All language subtitles for The.Son

..:: YOLO Your Source Of Quality ::..

Hej.

Jessica, vil du sende mig Jackson-sagen,
så jeg kan se på den i aften?

Tak. Vi ses i morgen.

- Hvad laver du her?
- Jeg skal tale med dig.

Du kan ikke bare dukke op uden varsel.
- Du tager jo ikke telefonen.

- Er der noget galt?
- Ja, med Nicholas.

Er der sket noget?

- Ja.
- Må jeg høre?

Jeg blev bedt om at komme hen
på skolen til en snak med rektor -

- som ville fortælle, hvad der
foregår, og der fik jeg at vide -

- at Nicholas ikke har været i
skole i noget nær en måned.

I flere uger har han
bare ladet, som om han...

Hvad taler du om?
- Jeg er ved at forklare det.

Har han pjækket i en måned,
uden at du har opdaget det?

Han tog hjemmefra med
sin skoletaske og det hele -

- som om alt var i orden,
men han tog ikke derhen.

Hvad med skolen? Har de bare ...?

De har sendt en stribe mails,
men dem har jeg altså ikke fået.

Hvad lavede han så i
dagens løb? Hvor tog han hen?

Det har jeg ingen anelse om.

Han svarer dårligt nok, når
jeg spørger ham om noget.

Beth...

Kate vil bare tale med mig om Nicholas.

Han har ikke været i skole i en måned.

Det er ikke kun det, Peter.

Han har det skidt.

Tal med ham. Jeg ved
ikke, hvad jeg skal stille op.

Han har brug for dig.
Du må ikke svigte ham.

Jeg svigter ham da ikke.
Hvorfor siger du altid det?

Okay...

Forleden bad jeg ham om at...

...tage af bordet eller noget i den stil.

Han kiggede på mig...

....med....

...med et vildt had i blikket.

Jeg troede, han ville...

Hvad?

Jeg er bange for ham.

Godt. Jeg...

Jeg taler med ham i morgen.
Jeg kigger forbi efter arbejde.

Tak.

Vi har set på deres bæredygtighedspolicy.

Erhvervelsen af selskabet er i
tråd med vores grønne strategi.

De har gode miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige faktorer.

En fusion med dem kan gavne
både deres og vores omdømme.

Så kan jeg godt ringe til Jeffrey
og bede dem sætte det i gang.

- Perfekt.
- Godt. Tak.

I hører fra mig, så
snart det er gået i orden.

Tak.

Hej.

Hvad laver du her?
- Forstyrrer jeg, eller...

- Hvordan går det?
- Det går okay.

Jeg kom egentlig forbi, fordi jeg gerne...

Jeg vil gerne tale med dig. Har du tid?

Ja.

Din mor siger, du ikke har
været i skole. Hvad foregår der?

Ikke noget.

Jeg ved godt, du har det
svært og er sur på mig -

- men vi kan vel godt tale med hinanden.

Hvorfor har du ikke været i skole?
- Det ved jeg ikke.

Ved du det ikke?

Man kan altså ikke bare
holde op med at gå i skole.

Har du rodet dig ud i noget?

Hvorfor sukker du?

Ikke for noget.
- Der må da være en grund til det.

Jeg gider ikke tale om det.

Jeg kan ikke hjælpe dig, hvis
du ikke vil fortælle mig om det.

Hvad lavede du alle de
dage? Hvor var du henne?

Jeg gik rundt.

Gik du rundt? Alene?

Ja.

Hvorfor? Synes du, det er i orden?
Du skal jo snart til optagelsesprøve.

Skolen overvejer faktisk at smide dig ud.

Du...

Din mor er helt ude af den
og vil sende dig på kostskole.

Du er nødt til at gøre noget,
for at det ikke ender med det.

Jeg magter det ikke.
- Hvorfor siger du det?

- Er der sket noget i skolen?
- Nej.

Uden for skolen?

Lad os nu tale om det.

Det er ikke det.

- Det er...
- Ja?

Jeg kan ikke finde ud at forklare det.
- Prøv med dine egne ord.

Det er livet.

Det fungerer ikke for mig.

Hvorfor er livet noget møg for dig?
- Det ved jeg ikke.

Jeg ved ikke, hvad der
skal til for at ændre det.

Derfor synes jeg nogle
gange, at det kunne være...

Sig det.

Jeg vil gerne bo hos dig.

- Hos mig?
- Mor og jeg...

Vi kan ikke enes. Hun kan
ikke holde ud at have mig.

Når jeg er her, får jeg alt
for mange dystre tanker.

Og jeg vil bo sammen med min lillebror.
- Ja...

Hvis I sender mig på kostskole,
bliver jeg skør. Det gør jeg altså.

Det er, som om mit hoved skal sprænges.

Kom her.

Det er, som om jeg er
ved at miste forstanden, far.

Hvad er det dog, du siger?
- Jeg ved ikke, hvad der sker med mig.

Så, så, min skat. Vi
skal nok finde ud af det.

Det lover jeg dig.

Du har ringet til Kate. Læg en besked.

Hej, det er mig. Jeg har lige talt med ham.

Ring, når du hører beskeden.

Hvorfor tager du det på den måde?
- Hvordan?

Han kan få gæsteværelset.
- Og hvad så med skolen?

Der skal nok være en skole, der vil
optage ham midtvejs i semesteret.

Ja, det er der da nok.

Du har kun kendt ham i to år.

Du har fået et dårligt indtryk af ham
på grund af alt det, der er sket, men...

...sådan har han ikke altid
været. Da han var lille, var han...

Da jeg var henne og tale
med ham, havde han nogle...

...mærker.

- Mærker? Hvad for nogle?
- Ar. På armen.

Det gjorde mig virkelig ked af det.

Han er jo min lille dreng.

Skat...

Du har ret i det, du siger.
Jeg har dårlig samvittighed.

Jeg kan ikke bare rende fra ansvaret.
Det var jo mig, der skred, Beth.

Det er ikke din skyld, han har det
skidt. Han er inde i en svær periode.

Der er ikke anden udvej for mig.

Jeg vil ikke svigte ham.

Det forstår jeg godt.

Bare rolig. Jeg forstår det godt.

Du må nok hellere tale
med en læge om arrene.

Ja.

- Hej... Er du klar?
- Ja.

- Vil du ikke ...?
- Nej tak.

- Nå, men...
- Ja.

Husk nu, at du altid kan...

- Ja. Tak, mor.
- Når som helst.

Du må ikke tro, det er, fordi...
- Det ved jeg godt.

Jeg ved godt, hvad du mener.
Bare rolig.

- Godt.
- Du...

Ring.

Vent.

- Jeg havde nær glemt noget.
- Hvad?

- Bananbrød.
- Tak, mor.

Jeg elsker dig.

- Har du alt det, du skal bruge?
- Ja.

Fandt du håndklædet, Beth havde lagt frem?

Godt. Nu skal du få fred
for mig. Jeg smutter i seng.

Jeg er glad for, at du er her. Jeg
har savnet at være sammen med mig.

Synes Beth, det er i
orden, at jeg flytter ind?

Selvfølgelig. Vi er glade
for, at du skal bo her.

Det her er jo også dit hjem. Ikke?

- Du må også hellere smutte i seng.
- Ja.

Du...

Godnat.

Godnat, far.

Dr. Collins, det er Peter Miller.
Beklager, at jeg ringer på mobilen.

Jeg vil gerne tale med Dem om min søn.

Han har vist brug for
at komme til psykolog -

- og De ved sikkert,
hvem der er bedst, så...

Ring gerne tilbage. Tak.

- Forstyrrer jeg?
- Nej, nej. Kom ind.

Sig mig... Er det rigtigt, du
overvejer at flytte til Washington?

Rygtet går som en steppebrand.
- Stiller han op til primærvalget?

Hvad har han tilbudt dig?
En stilling i kampagneteamet?

Der er ikke noget specifikt
på tegnebrættet, men...

Nu skal du få lov at arbejde.

Sig til, når det bliver konkret, ikke?
- Jo, selvfølgelig.

- Går det godt på hjemmefronten?
- Hvad?

- Nå... Ja, ja.
- Alle tiders.

Tak, Andrew.

Så er det her.

Hej. Må jeg forstyrre jer ganske kort -

- og præsentere Nicholas,
som begynder her i dag?

Jeg er sikker på, at I tager godt imod ham.

Hej. Jeg hedder mr. Yama.
Jeg er historielærer.

Velkommen. Sid ned, og bliv efter timen,
så jeg kan vise, hvor langt vi er nået.

Godt. Så skal I få lov at fortsætte.

Som sagt... Og det er en
god idé at skrive det ned:

Magtfordelingen mellem
landets regering og delstaterne.

I 1776, da uafhængighedserklæringen
blev vedtaget -

- opførte de 13 selvstændige stater
sig som en flok uenige søskende.

Alle ville have suverænitet. Er
der nogen, der ved, hvad det er?

- Hej. Hvordan går det?
- Godt. Hvad med dig?

- Tjo... Skal du ind til chefen?
- Ja.

Han er i godt humør i dag.

- Bor du stadig i New York?
- Ja.

Hvordan har din far det? Jeg
hørte noget om, at han var syg.

Ja... Nej, ikke rigtig. Han har det fint.

Godt. Det er længe siden, vi har set ham.

Hils ham fra mig, ikke?
Vi ses.

Værsgo.

Denne vej.

Peter. Det var godt, du kunne
komme. Må jeg præsentere dig for...

Hej, Nicholas. Jeg ville bare
høre, hvordan det var gået i dag.

Ring til mig. Elsker dig.

FAR

Er du klar, Nicholas?

Du skal af sted.

Jeg har lavet kaffe til dig.
Du kan godt nå at drikke den.

Du kommer for sent.

Jeg har kaldt på dig mindst ti gange.
Det går ikke hver evig eneste morgen.

Nicholas!

- Hvorfor svarer du ikke?
- Det gør jeg da.

- Du skal af sted.
- Det ved jeg godt.

- Vækkede Theo dig ikke i nat?
- Nej.

Du er vel nok heldig. Din far
hører heller ikke noget som helst.

Man burde sige "sove som en
mand" i stedet for "sove som en sten".

Hvor er han?

Han er taget af sted. Han
skulle til et tidligt morgenmøde.

Her er kaffen. Der er
fem minutter, til du skal gå.

- Hvad er der galt?
- Ikke noget.

- Har du det dårligt?
- Det...

Det er ikke det.

Er du ked af det?

- Hvad er du ked af?
- Det ved jeg ikke.

Ved du det ikke?

Græder du tit uden grund?

Jeg græder ikke.

- Jeg ved...
- Jeg skal af sted.

Må jeg spørge dig om noget?
- Ja, selvfølgelig.

Vidste du godt, far var
gift, da du mødte ham?

Vidste du det?

Ja, men han fortalte også med det samme...

At hvad?

Du må hellere tale med ham om det.

Da han gik fra mor, var det
et virkelig hårdt slag for hende.

Hun var rigtig ked af det.

Hun sagde en masse grimt om ham.

På trods af det forgudede jeg ham.

Jeg havde det, som om jeg blev kløvet i to.

Det kan jeg godt forstå.

Det er ikke spor nemt.

Var du ligeglad med det?

Hvabehar?

Du vidste, han var gift og havde
en søn. Var du ligeglad med det?

Hvad vil du have, jeg skal sige, Nicholas?

Ikke noget. Det var
dumt at spørge dig om det.

Nej, det var da ikke.
- Jeg skal af sted. Vi ses.

Ja, vi ses.

Hej, Nicholas. Det er mig.
Jeg ville bare give dig et kram.

Jeg håber, du har det godt.

Skal vi ikke ses en dag...

...og lave noget sammen?

Ring til mig. Jeg savner dig.

Hej.

Hvis vi kan overbevise dem om,
at de burde have holdt sig i skindet -

- kan det vist godt lade sig gøre.
Magtbalancen er altafgørende.

- Ja?
- Var det den her, De skulle bruge?

Strålende. Fandt du den i arkivet?

Det var godt.

Er der andet, jeg kan gøre for Dem?
- Nej tak.

Den her skal vi nok få nytte af.

Hvem er det der?

Den nye praktikant. Han
er franskmand. En kvik fyr.

- Hvorfor da?
- Ikke for noget.

Vi ses i morgen.

Hej, Peter. Det er mig.

Det er ikke for at forstyrre dig, men...

Jeg har slet ikke hørt fra Nicholas.

Jeg lægger et hav af beskeder,
men han ringer ikke tilbage.

Så...

Kan vi tale om det?

Tak.

- Flot jakke.
- Tak.

Værsgo.

Går det godt på den nye skole?

Fint nok.

Hvordan kan det være, du ikke kommer
så godt ud af det med dine jævnaldrende?

De er dumme og går kun
op i at feste og hygge sig.

Det siger mig ikke noget.

Hvad siger så dig noget?

- Hvad er der?
- Ikke noget.

Men altså... Det går bedre.

Kan du ikke lide at være på din alder?
- Det er ikke det, jeg...

Hej.

Hej. Nå, der er hun. Tak.

Undskyld, jeg kommer for sent.
- Pyt. Du har jo travlt.

- Især lige for tiden.
- Ja.

Det er spændende.

Hvad skulle det være?
- Hvad vil du bede om?

Mineralvand, tak.

En martini, tak.
- Nå, men... Så vil vi godt bede om to.

To martinier.

- Nå... Hvordan går det?
- Det går godt.

Han er begyndt på den nye
skole, og han siger, at han trives.

Det er da dejligt.
- Jeg måtte presse ham lidt, men...

Jeg synes faktisk, det går fremad med ham.

Har han fortalt dig, hvad
der skete på den gamle skole?

Nej. Han siger ikke så meget.

Jeg ved ikke, hvorfor han var så ulykkelig.

Han er teenager. Har du set
en teenager stråle af lykke?

Det er altså ikke kun det.

Han er anderledes end de andre.

Hvorfor siger du det?

Hvis du spørger mig,
så har han kærestesorger.

Det er da muligt.
Han er jo meget romantisk.

Gad vide, hvem han har det fra.

Værsgo.

- Tak.
- Dejligt. Tak.

Skål.

Hvad med...

- Beth?
- Ja. Hvordan tager hun det?

Du kan roligt sige det til mig. Okay.

I starten var hun lidt...

- Negativt indstillet?
- Nej, egentlig ikke.

Måske bare lidt bekymret. Vi
har jo den lille, og hun er ret træt.

Hun havde ikke regnet med at
få en teenager inden for dørene.

Men i det store hele går det godt.

Er han ikke på tværs over for hende?
- Nej, han opfører sig pænt.

Han gør sit bedste, og han kan godt
lide at bo sammen med sine lillebror.

- Alle tiders.
- Ja, det skal nok gå.

Hvad er der galt, Kate?
- Ikke noget. Undskyld.

Det var altså ikke min
mening at gøre dig ked af det.

Det ved jeg godt.

Jeg er én stor fiasko.

Hvad mener du? Det er du
da overhovedet ikke, Kate.

Undskyld.

Jeg havde bare ikke forestillet
mig, at han også ville flytte.

Og at han hellere ville bo hos dig.
- Han spurgte mig selv om det.

- Ja, men på grund af mig.
- Nej.

Jo. Han vil ikke bo hos mig, og
han tager den ikke, når jeg ringer.

Hør nu her... Du er
nødt til at give det lidt tid.

Ja.

Det må du virkelig undskylde.
- Det gør ikke noget.

For et par dage siden...

...fandt jeg det her billede af ham.

Det er fra vores ferie på
Korsika. Kan du huske den?

Ja.

Når jeg ser på billedet...

...bliver jeg helt knust.

Vi lejede en lille båd. Kan du huske det?

Ja, selvfølgelig.

Du lærte ham at svømme den sommer.

Hans ansigt...

Han ligner en lille solstråle.

Min lille solstråle.

Når man tænker tilbage på det...

...så var vi jo faktisk en
rigtig lykkelig familie dengang.

Jeg ved ikke, hvad der skete.

Jeg elskede ham højt.

Også dig...

Jeg elskede også dig højt, Peter.

Du aner ikke, hvor højt jeg elskede dig.

Du skal ikke være ked af det.

Du er en virkelig god mor.

Det er ikke din skyld,
at han har det svært.

Det er... Det skal nok
blive godt igen inden længe.

Det bliver det. Tro mig, Kate.
Det skal nok blive godt igen.

- Tror du det?
- Ja.

- Lykkedes det?
- Ja, omsider.

Han tager sig god tid.
- Ja. Jeg var lige ved at falde i søvn.

Tak. Det var sødt af dig.
- Har du haft en god dag?

Ja. Der er ikke sket det store.

Vi har været hos børnelægen, og
resten af dagen har vi bare været her.

Hvad med dig?

- Hvad er der?
- Hvad?

Hvorfor har du det... fjogede smil på?

Hvad er det?

Er det din måde at sige undskyld på?
- Det er for at takke dig.

- For hvad?
- Det ved du da godt.

De er vildt flotte.
- Jeg er udmærket klar over...

Jeg er rigtig glad for, at du
har tacklet alt det her så godt.

Jeg vidste, det var en undskyldning.
- Jeg er glad for, at du er her.

Ja, for du er her jo ikke særlig
meget. Du er konstant på arbejde.

Da ikke konstant.

Må jeg lige tale med dig, far?
- Ja... selvfølgelig.

- Forstyrrer jeg?
- Overhovedet ikke.

Det haster ikke. Jeg ville bare
spørge dig til råds om noget.

Kommer du ind til mig...
bagefter?

- Jeps.
- Fint. Tak.

Han ser da ud til at have fået det
bedre. Og han har fået 12 i matematik.

Har han det?
- Ja. Selvtilliden er på vej tilbage.

Han er også blevet inviteret til fest.
- Det lyder da godt.

Ja. Det bekymrer mig,
at han altid er alene.

- Det gik i øvrigt godt.
- Hvilket?

- Hos børnelægen.
- Hvad sagde hun?

Det samme som dig. Det går
over. Han sover snart igennem.

Og nu må jeg vist hellere lave aftensmad,
inden jeg falder i søvn på sofaen.

Nej, nej. Jeg tager mig af det.

Hej, Theo. Kom her.

Så, så.

Nå?

- Jeg ved ikke rigtig.
- Den klæder dig.

- Det er sødt af dig, men...
- Hvad?

Folk på min alder går ikke med jakke.

Det gør alle da nu om stunder.

Er det rigtigt?
- Ja. Og den klæder dig altså.

Den er fransk.

Tag den på, når du skal til
fest. Er det næste lørdag?

Jeg ved ikke, om jeg tager med.
- Det er vigtigt at være sammen med andre.

Jeg kan ikke danse.

Nå, det er det, der er galt.

Hvad nu?

Så er vi hjemme.

Beth?

Han sover. Hvor har I været?

Lær ham at danse. Hun danser supergodt.

Meget morsomt. Sådan som du
danser, skal du ikke kritisere mig.

Er han ikke god til at danse?

Han har sin egen stil.
- Min helt egen stil.

Jeg mødte din far til et bryllup,
hvor han lavede sit berømte hoftevug.

Hvad lavede han?
- Har du ikke set hans berømte hoftevug?

Lær ham nu bare at danse, Beth.
Han skal til fest.

- Nu skal I bare se løjer.
- Hvad laver du?

- Helt ærligt...
- Så kører vi.

- Kom så.
- Nul, putte.

Jo, kom nu.

Er det nu også en god idé?

Vil du ikke vise os det?

Jeg er bange for, at Theo bliver vækket.
- Kom nu, far.

Godt. Men så er I selv ude om det.

Se ansigtet.

Det var derfor, jeg faldt pladask for ham.
- Jeg er uimodståelig.

Når han går i gang, stopper alle andre,
og så er alles blikke rettet mod ham.

Hvordan gør du?
- Aner det ikke, men lad mig vise dig det.

- Nej, Peter.
- Kom. Man gør sådan her.

Åh gud...

Fingre, knæ, fingre, knæ...

Nemlig. Sådan skal du danse til festen.

Ikke en til! Nu er der to af dem.

Du bliver et hit.

Sådan, min dreng.

Jeg vil også være med.

Den lå under hans madras.

Jeg syntes, du skulle vide det.

Mon han stadig ...?

Jeg forstår det virkelig ikke.

Virker det ikke, som om han trives?
Han går i skole, smiler og har det bedre.

- Ja.
- Hvorfor gør han så det der?

Er det ikke bedst, at du
taler med ham om det?

Og måske med hans psykolog.

Okay.

- Går I udenfor?
- Ja, og får lidt sol.

Du skal ikke være bekymret.
Han er bare stadig lidt skrøbelig.

Men han ved, at du støtter
ham. Det skal nok gå.

Tror du det?

- Hvor har du været?
- Hvorfor?

- Er der noget galt?
- Ja.

Hvorfor har du en kniv
liggende under madrassen?

Der lå en kniv under
madrassen. Hvad lavede den der?

- Ikke noget.
- Hvad mener du med det?

Den lå der bare, i tilfælde af at...

Hvad taler du om?

Det ved jeg ikke. I tilfælde
af at vi får indbrud eller...

- Vis mig armen.
- Hvad?

- Vis mig armen.
- Nej.

- Lad mig være.
- Nicholas...

Hvorfor gør du det der?

Jeg vil ikke have, at du skader dig selv.
- Det gør jeg heller ikke.

Se dog arrene. Det er da at skade sig selv.

Det er det stik modsatte.
- Hvad mener du med det?

- Ikke noget.
- Nej, nej. Forklar mig det.

Forklar mig det, Nicholas.

- Det føles som en lettelse.
- Hvordan det?

Hvordan det, Nicholas?

Når jeg har det dårligt, gør jeg det for...

...for at få smerten ud.

Hvilken smerte? For at få
hvilken smerte ud, Nicholas?

Jeg vil ikke have, du gør det. Jeg
forbyder dig at gøre det. Er du med?

- Er du med?
- Ja.

Der er nogle ting i livet,
man bare ikkemågøre.

Var det Beth, der fandt den?
- Det er ligegyldigt.

Hvorfor rodede hun i mine ting?
- Hun redte sengen, fordi du ikke gør det.

Du tog en kniv fra køkkenet.
- Ja, for at kunne forsvare mig.

Forsvare dig mod hvad?
Hvad i alverden taler du om?

- Du har da et gevær.
- Hvad?

I bryggerset. Bag vaskemaskinen.

Det er et, jeg har fået.
- Hvem gav dig et gevær.

Det gjorde min far for mange år siden.

Det er et jagtgevær. Jeg har
det ikke for at kunne forsvare mig.

Hvorfor gav han dig et jagtgevær?

Måske fordi han håbede på,
at vi kunne gå på jagt sammen.

Jeg har aldrig brugt det og
hader alt, der har med jagt at gøre.

Hvorfor har du det så?
- Det er ikke det, vi taler om.

Jeg forstår ikke, hvorfor
du gør sådan noget.

Det ved jeg godt.

Hvad skete der på din gamle skole?

Er det ikke på høje tid,
at du fortæller mig det?

Der må være sket et eller andet. Ellers...

Nicholas...

Hvis du ikke vil tale med mig om det,
håber jeg, du taler med psykologen om det.

Det er altså vigtigt.

Der sker ikke noget.

Jeg henter et desinfektionsmiddel.
- Jeg har kun ridset.

Når du skader dig selv...

...er det, som om det går ud over mig.

Da du gjorde mor ked af
det, gik det ud over mig.

Hej, alle sammen. Sid ned.

Tak, fordi I er kommet.

Alle stjernerne er samlet.

Må jeg få en kop kaffe, Steven?

Vi skal nå en masse, så lad os
starte med de punkter, vi har drøftet før.

Første punkt på dagsordenen
er sundhedsvæsenet.

Er der hvaler her, far?

Hvaler? Nej, det tror jeg ikke.
- Hvad så med delfiner?

Delfiner, ja. Nogle gange
kommer de helt hen til båden.

- Så du en?
- Ja.

- Peter!
- Far!

- Hvad er der?
- Min hat!

Tak. Hav en god dag.

Du er tidligt på den.

- Dav, far.
- Dav. Kom ind.

Nå... Vil du have et glas?
- Ja, hvorfor ikke?

Godt.

- Is?
- Nej.

Okay.
Ingen isklumper.

Hvordan kan det være, at du sådan
kommer på spontant besøg hos mig?

Jeg var bare i Washington og
ville se, hvordan du havde det.

Rygterne om mit helbred er ikke
sande. Det er bare nogle småskavanker.

- Jeg har aldrig haft det bedre.
- Godt.

Maria har lavet lidt frokost til os.

- And. Hvad siger du til det?
- Dejligt.

Godt. Skål og velkommen.

Problemet er, at folk er bange.

Se dig omkring. Det er
én stor omgang kujoner.

Der er ingen, der tør løbe en risiko,
og derfor er det snart ude med Vesten.

Det har jeg sagt i årevis, og
nu begynder det at vise sig.

Hvis man vil se energi,
mod og foretagsomhed...

...så skal man desværre til Asien.

De kommende årtier er det ikke
Washington, men Beijing, der fører an.

Nej tak, Maria. Det smagte dejligt.
- Heller ikke til mig, tak.

Nå...

Jeg troede, du hadede den her by.
Hvad laver du så på de her kanter?

Jeg har været til møde med Brian
Hammer. Han stiller op til primærvalget.

Han har bedt mig hjælpe til med valgkampen.

Har han en stilling til dig i sit team?
- Ja.

Jeg ved ikke, om jeg takker ja til den.
- Hvorfor ikke?

Fordi det bliver ret tidskrævende...

- Og hvad så?
- Det er ikke så nemt.

- Hvad er ikke så nemt?
- Det passer dårligt.

Nicholas er inde i en
svær periode. Han er 17 år.

Han bor hos mig, og det går
fremad, men han er stadig skrøbelig.

Jeg vil ikke være så meget
væk, når... Hvad er der?

Var det derfor, du kom forbi? For
at fortælle, hvor god en far du er?

Og for at vise mig, at du
er mig moralsk overlegen?

At du kan lægge ambitionerne
på hylden for at tage dig af din søn?

I modsætning til mig, ikke?
- Overhovedet ikke.

Du bebrejder altså stadig mig
det, der skete for... 40 år siden.

Du forsøger stadig at vise
mig, at du er en mønsterfar.

Skal jeg klappe ad dig? Bravo.

Nu, du nævner det...

Forleden tænkte jeg på,
da jeg var på Nicholas' alder.

- Der kan du se.
- Mor var syg.

Jeg besøgte hende på hospitalet hver
dag, men det gjorde du aldrig nogensinde.

Du var ude at rejse hele tiden.
- Jeg arbejdede.

Ugen inden hun døde, stødte jeg på Tom.

Han fortalte, I havde været
ude at spise aftenen før.

Jeg anede ikke, at du var i byen. Og
du syntes ikke, du skulle besøge hende?

Jeg påtager mig gerne rollen som
uhyre, så du kan nyde, at du er fejlfri.

Ja, du har haft det rigtig svært.

Din far var hverken sød
ved dig eller din mor. Fint...

Og hvad så?

Skal du ikke snart
have lidt hår på brystet?

Det er ynkeligt at se en mand på 50,
der hænger fast i rollen som teenager.

Hvis du vil have et godt råd, Peter...

Så se dog for helvede at komme videre.

Se nu bare at komme videre.

Vil du ikke nok?

Du må have mig undskyldt.

Harry?

Vi holder møde klokken fire.

Ja, fire. Ikke halv fem.

- Alt i orden?
- Ja.

Er den for kedelig, når nu vi skal ud?
- Nej, tværtimod.

- Spiser du morgenknas?
- Ja.

Har du ikke lyst til at lave
noget sjovt? Det er lørdag aften.

Gå i biffen eller hygge med vennerne.
- Jeg har ingen venner.

Hvorfor siger du dog det?
- Fordi det er sådan, det er.

Hvad med Michael? I
var da tit sammen førhen.

Hvad med den der fest, du talte om?
- Gider du ikke godt holde op, far?

Jo, jo.

- Må jeg tage noget?
- Ja.

Det er længe siden, jeg har spist det her.

Er du klar?

Godt.

Jeg var ikke klar.

Det er klistret. Er du klar?

- Fik du den?
- Nej.

Har I set mine øreringe? Jeg
har lige stået med dem i hånden.

Har du tjekket badeværelset?
- Ja, jeg har ledt overalt.

Jeg forstår det simpelthen ikke.

Nå... Hallo?

Ja. Hej.

Du har ikke set dem, vel? De
røde øreringe, jeg har fået af din far.

- Jeg har lige stået med dem i hånden.
- Nej.

Der forsvinder konstant noget for mig.

Har du skiftet kjole? Den der klæder dig.

Tak. Det var sødt sagt.
- Det passer jo. Du ser godt ud.

Hvor skal I hen?

Bare til en vennemiddag. Kender du Frank?
- Nej.

Der er for resten ikke
noget "bare" over det.

Det er første gang, vi skal
ud, siden Theo blev født.

Hvis du gerne vil kunne leve livet,
skal du lade være med at få børn.

Det var for sjov.

Sarah har desværre brændt
os af. Hun har lige ringet.

Nu? I sidste øjeblik?
- Hun har fået feber. Babysitteren.

Skal jeg ringe til Jenny?
- Det har jeg gjort, og hun kan ikke.

Den ene gang, vi kan gå ud...
- Skal jeg sige til Frank, vi ikke kommer?

- Skal jeg passe ham?
- Dig?

- Kan du godt det?
- Ja.

Det er smaddersødt af dig, men...

Er du sikker?
- Sig til Frank, at vi ikke kommer.

Det må I selv om.

Hvad er der? Hvorfor
kigger du sådan på mig?

Hvorfor mon? Jeg forstår
ikke, at du afviste ham.

Gør du ikke?
- Nej. Han kan godt passe sin lillebror.

Jeg ved snart ikke. Han er lille og...

Og hvad så? Du ser så sort på alt.

Jeg vil hellere se sort på alt
end være den, der ikke ser noget.

Hvad mener du med det?
Hvad er det, jeg ikke ser?

Kan Nicholas ikke passe sin
lillebror, som ligger og sover?

Han har været nedtrykt
og er stadig ustabil...

Min søn skal ikke passes af en, som...

- Som hvad? Sig det.
- Hold nu op, Peter.

Han er vildt mærkelig, og der
er noget underligt i hans blik.

Hvornår går det op for dig, at
han ikke er rask oven i hovedet?

Nicholas... Hvad skal du...

Vi var bare...

...skuffede over, at vi ikke kan gå
ud. Det har ikke noget med dig at gøre.

Nicholas...

De lå i entréen.

Nicholas...

Nicholas? Hvad laver...
Er alt i orden?

Far sagde, du er glad for
den nye skole. Er du ikke det?

Han sagde også, at du har
det godt hjemme hos ham.

Jeg havde håbet på...

Men jeg kan ikke være hos dem.

De synes, jeg er underlig og...

- Han presser mig vildt meget.
- Far?

Han tænker ikke selv over det, men
han taler konstant om skolearbejdet.

Som om det er det eneste her i livet.

- Han er bare bekymret for dig.
- Nej.

Han er skideligeglad med,
hvem og hvordan jeg er.

Han synes bare, jeg skal
gøre karriere ligesom ham.

Men jeg har ikke lyst til at
læse jura eller blive advokat.

Det interesserer mig ikke.

Du drømte om at blive forfatter.

Skriver du stadig?

Hvad?

Jeg bliver aldrig til noget.

Hvad taler du om?

Nicholas, din far vil dig dit bedste.

Han elsker dig og tror på dig.

I er bare vidt forskellige.

Og så har han rigtig travlt for
tiden på grund af primærvalget.

Det betyder meget for ham.
Han har drømt om det i mange år.

Men...

Det er ikke kun det.

Jeg...

Jeg har det ikke godt, mor.

Din far sagde, du havde
slået op med en pige.

Det bildte jeg ham ind.

Han forstod ikke, hvad der var galt,
og havde brug for en rationel forklaring.

Jeg sagde det, han gerne ville høre, men...

...jeg var slet ikke sammen med hende.

Jeg er ikke skabt som andre mennesker.

Det føles faktisk, som om jeg
ikke er skabt til den her verden.

Og jeg magter ikke noget...

Jeg prøver at komme gennem
dagene, så godt jeg kan...

...men jeg magter ikke noget som helst.

Fordi jeg har det dårligt.

Hele tiden.

Og jeg er træt.

Jeg er træt af at have det dårligt.
- Åh, Nicholas...

Jeg er her.

Jeg går ikke fra dig, og jeg
skal nok hjælpe dig igennem det.

Det lover jeg.

Du må ikke græde, min lille solstråle.

Så, så.

Så, så.

Hvad?

I dag? Er du sikker på, det var ham?

- Nicholas.
- Ja?

Kom lige. Jeg vil godt tale med dig.

- Hvad er der?
- Sæt dig ned.

- Vi skal tale sammen.
- Om hvad?

Om din skole.

Hvad er det, der foregår?
- Ikke noget særligt. Hvorfor da?

- Ikke noget særligt?
- Nej.

Du var til prøve i dag, ikke?

- Hvordan gik det?
- Godt, tror jeg nok.

Godt.

Da Beth var henne i parken
i eftermiddags, så hun dig.

Jeg ved ikke, hvad du
lavede, men du var ikke i skole.

Nu spørger jeg dig én gang
til: Hvad er det, der foregår?

- Er du begyndt at pjække igen?
- Nej.

Hvorfor var du så ikke i skole?
- Hvorfor har hun sladret til dig?

- Det er ikke det, det handler om.
- Jo.

Hun spiller os ud imod hinanden.
- Nej, og du lyver for mig.

Hvorfor var du ikke i skole i dag?

Svar så..

Jeg havde det dårligt og
orkede ikke at tage i skole.

Prøven stresser mig
helt vildt. Det beklager jeg.

Det beklager du...

Jeg ringede til skolen.
Ved du, hvad de sagde?

De sagde, du slet ikke har været der.

Du kom den første dag, i sidste
måned, og du har ikke været der siden.

Ikke én eneste gang.

De fik åbenbart en mail fra mig om,
at du vendte tilbage til din gamle skole.

Har du slet ikke noget at sige?

Er du blevet hacker i verdensklasse?

Dine historier om topkarakterer
og invitationer til fester -

- var jo løgn fra ende til anden.

Hvad har du fået dagene til at
gå med? Har du bare gået rundt?

Har du det?

Vi giver dig mulighed
for at komme på højkant -

- og så kører du bare videre i
samme rille og lyver for alt og alle.

Forklar mig det.

Hvad foregår der?

Tager du stoffer?

Så må du forklare mig det.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg
skal stille op med dig, Nicholas.

Jeg har forsøgt at lytte, og
jeg har forsøgt at støtte dig.

Jeg har forsøgt at styrke din selvtillid,
men det har jo tydeligvis ikke hjulpet.

Tror du virkelig, du bare kan
gøre, lige hvad der passer dig?

Kvitte skolen, undlade at tage
ansvar og nægte at blive voksen?

Hvad skal der blive af dig, hvis
du ikke laver noget som helst?

Det har du naturligvis ikke noget svar på.

Hold op med at stirre på mig på den
måde. Er du ude på at skræmme mig?

Det kan du nemlig ikke. Det
kan jeg lige så godt sige dig.

Godt... Nu skal du høre, hvad der skal ske.

I morgen, om du vil det eller ej,
skal du i skole igen. Er det forstået?

- Nej.
- Hvabehar?

Nej. Jeg skal ikke i skole igen.

Hvad er du ude på, Nicholas?

Da jeg var på din alder, var min
mor syg, og jeg så ikke min far.

Jeg havde ingen penge, men kløede
på. Det meste af tiden var det ikke sjovt.

Hvad har været så hårdt for dig -

- at du ikke kan gå i skole som alle andre?

- Jeg magter det ikke.
- Hvad magter du ikke?

At leve. Og det er din skyld.

Hvabehar?

Det er din skyld, at jeg blev sådan.
- Hvad har jeg gjort?

Du er for meget.

Du taler vidt og bredt
om livet og arbejde -

- og så skrider du fra os,
som om vi ikke betød en skid.

Du tror selv, du er så god, men
du har altid været et kæmpe røvhul!

Det har du bare at
tage i dig igen. Lige nu.

Røvhul!

Er jeg et røvhul? Jeg har altid
gjort alt, hvad jeg kunne for dig.

Jeg blev sammen med din mor for din skyld.
Hvorfor siger du så sådan noget? Hvorfor?

Fordi jeg blev forelsket i en
anden? Det kommer da ikke dig ved.

Jeg har sgu ret til at begynde
forfra. Det er jo for pokker mit liv.

Undskyld, Nicholas. Jeg
ved ikke, hvad der gik af mig.

Psykiatrisk afdeling?
- Det er på venstre hånd.

Hvor længe har du været her?

En halv times tid. De kommer
snart ud og taler med os.

Hvad skete der?

Jeg var der ikke. Jeg var på arbejde.

Det var...

Det var Beth, der fandt ham. På
badeværelset. Han havde lige...

Ambulancen kom heldigvis lynhurtigt.

Undskyld.

Jeg er virkelig ked af det, for
jeg ville rigtig gerne hjælpe ham.

Men til syvende og sidst...

Godeftermiddag. Dr. Leiner.
Jeg tager mig af jeres søn.

Hvor er Nicholas?
- Han hviler sig og er ikke i livsfare.

Kom.

Jeres søn kom hurtigt under behandling.
Snittet var ikke dybt og bør læges fint.

Er du helt sikker på det?
- Ja. Stol på mig.

Der skal træffes nogle beslutninger.

Jeg har lige talt med ham.
- Hvad sagde han?

Han er frustreret over at være
endt her. Det er meget almindeligt.

Sagde han noget om, hvad der fik ham ...?

Vi er vant til at tackle den slags.

Nicholas vil have godt af at
være indlagt til observation.

Mener du ...?
- Der er en ledig plads på afdelingen.

Var han ikke uden for livsfare?

Vi vil gerne have ham til
at forstå, hvad han har gjort.

Han bagatelliserer det,
og det kan være farligt.

Han skulle nødig gøre et nyt forsøg.

Hvor længe skal han så være her?

Det vigtigste er, at vi kan
observere og behandle ham.

I kommer med til samtaler med psykiateren
og Nicholas og kan følge udviklingen.

Jeg vil have lov at se min søn.

Lige et øjeblik.

Jeg må løbe. Socialrådgiveren kommer
og hjælper jer med alt papirarbejdet.

Hun kan også svare på jeres spørgsmål.

I skal ikke være bekymrede.
Han er i gode hænder.

Hvad med den her?
- Den er et stjernebillede.

Man kan se små stjerner i den.
- Er den sjælden?

- Ret sjælden.
- Hvad så med den her?

Det er en Saturn. Der er ringe omkring den.

Peter! Peter!

Mor begynder at blive utålmodig.

- Skal vi smutte tilbage?
- Vent, farmand.

Den er gået i stykker.

- Hvad gør vi så?
- Vi må svømme.

Jeg er altså kun seks et halvt.
- Så er det på tide at få det lært.

Du kan godt.

Kom nu. Jeg svømmer sammen med dig.

Så...

Kom, min ven.

Kom så.

Hvad har du besluttet dig for?

Skal jeg flytte mødet til mandag? Alt
efter, hvornår du skal til Washington.

På mandag? Der kan jeg
ikke. Jeg bliver nødt til...

Jeg er nødt til at blive i New York.

Skal jeg så aflyse turen til Washington?

Ja. Tak.

- Hej.
- Det er mig. Har du tid til en snak?

- Ja. Er alt i orden?
- Ja...

Jeg har lige talt i telefon med dr. Harris.

Og det ville jeg bare tale med dig om.
- Er der noget galt?

Han sagde, Nicholas nok har bedst
af, at vi ikke besøger ham i et par dage.

- Hvad?
- Ja...

Nicholas har åbenbart svært
ved at acceptere behandlingen.

De har haft nogle lange
samtaler for at finde ud af...

...finde ud af, hvorfor han...

Han har åbenbart talt
meget om skilsmissen -

- dit nye liv -

- og alle de problemer, du og jeg har haft.

Dr. Harris siger, det nok er bedst,
at de får nogle dage for dem selv.

Så kan alle lige få et pusterum
og føle sig mindre pressede.

Han kan ikke forbyde os at besøge Nicholas.

Han spurgte bare. Det var ikke et krav.

Vi skal stadig til møde på mandag,
hvor vi ser på, hvordan landet ligger.

Og indtil da...

Jeg ved godt, at det er... virkelig svært.

Det synes jeg også, det er.

Men synes du ikke, vi skal stole på dem?

Eller hvad siger du?

Peter?

- Er du klar?
- Ja.

Hvornår afgår flyet?
- Taxaen kommer om fem minutter.

Jeg skal nok tage kufferten.
- Nej, det behøver du ikke.

Hør her...

Jeg er ked af det, der skete i aftes.

Jeg fik for meget at drikke og...

Jeg forstår ikke, hvorfor
vi kommer op at skændes.

Det er min skyld. Undskyld.

Og du...

Kan du ikke tage med?

Jeg beklager, Beth, men det kan jeg ikke.

Jeg har ikke lyst til at tage til
Cape Cod, mens han er indlagt.

Det er kun to dage. Du ser slidt ud,
og du kan alligevel ikke hjælpe ham.

Beth... Jeg kan ikke tage med.

Okay.

Hvornår bliver han udskrevet?
- Det ved jeg ikke.

Jeg får noget mere at vide på mandag.
- Og hvad så bagefter?

Der kan jeg forhåbentlig
være en bedre far for Theo.

Hold nu op. Du er en supergod far.

Jeg er led og ked af at stå som
den type, jeg hader af hele mit hjerte.

De sidste par uger har jeg...

...taget mig selv i at sige det samme,
som far sagde til mig, da jeg var ung.

Alt muligt, som fik mig til at hade ham.

Nu er det min tur, og jeg...

Jeg er endt med at være som ham.

Hvad for noget?

"Hvad vil du bruge livet på?"

"Da jeg var på din alder,
gjorde jeg sådan og sådan."

"Hvad skal vi stille op med dig?

Du aner ikke, hvor meget jeg skammer mig...

Undskyld...

...men vi skal af sted.

Inden I tager af sted, vil
du så tilgive mig det i går?

Jeg vil gerne have, vi
holder op med at skændes.

Det vil jeg også.
- De sidste par uger har været...

- Jeg ved det godt.
- Nej, det ved du ikke.

Du er her ikke. Du er på arbejde
konstant, og imens er jeg alene hjemme.

- Nej, da ikke alene.
- Jo, og jeg...

Jeg er dødtræt, og jeg...

Theo, din anden søn, har også brug for dig.

Beth, nu skal vi ikke...

Vi skal ikke skændes igen.

Okay.

Jeg ringer, når vi er fremme.

Kom her, lille ven.

Giv mig et kram.

Vi skal ikke ses i en hel uge,
og jeg kommer til at savne dig.

Du skal ud at se havet. Ud at
se, hvor stort og smukt det er.

Hils mormor fra mig.

Undskyld, at jeg ikke kan tage med.

Jeg er nødt til at blive
her. Forstår du godt det?

Du må fortælle mig om turen.

Fortæl mig om turen, lille ven.

Mor!

Jeg har savnet dig vildt meget.

Det er, som om det er flere måneder siden.
- Vi er her nu.

Nicholas?

Du får fem minutter alene sammen
med din mor og far, som du bad om.

Så går jeg ud og finder lægen imens, ikke?
- Jo.

- Hvordan har du det?
- Skat...

Her er forfærdeligt. Lov
mig, at I får mig ud herfra.

Hvad nu?
- Det har været den værste uge i mit liv.

- Det er et sandt helvede.
- Nu er vi her jo.

Vi taler med lægen om det.
- Han er et røvhul, der ikke fatter noget.

Han propper mig med
medicin og tror, jeg er syg.

Jeg skal være her i flere
uger, men det holder jeg ikke til.

Jeg har det værre her end
derhjemme. Jeg har brug for jer.

Må jeg ikke nok komme med hjem, far og mor?

Rolig. Vi taler med lægen om det.
- Vi er her sammen med dig.

Jeg er rigtig glad for at se jer.

Hej. Godeftermiddag.

Skal vi ikke sætte os ned?

Det skal nok gå.
- Sæt dig ved siden af mig, Nicholas.

Michael, som har taget sig af Nicholas,
deltager i mødet, hvis det er i orden.

Godt. Nå...

Nicholas har vel fortalt jer,
at han gerne vil udskrives.

- Ja.
- Det har han også sagt til mig.

De sidste par dage har været hårde.

Meget. Hvordan kan det være?
- Sådan er det tit den første uge.

Jeg vil ikke være her.
- Jeg forstår godt, at du gerne vil hjem.

Det kan jeg dog ikke anbefale.
- Der kan I selv se.

Hvorfor ikke?

Nicholas lider af en akut depression.

Det er bedst for ham og hans
sikkerhed, at han er indlagt.

Jeg har det bedre og
vil hjem. Det kan godt gå.

Jeg ved godt, at du tror det,
men min erfaring siger mig...

Han tror, han ved, hvordan jeg har det.
- Rolig.

Idioten fatter jo ikke noget som helst.
- Skat...

Vil du være sød at sætte dig ned, Nicholas?

Okay.

Hvad foreslår De?
- Vi har bare brug for mere tid.

Selvmordsimpulser er svære
at få øje på. Selv for patienten.

Men vi må ikke lade, som om de ikke er der.

Det er meget normalt, at man forsøger igen.

I mine øjne lider Nicholas stadig af
en vis mangel på virkelighedskontakt.

Det fører til diverse angstsyndromer.

Dem kan vi dog behandle,
så snart vi har stabiliseret ham.

Derpå kan vi begynde at se
på, hvornår han kan udskrives.

- Hvornår kan det ske?
- Mor...

Jeg spørger jo bare.

Som det er nu, har du brug
for hele behandlingsteamet.

Læger, psykologer, aktivitetsledere...

Som om det hjælper at dreje krukker.
- Det bidrager til processen.

Det er jo noget fis.
- Det er sikkert for dit eget bedste.

Jeg kan ikke blive rask blandt
mennesker, der er meget mere syge end mig.

Jeg har tænkt over mit liv alle de
timer, hvor jeg ikke har lavet noget.

Jeg har fået øjnene op for
nogle ting, som jeg ikke gør igen.

Indlæggelsen har været
som at få elektrochok.

Jeg er klar til at vende
tilbage til en normal hverdag.

Jeg kan godt gå i skole
igen. Det kan jeg mærke.

Men I er nød til at stole på mig.
Og så skal I få mig ud herfra. Ellers...

Ellers går jeg til grunde.

Jeg mener det. Jeg kan ikke klare det.

Far... Du kender mig jo.

Det ved jeg, du gør.
Det har du altid gjort.

Men det gør de ikke her.

Du må ikke lade mig i stikken, far.

Skat...

Hvad skal der til for at få ham udskrevet?

Så længe Nicholas er
mindreårig, har I ansvaret for ham.

Og derfor er det jer,
der træffer beslutningen.

Men jeg vil bede jer om at høre godt efter:

Jeres søn er ikke i en
tilstand, hvor han bør udskrives.

Hvis I skriver under, får I ham med hjem..

Jeg mener dog, at I løber en stor risiko.
- Hvilken risiko?

En risiko, jeg ikke ville
løbe, hvis det var min søn.

I kan ikke tvinge mig til at blive her.
- Det kan jeg rent faktisk.

Det kræver dog en dommerkendelse,
og det vil jeg helst ikke anmode om.

Jeg vil hjælpe dine forældre
med at træffe den rette beslutning.

Det er ikke spor nemt. Især
ikke mens jeres søn er her.

Nicholas har brug for behandling, og I
som forældre skal ikke behandle ham.

- Det skal en psykiater.
- Jeg er ikke syg.

Træffer vi den rette beslutning
sammen, kan Nicholas snart komme hjem -

- have det meget bedre
og leve et normalt liv.

Jeg vil hjem, mor.
- Det ved jeg godt, skat.

I må ikke efterlade mig her.
- Sig noget, Peter.

Giv mig en ny chance.

Det var et råb om hjælp, og
jeg fortryder det af hele mit hjerte.

Jeg ville vise jer, at jeg lider,
men jeg gør det aldrig igen.

Dine forældre har hørt dine argumenter.

Jeg skal bede jer træffe en beslutning.
- Nu?

Ja. Nicholas skal forstå,
at I støtter behandlerteamet.

I skal ikke have dårlig samvittighed.

Det handler ikke om,
hvor højt I elsker ham.

Det handler om at passe på ham.

Under de her omstændigheder
rækker det ikke med kærlighed.

Kærlighed rækker ikke.

Far... mor...

Nicholas, Michael
følger dig op til frokost -

- men inden da skal dine forældre
træffe deres beslutning, mens du er her.

Det gør det lettere for dig
at acceptere behandlingen.

Jeg vil hjem, mor.

Lad mig komme hjem, far. Vil du ikke nok?

Far? Lad mig komme med hjem.

Far...

Jeg beklager, Nicholas.

Nej...

Det må du ikke gøre imod mig. Ikke dig!
- Tag det roligt.

Hvad har jeg gjort dig? Far, far, far!

Mor! Far!

Alt vel?

Traf vi den rigtige beslutning?

Han sagde, det var et råb
om hjælp. Vi må stole på ham.

Hvis han ikke får det bedre,
kan vi indlægge ham igen.

Jeg ved, han har bedst
af at være her hos os.

- Godt.
- Den er færdig om lidt.

Hvordan tror du, det bliver i fremtiden?

Det er nok lidt for meget at håbe på -

- at han kan komme i
skole igen. Vi er jo i maj.

Han skal nok bare... have
lov at komme til hægterne.

Så kan han starte på
en frisk næste skoleår.

Hvad skal han lave om dagen? Vi
kan ikke lade ham være alene hjemme.

Han kunne jo for eksempel bo
hos dig igen, hvis han vil, og så...

Han kan tage med mig
på arbejde. Som praktikant.

Tror du, han har lyst til det?
- Det ved jeg ikke...

Han kan jo lære noget
af det, og jeg er der, så...

Ja. Men har du ikke smaddertravlt?

Jeg takker nej til Brians tilbud.

Mener du det?
- Ja. Jeg vil skide på politik.

Jeg vil koncentrere mig
om det, der betyder mest:

At kunne støtte Nicholas.

Værsgo.

- Tak skal du have.
- Dejligt.

Hvor er din kop?
- Jeg har lige drukket en kop kaffe.

- Sukker?
- Nej tak.

- Far?
- Nej.

- Tak.
- Tak, min skat.

Hvordan har du det?

Jeg er glad for at være sammen med jer.
- I lige måde.

- Jeg skal have recepten fra...
- Nå ja.

Og så tænkte jeg på, om du
havde lyst til at gå i biografen.

Ja, men jeg vil gerne i bad inden.
Badeværelserne der var ret beskidte.

Jeg har drømt om et brusebad i en hel uge.

Ja, selvfølgelig.

- Hvad nu? Hvad griner du af?
- Ikke noget.

- Lugter jeg grimt?
- Nej, nej.

Det er dejligt at se jer
sammen. Det er længe siden.

Altså... siden vi tre var sammen.

Det er rigtigt nok.
- Det er som i de gode, gamle dage.

Nå... Jeg går i bad.

Jeg venter på dig.

Jeg vil bare gerne sige...

...at jeg er enormt ked af det hele.

Og... I fortjener det ikke.

Jeg vil bede jer om at tilgive mig.

Og så skal I vide... at jeg elsker jer.

Vi elsker også dig.

Smut du bare. Vi venter på dig.

- Hold da op...
- Ja.

Kan du tage ikke med i biffen i dag?

Det ville glæde Nicholas rigtig meget.

Jeg ved ikke rigtig... Hvad skal I se?

Kan du huske, at vi gik i
biffen om eftermiddagen?

Vi sagde, vi skulle til et vigtigt møde -

- og så smuttede vi hen
og mødtes i biografen.

Det var skønt. Lige så godt
som at pjække fra skole.

Det er længe siden.

Kom nu. Tag med.

Tag med i dag.

Har du ikke lyst?

Du godeste, Nicholas... skat...

Hold øjnene åbne! Ring efter hjælp, Peter.

Se på mor, Nicholas. Hold øjnene åbne.

Vil du ikke nok?

Sådan. Stol på dig selv.

Ligesom en lille frø.

Svøm hen til mig, svøm hen til mig...

Jeg giver slip. Du kan sagtens.

Svøm hen til mig. Ja, sådan.

Bliv ved. Sådan, ja.

Jeg svømmer, far.
Jeg svømmer.

Ja, du svømmer selv.

- Endelig.
- Du kunne selv.

- Jeg kan svømme.
- Hvor er du god.

Jeg er stolt af dig. Du kan svømme.

Er det ikke sjovt? Skal
vi svømme lidt mere?

Vi svømmer derud.

Sådan. Hele vejen.
Fortsæt.

Vent, far.
Jeg kan ikke...

- Går det?
- Ja.

Jeg bader lige Theo.

Skal jeg ikke gøre det?
- Nej, det skal jeg nok.

- Glæder du dig til, at de kommer?
- Meget.

Se, hvad jeg har fundet.
- Det er længe siden, du har haft dem på.

Ja.

Jeg kommer om lidt. Klarer du resten imens?

Theo! Du skal i bad. Er du klar?

- Du er da tidligt på den.
- Ja, undskyld.

Kom ind. Er du alene?
- Hun skulle lige hen til sin mor inden.

Kom ind. Hvordan går det?
- Det går rigtig godt.

Kom du hjem i morges?

Ja. Det er længe siden,
jeg har været i New York.

Er det godt at være i Toronto?
- Ja. Det er en fed by.

Vil du have et glas?
- Nej. Jeg venter på de andre.

Lena og jeg flytter sammen.
Har mor fortalt dig det?

Vi er alligevel altid sammen om
aftenen. Enten hos hende eller mig.

Tillykke med det.

Jeg glæder mig til at
præsentere dig for hende.

Jeg glæder mig også til at hilse
på hende. Jeg har jo hørt en masse.

Hun er dejlig. Jeg er helt vild med hende.

Godt.

- Er Theo hjemme?
- Ja, han er i bad.

Vi har en gave med til ham.

Men Lena vil gerne give ham dem.

- Jeg har også noget til dig.
- Til mig?

Der er noget, jeg gerne vil fortælle dig.

Du skulle se dig selv. Bare
rolig. Jeg skal altså ikke være far.

Det troede jeg skam heller ikke.
- Det er noget...

Noget, der handler om mig. Og
du er den første, der får det at vide.

Må jeg høre?

Ud over at gå på college
dyrker jeg min gamle interesse.

At skrive.

Det har jeg gjort en del på det seneste.

Efter at jeg flyttede til Toronto, har
jeg haft meget nemmere ved det hele.

Men altså...

- Her er den så.
- Hvad er det?

Det er min første roman.

Har du skrevet den?

Jeg har ikke fortalt om den, fordi jeg
var bange for, at det ville bringe uheld.

Du er den første, der får et eksemplar.

"Døden må vente".

Fantastisk.

- Hvornår udkommer den?
- Om to måneder.

Prøv at åbne den. Så kan
du se, jeg har tilegnet dig den.

Til min far. For alt det,
han har gjort for mig.

Den handler om en
masse af det, du kender til.

Alle de år, der var rigtig svære
at komme igennem for dig og mor.

Men det endte jo godt. Og...

Du er den første, der får et eksemplar.

For uden dig kunne jeg ikke...

Jeg er virkelig stolt
af dig. Min store dreng.

Jeg er virkelig stolt af dig.

Se nu lige, om du kan lide den.

Jeg kender dig jo, og
jeg ved, at den er rigtig fin.

Jeg er simpelthen så stolt af dig.

Begynder du nu at græde?
- Nej, nej. Undskyld.

Jeg håber virkelig, den bliver et hit.
- Det gør den da.

Må jeg gå ind og give Theo
et kram? Jeg har savnet ham.

Han bliver glad for at se dig.
Han taler tit om sin storebror.

Peter?

Hvad laver du?

Hvad er der?

Tænkte du på Nicholas?

Jeg burde have givet ham mere opmærksomhed.

Du gjorde jo dit bedste.

Jeg prøvede at forestille mig...

Han var... Han var så dygtig.

Og han var så intelligent.

Og følsom.

Og han...

Han kunne have fået
en masse godt ud af livet.

Jeg burde have... Jeg kunne jo godt have...

Det er min skyld, alt sammen.
- Nej, det er da ikke.

Så, så. Tag det nu roligt.

Det er rigtig svært, men
livet går videre, Peter.

Du har Theo og mig.

Vi har brug for dig.

Det er svært at komme
igennem det, men livet går videre.

Nej, det gør ikke.
Livet kan ikke gå videre.

Det gør det.

Tag det nu roligt.

Tænk på din lille søn. Tænk på Theo.

Han fylder snart fire år.

Tænk på ham. Så skal det nok gå.

til Gabriel

Tekst: YOLO & Firewalker

Oversættelse: Martin
Ringtved Medietekst Danmark