All language subtitles for De_vilde_svaner_DK

Kan vi gøre det?
Det kan vi nok. Se ...

Jeg kan konstruere et hjørne,
hvis jeg ikke har et.

Det kan man jo da.

Det er en herlig blanding
af alt muligt.

Men det ender forhåbentlig
med at se fornuftigt ud.

Og så den mørke dér ...

Så må vi lægge noget ind imellem.
Det bliver sådan.

Sådan her.
Nu sætter vi den dér.

Det skal være lidt skævt og sært, -

- men alligevel så man fornemmer,
at man kan komme ind i et rum.

At personerne ser ud, -

- som om de vandrer rundt
inde i decoupagerne.

''De Vilde Svaner.''

''Tårnkammeret III.'' Så.

EFTER EVENTYRET
AF H.C. ANDERSEN

DE VILDE SVANER

Langt borte, der hvor svalerne
flyver hen, når vi har vinter, -

- boede en konge, som havde
elleve sønner og én datter: Elisa.

De 11 prinser gik i skole med stjerne
på brystet og sabel ved siden.

De skrev på guldtavle
med diamantgriffel -

- og læste lige så godt udenad
som indeni.

- På slottet var det stor stads.
- Der kommer fremmede.

Tjenere bar på fade med fasaner,
kransekage og stegte æbler.

Og så legede børnene
''komme fremmede''.

De børn havde det så godt.
Men således skulle det ikke blive.

Deres far, der var enkemand,
havde giftet sig.

Skal I ikke hilse
på den nye dronning?

- Hvad lavede I, da vi kom ind?
- Vi legede ''komme fremmede''.

Så får vi altid en overraskelse.
Kransekage.

- Jordbær og fløde.
- Og chokolade.

Hvis I sætterjer pænt ved bordet,
kommerjeg med en overraskelse.

Her skal I bare se.

I stedet for kager gav hun dem
kun sand i en tekop, og sagde:

Nu kan I lege ''komme fremmede''.
Og lade, som om det er noget.

Den nye dronning
var ikke de stakkels børn god.

Inden længe fik hun indbildt kongen
så meget om prinserne, -

-at han slet ikke
brød sig mere om dem.

- Er min far ikke stået op endnu?
- Du må vente til lidt senere.

Godmorgen, far.

Du må vente, Elisa.

Gå op i skolestuen,
så kommer jeg om lidt.

(døren går op)

Hans majestæt, din far,
og jeg er blevet enige om, -

- at du skal bo
hos en bondekone.

- Der lærer du alt, du har brug for.
- Skal jeg væk?

Du skal slet ikke spørge.
Og du skal af sted allerede i dag.

Her har du, hvad du behøver.

Berthe,
vil du følge barnet til døren?

- Må jeg ikke tale med min far?
- Din far kan ikke forstyrres.

Farvel, min lille prinsesse.

Se, Elisa går med en fremmed kone.
Det var da mærkeligt.

Hvorfor skal hun væk?

Lad os spørge far.

Hvor skal I hen?
Hans majestæt har ikke tid.

Vi må altid tale med vores far.

Ja, kom.

Han er ikke derinde.
Han er oppe i tårnet.

(torden )

Far?

Far?

(døren låses)

Hvor er han?

Vi vil vide,
hvor Elisa skal hen!

(skriger)

(skriger)

(svanen hvæser)

Så sig dog frem.

Hvad siger han?
Jeg kan ikke høre det.

Kan I?

(skriger)

(prins skriger)

(torden )

(gulvbrædder knirker)

(skriger)

Flyv ud i verden og skøt jer selv!

Flyv som store fugle uden stemme!

( ond latter)

Tidligt om morgenen
kom de elleve vilde svaner forbi, -

-hvor Elisa lå og sov
i kammeret hos bondekonen.

De svævede over taget,
drejede med deres lange halse -

- og slog med vingerne.
Men ingen hørte eller så det.

Den ene dag gik
ligesom den anden.

Blæste vinden igennem
de store rosenhække udenfor, -

- da hviskede den:
''Hvem kan være smukkere end I?''

Roserne rystede på hovedet
og sagde: ''Det er Elisa. ''

Og sad konen om søndagen
og læste i sin salmebog, -

- da vendte vinden bladene
og sagde:

''Hvem kan være frommere end du?''
''Det er Elisa,'' sagde bogen.

Og det var den rene sandhed.

Da Elisa var 15 år,
skulle hun hjem.

For kongen ville gerne se sin datter.

Elisa!

Du er rigtignok vokset.

Og så smuk du er blevet.
Kongen glæder sig til at se dig.

Da dronningen så, hvor smuk hun var,
blev hun vred og hadefuld.

Gerne havde hun forvandlet hende
til en vild svane.

Men hun turde ikke straks,
da jo kongen ville se sin datter.

Om morgenen gik hun ind i badet,
der var bygget af marmor -

- og smykket med bløde hynder
og dejlige tæpper.

Hun tog tre skrubtudser
og sagde til den ene:

Sæt dig på Elisas hoved,
så hun kan blive dorsk som du.

''Sæt dig på hendes pande,''
sagde hun til den anden.

''At hun kan blive styg som du,
så hendes far ikke kender hende. ''

''Hvil ved hendes hjerte,''
hviskede hun til den tredje.

''Lad hende få et ondt sind,
der kan pine hende. ''

Hun satte tudserne i det klare vand,
som straks fik en grønlig farve.

Goddag, Elisa. Se, jeg har
gjort et dejligt bad klar til dig.

Nu skal jeg hjælpe dig.

Du må have hovedet helt under,
ellers bliver du ikke ordentlig ren.

Men Elisa syntes slet ikke
at mærke det.

Da hun rejste sig op,
flød der tre røde valmuer på vandet.

Hun var for from og uskyldig til,
at trolddommen havde magt.

Så er det nok, Elisa.
Nu skal du op.

Nu skal vi gøre dig rigtig fin.

Så, her skal du bare se.

Den onde dronning
gned hende ind med valnøddesaft, -

-strøg det smukke ansigt over
med stinkende salve -

- og lod det dejlige hår filtre sig.

Nu kan du vist ikke blive smukkere.

- Hvem er du?
- Det er mig, Elisa, din datter.

Kan du ikke kende mig?

Elisa?

Elisa!

Hans majestæt har ret.
Det er ikke vores Elisa.

- Du er ikke min datter.
- Men far!

Hun kan gå.

- Må jeg ikke se mine brødre?
- Hun skal omgående forlade slottet.

Jeg har ingen sønner mere.

Da græd den stakkels Elisa -

-og tænkte på sine elleve brødre,
der alle var borte.

Hun gik hele dagen over mark og mose
ind i den store skov.

Hun vidste ikke, hvor hun ville hen,
men hun følte sig så bedrøvet -

-og længtes efter sine brødre,
som var jaget ud i verden.

Dem ville hun søge og finde.

Godnat, mine kære brødre.

Jeg vil finde jer,
lige meget hvor længe det skal vare.

(knagen og blæst)

(fugleskrig)

Goddag, mit barn.
Hvad laver du dog her?

Er du faret vild?
Blev du bange?

- Hvad hedder du?
- Elisa.

Det er et smukt navn.
Er du sulten, Elisa?

Her.

Tag bare så mange, du vil.

Du er jo sulten, Elisa.

Sæt dig ned.

Og fortæl mig så, hvad du laver
så langt inde i skoven.

Jeg leder efter nogen.

Du har vel ikke
set elleve prinser ride forbi?

Nej.

Men jeg så elleve svaner
svømme ned ad åen her tæt ved.

De var ranke som prinser.

- Som prinser?
- Ja.

- Vil du ikke vise mig hvor?
- Jo.

Hele det dejlige hav
lå for den unge pige.

Men ikke en sejler,
ikke en båd var der at se.

Hvor skulle hun dog
komme længere bort?

(svanekald)

Netop som solen forsvandt i havet,
steg Elisa op på skrænten.

Og der stod elleve dejlige prinser,
Elisas brødre.

Elisa!

Elisa!

Selv om de havde forandret sig,
følte hun, at det måtte være dem.

Og de blev så lyksalige,
da de genkendte deres lillesøster.

De lo og de græd,
og snart havde de forstået, -

- hvor ond deres stedmor havde været.

Dronningen har forhekset os.

Elisas brødre fortalte, hvorledes
dronningen havde forhekset dem.

De måtte om dagen
flyve som vilde fugle.

Men om natten fik de
deres menneskelige skikkelse igen.

Bare jeg vidste,
hvordan jeg skulle frelse jer.

- Vi skal nok klare os.
- Vi har fundet et dejligt land.

- Der bor vi nu.
- Findes der et land derude?

Ja, det skønneste land. Men
det tager to dage at flyve derover.

Brødrene fortalte, at der på vejen
over havet ikke var nogen ø.

Kun en lille klippe, hvor de kunne
hvile om natten i menneskeskikkelse.

Uden klippen ville de aldrig
komme over havet.

I morgen tidlig må vi tage tilbage.

Ellers bliver dagene for korte,
og når vi ikke den lille klippe.

- Så vil I styrte i havet og drukne?
- Ja.

- Vi kan ikke forlade dig.
- Har du mod på at følge med os?

Ja.

Hele natten flettede de et net
af smidig pilebark og seje siv.

Og det blev stort og stærkt.

(svanekald)

Den hele dag fløj de af sted
som en susende pil.

Dog lidt langsommere end ellers.
Nu havde de søsteren at bære.

(torden )

Der trak et ondt vejr op.

Aftenen nærmede sig,
og klippen var endnu ikke at øjne.

Snart ville svanerne blive
til mennesker og styrte i havet.

( angstskrig)

Nu var solen halvt nede.

Da øjnede hun klippen under sig.

Netop som solen var ved at forsvinde,
rørte hendes fod den faste grund.

(storm og regn )

I dagningen var luften ren og stille.

Så snart solen steg,
fløj svanerne med Elisa bort fra øen.

Da så Elisa foran sig, svømmende
i luften, et forunderligt bjergland.

Hun spurgte,
om det var landet, hun skulle til.

Men svanerne rystede med hovedet, -

- thi derind turde de
intet menneske bringe.

Og nu så hun det virkelige land,
hun skulle til.

Der rejste sig de dejlige blå bjerge
med cederskove, byer og slotte.

- Sov godt, Elisa.
- Kom, jeg viser dig vores hule.

- Hvad var det for et slot, vi så?
- Det var Fatamorganas skyslot.

- Hvem er Fatamorgana?
- Man siger, hun er en god fe.

- Måske kan hun hjælpe os.
- Hvordan skulle hun dog det?

- Har I mødt hende?
- Ingen mennesker kan besøge hende.

Hun borjo også i skyerne.
Godnat.

Godnat. Sov godt.

Lad mig frelse mine brødre.

Lad mig frelse mine brødre.

Dine brødre kan frelses ...

Men har du mod og udholdenhed?

Ser du denne brændenælde?

Der vokser mange
rundt om hulen, hvor du sover.

Kun de, og de, som skyder frem
på kirkegårde, kan bruges.

Knus nælderne med dine hænder,
så får du hør.

Med den skal du sno og binde elleve
panserskjorter med lange ærmer.

Kast dem
over de elleve vilde svaner.

Så er trolddommen løst.

Men husk vel på,
at til dit arbejde er fuldendt, -

- må du ikke tale.

Dlt første ord går som en dolk
gennem dine brødres hjerte.

Deres liv afhænger af,
om du kan tie.

Deres liv afhænger af,
om du kan tie.

Mærk dig alt dette.

(svanekald)

Med de fine hænder greb hun
ned i de hæslige nælder.

De var som ild. Store vabler
brændte de på hendes hænder.

Men gerne ville hun lide det,
kunne hun frelse de kære brødre.

Elisa!

Elisa? Hvad laver du?

- Hvorfor siger du ikke noget?
- Måske er hun forhekset.

De troede, det var en ny trolddom
af den onde stedmor.

Men da de så hendes hænder,
begreb de, hvad hun gjorde for dem.

Kom.

(jagthorn )

(hundeglam og hestetramp)

(hunden knurrer)

Vent her.

Det var landets unge konge,
der var på jagt i skoven.

Du skal ikke være bange.
Kom kun frem.

Hvordan er du kommet her?

Aldrig havde han set
en skønnere pige.

Kan du ikke tale?

Følg med mig.
Her kan du ikke blive.

Kongen sagde: ''Jeg vil kun din lykke.
En gang skal du takke mig derfor.''

Elisa førtes til kongestaden
og ind på slottet med marmorsale, -

- hvor vægge og loft
prangede med malerier.

Men hun havde ikke øje derfor.

Viljeløst lod hun sig iføre kongelige
klæder, fik perler i håret -

- og lod fine handsker
trække over de forbrændte fingre.

(døren åbnes)

- Deres højærværdighed.
- Deres majestæt.

Denne unge kvinde skal være
min brud, og jeres dronning.

Lad kirkeklokkerne ringe.
Brylluppet skal stå i morgen.

Deres majestæt?

Deres majestæt må ikke have
for travlt. I bør tænke jer om.

Ingen ved jo,
hvem denne navnløse skovpige er.

Hun kan være en heks, -

- der har forblændet os
og bedåret Jeres hjerte.

Umuligt.
Ganske vist er hun stum, -

- men i hendes blik
bor ingen ondskab.

Ingen synlig ondskab ...
deres majestæt.

Det bliver, som jeg har sagt.

Og I skal selv
krone hende til min dronning.

Kongen tog hende med
og åbnede et lille kammer.

Her var pyntet med kostelige grønne
tæpper og lignede ganske hulen.

Her kan du drømme dig tilbage
til hulen i skoven.

På gulvet lå den hør,
hun havde spundet af nælderne.

''Her er arbejdet, som dér
beskæftigede dig,'' sagde kongen.

Han trykkede hende til sit hjerte -

-og lod kirkeklokkerne
forkynde bryllupsfest.

(kirkeklokker)

Hvad er det dog, der plager dig?

Kunne du dog bare vise mig,
hvordan jeg kan hjælpe dig.

Jeg vil gøre alt for,
at du skal være lykkelig.

Elisa ville ønske, hun kunne
betro sig til ham om sin lidelse -

-og fortælle om sine brødre.
Men stum måtte hun være, -

- stum måtte hun fuldføre sit værk.

Du kan godt lide roser?

Jeg elsker, når du smiler.

Nu blev du jo trist igen.
Hvad er det, der plager dig?

Med hele sit hjerte
blev hun ham dag for dag mere god.

At hun turde blot betro sig til ham.

Kun de brændenælder, som skyder
frem på kirkegården, kan bruges.

Min hustru plages af en sorg.

Hun plages ikke af nogen sorg.
Hun udnytter Jeres gode hjerte.

Det er dronningen, De taler om.

- Og jeg elsker hende.
- Ja.

(hundehyl)

Det gør det blot sværere for mig
at sige det her.

Men jeg er nødt til.

I nat da jeg ikke kunne sove,
hørte jeg larm fra kirkegården.

Jeg så ud ad mit vindue.
Og der midt i natten ...

... mellem gravene
samlede hun hekseurter.

(knirkelyde)

Jeres hustru ...
alene sammen med lamierne.

Ligæderne.

- Det kan jeg ikke tro.
- Jeg beklager.

(skrig og hvæsen )

- Det er sandt. Jeg så hende.
- Det har ikke været hende.

- De har set forkert.
- Jeg så hende. Jeg sværger.

Hun er en heks!

Var Jeres mund.

Så spørg hende,
hvor hun var i nat. I får intet svar.

Hendes øjne lyver.

(fuglekvidder)

Der er noget, jeg må spørge dig om.

Se på mig.

( uret tikker)

Hver nat listede hun sig fra hans
side og gik ind i det lille kammer, -

- og hver gang
fulgte han sagte efter.

Hans mine blev mere og mere mørk.
Det ængstede hende.

Og hvad led hun ikke
i slt hjerte for brødrene.

Snart var arbejdet til ende.
Kun én panserskjorte manglede.

Men hør havde hun ikke mere,
og ikke en eneste nælde.

Én sidste gang måtte hun
på kirkegården og plukke nogle.

(klokkeslag)

Vi må gribe ind. Endnu i aften.

Folket må dømme hende.

''Folket må dømme hende,'' sagde han.

Og folket dømte.

''Hun skal brændes i de røde luer!''

Panserskjorterne, hun havde strikket,
skulle være dyne og tæpper.

Men intet kærere
kunne de skænke hende.

(svanekald)

(fodtrin )

Hans majestæt
har betroet mig at være hos dig -

- i den sidste nat.

Jeg kan ikke redde dig fra bålet.

Men hvis du angrer dine synder, -

- kan jeg gå i forbøn for dig
over for Herren -

- og måske redde din sjæl.

Angrer du dine synder?

Du angrer intet?

Du angrer intet?

Så skal du for evigt
brænde op i helvedes flammer!

Døden på bålet bliver intet
mod det, der venter dig!

Ud på gader og stræder
strømmede det hele folk.

De ville se heksen blive brændt.

På bålet!

Selv på vejen til sin død
slap hun ikke det begyndte arbejde.

Brænd hende! Brænd hende!

Pøblen forhånede hende.
''Se til heksen, hvor hun mumler.''

''Ikke en salmebog har hun i hånden,
nej, sit lede kogleri.''

''Riv det fra hende,
i tusind stykker.''

(svanekald)

( englekor)

''Det er et tegn fra himlen. Hun er
vist uskyldig,'' hviskede mange.

Og der stod elleve dejlige prinser.

Men den yngste havde en svanevinge
i stedet for sin ene arm, -

- thi der manglede
et ærme i hans panserskjorte.

Elisa!

Nu tør jeg tale.

Jeg er uskyldig.

Elisa!

Elisa ...

Elisa.

Og alle kirkeklokker
ringede af sig selv, -

- og fuglene kom i store flokke.

Det blev et bryllupstog
tilbage til slottet, -

-som endnu ingen konge
havde set det.

DE VILDE SVANER

Tekstning :
SDI Media Denmark