All language subtitles for Fantastic Beasts A Natural History (2022) WEB.dan

Magiske væsener har altid fascineret os,

lige siden vi første gang gik på Jorden.

Om de er skabt ud af fantasien alene

eller inspireret af dyrene omkring os,

så har mytiske væsner fanget vores
opmærksomhed i tusindvis af år.

Men hvorfor, i denne moderne tidsalder
af videnskab og teknologi

er vi stadig så betaget
af disse fantastiske dyr?

Og hvad er de sandheder, der ligger bag

myterne, magien,

og legenderne?

Tag med mig på en rejse
af spændende udforskning

og dristig opdagelse,

mens vi afdækker hemmelighederne

bag nogle af vores mest
elskede mytiske skabninger...

Åh, milde himmel.

...afslører de virkelige bæster,

bag nogle af de
største legender i historien.

Du ser på nogle af
naturens ekstraordinære kreationer

og tænker:
"Nå, CGI vil aldrig matche dette."

Og finder ud af,
hvorfor verdenen af magiske væsner

er mere populær i dag end nogensinde før.

Det er de usædvanlige historier

om verdens mest fantastiske skabninger.

FANTASTISKE SKABNINGER
EN NATURHISTORIE

PRÆSENTERET AF STEPHEN FRY

Dette er et af de største skatkamre

i den naturhistoriske verden.

Londons Naturhistoriske Museum

er et overflødighedshorn
af unikke og fascinerende samlinger

fra hele verden.

Det er også et sted,
hvor videnskabs-og fiktionsverdenen

er kendt for at overlappe.

Jeg vil udforske museets
labyrint af korridorer og skabe

og afdække de historier,
der fortsat fascinerer

millioner af mennesker i dag.

Fra de legendariske skabninger
i den antikke mytologi

til de magiske dyr
i Harry Potter og Magiens Verden.

Historier som disse.

De fantastiske skabninger og mytologiske
væsner, der findes i disse sider

synes at være ren fantasi,

men så enkelt er det ikke altid.

Vi begynder vores historie

med måske nok det mest
kendte mytiske dyr på planeten,

dragen.

En af de ældste og mest
universelle af vores mytologiske væsener,

dragen, har tryllebundet menneskeheden

i tusinder af år.

Men hvor tog ideen
om dette væsen først form?

Var der en gnist af
sandhed bag drage-myten?

Kinesisk nytår

fejres ofte rundt om i verden

med en traditionel dragedans.

I dansen

repræsenterer dragen
visdom, magt og velstand,

og det menes, at når dansen udføres,

skræmmer det onde ånder
væk og bringer held og lykke.

Men hvorfor dragen?

Hvad er det ved denne skabning,
der begejstrer og fascinerer os?

Mange kulturer rundt om
i verden har en dragemyte,

selv om de ofte varierer i udseende.

Europæiske drager ses
normalt som skræmmende,

ildsprudlende bæster med vinger og horn.

Der henviser til, at asiatiske
drager er afbildet som

kloge, velvillige skabninger
med et mere slangelignende udseende.

Men hvis man ser nærmere på dragen,

kan man se, at mange af dens kendetegn

er lånt fra rigtige dyr,

der har et frygtindgydende ry.

En drages store, kraftfulde kløer
er som en ørns.

Dens skarpe tænder og stærke lemmer

er som en løves.

Og dens skæl og hvislende tunge
ligner en slanges.

En nylig videnskabelig
teori foreslår, at dragen

simpelthen er en
kombination af disse tre dyr.

De dyr, som vores
tidlige forgængere var mest bange for.

En interessant idé, faktisk,

men hvad ligger der bag denne teori?

Jeg besøgte San Diego Zoo i Californien

for at møde et lille væsen,
der kunne hjælpe med at forklare det.

Hvem har vi nu her?

Så dette er vores familie
af grønne marekatte.

Fyren her med den blå numser
ser temmelig foruroliget ud.

Så det er den dominerende han i familien.

Der er noget ny berigelse i deres kabinet,

som de ikke har set før,

Så han lader alle vide,
at der er noget nyt.

- Mener du den lerkrukke?
- Korrekt.

- Har de aldrig set den før?
- Aldrig før.

Der er melorm derinde,

der er nødder i, så de
skal få deres hånd ned i.

Men fordi det er noget nyt i deres miljø,

begyndte han at lave det alarmkald.

Du bemærkede måske,
at de alle hoppede op i træerne.

Det gjorde de, ikke?
Og de reagerede alle på hans.

"Hey, der er noget nyt her".

Vi ved ikke, hvad det er,
alle gå til jeres post.

Marekatte findes i det meste af Afrika

og bor normalt i store grupper
kendt som tropper.

Undersøgelser har vist, at de kommunikerer

på en meget sofistikeret måde.

Ved hjælp af forskellige
alarmkald for bestemte rovdyr

advarer de deres trop om farer,
der nærmer sig.

Er der en meget særlig advarsel,
der betyder noget på jorden

fremfor noget på et træ?

Ja. De har tre forskellige kald.

De har et for noget,
der er på jorden, som en slange.

Klart.

De har et andet kald for noget
i luften som en rovfugl.

Og så har de et for store kattedyr.

Er det de tre ting,
der er mest tilbøjelige til at true dem?

- Korrekt.
- Så det var et slangeopkald, var det?

- Fordi de kiggede ned.
- Det var det. De er på stikkerne,

- de kigger alle på det.
- Selvfølgelig.

Det er præcis, hvad de gør for en slange.

Jeg gjorde et af deres rum rent en gang,

og der begyndte de at lave
det samme kald for vandslangen.

- Er det rigtigt?
- Ja.

- Selvfølgelig, en grøn slange.
- De tænker, hvad er det?

Så hvad betyder alt det her?

Jo, det menes, at marekattes alarmkald

indikerer en meget dybt rodfæstet
frygt for disse tre rovdyr.

Og mennesker,
som er primater ligesom marekatte,

deler den samme
instinktive frygte for store kattedyr,

rovfugle

og slanger.

Og måske er den primale frygt,

hvad der førte folk rundt om i verden

til at kombinere
disse tre dødbringende dyr

i deres egen unikke version
af den almægtige drage.

Men der er en anden
teori bag legenden om dragen,

og den er baseret på en gruppe
af formidable krybdyr,

der gik på Jorden
for millioner af år siden.

Hvis du nogensinde har ønsket
at grave en dinosaur op,

så er dette stedet at komme.

Jeg er omgivet
af tusindvis af dinosaurfossiler her.

Jeg er i Valley of Bones.

Cleveland-Lloyd Dinosaur
Stenbrud in Utah, USA,

har den tætteste koncentration
af dinosaurfossiler fra juratiden,

der nogensinde er fundet på planeten.

Så har de gravet noget op her,
der kan hjælpe os med at

afkode dragemyten?

Jeg skal mødes med to
af stenbruddets topeksperter,

Mike Leschin og Casey Dooms,
for at finde ud af det.

Så i nyere menneskelig historie,
hvornår blev dette sted så opdaget?

Vi ved, at folk har
kendt til området siden,

sandsynligvis,
mindst siden slutningen af 1800-tallet.

De første europæere

snublede utvivlsomt
over en masse forskellige

fund af dinosaurfossiler
og alle mulige ting.

Fordi de var synlige?

De eroderede ud af bakkerne
og ud af disse formationer.

Så, på en måde, knogler,
der stikker op gennem jorden.

Og Mike, europæerne,
ranchejerne i det 18. Århundrede,

de havde ingen grund til at antage,
at skabningerne,

der blev udstillet der, var uddøde.

Og nogle mennesker bliver stadig sådan

forvirret i deres hoved, gør de ikke,

over det faktum, at vi tydeligvis aldrig
eksisterede samtidig med disse skabninger?

Ja, jeg har haft folk med herud,
der siger:

"Jeg er her,
fordi jeg ikke tror på dinosaurer."

- Virkelig?
- Og ja,

det er ligesom, ja,
gå derned og se, så kan vi tale.

Hvad med ikke-europæere,
indfødte amerikanere, Ute-stammen?

Ute-stammen var den lokale stamme.

De vidste, de var resterne
af et levende væsen.

Og deres holdning var,

- at man respekterer det og lader det være.
- Ja.

Dinosaurfossiler er blevet fundet
på alle kontinenter på Jorden.

Kan de ligge bag dragehistorien?

Hvis du tager et kig på en T-Rex,

med sine skræmmende tænder,

skarpe kløer

og enorme størrelse,

kan du se, hvor ideen kunne opstå.

Du godeste, hvad er det her for et sted?

Dette er det faktiske
Cleveland-Lloyd dinosaur-stenbrud.

Og du har lukket det
for at vise os disse fantastiske...

- Ja, ja.
- ...prøver.

Herovre har vi nogle ryghvirvler
fra en camarasaurus.

Fra hvilket dyr?

Camarasaurus, det er en
planteædende dinosaur.

En af de store langhalse.

Lige ved siden af har vi
en halehvirvel fra en allosaurus.

Det store rovdyr, datidens største rovdyr.

Du kan virkelig se her, Casey,
hvordan dragenmyten kan opstå, ikke?

Ja, helt sikkert.

Især hvis du finder ting som det her.

Det er en enkelt tand fra en allosaurus.

Åh, du godeste.
Jeg kan mærke dens takker...

- Takker, ja.
- ...de saver, ligesom...

Som en kniv til at skære igennem kød.

Det er stadig, efter 147 millioner år,

kan man stadig se dem og føle dem.

Jeg mener, det er en dragetand.

Der er ingen tvivl om det, det er bare...

Wow. Jeg vil give det tilbage til dig,
det er meget værdifuldt.

Se lige der.

Indfødt amerikansk mytologi
indeholder også dragelignende væsner

såsom Piasa Bird, med fjeragtige vinger,

elghorn, og en lang hale med pigge.

Og Gaasyendietha-dragen,

et ildsprudlende bæst, som boede i en sø.

Måske var disse
kreationer inspireret af fossiler

som dem, der blev opdaget heri i Utah.

Hvis jeg var her for tusind
år siden eller deromkring,

er det nemt at se, hvordan,
hvis nogen gravede noget som dette op,

hvordan det så kunne fremmane
billedet af en drage,

og hvor skræmmende det ville være,

for hvordan kunne jeg vide,
at det var fra en art,

der var uddød for millioner af år siden.

For alt jeg ved,

var det her en af de arter,
der stadig var yderst levende

og kunne slå ned på mig når som helst.

I en verden af sagndyr

er der en anden skabning,

der er lige så universelt
genkendt som dragen.

Du ved, der er et mytisk væsen,

hvis popularitet

synes at være endnu større i dag,
end det nogensinde har været.

Og det er et af de få magiske dyr,

der ikke er et skræmmende uhyre.

Faktisk er det berømt for sin fredelige,

velvillige væsen.

Jeg taler selvfølgelig

om enhjørningen.

En til!

Jeg er på vej til et land,
der engang var så overbevist om,

at dette mystiske væsen var virkeligt,

at de udnævnte det til deres nationaldyr.

Ofte afbildet som et smukt,
hestelignende væsen,

med flydende manke,
og lange, spiralformede horn,

er enhjørningen et symbol på
renhed og uskyld.

Den mentes at have magiske kræfter,

og enhjørningens horn,
blev det sagt, kunne helbrede sygdom

og beskytte mod gift.

I de senere år har

enhjørninger set en
enorm stigning i popularitet.

Men denne tilbedelse
er ikke noget nyt i Skotland,

hvor enhjørningen er blevet æret i
århundreder.

Så hvad handler denne besættelse om?

Jeg er taget til Stirling Castle,

for at møde historiker og professor,
Donna Heddle for at finde ud af det.

- Professor Heddle.
- Kald mig Donna.

Donna. Sikke et sted.

Åh, du godeste.

Enhjørninger overalt.

Ja. Det er pragtfuldt, ikke?

Og der er flere
hele vejen rundt i lokalet.

Dette fortæller os historien
om jagten på enhjørningen.

Det er et allegorisk stykke.

Baseret på gobeliner som vi ved,
var med i James V's samling.

Jeg tror, de hedder
"Enhjørningens historie."

Amerika har en skaldet ørn,
og Frankrig har en Hane,

og vi har en løve i England,

Her i Skotland har I ikke et rigtigt dyr,

I har et mytisk dyr.
Hvorfor tror du, det er?

Jeg tror, at dengang da det blev valgt,

troede folk, det var virkeligt,
de troede på det,

men det er en slags
ting i det 15. Århundrede,

at masser af konger påtog sig dyr
som deres personlige symboler,

og enhjørningen blev symbolet på Skotland,

fordi den er utæmmelig,
den er uovervindelig.

Så det er et symbol på
Skotlands følelse af sig selv.

Absolut. Det er modigt,
hvad er der ikke at kunne lide?

- Hvor sejt er det som nationalsymbol?
- Ja, ja.

I middelalderen

kom beviserne for,
at der fandtes enhjørninger

fra et helt andet mystisk væsen.

Et ægte...

...enhjørninge-horn.

Eller er det i virkeligheden

en narhvals horn?

Jeg tror, det er et horn fra en narhval.

Faktisk er det en kopi,
fordi vi ikke ville have sådan noget.

De hører til på narhvalens hoved.

De voksede sådan ud, på den her måde.

Jeg mener, ekstraordinære ting
på narhvalen.

Og du kan se, hvorfor
nogen, der var initiativrig,

og desværre fangede en af hvalerne
og savede dens horn af,

ville have tænkt:

"Jeg kan sælge det
som et enhjørningehorn."

- Sådan ser det ud.
- Og det er ret smukt.

Narhvalen er en sky hval med tænder,

der findes i arktiske farvande.

Dens spektakulære horn.

Som normalt kun findes
på mandlige narhvaler,

er faktisk en forvokset,
spiralformet tand.

Forskere er stadig usikre på,
hvad hornet præcist er til,

men det menes, at det kan bruges
til at bryde igennem is,

hjælpe med at fange fisk

eller muligvis imponere
kvindelige narhvaler.

Jeg tror, jeg har ret i,
at disse skiftede hænder

for ganske forbløffende summer af penge.

Enorme summer.

Vi ved, at dronning Elizabeth I
betalte 10.000 pund,

og det opbevares i Tower of London,
så det er et meget eftertragtet objekt.

Hvem skabte dette marked?

Det var hovedsageligt folk,
der fiskede i det nordlige Norge,

Grønland i Arktis, i Skandinavien.

De ville støde på narhvalerne,
og der var en enorm handel.

Og tanken var, at det tydeligvis
var et symbol på din magt og rigdom,

men også, at det ville beskytte
dig på en eller anden måde?

Det er rigtigt, enhjørningens renhed.

Det blev anset for at være
i stand til at rense vand,

og beskytte mod giftstoffer.

Også på en noget mere mondæn
måde at helbrede bylder og pest.

Derefter blev det brugt af apotekere
frem til det 18. Århundrede.

Det blev kaldt alicorn pulver.

En lille knivspids af dette

ville have været ud over
almindelige menneskers drømme.

Klart.

Det menes, at den første
skriftlige henvisning til enhjørninger

går tilbage til for over 2000 år siden.

I løbet af den tid

er mange rigtige dyr blevet forbundet

med denne mytiske skabning.

Den arabiske oryx,

også kendt som den arabiske enhjørning,

har to slanke horn,

og når den ses i profil

kan deres horn fremstå som ét,

hvilket får dem til at
ligne en enhjørning.

Men der er et andet, ret anderledes dyr,

der er en del af enhjørningens historie,

et, der kan have den
stærkeste forbindelse af alle.

Der er de, de små pansrede kampvogne.

Næsehornet, helt sikkert en
af naturens mest ikoniske væsener.

Med sin umiskendelige tykke, grå hud

og dens signaturhorn.

Jeg kalder det en af
naturens mesterværker.

En usædvanlig, unik skønhed, er du ikke?

Ja.

Disse storslåede skabninger
er indiske næsehorn,

og deres videnskabelige artsnavn er

på glimrende vis "Rhinoceros Unicornis."

Og de er faktisk fjernt beslægtede

med den "rigtige" enhjørning.

Hold nu op, Stephen...

Jo, for millioner af år siden

fandtes et væsen
kaldet Elasmotherium Sibiricum,

den sibiriske enhjørning,

der strejfede mellem
Asien og Europa og deromkring

i mange, mange millioner år.

Disse forhistoriske næsehorn

ville ikke have set frygtelig anderledes
ud end dem, vi kender i dag.

Men de var enorme.

Dobbelt så store som moderne næsehorn,

omkring tre meter høje,

dækket af tykt, tuftigt hår,

og de menes at have haft
et enkelt, stort horn.

Den sibiriske
enhjørning menes at have levet

næsten udelukkende af græs,

og på trods af sin store størrelse

var de bygget til at
løbe henover sletterne.

De overlevede hele vejen
op til omkring for 39.000 år siden,

hvor de uddøde.

Men på det tidspunkt var vi der,

vi, homo sapiens.

Vi havde udviklet sprog, og derfor

var vi i stand til at fortælle hinanden
om mødet med disse utrolige væsner,

hvad ville vi have tænkt om dem?

Måske er det en anden grund til,
at tanken om en enhjørning

kom ind i den menneskelige fantasi.

DYBETS SKABNINGER

Af alle de uhyggelige
legender om havets dybder,

er der en, der har tryllebundet
os mere end nogen anden...

Kraken.

For over 500 år siden

fortalte søfolk først
om et enormt havmonster,

der siges at bo i
farvandet ud for Norge og Island,

som havde lange, slangelignende arme

dækket af sugekopper til at gribe bytte.

Nogle historier omtalte uhyret som
værende to kilometer i længde,

med tentakler så tykke
og lange som skibets master.

I det 18. Århundrede

troede forskere virkelig, at en Kraken
var et levende, virkeligt dyr,

og det blev medtaget i alle de højt
respekterede videnskabelige tidsskrifter

i tiden, herunder Systema Naturae,

udviklet af den berømte
svenske naturforsker,

Carl Linnaeus.

Var der virkelig et stort uhyre,

der levede i havets dybder,

som kæntrede skibe og fortærede sømænd?

Dette er Naturhistorisk Museums tankrum,

hjem for tusindvis af de mest
utrolige videnskabelige eksemplarer.

Og der er især en,
der kan forklare vores Kraken myte,

med lidt hjælp fra museumsinspektøren,

Jon Ablett.

- Goddag. Jon.
- Goddag.

Godt at møde dig, tak for at vise
mig rundt i din utrolige...

Hvad pokker er det?

Det er Archie, vores smukke
kæmpeblæksprutte-eksemplar.

Er det en kæmpeblæksprutte?

Jeg mener, man hører om kæmpeblæksprutter,
og man forestiller sig,

at de er, måske,

hvad folk mener med søuhyrer.

Er det, hvad de er? Er det uhyrerne?

Vi ved ikke, hvad folk så,

når vi tænker på
den slags gammeldags søuhyrer,

men disse er absolut en god kandidat.

Jeg mener, de er op til omkring 13 meter.

Archie her, er omkring 8,6 meter,
så ikke fuldt udvokset.

- Er det en junior?
- Det er en junior.

Så hunnerne, tror vi, bliver omkring 13,
hannerne omkring 10 til 11.

Jeg kan ikke forestille mig,
hvordan det må være at se sådan en

i virkeligheden ude i vandet.

Kæmpeblæksprutten, en af de mest
sky væsener på kloden,

menes at veje op til 500 kilo

og bebo de dybeste oceaner
rundt om i verden.

Disse utroligt sjældne optagelser

blev fanget af forskere
i dybderne af Den Mexicanske Golf

i 2019.

Ment at være en unge,

og målt til over tre og en halv meter,

forsøger blækksprutten at spise

en lokkedue formet
som selvlysende vandmand.

Det er kun anden gang i historien,

at en kæmpe blæksprutte er
blevet filmet i det fri.

Så det der, sådan...

fra barnets eventyrbog, med en
kæmpe tentakel, der kommer ind på dækket

og svøber sig omkring en uheldig
sømand, er ikke meget sandsynligt?

Temmelig usandsynligt.
Jeg mener, de lever virkelig dybt nede,

vi tror, muligvis ned til
2000 meters dybde,

og det er ret sandsynligt,
at de ikke kan få vejret ved overfladen.

Virkelig?

Se, der er mere, du har sugekopper og...

Der er en vidunderlig...

Ja, det er faktisk ikke
en del af kæmpeblæksprutte.

Der er noget,
der, om muligt, bliver endnu større.

Det er faktisk fra
en kolossal blæksprutte.

Vi tror, de bliver større
end kæmpeblæksprutten,

muligvis op til 18 meter.

18 meter!

Lad os se nærme på den.

Jeg kan se sugekopperne så tydeligt.

Så her kan du se den yderste spids

af en tentakel fra
en kolossal blæksprutte.

Og du kan se, de har
disse traditionelle cirkulære sugekopper,

med deres savtakkede kant,

- som du ser ved mange blæksprutter.
- Ja.

Men også disse meget skarpe klo-agtige...

Ja, det kan jeg se.

Du godeste, det er de, ikke?

To eller tre i hver sugekop,

det er disse kløer, disse torne.

Selv dem, der ikke har torne, har en vis,

sådan, lidt grov overflade, ikke?

Jo, de har også en savtakket savtand,
så ja.

Helt og aldeles skræmmende.
Man vil ikke fanges af en af dem.

Endnu større end sin kæmpe fætter,

er den kolossale blæksprutte
det største hvirvelløse dyr på kloden.

Potentielt set næsten lige så
langt som et tidligt sejlskib,

lever disse mystiske væsner

i de iskolde dybder
af de antarktiske farvande,

og det meste af det, vi ved,
er baseret på et lille antal kadavere,

fundet af dybhavsfiskerifartøjer.

Billeder som disse

er næsten det eneste bevis
vi har på deres eksistens.

Blev disse enorme blæksprutter,

fundet skyllet på land
eller fanget i et net for længe siden,

og lancerede legenden om Kraken?

De er virkelig
som fra en anden verden, ikke?

Jo. Og det er svært ikke at være bange

ved tanken om, at en af
disse tentakler skulle gribe dig.

- Det er et mareridt.
- Det er det i hvert fald.

HAVFRUER

Sømænd kunne
spinde vidunderlige fortællinger

om de mærkelige ting, de så på havet.

Men ikke alle de historier, de fortalte,
var af den skræmmende type.

Nogle tog en mere tiltalende form.

Havfruer har været med i
legender fra over hele verdenen

i tusindvis af år.

I 1493,

da den opdagelsesrejsende
Christopher Columbus sejler til Amerika,

så han, hvad han troede, var tre havfruer,

og beskriver dem som

"ikke så smukke, som de siges at være,

for deres ansigter
havde nogle maskuline træk."

Men nogle forskere mener nu,
at det, han rent faktisk så,

var et væsen, der stadig
findes langs kysterne i Nordamerika i dag.

Crystal River i Florida,

er hjemsted for disse gådefulde dyr.

Der er en. Dens lille næse
poppede op for at sige hej.

Disse utrolige skabninger
er manateer, eller søkøer,

og de er havets største planteædere

eller græsædere, i deres tilfælde, søgræs,

og på trods af deres massive krop,

er de, i modsætning til mig,
utroligt dygtige svømmere.

Den lokale søko-ekspert,

Monica Scroggin,

har studeret bestanden
af denne flod i en årrække.

Hvad bringer søkøer til dette sted?

Synes de, det er lige så smukt,
som alle andre gør?

Faktisk så er det vandtemperaturen,

men det er fordi de
har et meget lavt stofskifte,

så de er nødt til at spise
omkring 10 procent af deres kropsfedt

hver eneste dag.

Så for en søko på 450 kilo

er det omkring et 45 kilo mad.

- Du godeste.
- Ja.

Det er mange grøntsager.

Søkøer kan findes langs kyster og floder

i Nordamerika.

Amazonas i Sydamerika

og Vestafrika.

Selv om bestanden er stigende i Florida,

er antallet af søkøer
faldende på verdensplan,

og de anses for at være en truet art.

Med mål på over tre meter i længden5

rejser disse blide giganter
ofte lange afstande

i jagten på søgræs.

Søkøers haler ligner
helt sikkert havfruens meget.

Måske er det dens yndefulde måde
at bevæge sig gennem vandet,

der har inspireret disse legender?

Eller havde sømændene, som skimtede dem,

simpelthen bare været på havet for længe?

Og når man ser på søkøer,
ser du så havfolk,

havmænd og havfruer?

Jeg gør. Jeg synes, de har den samme form.

De har den samme hale, deres finner.

Ja. Bruger de dem næsten som hænder?

Jeg mener, det er klart, at de ikke
har modstående tommelfingre eller noget.

Ja, men det gør de næsten.

Man kan tænke
på deres flipper som vores hænder,

men bare med hud, der dækker det.

Deres knogler ligner vores.

Søkoens skelet

kunne også give et fingerpeg
i retning af havfrue-myten.

Tag et kig på deres arme og hænder

og du vil se, at de ligner vores.

Men deres haleben
er umiskendeligt fiskelignende.

Det er nemt at se, hvordan disse
skeletter, hvis de skyllede op

på kyster for længe siden,

kunne have inspireret ideen om
et mystisk halvt menneske,

halvt havdyr.

Jeg er ikke helt sikker på de teorier,

så måske må jeg hellere se nærmere på...

Så er det nu.

Wow, de er fantastiske.

Så meget større under vandet

og alligevel stadig så yndefulde.

Men de synes ikke at have
noget imod min tilstedeværelse.

De nippede bare forsigtigt væk
på det havgræs.

Utroligt!

Det er ikke svært at forestille sig,
hvordan en sømand,

langt hjemmefra efter en lang rejse,

og måske efter en lille slurk rom,

ser han ud og ser en søko,
men i hans sinds øje

ser han en havfrue.

En smuk havfrue.

Okay, måske en stor slurk rom.

Imens lever havfrue myten videre.

Mytiske skabninger lurer ikke bare
på jorden eller snor sig igennem havene.

Fra Pegasus

til hippogriffen...

teastraler...

til tordenfugle,

kan der findes mange magiske,
bevingede væsener,

der svæver skyhøjt i himlen.

Herregud.

- Chris, goddag.
- Hej.

Hvad hedder dette usædvanlige væsen?

Det er Nikita, og hun er Stellers havørn.

En havørn.

Så smuk.

Og det næb, er
det et specielt næb for fisk?

Det er et alvorligt næb.

Det er designet til at skære kød,

men en fisk trukket op
af vandet i minus 40 grader,

vil blive til en blok
is på et par sekunder,

så det er, hvad den dåseåbner er til.

Og de bukser, jeg elsker dem,

puffede, peffede fødder.

På fodsålerne har hun næsten som velcro,

for at gøre det muligt for hende
at gribe fat i glatte fisk

og trække dem ud af vandets overflade.

Som du kan se, er Nikita ingen myte.

Hun er helt virkelig.

Stellers havørne

er blandt de største i verden,

og de er formidable rovdyr.

Der har været historier
gennem årene, selvfølgelig,

om ørneangreb på mennesker,

hvilket er grunden til, måske,
at det ikke er overraskende,

at historier gennem tiderne er gået i arv,

om mytiske bevingede dyr

med enorme kløer og næb.

Og med det i tankerne

er det tid for mig at komme tættere på,
så ønsk mig held og lykke!

Så, Stephen, den skal
stort set stå ret op.

Sådan der. Ja.

Og nu vil jeg placere
fuglen på din arm ovenpå,

og så holder du bare din arm pænt og ret,

og bare lidt væk fra din krop.

Det bliver tungt.

Så nu giver jeg dig vægten.

Åh, du milde himmel.

Så enorm som du er,

ville du være lille sammenlignet med
nogle af dine forfædre,

både ægte og mytiske.

Et flyvende dyr,
som optræder i gamle fortællinger

fra mellemøsten, er kendt som Roc.

Beskrevet som en enorm ørn,

siges den at være stærk nok
til at bære en elefant.

Inspirationen for Rocen

menes at være kommet
fra æggene fra en rigtig fugl,

Aepyornis,

som boede i Madagaskar
for over 40.000 år siden.

En af de største fugle uden flyveevne,
der har eksisteret,

er over tre meter høj og vejer 500 kilo.

Også kendt som Elefantfuglen,

uddøde den for omkring tusind år siden.

Men dens æg var så store,

så store som 150 kyllinge-æg,

at folk troede, de måtte
stamme fra den legendariske Roc.

Er du ikke fantastisk?
Det er vist på tide, du får hende tilbage.

Så jeg giver hende til dig.

Måske er det selve mystikken
ved selve det at flyve,

der har inspireret disse historier

om legendariske flyvende
væsener op igennem århundrederne.

Det og en frygt for de meget stærke

og meget virkelige fugle selv.

Du godeste.

Heldigvis har ingen fortalt Nikita,
hvor lækker jeg er,

så jeg tror, jeg er i sikkerhed.

LOCH NESS-UHYRET

Historier om fantastiske dyr

er ikke bare en saga blot.

Og der er en verdensberømt legende,

der lever i bedste velgående
her i Skotland,

Loch Ness-uhyret.

Dette ikoniske uhyres oprindelseshistorie

kan spores tilbage
til omkring for 1500 år siden,

da irske missionærer og Columba

siges at være stødt på et væsen

i floden Ness.

I årenes løb har

tusindvis af mennesker påstået
at have set Nessie,

og der har været talrige forsøg på
at finde afgørende bevis

på dens eksistens.

Men ingen har været så lovende,

eller så højteknologiske,

som de seneste indsatser.

LOCH NESS PROJEKTET
FORSKNINGSFARTØJ

Jeg er rejst til breden
af denne legendariske sø...

- Stephen, kom om bord.
- Hej.

...for at møde Adrian Shine,

en naturforsker, der er involveret
i denne nye, spændende udvikling.

Hvorfor tror du, at der er
en særlig kvalitet ved Loch Ness?

Hvorfor har den bevaret
denne mystik gennem årtierne?

Det er fascinerende.
Det er sandsynligvis, velsagtens,

den mest berømte sø i verden

- og den er ret stor.
- Ja.

Du kunne sætte hele
verdens befolkning i den.

- Mindst tre gange.
- Virkelig?

- Den er ret dybt.
- Du godeste.

Og det er fjendtligt.

Så i den henseende
kvalificerer det sig som en tabt verden,

og vi har brug for tabte verdener,

for at gøre mytiske
skabninger troværdige, i det mindste.

- Eller mere troværdige.
- Ja, så den er stor nok til,

at hvis der var et uhyre,

kunne det troværdigt have
skjult sig i al denne tid.

Historien om Nessie har udviklet
sig gennem århundreder,

men det var i 1930'erne,
at tingene virkelig tog fart.

Det var der Loch Ness-uhyret,

som vi kender og
elsker det i dag, blev født.

Der er en søslange med flere pukler

og plesiosauren.

- Tanken om et forhistorisk uhyre...
- Med den lange hals.

...langhalset,
fire svømmefødder, stumpet krop.

Vi plejede at bruge en masse tid

på at finde ud af,
hvad der var i Loch Ness,

med vores fiskenet
og med at slæbe den slags omkring.

Vi brugte timer og timer
på at kigge i mikroskoper,

identificere ting, tælle ting.

Men nu er der en meget mere elegant måde.

Lyt til denne lækre...

- Lige et øjeblik.
- Sikke en dejlig lyd.

Der var den.

Ved hjælp af en proces
kaldet Miljø-DNA-prøvetagning

eller E-DNA,

kan forskere undersøge de
forskellige typer DNA fra dyr,

der findes i Loch Ness' vand.

- Og så er det nu.
- Så er det nok.

Min helt egen spand med Loch Ness vand.

Det er rigtigt.

Der er mange forskellige teorier

med hensyn til Loch Ness
uhyrets sande identitet.

En som Adrian støtter,

er, at det kunne være en enorm ål.

Ål er en flygtig art.

Meget af deres adfærd
og præcis hvor store de kan vokse sig,

er stadig et mysterium for forskere.

En af de største arter i verden,

den europæiske ål,

menes at kunne
vokse sig over tre meter lang.

Men nogle mener, at ål er i stand til
at vokse til en meget større størrelse.

Kendt som eunuk-ål,

er deres eksistens noget kontroversiel.

Normalt svømmer voksne ål ud i
Atlanterhavet for at yngle,

hvorefter de dør.

Men eunuk-ål siges at være ufrugtbare,

hvilket fører dem
til at forblive i ferskvand,

og fortsætte med at vokse i mange år

til en potentielt enorm længde.

Så vil DNA-resultaterne
bekræfte Adrians mistanke?

Formentlig vil det nu tage
et par dage at få dette analyseret,

men du har lavet flere prøver før.

Vi tror bestemt, vi ved,
hvad der er i Loch Ness.

Og der var ingen store
overraskelser fra DNA'et.

Hvad har du fundet?

Bakterier, plankton, masser af fisk.

- Ikke krybdyr.
- Ingen krybdyr.

- Trist, ikke?
- Lidt skuffende.

Jeg forventede dem ikke rigtigt,
for at være helt ærlig,

men sådan er det.

Men vi har masser af åle-DNA.

Men det ville selvfølgelig
være det samme DNA

for en almindelig ål

som for en enorm eunuk-ål.

En almindelig ål,
der kommer ind i Loch Ness,

men kan lide det så meget,
at den ikke tager tilbage

til Sargassohavet for at gyde.

- Så den undgår den berømte livscyklus.
- Den bliver bare kæmpestor.

En af de ting, der er så spændende,

er, at dette DNA-arbejde, du har lavet,

stadig efterlader åbne
muligheder for at tro, gør det ikke?

Og det er det sjove ved det.

- Ja. Det er...
- Naturen overrasker os hele tiden.

Lige præcis. Lige præcis.

Og sådan fortsætter mysteriet
om Loch Ness-uhyret.

MYTER, MONSTRE OG FILM

Vores passion for alle magiske ting

har aldrig været stærkere,
end den er i dag.

Mange af de mest populære
bøger og film i vores tid

er baseret på myter, legender
og fantasiverdener,

fyldt med nogle af de mest
usædvanlige væsener,

du nogensinde vil se.

Og nu, med banebrydende computerteknologi,

kan vi bringe dem til live som aldrig før.

Bag disse døre

findes noget bare en lille smule specielt.

Jeg er taget til Harry Potters tilblivelse

på Warner Brothers Studio Tour,
nær London,

for at se, hvordan de fantastiske
skabninger fra magiens verden

vækkes til live,

og for at finde ud af hvordan
den naturlige verden,

ofte har inspireret disse
ekstraordinære kreationer.

Det er noget af en ære for mig.

De plejer ikke at lukke muggles ind her.

Men hvor starter man,

når du forsøger at skabe et fantastisk
væsen til den store skærm?

En beskrivelse i en bog
kan vel fortælle kun dig så meget?

Jeg er kommet for at finde ud
af nogle af branchens tricks

fra visuel effekt instruktør,
Christian Manz.

Hold nu fast.

Jeg tror, jeg genkender, hvor vi er.

Det her er Dumbledores kontor.

Ja.

Så, Christian,

jeg er sikker på, en masse mennesker
har hørt om CGI, som det hedder.

Bruger du al din tid på bare
at se på en computerskærm

og lave matematiske
ting for at skabe billeder?

Det geniale ved visuelle effekter er,

at det er et ægteskab
mellem det kreative og det tekniske,

og vores inspiration, især med animation,

ser på væsener fra hele verden

og får publikum til at tro på,
at det, de ser, er virkeligt.

Har du nogle eksempler?

Jo, i den anden film havde vi Zouwu,

en virkelig farverig,
stor kat på størrelse med en elefant.

I manuskriptet stod der,

at Zouwu kunne rejse tusind mil om dagen,

og det førte os til
denne idé om hastighed.

Så her var det et design, der,
efter et stykke tid faktisk blev til

- et kobrahoved.
- Ja, ja.

Med en reptilkrop.

Vi kom til det punkt, du ved,
at modellere det

og animere det, men vi
var aldrig helt sikre på det.

Det føltes ikke helt som
noget fra vores verden,

og så fandt nogen på dette design,
dette koncept.

- Du godeste.
- Og vi sagde:

"Wow, det føles skørt."

Og de føltes også meget beslægtet med
nogle af de kinesiske dragedansere.

- Ja.
- Den slags bånd som...

Jeg har taget et kig på dem også,

og jeg ved, hvad du mener,
og det minder om præcis det,

- den lange bugtede, flydende hale.
- Ja, ja.

Og så et lidt katte-lignende ansigt,

og så kroppen, som i sidste ende,

endte med at være
meget inspireret af firben.

Så ud fra det så vi på vildt.

Så du har koraller,
og er det en broget tulipan?

Ja, og en kæmpefisk,

og vi prøvede også med søanemoner.

Ja, det er så overraskende,

for jeg kan tro på,
at du kigger på firben.

Og du kan se på store kattedyr og ting,

men koraller og blomster...

Og alligevel, når du så påpeger det,
kan man se det.

Det der er så interessant, er,
at de ældste historier

om mytiske væsener

drog deres inspiration fra naturen.

Og de mest moderne,
teknologiske, mytologiske væsner,

som du skaber,
drager samme inspiration fra naturen.

Og jeg leveringstiden

og processen ved at
lave computergrafik er

absolut ingenting i
forhold til de millioner af år...

- Nej.
- ...som naturen har brugt på nye ideer.

Ja, jeg tror, det er en af vores
største lektier at lære, virkelig,

at moder natur absolut er
bedre til det, end vi er,

- men hun har øvet sig.
- Hun har øvet sig så meget.

Men hvor i alverden begyndte alt dette?

Hvornår skabte vi allerførst,

eller forestillede os,
disse mytiske skabninger?

Da tidlige mennesker begyndte at tegne,

skildrede vi den verden, vi så omkring os,

landskabet, mennesker og dyr,

som denne storslåede mastodont.

Men vi begyndte også at skabe

helt imaginære væsener.

Der findes eksempler på
disse mystiske skabninger

malet i huler,

og på klipper, fundet rundt om i verden.

Nogle går helt tilbage til
for 44.000 år siden.

Ingen ved, hvorfor disse
billeder blev skabt,

men måske er den
mest fornuftige forklaring,

at de er en af de tidligste
former for historiefortælling.

Jeg ville vide mere om dette instinkt

for at skabe mytiske væsner,

så jeg spurgte nogen, der ved
en ting eller to om at fortælle historier,

forfatteren til Harry Potter bøgerne,

og skaberen af Fantastiske Skabninger,

J.K. Rowling.

AVANCERET ELIKSIRFREMSTILLING

Hvorfor er det, at vi mennesker,

er nødt til at fortælle alt
gennem historier og eksempler?

Det er vores store kreative kraft, ikke?

Jeg tænker meget over det her,

det faktum, at vi er
historiefortællende skabninger,

fordi, så vidt vi ved,
er vi det eneste dyr, der gør det.

Og det var tydeligvis
et forsøg på, tror jeg,

i hvert fald, når det kommer
til myter og eventyr,

at forklare den naturlige verden,

og ting, folk ikke forstår.

Jeg er meget interesseret
i historier, naturligvis.

Jeg er ikke kun interesseret
i at skrive historier.

Jeg er interesseret i,
hvorfor vi skriver historier.

Jeg er endnu mere
fascineret af det faktum,

at særskilte kulturer,
der aldrig mødte hinanden,

skabte lignende

- arketyper og lignende væsener.
- Ja.

Så vi ser ildfuglen,

Føniksen, som jeg kaldte den,

men du ser oprindelsen af en brændende
fugl op gennem forskellige kulturer.

Ja.

Og hvad fortæller det os om,
hvad det vil sige at være menneske

og hvad lever bagerst i vores sind,
i vores underbevidsthed?

Du ser ofte dette ved magiske bæster,

at meget lignende væsener
er blevet forestillet

af folk, der, trods alt,

lever blandt forskellige, rigtige dyr.

Vi taler om kulturer på tværs af
forskellige kontinenter.

Og det fascinerer mig,

fordi det tydeligvis
fortæller os noget om os selv.

Og et perfekt eksempel er dragen.

- Der kan du bare se.
- Over hele verden.

I Kina, berømt, selvfølgelig.

Og hvad er der ellers? Havfruer.

Havfruer, det er meget interessant, ikke?

For hvor kom den myte fra?

Selv i Afrika,

i disse indlande,
der selvfølgelig har store floder...

- Ja.
- ...er der en form for havfruer, Jengu.

Så igen er dette noget, der er...

blevet skabt på tværs af
disse forskellige kulturer.

Hvorfor forestillede britiske
sømænd sig fiskehalede kvinder,

når folk i Afrika også forestillede
sig fiskehalede kvinder,

det er helt ekstraordinært.

Tror du, det er muligt
at opfinde et væsen,

der ikke har noget basis i naturen?

- Det ville være usædvanligt svært.
- Ville det ikke?

Jeg skabte et væsen.

I Fantastic Beasts, den oprindelige bog

- kaldet en Lethifold.
- Ja, en grim fætter.

Det er nu mit værste mareridt.

Der var jeg virkelig gået efter noget,

- der ville skræmme mig.
- Ja.

Selv om jeg tog ideen fra en kappe,

da jeg trådte tilbage fra det,
jeg havde opfundet,

tænkte jeg, du har...
Det er bare en mantarokke.

- Og en manta betyder en kappe, ikke?
- Der kan du bare se. Præcis.

Så dybest set har jeg opfundet en rokke,
der ikke har brug for vand.

- Og niffleren?
- Jeg skulle præcis til at sige niffleren.

Niffleren er lidt en af mine favoritter.

Det er en skattesøger,
der kan lide alt, hvad der glitrer,

så den kan finde skatte for dig.

Så for dem, der ikke ved det,
er en niffler et nysgerrigt væsen.

Det er vel nok en krydsning
mellem en råge i naturen

og et næbdyrsagtigt udseende.

- Og en muldvarp.
- Og en muldvarp, præcis.

Men de brugte et næbdyr til at finde
snudens udseende i filmen,

hvilket jeg elskede.

Jeg mener, de kom med de her
ideer til mig, og jeg elskede det bare.

Det gav den sådan et
bedårende udseende, synes jeg.

- Så det er usædvanligt svært...
- Ja.

...at opfinde noget.

Og ofte gør naturen det langt bedre,

fordi man ser på nogle
af naturens ekstraordinære kreationer,

og tænker, ja,
CGI vil aldrig matche det der.

Du skabte din egen verden,

der har sine berømte og
genkendelige karakterer og skabninger,

som må give dig en enorm tilfredshed,

og du har gjort det
ved at undersøge den virkelige verden,

og den verden af fantasi,
som vores forfædre havde,

hele vejen tilbage
gennem de tidligste myter.

Jeg tænkte på væsenerne,

fordi vi skulle sidde ned og tale om det,

og jeg indså,

at halvdelen af bøgerne falder
til jorden uden disse skabninger,

De er så vigtige.

- Uglen Hedwig.
- Ja.

Og så bevæger vi os
gennem astralerne og drager,

og de er centrale plotpunkter,

og naturligvis, tematisk,
fungerer de i forhold til livet,

døden og magten.

Og kampen og skattene.

Men jeg indså, da jeg virkelig
fokuserede på disse skabninger,

hvor vigtige de var,

og det viser, at vi har et dybt behov,

tror jeg, for at være forbundet
med dyreverdenen.

FANTASTISKE SKABNINGER
FREMTIDEN

Fantastiske skabninger har været med os

siden tidernes morgen,

fra de første imaginære væsener,
der tegnedes på hulevægge,

til de nyeste dyr,

som vi ser på biograflærredet i dag,

er de en grundlæggende del

af vores egen historie.

Vores endeløse fascination
med magiske væsner

og vores instinktive nysgerrighed
om verdenen omkring os,

kunne endda føre til opdagelsen
af en helt ny art.

Hvis vi holder vores øjne

og vores sind åbne,

hvem ved så, hvad der kan være derude?

Verden er et magisk sted,

Fantastisk skabninger viser,
at der stadig er mange ting

at opdage...

DET ER MIT DYBESTE HÅB,
AT EN NY GENERATION AF HEKSE OG TROLDMÆND

VIL FINDE EN FORNYET GRUND TIL AT ELSKE
OG BESKYTTE DE FANTASTISKE VÆSNER

SOM VI DELER MAGIEN MED

NEWT SCAMANDER FANTASTISKE SKABNINGER
OG HVOR DE FINDES

Undertekster af: Steffen Pope Altenburg