All language subtitles for They.2002.1080p.BluRay.x264-

Mor...

Mor?

Mor!

- Er alt vel?
- Nej... jeg er bange.

- Det er bare torden.
- Jeg er bange for torden.

- M� jeg sove hos dig i nat?
- Du er n�sten seks �r.

- Du m� l�re at sove i din egen seng.
- Ogs� n�r det tordner og lyner?

- Ogs� n�r det tordner og lyner.
- Men mor...

- De kommer efter mig i m�rket.
- Der kommer ingen efter dig.

Undtagen mig, hvis du
ikke l�gger dig til at sove.

- Kig efter f�rst.
- Javel.

Vil du selv kigge?

Far og jeg er nedenunder. Hiv dynen
op over hovedet, s� g�r det nok.

Okay.

Jeg lader d�ren st� p� klem.

Sov godt.

Mor... mor!

Mor!

19 �r senere

Det er mor. Jeg n�r ikke mit
fredagsbes�g, men husk pillerne.

Det er dr. Crowley. Den 13. kan du
godt forsvare dit speciale kl. 9.

Jeg giver professor Essex besked.
Bekr�ft snarest muligt.

Smid cykelbukserne og h�r efter.
Jeg har fri i aften. Er du frisk?

Julia, det er Kim. Vi lever i det
21. �rhundrede. F�r du e-mail?

Jeg hader e-mail.

Betragt det som en date. Et
afbr�k vil f� dig til at slappe af.

Jeg kan ikke. Jeg skal l�se.

Sig ikke, du ikke kan, fordi du
skal l�se. Jeg henter dig kl. 8.

Du har brugt et �r p� dit speciale.
Du skal bare forsvare det.

- S� har jeg min magistergrad.
- S� kan du analysere min psyke.

- Det kan jeg g�re nu.
- M� jeg ikke v�re bare lidt mystisk?

Opfostret af puritanske for�ldre
i Midtvesten. Du arbejder h�rdt.

�rlig... n�sten for �rlig,
og stor indf�lingsevne.

Okay, min tur.

Opfostret af en n�venyttig mor.
Du er lidenskabelig, ansp�ndt...

- For ansp�ndt og hum�rsyg.
- Hum�rsyg?

Du kan v�re h�jt oppe og langt
nede. Du har f�lelser. Det er godt.

- Derfor er vi gode sammen.
- Krop og sj�l.

Er man god til billard,
er man dannet.

- Hvem siger det?
- En d�d engl�nder.

Hvad skal jeg sige?
Jeg kan m�rke det.

Lad os s�tte noget p� h�jkant.
Du f�r 20, hvis den ryger i.

Slap helt af.

En gang til.
Kvit eller dobbelt.

Du sagde selv,
jeg var for ansp�ndt.

- Det er dine penge.
- Nu g�lder det.

Pis.

- Hvad s�?
- Undskyld, vi er hjemme.

Vi skal bare...

Reese var for tr�t, s� vi
nappede en gang hjemmehygge.

...n�r str�msvigt
bliver til virkelighed.

Har I betalt elregningen?

Paul, som du selv kan se...

Hvorfor skal vi betale for noget,
vi ikke f�r?

- Du blev fyret igen?
- Ja.

- Du kan godt l�ne os lidt, ikke?
- Til jeg kommer p� benene igen.

G�r I ind p� mit v�relse,
bliver I sl�et ihjel.

Det er en aftale.

Det er ikke min skyld.

Endelig alene.

- Beh�ver du tage den?
- Ja. Det er m�ske Crowley.

- En fredag aften?
- Jeg har bippet ham.

Billy... hej.

Hvad er der?

Jeg kan ikke g� lige nu.

Jeg er midt i noget.
Vi kan ses i morgen.

Okay...
Jeg kommer og m�der dig.

Jeg er der om en halv time.
Farvel.

- Hvad nu?
- Det sagde han ikke.

- Han l�d til at have det slemt.
- Det g�r han altid. Han er sindssyg.

- Han v�ret meget lort igennem.
- Hvem har ikke det?

Jeg ved, I har et n�rt forhold.
Du har kendt ham, siden I var fem.

Men du kr�ver meget
af en almindelig d�delig.

Du er ikke som andre d�delige.

Det varer ikke s� l�nge.

Julia...

Billy.

Jeg kunne n�sten ikke
kende dig.

- Hvad er der galt?
- Jeg ser herrens ud, ikke?

R�dsom.
Hvad er der sket med din h�nd?

- Det er sv�rt at forklare.
- Pr�v.

- De er her.
- Hvem?

Det er bare str�mudfald
p� grund af uvejret.

Nej, det er ej. Kan du huske
de r�dselsmareridt, vi havde?

- Da vi var b�rn?
- Der m�rkede de os. De er tilbage.

Hvem?

Kan du se det?
H�r p� mig.

H�rer du b�rn gr�de, s� se at
komme v�k. B�rn kan fornemme dem.

De p�virker elektriske ting.
Lyset, telefoner. De p�virker ting.

Billy, stop. Det er noget sludder.
Fort�l, hvad der skete.

Det har jeg gjort. De gemmer sig
i m�rket, s� man ikke kan se dem.

Jeg har forsket i det og l�st.
Jeg tror ikke, jeg er alene.

Jeg tror ogs�, Poe s� dem.
Hans v�rker er dystre og uden h�b.

- Han blev ogs� sindssyg.
- Jeg ved ikke, hvad du mener.

Nej. Jeg m� arbejde om natten,
s� jeg kan sove om dagen.

Min mor glor p� mig, som om
jeg burde v�re sp�rret inde.

Jeg pr�vede at finde ud af,
om der var andre som os.

Ved du, hvad jeg fandt ud af?
Ingen kan hj�lpe mig.

- Jeg vil hj�lpe dig.
- Det kan du ikke.

- Jeg skulle ikke have ringet.
- Du gjorde det rette.

Pr�v at forklare mig det.

Jeg er bange.

- Jeg er bange!
- Der er intet at v�re bange for.

Du tager fejl.

- Jeg beklager meget.
- Hvad?

Nej...

Hallo...

Paul...

Paul?

Paul...

Paul...

Julia, stop!

Hold op.
Jeg g�r dig ikke noget.

Skat, h�r nu her.

Der er ikke noget
at v�re bange for.

Hvordan kom jeg herud?

Du m� have g�et i s�vne.

Rart at se en anden,
der er f�dt efter 1950.

- Hvor kendte du Billy fra?
- Vi var barndomsvenner.

Jeg hedder Julia.

Ja... Billy talte meget om dig.

- Jeg er Sam. Det er min bof�lle.
- Terry...

Billy, Sam og jeg var
n�re venner p� college.

Du var sammen med ham
den aften, han?

Det g�r mig ondt.
Sagde han noget til dig?

Ikke noget, jeg kunne forst�.
Det var ret usammenh�ngende.

- Som om han var p� noget igen.
- Du ved vel, at han fik Prozac.

Men det virkede ikke.

Hav mig undskyldt.

Hvad?

Hej...

Jeg vil gerne sige undskyld
for det, Jack sagde.

Han t�nker ikke altid,
f�r han taler.

Det er okay. Jeg er bare
lidt f�lsom for tiden.

Det er vi alle.

Har du set meget til Billy
for nylig?

Ja, indtil han flyttede
tilbage hertil for 3 mdr. Siden.

Ved du, hvad han ville
fort�lle med alt dette?

M�ske planlagde han
en meget lang campingtur.

- Eller han var bange for m�rket.
- Den f�lelse kender jeg.

Du havde ogs� mareridt
om natten som barn, ikke?

Har Billy fortalt dig det?

Ja, i en periode
talte han ikke om andet.

Det var grunden til, at han
og jeg og Sam m�dtes.

- Vi havde det alle.
- Hvad?

Det er sk�rt. Vi blev
n�re venner det f�rste �r.

F�rst senere sagde Billy,
at han havde udset sig os.

- Han var besat dengang.
- Og hvad med for nylig?

Han kom til mig for nylig og
sagde, vi havde samme problem.

At vi skulle blive i lyset. Jeg skulle
have taget ham mere alvorligt.

Men jeg var s� vant til,
at Billy teede sig tosset.

Det faldt mig ikke ind, at det
samme kunne ske for os.

Du er dagene, der samles ind som
perler og t�lles, f�r du sover.

Julia...

Hej, skat.

Velkommen hjem.

- Er I fulde?
- Vi er p�virkede.

Hold nu op.
Vi f�r bare lidt at drikke.

- Hvorfor er du s� fjendtlig?
- Jeg kom ud for en ulykke.

- En ulykke p� vej hjem.
- Er du kommet noget til?

- Nej.
- Okay. Fort�l, hvad der skete.

Jeg k�rte rundt ude p� landet.
Jeg troede, noget l�b ud foran mig.

Jeg tr�dte p� bremsen
og var n�r k�rt af vejen.

- Ramte du s� "det"?
- Det ved jeg ikke.

Det tror jeg ikke.

Jeg syntes, jeg s�...

Jeg er ikke helt sikker p�,
hvad der skete.

Okay... var det et dyr?

- Det tror jeg ikke.
- Hvad s�? Et rumv�sen?

Jeg burde have vidst det.

- Hvad vil du have, jeg skal sige?
- Det ved jeg ikke.

Men noget skr�mte mig. Jeg skal
op i mit speciale i overmorgen.

Og du drikker dig skidefuld sammen
med dine t�belige bof�ller.

Nu skal jeg fort�lle dig,
hvad jeg var ude for.

13 biler var med i et harmonika-
sammenst�d i g�r aftes.

I de sidste 24 timer har jeg sk�ret
d�de mennesker fri af biler.

Der er forskel p�, hvad du
og jeg har v�ret igennem.

Dit er derinde...
Mit er herude.

Bland ikke de to ting sammen.

Billy m� have skrevet
i den dagbog siden barndommen -

- s� vi regnede med,
du gerne ville se den.

M�ske giver den
mere mening for dig.

Det meste er ret forskruet.

F. Eks. Det her.

"Jeg s� dem igen
under vinduet i gyden."

"Altid i m�rke og skygge.
Hvor kommer de fra?"

"Er m�rket deres vej ind
og ud af vores verden?"

"Oprindelse: Nattemarer...
f�le v�sner der lurer i m�rket."

"Jeg m� g� ud fra,
at lyset er min frelser."

"M�ske er det bare i mit hoved.
En skizofrens sindssyge mareridt."

- Du virker ikke overrasket.
- Han talte om det, f�r han d�de.

Det kan vel ikke overraske,
at han ogs� skrev om det.

Nej, men det er bare...
Vi t�nkte p� om...

- Hvad?
- Har du haft mareridt for nylig?

Ja, det har jeg faktisk.

Det har vi ogs�.

Siden Billy begik selvmord,
har jeg f�lt et ubehag...

Som om jeg bliver iagttaget.

Jeg er 24 �r, og jeg
g�r ind i et m�rkt rum.

- Det er som om jeg er fem igen.
- Hold nu op.

Vi har haft en traumatisk oplevelse.
Det v�kker ubehagelige f�lelser.

- Du kan ikke huske det.
- Huske hvad?

- Hvor st�rke de f�lelser var.
- Hvad mener du?

Da jeg var fem, s� jeg min s�ster
drukne i en s� p� vores ferie.

Kort efter begyndte jeg
at f� r�dsomme mareridt.

Der var is�r en slem nat. Jeg
v�gnede og skreg som en besat.

Endelig fik mine for�ldre
mig til at falde i s�vn.

Et par timer senere kom
min mor for at se til mig -

- men jeg var v�k.
De ledte overalt.

P� loftet og i k�lderen...
I hele huset.

Min mor var hysterisk. Hun troede,
jeg var blevet bortf�rt.

S� gik min far ud i haven,
og han h�rte lyde fra hundehuset.

Han b�jede sig ned, kiggede ind,
og der sad jeg og trykkede mig.

Han rakte ind efter mig, og s� stak
jeg ham i �jet med en k�kkenkniv.

Jeg var sikker p�, han ikke var min
far, men en d�mon der kom efter mig.

Det var jeg helt sikker p�.

Den f�lelse har jeg ikke haft, siden
jeg var barn, men jeg har den nu.

Det har Sam ogs�, og vi troede,
du ogs� havde den.

- Julia...
- Ja, dr. Booth.

Jeg kan n�sten ikke genkende dig.
Faktisk slet ikke, men kom ind.

Det er sv�rt at forestille sig den
skr�mte lille pige, der kom her.

- Det m� v�re...
- 20 �r siden.

T�nk, at jeg stadig lever...
Men hvad har du s� bedrevet?

- Jeg bliver magister i psykologi.
- Det er jo alle tiders.

Men bortset fra studierne,
hvordan har du det s�?

Jeg har det ikke specielt godt.
Derfor ops�gte jeg Dem.

Jeg har ikke sovet s� godt.
Jeg f�r anfald igen.

- Af hvad?
- Natlige mareridt.

Hvad f�r dig til at sige det?

For et par n�tter siden
v�gnede jeg i mit badev�relse.

Helt desorienteret. Min k�reste
ville hj�lpe mig, og jeg angreb ham.

Ja, det lyder som et mareridt.
Det kan ske for voksne...

- Men det er unormalt.
- Ja, det er rigtigt.

Natlige mareridt kan v�re
et normalt led i b�rns udvikling.

De voldsomste tilf�lde rammer b�rn
med dybe f�lelsesm�ssige traumer.

Du kom til mig, kort efter din far
tog sit eget liv, ikke sandt?

S� dine nylige mareridt kan v�re
udl�st af stress eller tr�thed.

- Er jeg helt ved siden af?
- Nej.

Lad os aftale en tid. Jeg
behandler normalt ikke voksne -

- men da jeg har behandlet dig f�r,
kan du pr�ve at beskrive det for mig.

S� finder vi ud af om det er natlige
mareridt, eller noget andet.

De skr�mte n�r livet af mig.

Undskyld.

Hvad tror du, Billy t�nkte p�,
da han gjorde det?

Kuglen... det samme alle andre
t�nker p�, f�r de beg�r selvmord.

At de hader deres liv og
vil f� det bedre, hvis de d�r.

Gad vide, hvordan det er
at n� dertil?

Hold op med at pille i det.
S� heler det aldrig.

Det heler alligevel ikke. Jeg kan
lige s� godt f� lidt gl�de af det.

- Det bliver v�rre.
- M�ske er det cancer.

Du er simpelthen syg i hovedet,
ved du det?

- M�ske skulle jeg have l�st jura.
- Du er syg i hovedet.

Jeg g�r ud og bliver afgiftet lidt.
Kan du godt klare den alene?

- Er du sikker?
- Ja.

Okay. Farvel.

Der fik jeg dig.

De skide rotter.

- Julia, hvordan g�r det?
- Elendigt. Jeg er ved kap. 4.

Jeg kan ikke huske halvdelen
af kilderne i min bibliografi.

Hvis du dumper, er det 12 m�neder
mere i helvede og 20.000 oveni.

Det kunne v�re v�rre.
Jeg ved ikke hvordan.

Kim, gider du ringe senere
og tjekke, at jeg er v�gen?

Tak. Farvel.

Institut for psykiatri...

...oplever psykiske problemer...

...paranoide vrangforestillinger...

T�nd lige lyset igen.

Hallo!

Luk d�ren op.

S� hj�lp mig dog!

Fandens!

Moores teori om uoverensstemmelse
postulerer, at patienter-

- som stilles over for beviser, der
strider mod deres verdensbillede -

- oplever uoverensstemmelse
eller pr�ver at fortr�nge dem.

Og uoverensstemmelse
er her defineret som...

...vrangforestillinger som hidr�rer
fra traumer fra barndommen -

- og voldsom nerv�sitet... ja.
Undskyld.

Ved at �ge de kendte eksterne
stimuli vil individer...

...vil individer pr�ve...

Individer, der oplever
uoverensstemmelse vil...

- Jeg vil gerne bede mig fri.
- Naturligvis.

Det er Julia.
L�g besked efter klartonen.

Julia, tag telefonen.
Jeg ved, du er der.

Jeg beklager det forleden aften.
Betragt det her som en undskyldning.

Hvordan gik dit forsvar? Jeg er
sikker p�, du jordede dem.

Tag nu telefonen.

Jeg har fattet det. Jeg bliver ved,
til du ringer tilbage.

Det er Julia.
L�g besked efter klartonen.

Paul...

Hallo...

Julia, det er Sam.

Hej.

Jeg m� tale med dig.

- Det er Julia.
- Kom bare ind.

Hallo?

Sam...

Deprimerende, ikke?

Undskyld, jeg ringede. Men du
er den eneste, der vil forst� det.

- Forst� hvad?
- Du kan godt se det, ikke?

- Jeg ved ikke, hvad jeg ser.
- Men du f�ler, der sker noget slemt?

- Ja.
- S� du forst�r det alts�.

Terry er forsvundet.
Hun kom ikke hjem i g�r aftes.

De ringede fra centret. De havde
fundet hendes taske med hendes ting.

Sam, rolig. M�ske glemte hun
bare sine ting i sit skab...

Og forlod bygningen
i badedragt?

- Har du ringet til politiet?
- Ja... de finder ikke noget.

Jeg har studeret Billys dagbog,
siden vi fandt den.

Jeg kan ikke f� det til at give
mening... vent. H�r p� mig.

Jeg kan ikke f� det
til at give mening...

Jeg blev f�rt til deres verden som
5-�rig og m�rket, men det gik v�k.

De m�rker kun b�rn,
der har mareridt om natten.

H�r her...

"I sidste uge blev m�rket synligt igen.
Det betyder, at de kommer efter mig."

H�r lige det sidste, han skrev.

"Jeg kan ikke skrive meget mere.
M�rket p� min h�nd bliver v�rre."

"Jeg kan ikke klare det. Jeg hev
den tingest ud, de anbragte i mig."

Billy var uligev�gtig. Han havde haft
problemer, siden han var barn.

Det havde vi alle.

Er det ikke muligt, at noget
der skr�mte os som b�rn -

- er kommet tilbage
for at hente os?

- Hvad er det, du siger?
- Jeg s� aldrig Billys m�rke.

Men jeg s� Terrys,
og hendes lignede det her.

Hej.

- Hvad hedder du?
- Sarah.

Jeg hedder Julia.
Er du helt alene?

- Hvor er din mor?
- I Himlen.

Arbejder du her?
Det g�r jeg heller ikke.

Jeg er patient.

- Sarah, har du onde dr�mme?
- Somme tider.

- Hvad sker der i dine dr�mme?
- De kommer efter mig.

- Hvem?
- Dem.

- Hvorfor kommer de efter dig?
- For at �de mig.

- Er der noget, der holder dem v�k?
- Lys.

- Tror De, jeg er sindssyg?
- Nej.

Fort�l mig, hvad du tror,
det betyder.

Jeg tror, at vores mareridt slet ikke
skyldes f�lelsesm�ssige traumer.

M�ske kom noget efter os, da vi
var b�rn og anbragte noget i os.

Og det efterlod et m�rke
ligesom p� den lille pige.

Og nu kommer de tilbage?

Ja, m�rkerne kommer til syne
igen, s� de kan finde os -

- og f�re os tilbage til det sted
i vore mareridt... v�k fra lyset.

Jeg ved, det lyder sk�rt.

Du sagde, du dumpede
i dit forsvar af specialet.

M�ske vil du pr�ve
med denne sag?

Patienten lider af posttraumatisk
stress efter hun s� en vens selvmord.

Under p�virkning af to fremmedes
utilregnelige adf�rd -

- begynder hun selv at lide af...

...sin afd�de vens
paranoide vrangforestillinger.

- Og hvorfor g�r hun det?
- Fordi hun f�ler personlig fiasko...

...og skyldf�lelse
over at Billy...

...at hendes ven d�de.

Og du vil gerne v�re
en dygtig psykolog.

- Vi ses p� torsdag.
- Tak, dr. Booth.

Julia...

Hvis d�monerne kom tilbage,
ville du s� ikke ogs� have m�rket?

- Hvad skal jeg lede efter?
- Et inficeret m�rke?

Lille og lyser�dt.
P� st�rrelse med en m�nt.

Ikke noget endnu,
men det er ogs� tidligt.

- Paul, det er alvor.
- Undskyld... du er f�rdig. Ingenting.

- Er du sikker?
- Jeg har dobbelttjekket.

Ikke fordi jeg vil beklage mig,
men hvorfor skulle jeg g�re det?

Jeg m�dte to af Billys venner
til begravelsen...

De have begge m�rker som Billys.
Jeg sagde det til dr. Booth...

Du synes nok bare,
det er sk�rt.

Har vi ikke lige unders�gt hele
din krop uden at finde noget?

- Hvad er der at v�re nerv�s for?
- Du har ret.

Du har ret.

For fanden!

Hj�lp mig!

Jeg er her. Hj�lp!

Kom nu!

Paulie, vi g�r ned p�...
Hall�jsa!

Skrid!

- Er du vred?
- Nej... pinligt ber�rt.

- Men jeg kommer over det.
- Det g�r Troy nok ikke.

Jeg vil gerne sige undskyld
for de sidste par dage.

Du skal ikke undskylde dine f�lelser.

Godnat.

Vi ses i morgen.

Str�msvigtet er nu kritisk,
og folk bedes slukke lyset -

- hvis vi skal undg� flere
str�msvigt i weekenden.

Str�msvigtet giver problemer for
akuttjenesten p� byens hospitaler.

Det her er for meget.

Paul!

Paul!

Luk mig ind.

Jeg kommer nu.

Hvad er der sket med dig?
Julia, hvad er der sket?

- Kig p� mig.
- Lad mig se dig.

Kig p� mig.

Jeg har f�et det. Ligesom Billy
og Sam. Jeg har f�et den tingest...

- Hvordan har du f�et den?
- Pas p�. Det g�r ondt.

Bliv st�ende.

Det var n�rmest en stor splint,
og jeg hev den ud.

- Hvad hev du ud?
- Tingesten. Den sad i mit hoved.

- Rolig. Hvad sad i dit hoved?
- Det lignede n�rmest et ben.

De tog mig i min lejlighed.
De pr�vede at tage mig.

Jeg l�b ud p� gaden,
og jeg var p� et toilet...

Det er noget med lyset.
De kan vist ikke t�le lys.

- Billy skrev det ned.
- Drik det her.

Og elektriciteten.
Alt det med de str�msvigt...

- De kan v�re overalt.
- S�t dig. Tag en dyb ind�nding.

Du falder snart i s�vn.
Du tr�nger til at sove.

Jeg kan ikke sove nu.
Hvad har du givet mig?

- Lad mig v�re.
- H�r her. Der sker dig ikke noget.

Det skal jeg nok s�rge for.

Jeg s�rger for,
der ikke sker dig noget.

S�t dig ned.

Jeg henter noget rent t�j til dig,
og s� passer jeg p� dig.

Alright?

Det du f�ler er forst�eligt
oven p� den uge, du har haft.

Du har bedst af
at blive her og sove.

Nej!

Nej! Luk mig ud.

Hj�lp mig.

Vent! Nej!

Nej!

Stop!

Stop!

Hj�lp!

Det ligner hende ikke.
Hun er bare forvirret.

Vi kan blot vente og se,
hvad der sker...

Julia!

Det er okay, Julia.
Du er i sikkerhed nu.

Troede du, at noget angreb dig?
De fandt dig i undergrundsbanen.

Med hjernerystelse. Du var slemt
medtaget. G� nu i seng igen.

- Jeg ville n� det r�de lys...
- Senere. Lige nu skal du sove.

Det hele skal nok g�.

Hvordan kunne hun slippe ud af
et afl�st rum med sikkerhedsl�s?

Julia...

- Hvad er der?
- Ingenting.

Hj�lp mig. Jeg er her.

Jeg tilkalder vagten.

Hj�lp mig.

Jeg er her! Hj�lp.

Kommer De?

Vent. Jeg er her!

Nej. Jeg er her!

Jeg er her.

Nej...

Se nyheder p� DVD og BluRay
p� www.sandrewmetronome.dk