All language subtitles for clean.2022.1080p.web.h264-b2b

Stammefolk advares
om billeder og lyde fra afdøde.

Sanitør
Grundlægger af STC

Traume er ...
Hvordan kan jeg beskrive det?

Traume er en hændelse,
der sker ud af det blå.

Et chok for systemet. Dagligdags,
regelmæssig forandring.

Det ulykkelige gen kommer frem.

Og det er tidens tegn.

Hvad laver en sanitør?

Rydder op efter døden.

Selvmord. Vi har samlermani
og elendighed.

Alle de lortetjanser,
som ingen gider.

Forleden var der en kvinde,
der døde.

Hun lå i bad i otte måneder,
og ingen fandt hende. Kors.

Sandra skal have hjælp
til at holde hjemmet rent.

Det kræver nerver.

Det kræver en særlig type.

Er det på grund af dit liv,
at du gerne vil rydde op?

Efter mit traume
vil jeg gerne skåne andre.

Du er en stjerne. Og fascinerende.

Alle sjæle er splittede.
Alle, der lever, har et problem.

Du har set begge sider,
og du kan hjælpe folk.

Ja, så det var hårdt.

Men man bliver stærkere
og bedre af det.

Februar 2019

Australien

- Var det en god weekend?
- Ja, jeg var hos Sacred Heart.

Det var en stor dag.

Brian er tilsynsførende.
Han ødelægger dit køkken.

- Jeg undskylder på forhånd.
- Det skal du ikke.

Vi kan lide vores arbejde,
for det ændrer folks liv.

Vi har en kvinde med samlermani.

Hun havde et rent hus,
men blev fyret for ti år siden.

Hun har to ældre,
handicappede børn her.

Vi må hjælpe hende med
at få styr på sit liv igen.

Det er enten en død pungrotte
eller en rotte.

Der er noget, der ikke stemmer.

Nu skal vi rydde gangen
og få det hele om foran.

Det er dyrefæces på jorden.
Fra dyrene.

Alt herinde er totalt forurenet,
så vi fjerner det.

Dåsemaden er rådden,
så den er ubrugelig.

Som I kan se,
har huset været i forfald i ti år.

Det kræver arbejde at restaurere.

Mor.

Hvis noget mislykkes,
så prøv noget andet

Jeg tror ikke,
at nogen regner med det her.

For det indgår ikke
i éns planer for livet.

Uanset om man er fattig,
rig eller hvad som helst.

Traumer afgøres ikke af demografi,
Det er omstændigheder.

Det er skrammel.

- Lykke-kat?
- Den skal skride.

Skal der tages hånd om noget -

- skal det foregå rundhåndet
og omsorgsfuldt.

- Hvad var det?
- Præmien fra mit job.

En pris. Den må vi beholde.

Behold det farverige
til pigernes værelser.

For selv om vi ser på det
og synes, at det roder -

- ser de på det og synes,
livet er noget lort.

Tredje dag

Det er en god dag. Jeg smiler der.

Og det er min mand. Og mine piger,
da de var små.

- Det er minder.
- Godt, at den blev fundet.

Se selv. De får en smøg,
men jeg får en drink.

Ja, jeg savner ting.

Jeg ved ikke,
hvordan det kom så vidt.

Tænk, at jeg lod det ske.
Det er kke mig.

Det kan ske for alle.
Derfor dømmer jeg ingen.

For man ved ikke, hvad der vil ske.
Og livet kan være skrøbeligt.

Hovedkvarter

Vi har sager med hamstring
og for mange kæledyr.

Hærværk og lugt.

Mord, selvmord, død, skimmelsvamp,
vandskade, brandstiftelse.

Narkotikarester og skadeservice.
Og vi fremviser ejendomme.

Så vi tager både fattigrøve
og pengepugere.

Vi har alle kvalifikationerne,
som personalet får.

Med da jeg startede firmaet -

- arbejdede jeg i en varevogn.
Jeg har kronisk lungelidelse -

- fordi jeg ikke bar åndedrætsværn.

Nu er jeg ninjaen.
Tag åndedrætsværn på.

For ellers ender du som mig.
Så de lærer af mine fejl.

Herude har vi bryggers.

Hamstrede ting og elendighed
vaskes og tørres her.

Alt med blod eller afføring
skal bortskaffes.

Det foregår inde eller ude.
Vi har rengøringsmidler.

Vi kan behandle gulv og opkast.

Så vi skal have
de rette løsninger til det hele.

Dygtighed er ikke tilfældig

Safety Beach. Der er diarré
i bryggers og badeværelse.

Vi har en dødsulykke på vejen.

Er du indlagt? Det var ikke godt.

Vi bruger nødsporet
til at komme igennem.

Kan du sove i din seng?

Du skal ikke sove i sengen,
hvis den er så forurenet.

Da jeg startede for 30 år siden,
sad jeg primært i en varevogn.

Men det endte med at vokse sig
større, end vi regnede med.

Vi har det største
skadeservicefirma i Victoria.

Godmorgen, det er Sandra.

Uanset hvad man gør,
yder man 150 procent.

Man kan være den bedste toiletrenser
eller hvad som helst.

Man griber enhver chance.

Jeg er stolt af os.
Alle kan gøre rent.

Alle kan rydde op efter sig.

Men vi er kvalificerede
og omsorgsfulde.

Set i bakspejlet
har det været en hård tid.

Set i bakspejlet er det det bedste,
jeg har gjort.

Forretningen er som mit barn.

Hvis du har brug for noget,
kan du ... Hallo.

Det kan også være tillært,
hvor forældrene var samlere.

Abe ser, abe gør. Hallo.

Hallo. Stop så.
Jeg taler i telefon.

Det er et iltapparat.
Når jeg har det dårligt -

- og det har jeg for tiden om dagen.

Dog ikke i sengen,
men jeg bruger den om dagen.

Den er stille,
men jeg stikker næseklemmen ind.

Så får jeg ilt
til at kunne fortsætte.

Jeg har altid haft udfordringer,
og det vil der altid være.

Men dem tager jeg med åben pande.

Sandra har KOL

En lungesygdom,
der hæmmer åndedræt og organer

Det er blevet værre,
og lægerne fraråder saneringen

Vi lavede en krævende sanering
i Port Melbourne.

Det tog en uge.
Men efter den uge blev jeg syg.

Det skyldes smitstofferne i huset.

Det var grobund
for en infektion i brystet.

Den lokale læge
var forfærdet over min tilstand.

Der kom en ambulance, som kørte mig
til Peninsula-privathospitalet.

De regnede med,
at jeg også har hjertesygdom.

Så nu ved jeg, at hvis jeg
bliver syg, så dejser jeg sgu om.

Jeg ved, du elskede sanering.

Det var din identitet i 30 år.
Var det svært at stoppe?

Ja, det var. Enten var det sanering
eller mit helbred.

Hvad skulle det være?
Og desværre valgte jeg mig selv.

Men personalet kan sagtens.

Personalemøde

Godmorgen I må undskylde,
at jeg er forpustet.

Jeg er vist forkølet.

Der skete noget.
Vi havde folk ude og fjerne væggelus.

De fandt store mængder metamfetamin.

Beregnet til salg.

Der var narko for 56.000 dollars
i ejendommen.

Jeg vil under ingen omstændigheder
se jer blive truet eller være bange.

Det er over vores lønramme.
Jeg hedder Sandra.

For her er mange nye,
jeg ikke kender.

Trives du her, unge mand?

Det er spændende.
Jeg har ikke haft en dårlig dag.

- Vi får dårlige dage.
- Vent, til det bliver din tur.

Her får man motion.
Det er altid tungt og hårdt arbejde.

Man er på tilkaldevagt
og kan kaldes ud når som helst.

Det er spændende,
men jeg stikker næsen i alt.

Alle opgaver er forskellige.

Så I ser en helt ny side af livet.

- Det er overalt.
- Så det er total sanering.

Ja. Den skal have hele menuen.

Sanering er ikke for alle.

Vi laver lortearbejde.
Forfærdeligt arbejde.

- Har du moppehoveder?
- Har du gulvskrubber?

Succesen er, at vi er mennesker
med menneskelige lidelser.

Er du hjemme, Shaun?
Det er sanitørerne.

Jeg er sanitør,
fordi jeg kan lide at hjælpe folk.

Sjovt nok er sanering ikke lige mig.

Men man lærer meget om sig selv
og den kultur, man lever i.

Der er en gyngehest.
Den tilhørte nok et barn.

Sådan er livet.
Folk har ikke råd til at bo i huse.

De fleste af mine ansatte
har haft det svært.

Men de prøver at komme tilbage.

De er unikke, men det er fedt,
at vi kan gøre ting -

- som en lille procentdel kan.

Kunden har diarré på alle vægge,
gulv, bryggers og badeværelse.

Nogle af gutterne fandt
en håndgranat.

Vi er en familie.
Det er altid et sjovt job.

Vi ses, skat.
Jeg elsker dig og Anne.

Sådan.
Jeg ville have kørt den vej.

Hold op med at bande,
for jeg bliver filmet.

Jeg er ligesom Sandra.
Vi ser en masse lort.

Begge veje.
En helvedes masse lort.

Vi hjælper kunderne og derefter
alt det lort, vi skal rydde op.

Vi hjælper psykisk syge
og handicappede.

Vi hjælper folk,
der ikke kan klare sig selv.

Og det er derfor, vi er der.
For at hjælpe dem.

Derfor dømmer vi ikke.

Hvis man tager det her arbejde for
at kritisere, så skal man lade være.

Det er ligetil. Man skal ikke
kritisere i det her fag.

Jeg har altid tvivlet.
Se arret i hele hans ansigt.

Fortæl dem,
hvordan du gjorde det. Hejsa.

Pentridge 1986. Jeg var 16.
Jeg var der de første fire år.

Delfiner. Med luffer.

Og han var
en god fodboldspiller.

Ja. Han var alsidig.
Se, han er også rig.

Nej, det er kun ét.
Det er morgenmaden.

I kan vugge i min ske!

- Kanyler i massevis.
- Ja, så giv dig god tid hos Dev.

- Der ligger kanyler overalt.
- En, to, tre.

Så tag den med ro. Husk,
hvad I skal.

Brian, hvad anser vi for
at være personlige ejendele?

Papirer med Devs navn på. Behold det.
Billeder. Smykker. Penge.

STC sanerer boliger
på vegne af staten.

De skal fjerne alle Devons ejendele,
da han skal flytte.

Vi skal fjerne skrald.
Pas på skarpe ting.

Tre af jer flytter traileren,
får alle ud -

- og så klarer Meredith og jeg
det sjove.

- Smukt.
- Det ser godt ud.

Jeg har gjort rent her i knap to år.

Han renoverer altid. Han prøver
konstant at sætte huset i stand.

Han er metodisk.

Men han bliver aldrig færdig
og ødelægger alt.

Det er farligt at bo i.
Han skal videre.

- Brynjehandsker.
- Alt er farligt.

Jeg må hellere hente brynjehandsker.

Kanyle. Et stykke ad gangen.

Jeg vil heller ikke feje op.

Ligesom legen med
at samle pinde op som barn.

Hvem kunne vide,
at det var træning til det her?

Efter kærligheden

Elsker jeg dig

Jeg har kendt Devon i nogle år.

Han voksede op på gaden.
Boede på gaden. Kendte alle.

Det viser, hvordan han er.

Det viser hans sindelag.

Han fik så mange traumer,
at det ikke er sjovt.

Det har mange fået. Men folk tror -

- at han er junkie.
Der ligger en årsag bag.

Sådan. Nej,
vi har et godt arbejdshold.

Alle er omsorgsfulde.

Jeg synes, vi er noget særligt.

- Vi er her ikke for at hente affald.
- Du er noget helt særligt.

Jeg spørger mig selv,
hvad fanden jeg laver herinde.

Men jeg kan lide det. Det er ligetil.
Jeg er ligeglad med, hvad folk siger.

Det er fedt, og det kræver dygtighed.

Mener du det? Jeg byggede dem.

Og mine skuffer. Hvordan skal jeg
have skuffer uden kommode?

Se på mig. Jeg har tre hugtænder.
Jeg er en vild hugtand.

Det får man af
et langt liv i fængsel.

Gud er en hund. Ved I hvorfor?
Fordi min forfader er Buddha.

Jeg er Brahman Maharaj.
Det er min æt. Sådan er det!

Han er min forfaders onkel. Ja,
din fede, opiumrygende møgfisse.

Hvis jeg ryger på forsiden,
er du et fjols.

Jeg elsker kritik, for jeg sabler
folk ned i en ruf. Vent og se.

Som regel er jeg undermåleren,
der henter dem.

Det er ikke kristendom
eller buddhisme.

Det er mig.
Jeg er sgu anstændig.

Det skulle I andre fandeme også lære.
Pis mig i øret.

Sanitørens skrækhistorier

Sandra Pankhurst,
du har en utrolig livshistorie.

- Sikke et liv.
- Det er næsten ufatteligt.

Jeg har ikke brug for Luna Park.

Er det på grund af
din livshistorie -

- at du hjælper andre med
at rydde op?

Det gav mig lidenskab,
for jeg hader at se folk lide.

- Det kender du.
- Jeg kender til lidelse.

I 2017 blev Sandra kendt
efter en biografi om hende.

Siden hun forlod saneringsfaget -

- har hun holdt foredrag
i hele Australien.

Nu hvor jeg har gjort det hårde
arbejde og har lungesygdom -

- mangler jeg en udfordring.
Mens driften fortsætter -

- og jeg ikke skal derhen hver dag -

- er min udfordring er at blive
en god taler for at hjælpe folk.

Fællesnævneren er,
at når jeg holder foredrag -

- spørger folk, om jeg er ægte.

Hvad mener I?
Vel er jeg da ægte.

De kan ikke tro,
at jeg har oplevet alt det her -

- og overlevede.

Men mit budskab er,
at modgang gør stærk.

Sindet afgør styrken.

Tag atter godt imod -

- den utrolige
og inspirerende Sandra Pankhurst.

Tak skal I have.

Jeg skal bruge briller,
fordi jeg er gammel.

Jeg er blind som et stykke broccoli,
og lungerne er ude at skide.

Hvis jeg fortalte jer om alderdommen,
ville I flygte i rædsel.

Da jeg var syv år, fik jeg at vide,
at jeg var adopteret.

Forældrene, der tog mig til sig,
havde et barn, en datter.

Så fik de en søn, men sønnen døde.

De kunne ikke få flere børn.

Så jeg blev adopteret.

Fem år senere fik de en søn.

Da fik jeg at vide,
at de begik en fejl.

"Vi vil ikke have dig
som vores barn mere."

I starten af 1960'erne

Som barn elsker man automatisk.
Man ved ikke bedre.

Man forstår ikke vanrøgten,
men man higer efter kærlighed.

For det savner man.

Men den kom aldrig.

Du er uduelig. Du gør det hver gang.
Hvad plager dig?

Han var alkoholiker og voldelig.

Hold kæft!

Hvis andre børn var uartige,
så var jeg prygelknabe.

Jeg blev tævet gul og blå
med en kobberstang.

Bungalowen stod færdig.
Jeg blev efterladt ude.

Jeg måtte ikke gå ind efter 16.30.

Der var ikke wc.
Jeg skulle bruge et kloakrør.

Så derfor fik jeg bylder.
Jeg var underernæret.

Jeg fik alt muligt.

Det er mig
som ung døgenigt i midten.

Og min søster. Min bror,
og der var en på vej.

Det var familiefotoet.

Det ser uskyldsrent ud,
men det er blændværk.

Her er naboerne,
der reddede mig fra et knivstik -

- da jeg fyldte 18.
Det var far, der gjorde det.

Det er mig i midten. Godt brugt.

På det tidspunkt var jeg nok 18.

Jeg kan slet ikke
kende mig selv på det foto.

For jeg har levet mere som kvinde
end som mand.

Så jeg ser på det,
og jeg kan ikke se nogen lighed.

Det ligner en, jeg engang kendte.

Jeg prøvede at være normal
og underkaste mig normerne.

For jeg ville ikke være anderledes.

Det var bryllupsdagen
ved Williamstown Gates.

Mit første barn blev døbt.

Jeg var vred,
men jeg undertrykte det.

Og jeg blev ligesom min far.
Og jeg kunne ikke fordrage ham.

I sølvrammen sidder det sidste
foto, jeg har af mine børn.

Og jeg ser på det
hver morgen og aften.

Og det betyder meget for mig.
De ser så uskyldige og unge ud.

Og det er også en svunden tid.

Det andet barn blev født,
og jeg kunne nemt have fået det -

- og smadret ham,
for jeg var stadig ødelagt.

Og så flygtede jeg.

Da jeg gik, stod min ældste
ved døren. Han sagde: "farvel, far."

Det ødelagde mig længe.

Jeg kunne ikke fejre jul
eller fødselsdage.

Jeg kunne ikke
fejre noget med børn.

For jeg ville gerne have dem,
men jeg kunne ikke.

Og der er altid et tv tændt i huset.

Jeg kan ikke fordrage stilhed.

Det er selskabet og lyden.
Lyden af ikke at være alene.

Da Sandra bliver kendt,
kontaktes hun af en organisation -

- som hjælper adopterede børn
med at finde biologiske forældre.

Hej, Sandra Pankhurst.

- Rart at møde dig.
- I lige måde. Går det godt?

Da jeg læste din bog,
virkede du ikke interesseret.

Det kom bag på mig,
at du nu tænker på det.

Jeg har aldrig tænkt på
at besøge mine forældre.

Hvis de første ikke ville have mig
hvorfor så den andre?

Jeg er transkønnet,
så de får et chok.

Jeg er åben, men varsom.
Giver det mening?

Ja, og sådan har mange det.

Man skal gøre det i sit eget tempo.
Det kan vække stærke følelser.

Nogle af dem har vi svært ved
at genkende, fordi vi var små.

Det udvalgte spædbarn

Der er mange myter og fabler
om adoption.

De omhandler et barn,
der får en god familie. Rosenrødt.

Ingen skænker en tanke,
hvad der foregik inden adoptionen.

Mange adopterede
taler om længslen -

- fra barndommen
uden rigtig at forstå den.

Man føler sig forladt.

Og man føler sig udenfor.

Man føler fremmed i familien.

Den dybe sorg. Tabet.

Nu og da begraves det dybt,
og nu og da forsvinder det aldrig.

Det er en stor hjælp at forstå -

- hvad der skete, da man blev født.

Unge, ugifte mødre fik tit børn -

- som blev taget dem.
Enten med tvang.

Eller også blev de tvunget
til at give samtykke.

Hjælp til adoptivbørn

Hun må ikke lide
eller blive ulejliget af det her.

Hvis det er tilfældet,
så stopper vi.

Sandra, hvis hun minder om dig,
er hun nok ukuelig.

Så skal hun eddermame
være hård i filten.

Men vi får se. Vi ved ikke,
hvordan hun reagerer.

Eller om hun er i live.

Det er nok en af de vigtigste ting
at finde ud af.

Hvorvidt vi kan finde hende.

Og om hun er levende eller død.

I dag holder vi kursus
i krisesanering.

Her er den pågældende bog.

Det er de mærker,
I får til at sætte på tøjet -

- når I er færdige, så I godkendes.

De er kendt verden over,
og det er vigtigt, at vi har dem -

- så vi har den højest
mulige standard.

Og desuden sidder I nu
på Top Gun-skolebænken.

Der er mange, der tror,
at de sagtens kan tåle mosten.

Hvad ved I om mikrobiologi?
Hvorfor?

Det er altafgørende.
Her har vi en hudcelle.

Et rødt blodlegeme.

Længere inde mæslinger,
HIV, influenza.

Det er her, vi arbejder.
Det er vores fjende.

Nej!

Det er blodet på overfladen.
Det ryger durk gennem tæppet.

Det ryger lige gennem underlaget,
og så finder man det her.

Før man fik sanering,
skulle familien gøre rent.

Og de har ikke godt af
at se stedet -

- for det bliver det sidste minde.

Folk bliver dolket i stolene,
og de sidder der og forbløder.

Derfor skal vi fjerne blodet,
bakterierne, maddikerne, lugten.

Forrådnelse.
Kroppen nedbrydes meget hurtigt.

Enzymerne æder sig selv
og bliver til saft.

Det ryger lige gennem
tæppet og underlaget.

Gulvbrædderne.
Via bjælkerne og ned i jorden.

Men det er ikke noget,
de har brug for at se.

De får et chok,
og de glemmer det aldrig igen.

Og mens man spuler blodet fri,
suger man det også op.

Det her er legetøj,
alle piger har brug for.

Saneringsmanual

Vi er her først og fremmest
for at lære om sikkerhed.

Det være sig stød, bakterier, vira.

Den allerstørste fare er for psyken.

Det her arbejde
vil påvirke jer psykisk.

Og det vil tære på jer.

Selvmord. Selvskade.

Drab med haglgeværer.

Skuddet ramte hovedet.

Han ligger over det hele.

Biler. Biler er et mareridt.

Det her vil påvirke jer.

Og uden de rette procedurer,
fagfolk -

- eller symptomkendskab
får I lidelser -

- og så bliver det jer,
der mimrer henne i hjørnet.

I har et arbejde, og det er hårdt.

Men I skal være bevidste om,
at det ikke må påvirke jer.

Tal om det. Det bedste er
at kommunikere og få afløb for det.

Bagefter kan man bedre komme videre.

"Ejendommen har hverken
strøm eller vand."

"Ingen narko,
glasskår eller åbenlys risiko."

"Liget blev fjernet for nylig."

"Udvis forsigtighed."
Drab og selvmord.

Vi skal ordne drabet.

Så vidt jeg hører,
skete selvmordet udendørs.

Hvis det er ude,
så løser det sig selv.

I nyhederne sagde de,
at det var en mor og en søn.

Heldigvis får vi ikke de detaljer.

Vi får den sandsynlige årsag,
mulige våben -

- og steder. Der står aldrig,
om det er far, søn, mor eller datter.

For det meste undgår jeg
at tænke på detaljerne -

- og se nyheder eller høre radio -

- om forbrydelser.
Det er min metode.

Men jo mere man ved om forløbet
og de involverede parter ...

Sådan noget vil påvirke mig dybt.

Så der må helst ikke
være pårørende til stede.

Før følte jeg mig forpligtet
til at trøste kunderne.

Men der er intet,
man kan sige for at løse problemet.

Så det handler mere om
at være til stede og hjælpe -

- så det gør jeg bare i tavshed.

Jeg vil ikke vide hvem eller hvorfor.

Kun det mest nødvendige.

Det hjælper mig med
at holde tingene adskilt.

Det er bare sanering. Men får man
mere at vide, så er det mere.

Gik opgaven godt?

Det var hårdt. Det påvirker mig.

Når det er noget med børn
eller noget i børneværelset.

Det gør alting mere dystert.

For mig er bristepunktet -

- når man ikke kan styre sig selv.

Man er vant til at kunne styre det,
men nu er man ikke herre over det.

På dybt vand,
før man vidste, man svømmede.

Påvirker det dit humør på arbejdet?

- Hvordan klarer du det?
- Det påvirker mig da.

Man indser,
at der sker ulykker.

Konstant. Folk dør
på forfærdelige måder hver dag.

Sandra har
alvorlig lungeinfektion.

Efter en uge på akutafdelingen -

- skal hun nu rekonvalescere.

Jeg tabte min vandflaske.

Jeg bøjede mig,
men jeg kunne ikke rejse mig.

Og jeg fik et angstanfald.
Jeg kastede op.

Jeg hostede og fik åndenød.

Så vidste jeg,
at jeg skulle indlægges akut.

Når jeg indlægges
med lungebetændelse -

- hører man folk, der kvæles -

- hoster, råber og skriger.

Man hører konstant folk dø
på grund af åndedrætslidelser.

Det er nok den skæbne,
der venter mig.

Døden generer mig ikke.
Det er processen, der går mig på.

Når man er væk, er man væk.

Hej, Jackie. Kom ind, skat.
Jeg forventede ikke at se dig .

Kør aldrig med hende om aftenen.
Man bliver gak.

- Hun synes, jeg kører råddent.
- Vi blev svært uvenner.

- Hun kører ad helvede til.
- Nej.

Jeg fik lyst til at slå hende,
selv om hun er gammel.

- Hvad har du lavet?
- Jeg har set dem arbejde her.

- Forfølger du dem?
- Det er Trudy på kontoret.

Hun arbejder konstant.

Hun er dygtig.
Og nogen tog min parkeringsplads.

Jeg genoptræner,
men må sætte farten ned -

- for jeg presser mig selv for hårdt.
Jeg har svært ved at løfte benet.

Fordi jeg ikke har trænet.

- Jeg er som regel rørig.
- Det ved jeg godt.

Jeg vil hellere være i live end død.
Før var jeg pjanket.

"Hvis jeg dør, dør jeg.
men nu vil jeg leve."

"Vi skal bestige bjerge."

De sidste seks måneder
har sygdommen naget dig.

Det er du træt af. Det betyder meget,
når du siger det.

Så er der grund til uro,
for hvis man opgiver, dør man.

Hun var utilpas.
Jeg var klar til en begravelse.

Men hun er rask igen.
For hun bander og svovler.

Den gamle havgasse her
forsvinder ikke foreløbig.

Det er Klokkeblomst.
Hun er den venligste.

Den ældste kat, vi har.
Vi har tre katte.

Jeg går tur med hunden.

Hvis du ikke ved,
hvordan man gør, viser jeg dig det.

Du har så mange sange i hovedet.
Du kender dem alle.

- Vi har altid sange i hovedet.
- Ja, det er fint.

Vi vil skrive en ny sang
om tandlægen. Den hedder ...

- Den hedder Bisse-rock.
- Det bliver da godt.

Vi er begge to ...

... i et band.

Vi er begge i et band,
der hedder Odd Bods.

Og vi er på youtube.

Google.

Black Jacket på YouTube.

Jeg skal synge i den her.

Vi ser mange,
der ikke kan klare sig selv.

Så vi vedligeholder
ejendomme regelmæssigt.

De er misbrugere
eller psykisk syge.

De har fået en hjerneskade.

Så vi går derind for at hjælpe dem
med at bo i et rent hus.

Vi drager et lettelsens suk,
når de er færdige.

De er en livline for os.

- Hvem er din yndlingssuperhelt?
- Superman.

Det er tydeligt.

Lige siden jeg flyttede hjemmefra,
har jeg manglet hjælp.

Men det er en delebamse.

De føler mere venskab med os,
fordi vi er sanitører.

Vi vil gerne have,
at folk føler sig trygge.

Men vi kan ikke trylle.

Vi er ikke psykiatere.
Vi er ikke psykologer.

Vi kan kun gøre vores bedste.

Hvor længe har du gjort rent for mig,
Noah?

Jeg vil sige næsten et år.
Lidt mindre.

Så vi har et forhold nu.

De gør rent på en halv time.
Det ville tage mig to dage.

Jeg har nærmest en kastestjerne,
der holder mit kranium sammen.

Jeg har knæbeskytter på,
så jeg kan gå.

Jeg kan åbne og lukke den hånd.
Den her hånd er svær.

Efter ulykken måtte jeg lære at gå,
tale og tænke.

Jeg blev spæd som 31-årig
og skulle lære alting forfra.

Værdien af penge. Alting.

Det var hårdt. Men jeg gjort det før,
så det var nemt.

Det skete den 23. December 2001 -

- så det er en fin julegave.

Hvad skal jeg gøre? Græde?

Folk er da ligeglade med,
om jeg sidder og tuder.

Jeg kan lige så godt komme videre
og smile og være optimist.

"Det skete for mig.
Hvorfor skete det for mig?"

Det skete for mig. Kom videre.

Alle er ligeglade med,
hvad der skete med dig.

Sådan er livet.

Nogle får det hårdt,
andre får det nemt. Sådan er det.

- Er der noget forbudt?
- Nej, intet er forbudt.

Er der andet, du vil tale om?

Nej, vi er slibrige,
fordi jeg vil skrive en bog mere.

I går fandt jeg ud af,
at jeg har en hjernetumor.

Jeg faldt slemt,
og jeg har revet huden af her.

Åndedrættet har det godt,
men det vil altid være et problem.

Jeg har en halv lunge
og seks ventiler i den side.

Hvad gør vi med tumoren?

Jeg fik det først at vide i går,
så jeg venter på specialisten.

Og det er åbenbart alvorligt,
men godartet.

Tag godt imod dagens stjerne:
Sandra Pankhurst.

Jeg ville være normal,
hverken mere eller mindre.

Derfor blev jeg gift og fik to børn,
men jeg kunne ikke klare det.

Jeg tænkte: jeg må ud
af det her for børnenes skyld.

Slutningen af 1970'erne

Dengang blev man skilt
som følge af homoseksualitet.

Dommeren forbød mig
al kontakt med mine børn

For så ville de blive smittet.

Vidste du,
at du ville skifte køn?

Næ. Jeg vidste bare,
at jeg var anderledes.

Og feminin. Men jeg var forvirret.

Og efter noget tid med
at gå på bøssebarer -

- hvilket chokerede mig,
for jeg så mænd kysse mænd -

- og kvinder kysse kvinder,
og det var så fremmed ...

Nå, men jeg har hørt,
at man kan tage hormoner -

- og ændre sin krop og så videre.

Et lys gik op for mig.
Jeg så en løsning.

Så jeg meldte mig til
nogle af drag-forestillingerne.

Jeg blev gadeluder i St. Kilda.

Jeg var på mit værelse.
Det var pyntet.

Jeg levede som en rig kendis.

Ser det glamourøst
og fantastisk ud -

- ville de tro,
jeg tjener godt og er luksusluder.

Men jeg var også narkoman.

Dengang tog vi "mandies".
De gjorde én mandig.

Som luder tjente jeg bunker
af grunker.

Den fik ikke for lidt.
Det kan jeg godt sige jer.

Man tog mere narko,
jo mere man tjente.

Man gør usædvanlige ting.

Det er usundt,
men det handler om overlevelse.

Hvad har du lært?
Har du bearbejdet traumet?

Hvordan gør du?
Det var forfærdeligt.

Gør det dig ked af det?
Vi andre forstår ikke -

- at du kom op igen. Hvordan ..?

Det her er showgirl-Sandra,
da hun var storbarmet.

Mit kunstnernavn var Stjerne.

Men de kaldte mig Monster
og gjorde sådan her.

Så nu har jeg patterne frit fremme.

Man må nøjes med kyllingefileter.

Her var jeg luder
i Hay Street i Kalgoorlie.

Kunderne kom ind i lokalet
og nåede ikke længere.

De skulle skylles og kontrolleres,
før det var overstået.

Yngre. Frisk i ansigtet.
Ikke så fuld af synd, som jeg er nu.

Mit liv var en rutsjetur.

Varieret, udfordret.
Succes, fiasko, varieret.

Og så har vi erklæringen
om voldtægten.

Han kom i fængsel.

Det var en uhyggelig oplevelse,
men sådan er det.

Og det her rædsomme antræk,
som jeg mente klædte mig.

Men havde hundene været ude,
var de rendt efter mig.

Her blev George og jeg gift.

Det er Johnny Hotcock,
som jeg var utro med -

- sent i forholdet til George.

Mit liv var ikke kun en katastrofe.
Det var erfaring efter erfaring.

På godt og ondt. Men det er normalt.
Alle oplever med- og modgang.

Man får en god historie.

Og så får man en,
der er pissedårlig.

Og voldtægten var en gave fra himlen,
for den fik mig ud af prostitution -

- for jeg kunne ikke mere.
Jeg blev hetero.

Derfor må man ikke give op.

For man ved ikke, hvad der venter.

I jagten på forældrene -

- får Sandra nyt
fra sin sagsbehandler.

Hendes biologiske mor er i live.

- Hej, Sandra.
- Jeg kommer ikke til mødet.

Jeg har holdt personalemøde.

Men jeg venter et opkald fra min mor.

Adoptionsmedarbejderen
har kontaktet mig.

- Er det ikke fantastisk nyt?
- Jo.

Hun arbejder tre dage om ugen.

Hun har åbenbart en skøn humor
ligesom mig.

Hold da op.

- Hvad laver hun?
- Hun er lærer og kunstlærer.

Som en teaterlærer.
Teater- og musiklærer.

Det er løgn.

Ligesom dig.

Ja, lidt. Vi er begge skuespillere.

Så hun ved, du er en kvinde.

Ja, det er der ingen kvaler ved.

- Og hun er skotte.
- Er hun skotte?

- Ja, så jeg tænkte ...
- Det er løgn.

- Nej.
- Hold da op.

Ja, så jeg skal sgu nok tage kilt på.

Jeg er så begejstret.
Jeg er så glad, Sandra.

Tillykke. Jeg håber,
du får en god snak med hende.

- Okay, skat. Farvel.
- Tak. Farvel.

Færdig. Sådan.

Hvordan du det med nyheden?

Jeg var hverken overstadig
eller ligeglad.

Det var en nyhed.

Hun har tre voksne børn.

Så de er i starten af 60'erne,
fordi jeg er ældst.

Hun blev tvunget til
at bortadoptere mig.

Hun kunne ikke beholde barnet,
selv om hun gerne ville.

Forældrene sagde,
at jeg døde under fødslen -

- og at hun skulle glemme det.
Hun skulle bare videre.

Det bliver kl. 21 om aftenen.

Hun ringer til mig og ser,
hvor det bærer hen.

Det er hele baghaven,
alle skraldespandene.

Vent, til I ser det indenfor.

Hvordan kan man leve i det?
Det er så trist. Det er samlermani.

Forskellen på samlermani
og elendighed er madaffald.

Det er husets bedste rum.
Det forreste her.

Jeg kan ikke ...
Undskyld. Jeg kan lugte det.

Om et par dage er huset tomt,
og så gør vi rent.

- Efter dig. Nej.
- Nej, jeg kan ikke gå derind.

Det her er niveau 9.
Samlermani. Han er død.

Se, hvor organiseret det er.
Det er årtier med aviser.

Og de fleste ting
er papir eller vand.

Der er omtrent 40 eller 50 af de her.

Men de har været her så længe,
at de er tomme.

- Her er stuen.
- Hvor er der meget.

Det er svært at se omfanget.

Der er vådt. Der er hul i taget.

Det er det, der lugter.

Der er også afføring.
Der kan være rotter eller mus.

Jeg kan høre en lyd. Hvad er det?

Man prøver at vurdere omfanget.

Hvor mange vil det kræve? Hvor mange
kan arbejde forsvarligt herinde?

Det var forfærdeligt
for hans søskende.

Når de fandt familien,
var det væk fra hjemmet.

Familien omtalte ham som den sjove,
muntre onkel.

Man tænker på afdøde -

- og hvordan de klarede sig,
og hvad der skete for dem.

Der var te i termokanden.

Kaffe. Ti kopper kaffe
for at klare dagen.

Jeg elsker de her opgaver.
Det er fascinerende -

- at naboer gennem 20-30 år -

- aldrig rigtig vidste,
hvad der var i huset.

Ni ud af ti gange
møder man folk i forhaven -

- når man skal på arbejde.
Og man skænker dem ikke en tanke.

De ser ikke usoignerede ud.

De er velfungerende ligesom os.

Man kan ikke se på folk på gaden -

- hvad deres dør skjuler.

Vi smider alt ud.

Vi skal finde en forlovelsesring
herinde.

Man forstår ikke,
hvordan han overlevede i det her.

Han sad nok her for at se tv.
Det skyldes som regel traumer.

Sorg. Det kan også være
generationsbetinget.

De kunne have haft
en periode med afsavn.

Så beholder de alt.

Jeg tror, alle kan træffe dårlige
valg og lide samme skæbne.

Økonomisk ruin,
psykisk sygdom, et traume.

Og vi har en fælles fortid.

Vi er medfølende, fordi vi kender
det. Omfanget er underordnet.

De virker mere ustyrlige,
men jeg har oplevet -

- at være ustyrlig
og køre totalt af sporet.

Jeg mener -

- at vi har oplevet det samme.

Det er min kunst. Pensler.

Jeg har været indretningsarkitekt
og oplevet omvæltninger.

Så jeg har samlet
mange ting i årenes løb.

Farven er lavet med Porter's Paint.

Og her er penslerne,
som jeg brugte.

Jeg har udstillet simple en masse.

Det er gamle pensler i glas.

Jeg elsker det look.
Det er min æstetik.

Kom herind og se.

At komme hjem til det her ...
Jeg ved, det ikke er perfekt.

Men der er fred og ro.

Rodet i mit hoved er adskilt
fra rodet i huset.

Jeg ser,
at mange kunder trækker for -

- for at gøre det mørkt og trist.

Når jeg ser et rum fyldt
med ragelse ... Det husker man.

Jeg skal ikke med i serien
om ekstreme samlere.

De kom fra et palads i indien.

Guldkaktus. Spejlkugler. Vaser.

Vinflasker i kasser.

Efter at have smidt
to lastbiler på et ton ud.

For mig er det min hamstringstid,
der knytter mig til hamstrerne.

Det tager hurtigt,
men sagte overhånd.

I dag vil jeg prøve
at komme indenfor.

Og så to dage udenfor
til at gøre det, vi kan.

Jeg hamstrede. Og det var først,
da jeg ville stoppe -

- at jeg indså,
hvor svært det var at slippe ud af.

Jeg smed det ud
sammen med far.

Og igen fjernede jeg skrammel
fra min tilværelse.

- Der er en rotte. Der løber den.
- Nej!

Med alt det, jeg har gjort -

- havde jeg aldrig troet,
at jeg skulle være sanitør.

Det giver bare så meget.

Vil du have vand?
Jeg er totalt tørlagt.

- Sandra lærer mig sjove, nye ord.
- Det, jeg siger ...

Man vil gerne se indholdet.

Konteksten hænger ved.
Det er fantastisk.

Du fortalte ikke din historie.
Overhovedet ikke.

Jeg kendte til din historie,
men du holdt den skjult.

Og selv om du blev berømt,
har du ikke ændret dig.

Jeg er lykkens pamjulefis.

At tænke sig ...
En lille dreng fra West Footscray.

Sandra Pankhurst,
du er en usædvanlig kvinde -

- som har overvundet ting,
der får de fleste til at flæbe.

Du blev slået og hadet,
men du hjalp andre -

- med din skadeservicevirksomhed
og dine foredrag.

Jeg taler om mit liv
for at fremme omsorg -

- værdighed, respekt og venlighed -

- positivitet og vigtigheden af
at se helheden.

Og jeg er stolt af det,
jeg har opnået.

Alle er splittede og har behov
for kærlighed og respekt.

- Ingen vil føle sig udenfor.
- Kom så, alle mand om bord.

Med din erfaring
kan du hjælpe folk i nød.

Det er hårdt. Med modgang
styrker karakteren og gør én bedre.

Jeg er chokeret over alle de svar,
jeg har fået.

- Hej. Du er fantastisk.
- Tak, skat.

Du voksede op uden kærlighed,
men vi elsker dig.

Den imødekommenhed er overvældende.

Være positiv og stærke, og yd
jeres allerbedste. Tak skal I have.

Mange tak.

Fandt du ud af,
hvem dine forældre var?

Jeg fandt først min mor
for et par dage siden.

Det originale brev
blev sendt på valentinsdag -

- hvilket var passende. Hun var mere
end velkommen til at tale med mig.

Men jeg blev ringet op
af adoptionsbureauet.

De sagde, at hun er gået tilbage.

Hun har hjertekramper.

Hun er forvirret.
Hun har mistet et par kreditkort.

Jeg sagde til Margaret,
at det skal stoppe.

Jeg ville aldrig
gøre hende ked af det.

Men fordi hun lød så trist,
at jeg brød sammen og græd -

- sagde jeg, vi skulle stoppe
og lade fortiden hvile.

Hvis det skal ske, så sker det.
Og så må livet gå sin gang.

For jeg har ikke lyst til
at stifte familie.

Jeg har aldrig rigtig haft en.
Så det er ikke noget for mig.

WHO kalder nu coronavirus
for en pandemi.

Millioner i Melbourne
forbereder sig på -

- karantæne og et farvel
til en normal tilværelse.

Marts 2020

Vi rydder op efter traumer,
så personalet -

- skal være klar til det værste,
hvis vi får mere travlt.

Hej, Sandra.

Pyt med det. Jeg ville bare høre,
hvordan du har det.

Et år senere

Hej, det er Sandra Pankhurst.
Jeg så nyhederne i aftes.

Journalisterne nævnte forskning
i muskelstamceller.

For jeg har KOL og emfysem.

Og jeg måtte tage et års orlov
fra mit eget firma -

- på grund af covid.

Jeg tror, jeg har muskelsvind,
og min hud krøller.

Og jeg har også tabt mig meget.

Så jeg vil gerne høre,
om der forskes i det.

Det kunne hjælpe mig med
at komme videre.

Ja. Men jeg tror ikke,
der er kliniske forsøg.

Jeg ser på det
og giver dig besked.

I løbet af årene
er jeg blevet svagere.

Det er ikke gået så godt for mig.

De kan bruge mig.
Jeg er et vilddyr.

Jeg kan ikke selv købe ind.

Jeg kan ikke rede seng,
og det har jeg ikke kunnet længe.

Eller gøre rent.

Jeg er blevet svag,
og det er frustrerende.

Lægen spurgte mig i morges,
om jeg havde sundhedsforsikring.

Og jeg sagde nej -

- fordi jeg tjener for meget.

Og jeg sagde,
at jeg vil have aktiv dødshjælp.

Fordi jeg tror på livskvalitet,
ikke kvantitet.

- For mig lyder det skræmmende
- Næ, næ.

Hvad vil han nu?
Det må du undskylde.

Den bevæger sig med en hastighed -

- som ikke er set
noget sted i landet.

Victoria-borgerne ved,
hvad der skal gøres.

Der er kun fire grunde
til at gå ud.

Nødvendige indkøb efter behov.

Hvilket budskab
ville du give dit yngre jeg?

Vær god ved dig selv.
Det er ikke din skyld.

Der vil altid være traumer.

For alle lever forskelligt.

Alle har en uheldig historie.

Sandra har brug for rengøring.

Derfor bør man knytte bånd.

- Hej, min skat.
- Velkommen tilbage.

Folk bør tilhøre hinanden.

Uden jobbet havde jeg aldrig
mødt kunderne.

Jeg ville ikke vide,
de fandtes. De er synlige.

Det handler ikke kun om sanering,
men hvorfor vi gør det.

Mennesker har brug for mennesker.

- Hvordan går det, Lauren?
- Fint. Hvad med dig?

- Jeg har aldrig besøgt dig.
- Du har kun gjort rent.

Min søn kommer i weekenden,
så få sat skik på huset.

Er du ikke glad for,
at jeg går? Hvad nu?

Pauline er her. Hun passer på dig.

Det er en stor dag.
Vi skal til kvindemesse i Sydney.

Jeg var nok sidst ude
i marts sidste år.

Men det slutter snart.

Vi overvinder det
og kommer videre.

Man vælger selv sit liv.

Vi må se på
den positive side af livet -

- og indse, at livet
har mange gode muligheder.

Se gennem blændværket,
og beslut, hvad du vil med livet.

Måske lykkes det, måske ikke.
Sådan er det. Men prøv.

Yd 150 procent, og vov pelsen.

Fire måneder senere

Hej, Zoe. Hvordan går det?

Hvad laver I? Meredith!

- Hej, Brian. Du ser træt ud.
- Det var en lang dag.

Det vidste jeg.

Alle skulle mødes for at få
den samme besked af mig.

Og det er,
at Sandra døde lige efter midnat.

Der bliver ingen begravelse.
Sandra ville ikke have en.

Sandra var så gavmild at donere
sin krop til lægefaglig forskning.

Hendes søn Brendan
var ved hendes side.

Han fandt ud af,
at hun blev indlagt.

Og Sandra fik kontakt
med sin søn igen.

Hun ringede fredag morgen og sagde:

"I dag rejser jeg hjem."
"Fint. Hvad sker der?"

Hun sagde: "Han henter mig
og kører mig hjem."

Mandag aften spurgte jeg,
om hun manglede noget.

Hun sagde nej og sagde,
jeg ikke skulle ringe dagen efter.

Hun var sikker.
Så lovede jeg at ringe onsdag.

Men det nåede vi ikke.

Jeg hørte,
at han knugede hende, da hun døde.

Og det var nok til, at hun gav op.

Og hun fik en fredfyldt død.

Til minde om od Sandra

Hvordan vil jeg gerne huskes?

Som et rart menneske.

Hverken mere eller mindre.

Tekster: Kasper Herløv
Iyuno