.

Jerusalem har gjort sig klar til
Demjanjuk-retssagen i et år,

og endelig går retssagen i gang her
i byens kæmpestore kongrescenter.

Retssagen vil foregå
under skrappe sikkerhedsforanstaltninger.

Soldater og politi
vil være på vagt overalt

og yde en ekstraordinær beskyttelse
under hele retssagens varighed.

Aviserne giver en omfattende dækning
af Demjanjuk-sagen.

Fjernsynet har talt om
retssagen i månedsvis,

og selve retssagen begynder snart.

Vi er stadig sikre på,
at retfærdigheden vil ske fyldest,

og at min far bliver frikendt
uden endnu en...

...korsfæstelse.

FEBRUAR 1987

DISTRIKTSRETTEN I JERUSALEM

Hvor kommer De så tidligt fra?

Fra Ramat Gan.

-Hvorfor?
-Hvorfor?

Det fortalte jeg Dem. Jeg mistede alle.

De tre dommere åbner Demjanjuk-retssagen
i denne sal om et par timer.

De besøgendes personlige oplysninger
blev registreret,

og metalgenstande
fik metaldetektoren til at lyde.

-Hvilket resultat håber De på?
-Jeg vil se ham hængt.

Jeg ville hænge ham selv.

Eller brænde ham.

Få minutter over syv,
to timer før retssagen skal begynde,

ankommer John Demjanjuk
fra Ayalon-fængslet.

I MORGES

Manden, israelerne siger,
er Slagteren fra Treblinka,

blev stillet for retten i Jerusalem i dag.

John Demjanjuk-retssagen startede i dag
i Jerusalems internationale kongrescenter.

Det er meget mere end en retssag
om en enkelt mands skyld.

Det er en historisk retssag.

Da Eichmann sad på anklagebænken,
fik min mor mig til at se det.

Nu sidder Demjanjuk på anklagebænken,
og mit barn skal se det.

Det er vores eneste værn mod,
at det aldrig sker igen.

Al den research,
jeg har foretaget, det hele...

Det var kulminationen på mange år.

Der stod jeg efter et par timers søvn,
hvor adrenalinen holdt mig i gang,

og skulle være klar.

Det er en sag, der viser establishmentets
grusomhed fra bund til top.

Et coverup og et komplot i en skueproces.

Jeg var 100 procent sikker på,
at Demjanjuk ikke var Ivan den Grusomme.

Alligevel var jeg 100 procent sikker på,

at han ville blive kendt skyldig
og dømt til døden.

Men jeg var sikker på, at jeg ville være
i stand til at ødelægge showet.

Alle bedes rejse sig!

Sag nummer 3736, staten Israel
mod John Ivan Demjanjuk.

Den tiltalte bedes rejse sig.

Oplys venligst Deres navn.

Hvad er Deres navn?

Ærede ret, mit navn er John Demjanjuk.

Jeg skal advare Dem om,

at De er forpligtet til at sige sandheden
og hele sandheden.

Gør De ikke det,
vil De blive straffet i henhold til loven.

John, du er tiltalt for
at være i Treblinka

og medvirke i
de grusomme forbrydelser i dødslejren.

Vil du fortælle retten nu,

hvad dit svar er på,
om du nogensinde var på det sted

og begik nogen af disse forbrydelser?

Ærede dommere,

jeg bliver anklaget for
at have været i Treblinka.

Det er ikke sandt.

Jeg har aldrig været i Treblinka,
Sobibór eller nogen af de andre steder.

For jeg er ikke Ivan den Grusomme.

Og det mest retfærdige vidne herpå
er Herren selv.

SØN

Jeg er uskyldig, uskyldig, uskyldig.

Jeg studerede Demjanjuks personlighed,
Demjanjuks reaktion.

Jeg vidste, han aldrig ville tilstå.

Han ville hellere blive og måske dø,

som den far og bedstefar han var
i sit liv i Cleveland.

I alle normale kriminalsager
har man et gerningssted.

TREBLINKA, POLEN

Men nazisterne har brændt
og ødelagt de fleste af beviserne.

Det samme gælder øjenvidnerne.

De fleste af dem
blev udryddet af tyskerne.

Og alligevel skal jeg føre denne sag.

Anklagemyndigheden indkalder
Pinchas Epstein som vidne.

Retssagen var så fuld af følelser,
så meget smerte og så meget historie.

Overlevende døde dagligt.

Og dette var sidste glimt
og bestræbelse på at høre dem,

sætte ord på det og lytte.

Jeg vil bede Dem om
at starte med Deres fødselsdato.

Mit navn er Pinchas Epstein,
søn af Dov og Sara.

Jeg blev født i Częstochowa
den 3. marts 1925.

Jeg kan forstå, at fra det øjeblik,
De ankom til dødslejren,

fik De til opgave at transportere ligene
fra gaskamrene til massegravene.

Det er korrekt.

Jeg sad på et sted, hvorfra jeg kunne se

gaskamrenes motor.

Det var maskinrummet.

Og jeg så en mand komme ud af gaskammeret.

Senere fandt jeg ud af, at han hed Ivan.
Ivan den Grusomme.

Jeg så en stor mand,
og han betjente motoren.

De gav ordre om at åbne dørene
og tage ligene ud.

Denne mand, Ivan, kom ud af maskinrummet

og slog os med sit rør.

Nogle gange bar han et sværd.

Og han knuste kranier,
skar ører af og torturerede fangerne.

Det var ikke til at tro.

Ærede dommere, vi tog lig ud.
Det var et rædselsvækkende syn.

Folk med smadrede ansigter,
folk med knivsår,

gravide kvinder med knivsår i maven,
folk, der havde fået stukket øjnene ud.

Det var ubeskriveligt.

En dag var der en levende pige,

der kom ud af gaskammeret.

Hun var cirka 12 år.

Jeg glemmer aldrig hendes ord:

"Yachtse du mamoshy."

-Hvad betyder det?
-"Jeg vil have min mor."

Jeg har et barnebarn på hendes alder.

Så førte de hende
hen til massegraven og skød hende.

Ærede dommere, jeg ser Ivan for mig
hver eneste nat, og jeg vil...

Min stakkels kone, jeg drømmer om ham
hver nat. Jeg ser ham hver nat.

Han er indprentet i min hukommelse.
Jeg kan ikke slippe af med ham.

Jeg ser Ivan her foran mig, som jeg husker
ham, og som han lever i min hukommelse.

Der er han, lige her! Her er han!

Hr. Epstein!

Alderen har naturligvis sat sine spor,
men ikke mere end at jeg kan genkende ham.

Jeg ser ham, jeg ser ham, jeg ser ham.

DØTRE

Morder!

Sæt Dem ned!

Det er fuldt ud berettiget at søge brutal,

nådesløs hævn over Ivan den Grusomme.

Jeg finder det meget vigtigt
at tage hævn over den rette person,

men ikke over en pensioneret bilarbejder,

der blev forvekslet med Ivan den Grusomme,

som et offer for en konspiration.

Tekster af: Vibeke Petersen