All language subtitles for Sound of Christmas (2016)

"Hark the Herald Angels Sing"
eller "Ring Christmas Bells"?

Hvilken sang? Til julekoncerten?
Lizzie, er du derinde?

-Undskyld. Det flygel distraherer.
-Det er smukt. Og dyrere end min bil.

Kan du ikke se vores elever
spille på det?

Det skal på forsiden af brochuren.

"Brooklyns Musikinstitut.
Nu med meget dyre flygler."

-Så ville jeg gå der.
-Derfor står jeg for økonomien.

Du vil skabe musik.
Jeg vil betale huslejen.

-Måske giver julemanden os et.
-Nemlig.

-Vil du ikke spille noget?
-Nej.

-Kom nu.
-Jeg spiller ikke med publikum på.

Hvilket publikum? Der er ingen her.

Kom nu.
Hvor ofte får du sådan en chance?

Okay.

Ja, Travis McKinley er meget
interesseret i bygningen i Tokyo.

-Ja.
-Far!

Ja, McKinley Financial Services
har hoteller-

-butikker og finansejendomme
på verdensplan.

-Men vi behandler alle som unikke.
-Far, det er sent.

Ja, selvfølgelig kan jeg skaffe den.
Lige et øjeblik.

Meg, jeg skal have... Tak.
Ja, jeg har den her.

-Hvordan gør du det?
-Gør hvad?

Du ved, hvad far vil have,
før han ved det.

At være synsk
var en del af jobbeskrivelsen.

Naturligvis. Vi tales ved i morgen.
Farvel. Jeg hørte alt det.

Far, kan vi smutte?
Juletræsstedet lukker snart.

-Abigail, vi har masser af tid.
-Og hvis vi kommer for sent?

-Så køber vi et juletræ i morgen.
-Det sagde du i går.

Gjorde jeg?
Der røg prisen som Årets Far vist.

Den er i fare, ja.

-Hvor kom de fra?
-Næste gang barrikaderer jeg døren.

Farvel.

Du var utrolig.
Du burde optræde igen.

Jeg er tilfreds som musiklærer.
Jeg savner ikke scenen.

Lizzie, jeg ved, det var pinligt,
men det er ti år siden.

Det var mere end pinligt.
Jeg var fejlfri i et talentshow-

-men stivnede ved min debutkoncert
foran 1.000 mennesker.

Du optræder over for dine elever.

Der er forskel på et klasselokale og
en scene. Det skete. Jeg kom videre.

-Jeg har det fint, hvor jeg er.
-Jeg forstår det godt.

Jeg kan lære folk om checkhæfter,
men ikke med publikum på.

Tak.

Kom. Lad os finde et træ
til julekoncerten.

Hvis vi kan finde et,
der ikke bliver flov på scenen.

-Det er ikke sjovt.
-Jo.

Ved du hvad? Vi smutter.
Tokyo er der i morgen.

-Godt, du er her stadig.
-Jeg var lige ved at gå.

Cynthia arbejdede med mig-

-men laver nu forretningsstrategier
for mr McKinley.

-Hvad betyder det?
-At jeg arbejder for meget.

Og jeg beder andre om
at arbejde for meget.

-Det lyder ikke godt.
-Du er sjov.

Det tror jeg ikke.

Travis så en artikel om
et voksende kvarter i Brooklyn-

-der tiltrækker teknologifirmaer,
og han vil med.

Find en gammel bygning
og lav fine kontorer.

Okay, jeg tjekker ejendommene
i morgen.

-Eller vi gør det på din måde.
-Jeg beklager.

Firmaet tjente stort
på salget af hotellet-

-og Travis vil investere inden
årsskiftet for at undgå indkomstskat.

-Årsskiftet? Det er om to uger.
-Glædelig jul.

Fortæl Travis, at han får besøg
af Den Forgangne Juls Ånd i aften.

Tak. Vi snakkes ved i morgen.
Farvel, Abigail. Godt at se dig igen.

Det giver mig noget at lave, mens du
vælger et juletræ. Vi smutter.

JULETRÆER

-Hvilken vej?
-Det, vi vil have, er den vej.

Det er godt nok for mig.

-Hvad med det?
-Det ville passe fint til klaveret.

Meget subtilt.

Jeg troede,
du var klar til undervisning igen.

Jeg overvejede det.
Jeg sagde ikke "hyr en ny lærer".

Jeg har ikke hyret hende.
Jeg har ikke talt med hende.

Meg arrangerede et interview
til i morgen aften.

-Hvis du ikke kan lide hende...
-Jeg ved ikke... Det er for fyldigt.

-Det kan vi ikke have.
-Lad os lede videre.

Du bestemmer.

-Åh! Det må du meget undskylde.
-Nej, det var min skyld.

Jeg så mig ikke for.

-Far! Kom nu!
-Pligten kalder.

-Jeg beklager igen.
-Nej, det er okay.

-Glædelig jul.
-Og glædelig jul til dig.

-Hov... En til.
-Tak.

Hej. Jordan, hvorfor sidder du herude
i kulden? Kom nu ind med dig.

-Jeg glemte min Vivaldi.
-Din hvad?

Jeg glemte Vivaldis koncert i A-mol.
Mr Flannery råber ad mig.

Han råber ikke ad dig.

Han siger, at jeg ikke kommer på
Juilliard, hvis jeg glemmer musikken.

Jordan, hvad er det?

Min mor sagde, at hun ikke har hørt
noget om stipendier for næste år.

Jeg kan ikke fortsætte her uden et.

Vi har den store julekoncert-

-hvor vi får de donationer,
der dækker stipendierne.

-Din mor skal ikke bekymre sig.
-Ja?

Og sig til mr Flannery, at jeg glemte
min musik og kom på Juilliard.

-Tak, miss Moore.
-Hav en god time.

...og gruppeundervisning for klaver,
blæseinstrumenter og strygere.

-Det er Lizzie, en klaverlærer.
-Hej. Velkommen.

Jeg skal tale med Lizzie,
så Juliette viser jer rundt.

Vi ses om lidt, okay?

Det er godt, du kom.
De sælger bygningen.

-Hvor har du hørt det?
-Tandlægen på fjerde sal.

Han hørte det fra revisoren,
som har en kusine-

-der kender én
fra ejendomsadministrationen.

-Så du fik det direkte fra kilden...
-Hvad nu, hvis huslejen stiger?

Skolen har en god aftale.

Samantha, du ved ikke,
om bygningen er sat til salg.

-Tandlægen virkede sikker.
-Han arbejder med lattergas...

...så hvor meget
skal vi mon stole på ham?

-Hørte du ikke, at det er alvor?
-Sam, indtil vi er sikre...

...skal vi så ikke tænke på det,
vi skal?

Såsom julekoncerten.
Vi skal øve og lave programmer.

-Har du valgt et tema?
-Ja. Julens Lyd.

Med julesange fra flere århundreder.
Fra Bach til Bublé.

-Jeg ringer til trykkeren.
-Se selv. Du glemte bygningen.

Jeg er slet ikke bekymret.

BROOKLYNS MUSIKINSTITUT
UNDERVISNING FOR ALLE ALDRE

Det er lovende. Et godt kvarter
og ikke langt fra undergrundsbanen.

-Parkering er svært. Vi tjekker...
-Lokalplanen. Jeg er i gang.

Meg, en dag har jeg et spørgsmål,
der overrasker dig.

Ja, held og lykke med det.

Hej.
Vi skal tale med bygningschefen.

-Earl, jeg beklager forsinkelsen.
-Jeg er pensionist. Jeg har god tid.

Men du skal ikke vente på mig.

Er du klar? Har du øvet dig?
Har du lavet lektier?

-Ja, jeg er klar. Tror jeg.
-Okay. Lad os høre det.

-Jeg får altid problemer der.
-Fantastisk, Earl. Du har øvet dig.

-Den er ikke svær.
-Nu ikke beskeden. Det lyder godt.

Jeg ved nu ikke...

Vil du spille ved julekoncerten?

-Er jeg klar til et publikum?
-Ja, selvfølgelig!

Jeg drev et firma i 50 år og nød det.
Men ikke så meget som det her.

Jeg ved, hvad du mener.

Jeg burde have givet
min søn firmaet tidligere.

-Har du en søn?
-Vi er ikke tæt knyttede.

Han gik til klaver som dreng.
Han spillede denne sang et år.

Undskyld, du vil ikke høre alt det.

Hvis du spiller ved koncerten,
får din søn de bedste pladser.

-Det er aldrig for sent til jul.
-Jeg vil overveje det.

Okay. Ryk dig. Lad mig vise dig,
hvordan du klarer den svære del.

-Jeg følger med.
-Klar?

Godt.

-Hvordan ser det ud med Toronto?
-Det er ordnet.

Kontrakterne er klar
til din underskrift.

Sådan får man en aftale i hus.
Godt klaret. Hvad ellers?

-Firmaets julefest?
-Fortæl mig hvor og prisen.

Brad har et forslag om
det Brooklyn-projekt, du ville have.

Bygningen er i fin stand.

70 procent er udlejet, men på
månedsaftaler. Det er intet problem.

-Hvad er der i stueetagen?
-En musikskole. Fin, men unødvendig.

-Problemer med naboerne?
-Det er lettere, hvis du giver noget.

-En café eller et marked?
-Gourmet-markeder er populære.

-God idé, Brad. Ulemper?
-Der er ingen.

Prisen er god, og der er god plads,
når alle er rykket ud.

De fortalte om skatteudgiften-

-hvis vi ikke investerer før
1. januar, så vi har brug for det.

Hvis der ikke er overraskelser,
skal det underskrives i næste uge.

Tak, Travis.

Det gik godt.
Vil du have hjælp med tilbudsbrevet?

Det lyder godt. Der er meget
at se til inden årsskiftet.

Vi kan se på det i aften.
Hvad med en middag?

Ja. Nej, jeg kan ikke i aften.
Abigail har noget derhjemme.

-Jeg kan kigge forbi senere.
-Okay.

-Vi ses ved 19.30-tiden.
-Det lyder godt. Tak, Cynthia.

Jeg har vist overtalt Earl
til at spille ved julekoncerten.

Jeg har endnu en sponsor.
Lidt mere til stipendierne.

-Vi har begge haft en produktiv dag.
-Ja. Smutter du?

Ja, jeg skal møde en privat elev
og hendes far i Manhattan.

Held og lykke.
Tag dem med hertil.

Vi kan bruge
Manhattan-forældres donationer.

-Jeg ser, hvad jeg kan gøre.
-Hav en god aften.

Hvad er det? Beethoven?

-Du behøver ikke at gøre det.
-Det ved jeg godt.

Du skal møde hende,
for hun kommer om lidt-

-men hvis du ikke vil undervises
af hende eller overhovedet-

-eller hvis du vil,
så presser jeg ikke på.

Far, bare slap af.

Det er kompliceret, men din mor ville
være glad for at se dig spille igen.

-Jeg overvejer at spille igen.
-Jeg åbner.

-Hej.
-Hej.

Kom ind.

-Herind.
-I fandt vist et træ.

-Ja.
-Vi pynter det i aften. Ikke, far?

Jeg har lidt arbejde, men vi pynter
helt sikkert træet i aften.

-Sid ned.
-Tak.

Jeg arbejder med Dave Novotsky.
Underviste du hans søn?

Evan. Ja, han var god.

Han spiller keyboard i et rockband,
så Mozart-sonaterne gav bonus.

-Hvor længe har du undervist?
-I ti år.

Jeg begyndte som treårig,
siger min far.

"Twinkle, Twinkle, Little Star"
hittede hos os.

-Hvor gik du i skole?
-Juilliard.

-Imponerende.
-Ja, det var godt.

-Det lærte mig meget om at undervise.
-Hvor mange elever har du?

Far, vi skal ikke vide alt
om hendes liv.

Det er okay, bare spørg løs.

En lærer havde en plakette
med et citat af H.C. Andersen:

"Hvor ord svigter, taler musikken."

Den rette person
kan finde din stemme.

Så bare spørg.
Har du flere spørgsmål?

-Kun... hvornår kan du begynde?
-Hvad med lige nu?

-Fint nok.
-Godt.

-Hej.
-Jeg har tilbudsbrevet.

Og vin.
En belønning for at arbejde over.

Åh, hej...
Forstyrrer jeg?

-Ja.
-Nej, det er bare klaverundervisning.

-Alle tiders. Hejsa. Cynthia Brooks.
-Lizzie Moore.

-Hun er nok en god elev.
-Vi lader dem gå i gang.

-Abigail, jeg er på mit kontor.
-Det er klaver. Ikke matematik.

-Med andre ord "gå, far"?
-Du sagde det.

Jeg beklager. Det er den første time
med en ny lærer. Meget dramatisk.

-Vil du have vin, mens vi gør det?
-Nej, tak.

-Skal jeg åbne den til dig?
-Nej, tak.

-Jeg skal holde mig skarp.
-Ja. Okay.

-Hvor længe har du spillet?
-Jeg begyndte som seksårig.

-Jeg stoppede, da jeg var 12.
-Hvorfor stoppede du?

Min mor elskede musik.
Da hun døde, var det ikke det samme.

Jeg følte det samme med min far.
Han lærte mig at spille.

Okay, lad os se, hvad du kan.

Det er godt.

-Kender du den?
-Naturligvis.

-Du er et naturtalent!
-Den sang er let.

Det er den første, jeg lærte.

Så hvis vi flytter det afsnit hertil,
er det rigtigt, ikke?

-Det ser godt ud.
-Alle tiders.

Det var lettere end forventet.

Det er rart ikke
at skulle arbejde til midnat.

-Travis er hård.
-Ja.

Men jeg er vant til det.
Så hvad gør jeg på en friaften?

Ikke noget. Sid på sofaen,
se tv og spis usund mad.

Det er en friaften.

Når vi begge har en friaften,
kan vi gøre det.

-Ja, det lyder sjovt.
-Alle tiders.

-Jordan?
-Hej. Spillede jeg falsk?

-Nej, men hvorfor er du her nu?
-Jeg øver mig til juleshowet.

Miss Moore sagde, det var vigtigt,
så jeg vil være ekstra god.

-Jeg kan ikke øve derhjemme.
-Hvorfor ikke?

Mine brødre fjoller rundt, og min far
ser basketball og baseball.

-Han råber ad tv'et...
-Der er larm.

I musiklokalet
kan jeg høre mig selv spille.

Ved din mor, at du er her?

Ja, hun sagde, jeg kunne blive,
hvis der var en lærer.

Du er ikke lærer,
men det er ikke en ægte løgn.

-Vi kan nok overse den.
-Må jeg blive her?

Ja. Jeg er på mit kontor.
Sig til, når du går.

-Tak, miss Washington.
-Selv tak, Jordan.

Min musikskole har en julekoncert.
Du skal spille der.

-Jeg er ikke god nok.
-Du er mere end god nok.

-Jeg har ikke spillet i årevis.
-Det skal vi arbejde på.

-Hvad?
-Din selvsikkerhed.

Du kan bruge skolen.
Eleverne har alle former for musik.

-Lad mig tænke over det.
-Godt.

-Hvordan går det?
-Vi er færdige.

-Er hun klar til Carnegie Hall?
-Ja.

-Du kan passe mig, når jeg er gammel.
-Vi ses i morgen.

-Ja.
-Godt at møde dig. Godnat, Abigail.

-Jeg kommer om lidt.
-Okay.

-Var det godt?
-Det tror jeg. Hun er fantastisk.

-Hun har musik i dna'en.
-Der får hun fra sin mor.

Jeg er tonedøv.
Hold mig væk fra det flygel.

-Lad mig hjælpe.
-Tak.

-Juletræspynt.
-Ja... Juletræet skal pyntes.

-Kan du huske den?
-Lavede du den, Abigail?

-Nej, det var mig.
-Da jeg gik i tredje klasse.

-Jeg gik i anden klasse.
-Jeg må hellere smutte.

-Tak. Ses vi på torsdag?
-Hvis din far siger god for det.

-Det er fint med mig.
-Godt. Hyg jer med træet.

-Jeg finder selv ud. Godaften.
-Godaften. Tak.

-Hvad har vi her?
-Jeg elsker den!

Okay, du hænger dem på.
Jeg vælger dem.

-Du stråler i dag.
-Jeg er i godt humør.

-Hvorfor?
-Må jeg ikke være i godt humør?

Hvad er det?

Vi har budt på en bygning
med gode muligheder.

-Og...?
-Og det er det.

-Hvordan gik det i aftes?
-Det gik godt.

-Hvad er smilet?
-Jeg smilede ikke.

Du smilede.
Et "Jeg har en hemmelighed"-smil.

-Lizzie?
-Brad? Hvad laver du her?

Jeg hentede nogle papirer.

Mit firma køber bygningen
og laver dyre kontorer.

-Hvad laver du her?
-Jeg arbejder her.

På musikskolen,
der ikke har råd til dyre kontorer.

Jeg taler med ham.
Han lod til at være en fornuftig fyr.

-Må jeg snakke med dig?
-Ja.

Jeg henter en kop kaffe.
Jeg hedder Samantha.

-Jeg kan ikke tro det.
-Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

-At du ikke køber bygningen.
-Vent.

Jeg køber ikke bygningen.
Det gør mit firma.

-Sig, at de ikke skal købe den.
-Jeg har sagt, at de skal.

Var det din idé?

-Teknisk set, ja, men jeg...
-Ved du, at der er en musikskole her?

Ja, men ikke, at du arbejdede her.
Jeg kendte ikke dig før.

Dette kvarter mangler ikke
dyre kontorer.

Okay, men vi vil også have
et gourmet-marked.

Så dette vigtige kulturcenter,
der betjener hele kvarteret-

-skal erstattes af glutenfri småkager
og dyre oste?

Hader du ikke glutenfri småkager?
De smager ikke som de normale.

Jeg er ligeglad med småkagerne!
Brad, det her er vores hjem.

Det her er vores samfund!

Vi er to uger fra julekoncerten,
der finansierer stipendieprogrammet.

Vi kan ikke have et stipendieprogram
uden en skole.

-Jeg beklager meget.
-Beklager du? Er det det hele?

-Jeg troede, jeg kunne lide dig.
-Troede du, du kunne lide mig?

-Nej, du skal ikke spille smart.
-Jeg spiller ikke smart.

Det er bemærkelsesværdigt,
at du kan lide mig.

"Kunne lide." I datid.

Det er personligt.
Vi bør ikke lytte med.

Du har ret. Vi er slemme.

Omme bagved er vi slemme,
men vi kan høre bedre.

Hvad venter vi på?

-Godt...
-Hvad skal jeg sige til eleverne?

Vi har ikke råd til at flytte, og vi
har ikke råd til dine fine kontorer.

Samantha siger,
at vi så må lukke skolen.

Lizzie, bygningen er til salg,
så nogen vil købe den.

-Det kan jeg ikke ændre på.
-Så tal med dit firma.

-Så de ikke ændrer bygningen.
-Sådan foregår det ikke.

Det giver ikke økonomisk mening,
og jeg ved, hvordan det lyder-

-men der er bare ren forretning.

Det er ikke ren forretning
for mine elever og for mig.

Jeg håber ikke,
at du stopper som Abigails lærer.

-Jeg nød at se hende spille igen.
-Jeg er ikke vred på hende.

-Godt. Vi ses imorgen klokken 19.30.
-Fint nok.

Jeg finder en måde
at redde skolen på.

-Jeg giver ikke op.
-Okay.

-Jeg er rasende.
-Det er en umulig situation.

Han gør mig rasende.
Han er umulig.

"Det er ren forretning"?
Nej, det er vores liv.

-Det er hans job.
-Det er et rædselsfuldt job.

-Hvordan kan du pynte det nu?
-Vi håndterer ting forskelligt.

Kan du lide ham?

Det er uvigtigt i denne samtale,
Samantha.

-Okay, men han er ret nuttet.
-Sam!

-Okay. Hvad gør vi nu?
-Jeg aner det ikke.

-Jeg har Earl om ti minutter.
-Vi siger intet til eleverne.

Nej, det ville ødelægge julekoncerten
og julen.

-Han er Scrooge.
-Jeg taler med lejerne.

-Tandlægen kender måske en advokat.
-Eller julemanden.

For vi har brug for et julemirakel.

Jeg forstår ikke, hvorfor jeg er
den slemme i alt det her.

Du sagde,
at Travis skulle købe bygningen.

Hvis side er du på?
Hvad med den?

-Nej.
-Den er perfekt, ikke?

-Abigail ville elske den. Ikke?
-Nej.

Jeg er på din side,
men kan også se det fra deres side.

Det kan jeg også.
Jeg er ikke et monster.

Jeg nyder musik,
og jeg satte ikke bygningen til salg.

-Måske lader Travis dem blive.
-Hvad med den?

Travis lader dem ikke blive
til samme husleje.

-Så hvad nu?
-Hvad med den? Der er et hjerte.

Hun er ikke seks år.

Bør du ikke nu fortælle mig,
hvad jeg skal gøre?

Beklager, det er ikke mit område.
Du finder ud af det.

-Halløjsa...
-Men du finder ikke ud af det.

-Flyt dig.
-Fint nok.

-Godt, Earl. Du gjorde det.
-Jeg øvede mig i timevis i aftes.

Mine naboer hader mig nok.
Er du okay?

Undskyld,
jeg er lidt distraheret i dag.

-Kan jeg hjælpe?
-Nej, det er helt fint. Tak.

Eller jo. Du drev et firma
i en lang periode, ikke?

Jo.

Forhandlede du
med hårde forretningsfolk?

-Hjerteløse og "alt for penge"-typer?
-Et par stykker. Nej, de fleste.

-Hvordan gjorde du det?
-Forhandlede?

Man skal først vide,
hvad man vil have.

Folk har ofte ikke en klar idé om,
hvad de vil have.

Hvordan ser sejren ud?
Det handler om strategi.

Find deres svage punkter
og lad dem ikke se dine.

-Godt.
-Og det her er vigtigt.

Du skal forhandle på egen bane.
Giv ikke dem hjemmebanefordelen.

Hjemmebanefordel?
Det kan jeg godt.

Tak.

-Lizzie? Hej!
-Hej, Abigail. Hvordan går det?

-Godt. Sejt sted.
-Ja, er det ikke?

Jeg beklager,
at jeg ikke kunne undervise hos dig.

Jeg håber ikke,
det var svært at nå til Brooklyn.

-Nej, det var intet problem.
-Godt.

Skal jeg ikke give jer
en hurtig rundtur?

Sejt. Far?

Fint nok. Hvorfor ikke?

Samantha hyrede mig
som en af de første.

Vi var kun få dengang, men nu har vi
seks lærere og 40 elever hvert år.

-Det er mange.
-Det holder os i gang.

Vi holder priserne lave,
fordi det ikke er et dyrt kvarter.

Vi hjælper lokalsamfundet.

Det er en udfordring,
og julekoncerten er vigtig.

Vi er stolte af stipendieprogrammet.
Det hjælper talenter som Jordan.

Jordan vil gå på Juilliard,
som jeg gjorde.

-Hvad siger du så?
-Skamløs manipulation.

Hvor er koret af forældreløse,
der synger "Silent Night"?

Jeg prøvede, men de kunne ikke.
Virkede det?

Lizzie, du vil nok ikke tro det,
men det er ikke op til mig.

Du kan tale med din chef.

Du kan sige, at vi vil blive her
med samme husleje.

Du ved, at det nok er umuligt.
Jeg beklager.

Vi må hellere få gang
i undervisningen. Kom med.

-Det er godt. Rigtig godt.
-Jeg har kvaler med introen.

-Mine hænder er ikke hurtige nok.
-Du spænder i håndleddene. Prøv det.

-Mener du det?
-Ja, læreren forlanger det.

Okay, lad os prøve igen.

-Hvad er det med dig og min far?
-Hvad mener du?

Stille snak, små blikke, rundturen...
Det var ikke for mig.

Vi forhandler.

Kan du fortælle mig,
hvad I forhandler om?

-Nej, det kan jeg ikke. Beklager.
-Okay.

Må jeg give dig et råd?
Som en, der altid forhandler med ham?

-Ja.
-Han vil gøre det rette.

Men hans version af det rette
er ikke altid som din.

Det gør ham ikke
til en dårlig person.

Okay, lad os prøve det igen.

Se selv! Det virkede.

-Var det sjovt?
-Ja, Lizzie er sej.

Hun vil have mig med i julekoncerten.

Overvejer du det?

Jeg ved ikke, om jeg er god nok.
Lizzie siger, jeg er, men...

Jeg synes, du er god nok.

-Min far tæller ikke.
-Jeg burde nok være fornærmet.

Hvis jeg gør det, skal det være
med en sang, mor lærte mig.

Hun elskede julemusik.
Hun elskede julen.

Ja, det kan jeg godt huske.
Der er Jen. Jeg smutter.

Sig tak til hendes mor,
fordi du må overnatte.

Hej!

-Hav en god aften.
-Vi ses i morgen.

-Hej.
-Hej.

-Hvor er Abigail?
-Hun overnatter hos en ven.

Så du afleverede hende
og kom hele vejen tilbage hertil?

-Ja.
-Hvorfor?

Jeg tænkte på en våbenhvile.
Eller en midlertidig våbenhvile.

Det kan vi nok godt sige.

-Må jeg følge dig hjem?
-Gerne.

Godaften.

-Abigail hyggede sig i aften.
-Hun er ret fantastisk.

-Fik I pyntet jeres træ?
-Helt og aldeles.

Det er et stort job for to personer.

Vi havde træfester med vores venner.

Vi gik fra hus til hus på forskellige
aftener og pyntede sammen.

Lod du andre se dit rensdyr?

-Ja, jeg lever på grænsen.
-Fin tradition. Hvorfor stoppede I?

Amy, min kone, var limen,
der holdt den gruppe sammen.

Da hun døde, gled vi fra hinanden.

Vi mødes stadig, men det er,
som om noget mangler.

Det er jeg ked af. Abigail klarer
sig fint. Du har gjort det godt.

Jeg kan nok ikke tage æren for det.
Amy var en god rollemodel.

Og hvis jeg er ærlig,
så spiller du også en rolle i det.

-Mig?
-Ja, de seneste par dage...

Hun har ikke rørt klaveret i årevis,
men nu spiller hun konstant.

-Med dig elsker hun musik igen.
-Det holdt hun ikke op med at gøre.

Hun holdt nok
bare op med at lytte lidt.

-Sukkerstang?
-Tak.

-Undskyld. Hej, Cynthia.
-Undskyld forstyrrelsen.

-Det er okay. Hvad så?
-Du skal høre den gode nyhed.

De accepterede vores bud
på bygningen.

Ja, det er... Det er godt.

Skal Travis ikke købe bygningen?

Han skal købe bygningen
og bevare musikskolen.

-Han vil have kontorer.
-Og det får han.

-Men også en musikskole.
-Det vil Travis ikke kunne forstå.

-Meg?
-Jeg har intet.

Alle tiders. Den ene gang,
hvor du skal være klogere end mig.

-Travis! Godmorgen.
-Har vi London-planerne?

-Jeg sendte dem til dig i aftes.
-Tak.

-Travis, har du et sekund?
-Jeg har et halvt.

-Brooklyn-bygningen volder kvaler.
-Hvordan?

En af lejerne er en musikskole.

De er vigtige i lokalsamfundet,
og vi bør hjælpe dem.

Hjælpe dem?

-Hvis de flytter...
-De skal flytte.

Ingen vil se en musikskole,
når de kan se et gourmet-marked.

Det var din idé.
Er det et problem?

-Nej, slet ikke.
-Godt. Lad os få kontrakterne ordnet.

-Hvad gør jeg nu?
-Det sted er vigtigt for dig, ikke?

-Det er vigtigt for Abigail.
-Hvad med en brainstorm?

-Vi kan drøfte det over en middag.
-Ja, det lyder godt.

-Tak, Cynthia.
-Fornøjelsen er min.

BROOKLYNS MUSIKINSTITUT

I havde et romantisk juleøjeblik,
og så fik han et mystisk opkald.

-Var det det?
-Stort set.

-Har du hørt fra ham efterfølgende?
-Det er to dage.

-Tror du, han undgår dig?
-Jeg ved det ikke.

-På grund af bygningen?
-Det håber jeg.

For ellers undgår han mig
på grund af mig.

Kan du lide Brad eller ej?
Jeg kan ikke følge med.

Det finder jeg ud af i aften.
Jeg har en time med Abigail.

Hvorfor spørger du ham ikke?
"Er det bygningen eller os?"

Fordi jeg er bange for,
hvad svaret er.

Det var godt.
Prøv igen og mor jer.

Publikum tilbringer juleaften med os.
Der skal festes.

-Hej, Lizzie.
-Abigail? Hej!

-Hvor er din far?
-Han satte mig bare af.

-Han har en middag med Cynthia.
-Okay.

-Så middag med Cynthia?
-Ja. Hun er nok okay.

Det er tydeligt, at hun kan lide ham,
og han aner det ikke.

-Kan du se på dem?
-De er gode.

-Juleklassikere.
-Hvis jeg spiller ved koncerten...

...og det er ikke sikkert,
men så skal det være en af dem.

Hvis du spiller ved koncerten,
og det er ikke sikkert-

-men hvis du gør,
ville jeg spille den.

-Ja?
-Ja. Lad os høre den.

-Hvorfor kan de ikke flytte?
-De har ikke råd til det.

Vi kan få fire gange så meget,
som de betaler.

Det er sødt, hvad du gør for de børn.

Ja, børnene...

-Du er deres julemand.
-Så langt ville jeg ikke gå.

Hvad laver du til jul?

Juleaften er der en koncert på
skolen, hvor Abigail måske spiller.

Juledag er det normale
med gaver og mad.

Jeg lader, som om jeg kan lave mad,
og vi ser julefilm.

Jeg elsker julefilm.
De er så romantiske.

Og der er også firmafesten
i weekenden.

-Hvem er mon flov på mandag?
-Debra fra regnskab.

-Det er givet.
-Hun elsker dansegulvet, ikke?

-Hvem gør ikke det?
-Jeg så ikke dig der sidste år.

-Måske bød ingen mig op sidste år.
-Det retter vi op på i år.

-Dig, mig, dansegulv.
-Det er en aftale.

Når du optræder,
skal du ikke stirre på flyglet.

-Husk dit publikum.
-Og hvis jeg vil glemme publikum?

Earl, er du nervøs?

I et konferencelokale med
forretningsmænd er jeg god.

-Men en scene? Hvordan gør jeg?
-Det er længe siden.

-Hvordan kan det være?
-En dårlig oplevelse.

-Jeg droppede musik med publikum.
-Så nu får du andre til at gøre det?

-Fordelen ved at være lærer.
-Så er jeg heldig.

-Hvorfor det?
-Jeg hører dig. Du er vidunderlig.

Tak. Jeg holder i øvrigt stadig
på de billetter til din søn.

-Jeg får nok ikke brug for dem.
-Ringede du til ham?

Nej, han har travlt.
Jeg ville ikke genere ham.

Du fortalte ikke,
hvordan forhandlingen gik.

Jeg er ikke sikker.
De har bolden nu.

En anden god forhandlingsregel:
Lad aldrig dem få bolden.

-Hvis de gør, så få den tilbage.
-Tak.

Det er Brad Evans.
Læg en besked. Så ringer jeg tilbage.

Det er Lizzie, Abigail skulle have
sin time på skolen i morgen aften-

-men alle lokaler er optaget
til julekoncert-øvelser-

-så jeg kommer hjem til jer.
Jeg håber, det er okay. Farvel.

Få bolden tilbage.

Ved julefesten er der mad
i mange rum. Det er hovedbaren.

Jeg tror,
at området foran DJ'en er bedst-

-til Travis' inspirationstale
om julens magi.

Eller hans sædvanlige
om firmaoverskud og aktieværdi.

Dansegulvet er her. Masser af plads
til Debra fra regnskab.

Du har vist styr på det hele.
Så... hvorfor er jeg her?

Du skulle tænke på noget andet-

-end musikskoler i Brooklyn
og kønne klaverlærere.

-Med hensyn til at være synsk...
-Jeg er bare opmærksom.

Tak, men selv om julemanden
og hans rensdyr fløj igennem her-

-ville det ikke distrahere nok.

-Fra skolen eller læreren?
-Både og.

Jeg har set på det fra alle vinkler,
men jeg kan ikke redde skolen.

Og redder jeg ikke skolen,
kan jeg godt glemme læreren.

Du kan lide hende.
Inviter hende med til festen.

-Nej. Vi er jo fjenden, ikke?
-Brad!

Du har brugt to dage på at gøre alt
for at gøre hende glad.

Det lyder ikke som fjenden
i mine ører.

Du har bestyrelse,
ejendomsadministratorer og dine børn.

-Du mangler din kone og far.
-Smykker til konen.

Det plejer at virke.
Og min far? Et slips?

-Det gav du ham sidste år.
-Gjorde jeg? Fine manchetknapper.

Mangler en pensionist manchetknapper?

Han sagde, at to ting er nok
som forretningsmand.

Evnen til at gennemskue en løgn
og fine manchetknapper.

Godt, vi smutter.
Al den juleglæde giver mig kløe.

-Er festen klar?
-Ja, Meg hjalp til i år.

-Brads assistent.
-Hed hun ikke Peg?

-Nej, Meg.
-Er du sikker?

-Hvad med Brooklyn-bygningen?
-Vi arbejder på det.

Hvad venter vi på?
Er det Brads musikskole-pladder?

-Nej, vi har snart kontrakterne.
-Det håber jeg.

Et skattesmæk gør mig vred,
og ingen kan lide mig vred.

Det er forstået. Vi ordner det.

-Det var godt.
-Det er svært at følge med dig.

Du holdt igen, og du ved det.

Nej, hvis du fortsætter sådan,
har du ikke brug for mig.

Lad os gøre det ved koncerten.

Jeg instruerer.
Eleverne er stjernerne.

Jeg glemte,
at du ikke optræder med publikum på.

-Hvordan ved du det?
-Bønene i skolen snakkede.

De mest populære teorier er en kikset
påklædning eller et flygel i brand.

-Det var ikke så dramatisk.
-Hvad var det så?

Jeg stivnede.
Min store debutkoncert.

Jeg stirrede på flyglet,
som om jeg aldrig havde set det før.

Det er forfærdeligt.
Men det endte godt, ikke?

-Du underviser og nyder det.
-Ja.

Jeg fortæller ikke mange om det.
Kan vi lade det blive mellem os to?

Naturligvis. Hvis nogen spørger,
siger jeg flygel i brand.

Tak. Jeg må hellere smutte.
Hils din far.

Ja, jeg ved ikke, hvor han er.
Det er nok noget med jobbet.

Han kommer nok snart, for han hjælper
med at bage julesmåkager til skolen.

Jeg er faktisk en julesmåkage-mester.

Må du bruge ovne, når du går rundt
og sætter ild til ting?

-Skal jeg hjælpe eller ej?
-Ja.

-Lizzie, duft dem.
-De er gode!

-Hej. Hvad foregår der her?
-Hej, far.

Vi bager de julesmåkager,
du ville hjælpe med.

Det kan jeg se.
Kom der faktisk mel med i småkagerne?

Du hjalp ikke med at bage,
så du skal rydde op.

-Den aftale er ikke god.
-Sådan er det.

-Må jeg få en småkage?
-Vi kan nok undvære en.

-Det var sjovt. Tak for det.
-Det var det.

-Jeg beklager mit fravær.
-Det er okay.

Nej, men du skal vide, at jeg
knoklede for at finde en løsning.

Der er stadig tid, ikke?
Intet er fastlagt.

Nej, ikke endnu,
men de accepterede vores tilbud.

De udfærdiger kontrakter. Min chef
vil have det klaret før årsskiftet.

-Wow, det er hurtigt.
-Ja.

-Skal jeg tale med ham?
-Vil du tale med min chef?

Ja, direkte til kilden. Jeg fik dig
overbevist om, at skolen skal reddes.

-Jeg kan overbevise ham.
-Jeg ved ikke...

Travis er ikke den luneste fyr
på Jorden.

Vi inviterer ham til koncerten.
Hvem kan modstå børn og julemusik?

Ja, det er da et forsøg værd.

Vil du ikke med til firmafesten
i weekenden?

Det er ikke kedeligt.
Man har set mig løsne mit slips.

Det vil jeg gerne se.

Det er vores bedste chance
for at fange Travis i godt humør.

-Okay. Lad os gøre det.
-Min assistent sender detaljerne.

-Godt...
-Godnat.

Hvad skal jeg have på?

Det er formelt, men find
noget komfortabelt, du kan danse i.

Okay.

-Hvordan ser jeg ud?
-Ta-Da.

-Det tager jeg som en kompliment.
-Det var det.

Det bliver nok ikke sent.

Jeg sørger for,
at min vilde fest slutter inden da.

Far?

Må jeg spørge dig om noget?

Bare rolig.
Meg hjalp mig med din julegave.

Det er en lettelse,
men det var ikke det.

Okay.

Hvad er det?

Du ved godt,
at du gerne må have en kæreste, ikke?

Du ved, at jeg er okay med det.
Ikke?

-Er du?
-Ja, du skal være lykkelig.

-Jeg er lykkelig. Og jeg elsker dig.
-Jeg elsker også dig.

Og jeg er ikke okay med,
at du har en kæreste-

-før du er omkring 35.

-Forstået?
-Hav en god aften, far.

-35.
-Godnat.

-Jeg burde ikke tage med til festen.
-Hvorfor ikke?

Koncerten er om to dage,
og vi burde øve.

Musikerne er fantastiske
lokalet er pyntet, og der er udsolgt.

Hvad ellers er der?

Det er måske vores sidste koncert,
så den skal være perfekt.

Hvad betyder det,
om den er god eller ej?

-Det er ikke sjovt.
-Det er lidt sjovt.

Men det handler ikke om koncerten.

Det handler om festen
og fyren ved festen.

Det handler om festen,
og at jeg ikke nåede hjem-

-så jeg nu skifter her-

-og det handler om den rige fyr,
jeg skal tigge om at redde skolen.

Det var ikke ham, jeg talte om.

-Lizzie?
-Hvad nu, hvis det går galt? Igen.

Jeg kiksede på scenen.
Nu kikser det for skolen.

-Svigter jeg alle?
-Kom herud.

Lizzie, det er ikke et svigt.

-Du er Brads assistent, ikke?
-Jo.

Jeg hørte,
at du hjalp med at arrangere det her.

-Jeg hjalp gerne.
-Det er godt klaret.

-Tak.
-Hvad ser du i fremtiden?

-Hvordan ser din karriere ud?
-Jeg vil have dit job en dag.

Det ville ikke overraske mig.
Glædelig jul, Meg.

Glædelig jul.

Nyd festen.

-Cynthia, du ser fantastisk ud!
-Tak. Du ser også godt ud.

-Fin smoking.
-Tak.

-Har du set Travis?
-Ja, han er vist ovre ved baren.

-Hvordan er hans humør?
-Ikke dårligt.

Han er vist glad for festen.
Hvorfor?

-Jeg lokker ham i et bagholdsangreb.
-Med hvad?

Hende.

Undskyld mig.

-Wow.
-Selv wow.

-Jeg savner sjældent ord...
-Det har været tydeligt hidtil, ja.

Men nu kan jeg kun sige en ting.

-Hvad?
-Vil du danse?

-Glædelig jul, Cynthia.
-Glædelig jul, Meg.

-Er du okay?
-Ja, jeg har det fint.

-Fint gået med kontrakterne.
-Hvabehar?

Jeg fik kontrakterne
til Brooklyn-bygningen i dag.

-Hvad?
-Jeg skrev under og sendte dem retur.

-Nej.
-Burde jeg ikke have skrevet under?

-Det var den bedste aftale.
-En god aften for alle.

-Vil du have en drink?
-Gerne.

-Skal vi tale med din chef?
-Hvis du vil.

-Han er i godt humør.
-Godt nok til at redde skolen?

-Det finder vi ud af. Travis.
-Brad. Glædelig jul.

-Glædelig jul.
-Hvem er den skønhed?

Det er Lizzie Moore
fra Brooklyns Musikinstitut.

-Godt at møde dig.
-I lige måde.

Kom med til vores julekoncert.

Det er en musikaften, der skaber
penge til vores stipendieprogram.

Hvis du ser, hvad vi gør,
vil du se, hvor vigtig skolen er.

Jeg takker og vil gerne møde op.

Da jeg var yngre, spillede jeg selv.

Gjorde du? Alle tiders!
Måske vil du prøve igen.

-Jeg kender en god klaverlærer.
-Abigail elsker hende.

-Jeg er for gammel.
-En af mine yndlingselever er 70.

Han spiller også.

I fortjener det for jeres
hårde arbejde. Undskyld mig.

Man skal aldrig sige aldrig, vel?
Jeg takker for invitationen.

Jeg glæder mig til koncerten.
Godt, at der ikke er sure miner.

-Over hvad?
-Skolen.

-I finder nok et nyt hjem.
-Vi skal stadig se på detaljerne...

Nej, jeg underskrev købskontrakten
i eftermiddags.

Ikke sandt, Cynthia?

Jeg glæder mig til showet.
Hyggeligt at møde dig, miss Moore.

-Undskyld mig.
-Lizzie. Lizzie!

Brad, det er ikke, hvad du tror.

-Undskyld igen.
-For hvad?

-Jeg svigtede som ventet.
-Lizzie, det er ikke din skyld.

-Du kan ikke bebrejde dig selv.
-Det føles sådan.

Du kan ikke bebrejde dig selv,
ligesom vi ikke kan bebrejde-

-tandlægen på fjerde sal.

-Kan vi bebrejde tandlægen?
-Ja.

Jeg følte altid, at det,
jeg oplevede på scenen, var et tab.

En del af mig følte,
at jeg mistede noget.

Men i de seneste par uger
har jeg kæmpet for alt det her.

Det er det her, der tæller.
Det her er det ægte tab.

-Hvad siger vi til eleverne?
-Ikke noget.

Det knuser deres hjerter
og ødelægger showet.

Hvis det er vores sidste julekoncert,
skal det være den bedste.

-En højlydt hyldest til julen. Okay?
-Okay.

-Højt!
-Okay!

Lad os tage den forfra!

-Det er ikke for sent.
-Kontrakterne er underskrevet.

-Kontrakter kan rives i stykker.
-Det gør Travis ikke.

Det vil koste ham for mange penge.

-Har du snakket med Lizzie?
-Hun ringer ikke tilbage.

-Bare giv hende tid.
-Jeg kan ikke forstå Cynthia.

Hvorfor stoppede hun ikke Travis?
Hun er på vores side.

Hun var såret over dig og Lizzie.

-Hvorfor er hun såret?
-Brad, du ved, hun er lun på dig.

-Hvad? Nej, hun er ikke.
-Seriøst?

Jeg så det første gang,
hun var på dit kontor.

Cynthia er ikke lun på mig.
Vi er kolleger. Vi er venner.

Åh, nej.

Jeg havde ærligt talt
ikke bemærket det før.

-Jeg har det skidt med det.
-Sig det til hende.

Ja. Jeg fanger dig senere.
Jeg snakker med hende.

-Må jeg komme ind?
-Naturligvis.

-Det i aftes...
-Det skulle ikke ske sådan.

-Jeg var...
-Cynthia, jeg beklager.

-For hvad?
-Du ved, at jeg respekterer dig.

Jeg elsker at arbejde med dig. Du gør
det let og udfordrende på samme tid.

Men mere end alt andet
ser jeg dig som en ven.

Og jeg ved,
at jeg ikke har været en god ven.

-Brad, du behøver ikke at sige det.
-Jo. Jeg beklager meget.

Jeg skulle have bedt dem om
at holde på kontrakterne.

-Travis skulle ikke skrive under.
-Det havde han gjort alligevel.

Jeg bad ham om at genoverveje det,
men han bøjer sig ikke.

-Jeg forventer ikke andet.
-Lizzie virker sød.

Ja, det er hun.

-Må jeg give dig et råd som en ven?
-Naturligvis.

Forpas ikke chancen med hende.
Du vil fortryde det senere.

Tak.

-Hej, far.
-Hej. Hvad er...

-Klavertime.
-Ja, jeg troede bare...

Hun skal være klar
til koncerten i morgen aften.

Ja, selvfølgelig.
Så du deltager i koncerten?

-Ja, jeg tror, det bliver godt.
-Det gør jeg også.

-Har du et øjeblik?
-Vi skal øve.

Okay, jeg er...

Okay, lad os prøve igen.
Ram omkvædet hårdt.

-Godt klaret, Earl.
-Tak skal du have, Jordan.

-Du var også god.
-Det bliver et godt show.

Det er en skam, at det er det sidste.
Jeg kommer til at savne det her.

Hvad mener du?

Jeg hørte miss Washington
og miss Moore snakke.

-Hvad sagde de?
-Noget om, at bygningen bliver solgt.

-De lukker nok skolen.
-Hørte du rigtigt?

Jeg er ret sikker.
Juilliard må nok vente.

Nå, men vi ses i morgen.

-Godaften, Earl.
-Godaften, Jordan.

-Hvad er det med dig og Lizzie?
-Hvad mener du?

Det ved du godt.
I er begge kede af det.

I kan ikke se på hinanden.

-Har hun sagt noget?
-Nej, og jeg spurgte hende.

-Jeg skulle fokusere på koncerten.
-Hun har ret.

-Det er det vigtigste lige nu.
-Nej, far, det er du.

Og det er Lizzie også.
Hvad er det, der foregår?

Mit firma købte bygningen,
hvor musikskolen er.

-Derfor bliver skolen nok lukket.
-Hvad? Far!

-Vi prøvede alt...
-Så prøv igen!

Af og til går ting ikke, som vi
vil have. Det er ren forretning.

Skolen er ikke forretning for hende.
Det er personligt.

-Jeg beklager.
-Nej, du har ret.

Der er af og til intet, man kan gøre.

Ting går i stykker
og kan ikke repareres.

Vi mister folk
og kan ikke få dem tilbage.

Men du kan få hende tilbage.
Du kan fikse det, så fiks det.

-Travis, må jeg snakke med dig?
-Ja.

-Det er musikskolen.
-Jeg troede, det var på plads.

-Skolen passer ikke ind i planerne.
-Men hvis nu den gjorde?

-Svaret er nej. Ren forretning.
-Det bør det måske ikke være.

Forretning kommer måske i vejen
for folks behov.

Det, der gør dem glade.
Venner, familien, lokalsamfundet.

Se på os. Det er juleaften,
og vi er på arbejde.

-Hvad vil du sige?
-Hvad vil jeg sige?

-Vil du ikke genoverveje det?
-Nej.

Så får du min opsigelse
mandag morgen.

-Er det så vigtigt for dig?
-Ja, det er det.

Det er godt, at du forsvarer det,
du tror på.

Læg brevet på mit skrivebord.
Glædelig jul.

-Undskyld mig, er du Brad?
-Ja.

Undskyld forstyrrelsen på juleaften-

-men Samantha Washington
på musikinstituttet gav mig dit navn.

-Jeg går til klaver hos Lizzie.
-Nå, ja... Earl.

Hun har nævnt dig.
Du er en af yndlingseleverne.

Hun er en forrygende lærer.
Og en forrygende kvinde.

Ja, det er hun.
Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Jeg kom faktisk for at se,
om jeg kunne hjælpe dig.

-Hej. Er vi klar?
-Der er fuldt hus.

-Godt. Vi siger farvel med et brag.
-Mist ikke troen.

Man ved aldrig, hvad der sker.

Han er her. Travis McKinley.
Vores nye udlejer.

-Jeg håber, han får det skidt.
-Det gør jeg også.

-Har du set...?
-Nej, Abigail kom alene.

-Okay. Showtime. Er du klar?
-Ja.

Okay, på plads. Dæmp belysningen.

Velkommen. Glædelig jul og velkommen
til Brooklyns Musikinstituts-

-tiende julekoncert
med titlen "Julens Lyd".

Tak.
Okay! Lad os komme i gang.

Sammen med lærer Juliette Hasting
ved flyglet-

-er det aftenens første:
Jordan Crawford.

-Er du klar?
-Ja.

-Du kan godt.
-Det håber jeg.

Det ved jeg.

Den næste er en af de nye elever,
og hun har været en sand fornøjelse.

Mine damer og herrer,
byd velkommen til Abigail Evans.

Hun var fantastisk.

-Det var fantastisk.
-Takket være dig.

-Jeg er stolt af dig.
-Tak.

Jeg skal præsentere Earl.

Den næste beviser, at musik ikke kun
er for unge, men for de unge hjerter.

Byd velkommen til Earl McKinley.

Sagde hun Earl?

Hvis I vil bære over med mig lidt...

Jeg vil dedikere denne sang
til min søn, Travis.

Travis? Travis McKinley?
Er Earl hans far?

Travis, jeg håber,
du husker denne sang-

-med samme glæde, som jeg husker
at høre dig spille den som barn.

Glædelig jul, min søn.
Jeg elsker dig.

Det er en smuk sang.

Sid venligst ned.

Byd velkommen til skolens stifter,
Samantha Washington-

-og instruktøren bag aftenens show,
Lizzie Moore.

-Hvad nu? Er det Brad?
-Gå nu bare.

Jeg hedder Brad Evans. Jeg arbejder
for McKinley Financial Services.

Eller det gjorde jeg.
Vi ser, hvad der sker som det næste.

Tidligere i aften-

-blev der indkaldt til et hastemøde i
bestyrelsen af formand Earl McKinley.

Det glæder mig at kunne sige,
at firmaet vil matche donationer-

-og føje dem til en en bevilling
til Brooklyns Musikinstitut.

Vi bruger pengene til at gøre det
til den bedste musikskole i landet.

-Brooklyns Musikinstitut bliver her.
-Vidste du det?

Vi lægger ud med en lille julegave.
Gutter?

Inden den sidste sang
vil jeg bede jer om en tjeneste.

Kan alle, der har haft timer
hos Lizzie, rejse sig op?

Hej.

Det er rart at redde skolen,
men det er bare en bygning.

Samantha, resten af lærerne,
eleverne og du, Lizzie-

-har gjort dette sted
til noget særligt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

"Hvor ord svigter, taler musikken."

Hej.

-Et kys som held og lykke?
-Hvorfor tænkte jeg ikke på det?

Claus Christophersen
BTI Studios