All language subtitles for The.Statement.2003.1080p.AMZN.WEB-DL.H264.DDP5.1.SNAKE.dan

Da Frankrig faldt i 1940, dannedes
Vichy-regeringen under Petain.

I 1943 dannede Vichy-regeringen
en milit�rstyrke, Milice, -

- som f�rte de nazistiske bes�tteres
ordrer ud i livet.

Flere af disse m�nd blev efter
krigen d�mt som krigsforbrydere.

Nogle f� undslap. Enkelte
opn�ede magtfulde embeder.

DOMBEY I FRANKRIG
JUNI 1944

Luk op!

Ud! Ud!

De andre!

Brossard!

Jeg skal have fat i syv j�der.

- Syv j�der?
- Ja. Af sted.

Du der. Op!

Rejs ham op!

Og ham der. Op!
Du der. Rejs dig!

F� ham op at st�.

Stil jer op p� r�kke ved muren.

Smid bukserne! Tr�k bukserne ned!

- Frem med pikkene!
- Ned med bukserne.

Tag h�nderne ned.

Ladegreb!

L�g an!

Vi er parat,
herr Obersturmbahnf�hrer.

Giv ild!

DENNE MAND HEDDER
PIERRE BROSSARD.

HAN ER BLEVET HENRETTET, -

- FORDl HAN SAMARBEJDEDE
MED NAZISTERNE.

OG FOR FLERE DRAB

PROVENCE I FRANKRIG
APRIL 1992

- Rart at se Dem igen.
- Goddag. En �l, tak.

Mange tak.

- Godmorgen.
- Hvordan st�r det til?

Farvel igen.

- Har I en telefon?
- Derovre.

Tak.

Jeg er i Castillon. Brevet er kommet.
Og det er han vist ogs�.

- S� du, hvem det er adresseret til?
- Pouliou. Det navn du opgav.

- Har han modtaget det?
- Ikke endnu.

Men han ligner manden p� billedet.

Vent. �jeblik.

Der er brev til Dem.

Det er ham!

Tak.

Undskyld,
men min bil er brudt sammen.

Kunne jeg f� et lift?

Denne mand hedder Brossard.

K�re Herre.

Tilgiv mig.

Tilgiv mig.

Tilgiv mig...

JUSTITSMINISTERIET
I PARIS

Dommer Livi.

- Oberst Roux.
- Mange tak, Xavier.

- G�r De altid i uniform?
- Kun n�r jeg vil g�re indtryk.

Jeg er imponeret. Sid ned.

- Ved De, hvorfor De er indkaldt?
- Kun det, jeg har f�et at vide.

De stoler ikke p� politiet, fordi de
samarbejdede med Vichy-styret.

Fordi de begyndte at anholde j�der,
l�nge f�r nazisterne bad om det.

- Og den slags.
- Ja, den slags.

Jeg har det overordnede ansvar
for denne efterforskning.

Og jeg skal bare adlyde ordrer.

- Stemmer det ikke?
- Jo, hr. oberst.

Lad os spise frokost sammen.

- Jeg vil gerne vide mere om Dem.
- Hvad er der at sige? Jeg er soldat.

- Er De katolik?
- Frafalden.

- Gift?
- Nej.

- Og De?
- Har v�ret.

- Min mor var katolik, min far j�de.
- Og hvad er De s�?

Agnostiker.

Tak. Lad mig.

I 1945 blev Pierre Brossard anholdt
af politiet i Paris.

Han blev d�mt til d�den
for samarbejde med fjenden.

- Men han slap v�k. Hvordan?
- Det er vel sv�rt at sige nu.

Nej, de lod ham slippe fri.
Og s� d�kkede de over det.

De d�kker alle sammen over det.

Jeg blev kun udpeget p� grund af
den nye krigsforbryderlov.

De har vel h�rt, at en j�disk gruppe
er ude efter Brossard?

Nogen har aflyttet politiradioen.
Vi har holdt �je med dem.

En j�disk kommandogruppe
vil likvidere Brossard.

- Hvorfor har man ikke n�vnt det?
- Jeg fort�ller Dem det nu.

De n�vnte et kloster.
St. Cros ved Castillon.

Jeg bad det lokale politi se p� det,
men de fandt intet mist�nkeligt.

Intet mist�nkeligt? Brossard
er morder, men har f�et amnesti.

- Hvordan?
- Takket v�re kirken.

Tak.

Kirken har nok hjulpet til,
men der st�r andre kr�fter bag.

En, der sidder h�jere op.
En agtv�rdig og anset person.

- En, der er gammel nu.
- Og?

Og den gamle mand har en fortid,
han vil skjule.

En nulevende person var ansvarlig for
at sende franske j�der i d�den.

Efter krigen
blev han atter ansat i staten.

- Og han sidder nu p� h�jeste plan.
- Hvem er han?

N�r vi f�r fat i Brossard,
f�r vi ogs� fat i den gamle mand.

Hvem er kvinden der?

- En bekendt.
- Hun har siddet og stirret p� Dem.

Det er f�rste gang,
hun ser mig i uniform.

Jeg har et m�de kl. 15.
De kan betale regningen.

- Michael.
- Tredje sal.

Giv ham domsudskriftet.

Det her skal findes p� liget.

Glem alt om denne adresse
og dette m�de. Omtal det aldrig.

Forst�et.

Det g�lder en retf�rdig sag.

Monsieur Pierre.
Jeg har en aftale.

Hold s� k�ft!

Hr. kommiss�r.

- Har De f�et Deres konvolut?
- Ja tak.

- Hvad vil De s� her?
- Jeg blev forfulgt i dag.

En mand ville sl� mig ihjel.
Jeg blev n�dt til at forsvare mig.

- Jeg sk�d ham.
- Sk�d De ham?

Ja, men jeg satte ham ind i hans bil.
Den ligger i bunden af en slugt.

Jeg fandt disse papirer.

Det ser �gte ud.
Jeg skal nok f� det unders�gt.

Jeg s� ham uden for baren i g�r.
De synes at vide alt om mig.

- Hvem er de?
- Jeg ved det ikke.

Jeg ved det ikke.

M�ske j�diske aktivister.
Eller sl�gtninge til ofrene.

- Jeg ser p� sagen.
- Hvor kunne de vide det fra?

End ikke mine venner i kirken vidste,
at der l� et brev fra Dem i baren.

- De bor i klostret St. Cros, ikke?
- Jo.

- Ved abbeden noget om det her?
- Nej.

Godt. Lad v�re med at sige noget.

- Javel, hr. kommiss�r.
- Hold op med at kalde mig det.

Jeg er pensioneret.
Jeg dyrker vin nu.

Hvor vil De s� tage hen?

Aix. Til prioriet St. Christopher.
Skt. Christopher er min skytshelgen.

- Venter man dem?
- Nej, men jeg er altid velkommen.

- Prioren er en ven af Chevaliers.
- Skriv adressen ned.

De og Deres Chevaliers.

Tag Dem i agt.
Deres venner bliver f�rre og f�rre.

Det ved jeg godt.

- Kaffe, Henri?
- Om lidt. Vores g�st g�r nu.

Det var selvforsvar.
Jeg havde jo intet andet valg.

Nu har jeg det.
Jeg skrifter i morgen.

Ja. Ja, det g�r jeg.

Jeg taler med fader Le Moyne.

Skt. Christopher...

De s� mig. De vidste det.

Men kan de udpege mig?
Kan nogen sige: "Det er Brossard"?

Se p� mig!
F� ham op at st�!

"Han sendte os i d�den."

Jeg f�r et hjerteanfald...

Skt. Christopher,
g� i forb�n for mig.

Ingen panik.

Ingen panik.

Ja, ja!

Manden i fjerde r�kke til venstre
er Maurice Livi.

- Er det en sl�gtning?
- Livi er et meget almindeligt navn.

Hvis ikke sandheden kommer frem,
f�r de d�de ingen hvile.

Og det g�r De heller ikke.

Har De h�rt om
Chevaliers de Sainte Marie?

- Ja, jeg er st�dt p� navnet.
- Hvor?

Monsignor Maurice Le Moyne.
Han er �benbart en Chevalier.

Han bor p� et hjem
for pensionerede pr�ster i Caunes.

T�nk, at kardinalen i Lyon
har givet os alle de papirer.

Kirken s�ttes jo i et d�rligt lys.
Kom ind.

Tak.

Vi har opsnappet en ny melding.

De sender en endnu mand ud
for at sl� Brossard ihjel. Godt.

- Godt?
- F�rste fors�g m� have sl�et fejl.

- Har Deres folk sporet kilden?
- Nej, men gruppen overv�ger ham.

- Nogen l�kker oplysninger.
- St�r der, hvor han er?

P� vej ud til Brossards skjulested.

Tiden er knap.
Jeg taler med en ven, som er jesuit.

Jeg afl�gger bes�g
hos en pensioneret pr�st i Caunes.

KIRKEN ST-JACQUES I CAUNES

- Pierre?
- Ja, fader.

- Hvad vil du her?
- Jeg er kommet for at skrifte.

- Hvad er der sket?
- Jeg har sl�et en mand ihjel.

- Hvem?
- En j�de.

Han kom for at sl� mig ihjel.

Jeg havde intet andet valg.
Det var selvforsvar.

Det sv�rger jeg p�.

- Hvorfra ved du, at han var j�de?
- Jeg har beviser.

Der er en domsudskrift.

De vil sl� mig ihjel
for den h�ndelse i Dombey.

Stille, Pierre.

- G� til pressen med dine beviser.
- Nej, nej.

Vis folk, at j�derne forf�lger dig.
Tiden er inde til at tr�de frem.

- Meld dig selv.
- Jeg vil ikke sp�rres inde!

Giv mig syndsforladelse.
Kun Guds tilgivelse betyder noget.

Gud tilgiver dig.

Jeg ved,
at du virkelig er angergiven.

Jeg sk�nker dig syndsforladelse.

Jeg tilgiver dig.

I Faderens, S�nnens
og Hellig�ndens navn.

Amen.

Tak, fader.

- Tak.
- En oberst Roux vil tale med mig.

- Det m� have noget med dig at g�re.
- Ja. De er jo alle vegne.

- Jeg rejser bort. Bed for mig.
- Hvor vil du tage hen, Pierre?

Bed til at vi m�des igen...

...i denne verden.

Annemarie!

- Patrice.
- Det er alt for l�nge siden.

- Du ser ud, som da vi studerede.
- Det er jo snart 150 �r siden!

Du kunne jo ogs� v�re
blevet strammet op bag g�llerne.

- Du har heller ikke forandret dig.
- Hvor er jeg glad for at se dig.

- Ved du, hvorfor jeg er her?
- Ja, det st�r jo i alle aviser.

- Pierre Brossard.
- Hvorfor kommer du til mig?

- Hj�lp mig.
- Hvordan?

Hvordan kan et menneske
leve p� flugt i mere end 40 �r?

Burde du ikke
dr�fte det med kardinalen i Lyon?

Sig nu noget, fader.

Jeg aner det ikke, min ven.

Hvem eller hvad
er Chevaliers de Sainte Marie?

Kirken.

Den er faktisk ikke
en monolitisk organisation.

Ganske vidst styrer paven kirken, -

- men dominikanerne, cistercienserne,
benediktinerne, jesuitterne -

- og mange andre ordner
har deres egne love og regler.

Og abbeder og abbedisser
r�der over deres egne klostre.

Kunne de beskytte en som Brossard
uden at sp�rge om tilladelse?

- Selvf�lgelig.
- Og Chevalier de Sainte Marie?

Der findes tusinder
af katolske foreninger og ordner.

- De er ikke alle opf�rt her.
- Hvor finder jeg medlemslister?

Det aner jeg ikke.
Men lad mig komme med et g�t.

- De er meget h�jreorienterede.
- N� da da.

- De mener, at paven er frafalden.
- Hvad er det, du skjuler?

Jeg troede, at du k�mpede
for retf�rdighed og det godes sag.

- Du talte altid om sandheden.
- S� er det nok!

Jeg er jesuiterpr�st
og leder af et teologisk bibliotek.

Skuffende.

Annemarie!

En munk d�de sidste �r
og efterlod sine papirer til os.

Det her l� mellem dem.

Han var tydeligvis Chevalier.

S�rg for at holde mig udenfor.

Gud velsigne dig.

Og lad der nu ikke g� 150 �r igen.

- V�rsgo, hr. oberst.
- Mange tak.

Monsignor.

Oberst Roux.
Og i fuld uniform.

- Det bliver vist en alvorlig snak.
- Ja, det er jeg bange for.

Jeg leder efterforskningen
i Pierre Brossard-sagen.

Ja, selvf�lgelig.

Og nu vil De tale med mig.

Det vil de alle sammen.

Hvorn�r har De sidst set Brossard?

For to timer siden.

De er lige g�et forbi hinanden.

Som s� mange andre unge m�nd
begik Brossard en slem fejltagelse.

Men jeg mener,
at han handlede i god tro.

Forst�r De det? I god tro.

S� selv om jeg kunne hj�lpe Dem,
ville jeg n�gte at g�re det.

- Vil De spille med?
- Ja, selvf�lgelig.

Denne mand er anklaget for
at have myrdet...

...syv j�der i Dombey.

Det er ikke bevist.

Og for at stj�le privat ejendom.

J�disk ejendom. Og det er bevist.

Det var ren rutine at inddrage
j�disk ejendom under Vichy-styret.

Brossard adl�d blot ordrer.

Nogle af de penge, som han inddrog,
fandt vej ned i hans egne lommer.

S�dan handler en soldat ikke.

- Flot kast.
- S�dan handler en tyv.

Han blev ben�det
af Republikkens pr�sident.

Denne nye anklage for
forbrydelser mod menneskeheden -

- er blot et nyt fors�g
p� at retsforf�lge ham.

- De er for ung til at huske...
- Er han p� flugt?

Ikke nu, fader.
Vi er midt i en samtale.

Er han ved at skrifte?
De skal nok f� syndsforladelse.

Monsignor giver altid syndsforladelse
til mennesker p� flugt.

- Det er snart spisetid, Leo.
- S� m� jeg hellere skynde mig.

N�r De f�r tid, kan De ogs�
give mig syndsforladelse.

Jeg er p� flugt.
Og min tid er knap.

Den stakkels mand er ikke rask.

- Men vi er alle lidt senile her.
- Ikke De, monsignor.

De sagde, at jeg var for ung
til at huske noget. Hvilket?

Modstandsbev�gelsen under krigen
blev ledet af kommunisterne.

De ville overgive landet
til Josef Stalin.

Og det modsatte Brossard sig.
Kommunisterne er antikrister.

Brossard er troende kristen.
Han har f�rt et pletfrit liv siden.

Pletfrit!

Fort�l mig
om Chevaliers de Sainte Marie.

Spisetid. Vi m� stoppe nu.

Er De Chevalier?

Er Brossard?

ROM I ITALIEN

- Hallo.
- Det er Maurice le Moyne.

Jeg skal tale med vores ven.

- Hvorfor?
- Jeg blev ops�gt af en oberst Roux.

- Han udspurgte mig om os.
- Om os?

Chevaliers.

Jas�. Hvad �nsker De?

Jeg t�nkte, at De m�ske
kunne hj�lpe ham ud af Frankrig.

Hvis vores ven bliver fanget,
s� bliver det hele afsl�ret.

Han er sigtet for
forbrydelser mod menneskeheden.

Det skal vi ikke indblandes i.

- Hallo.
- Det er Livi.

- T�nd for fjernsynet.
- Hva'?

T�nd for fjernsynet. Kanal 2.

Vi talte med inspekt�r Cholet,
som leder efterforskningen.

Vi betragter det som en forbrydelse.

Vejen f�rer op til klostret.
Han m� have v�ret p� vej derop.

- Var det en turist?
- Vi bj�rger bilen og liget i morgen.

Han er skudt tre gange.

To gange i brystet
og et n�deskud i nakken.

- Har De talt med abbeden?
- Ja. De ventede ingen g�ster.

- Hvor kommer han fra?
- Det er sv�rt at sige.

Vi har hverken fundet penge,
papirer eller ID-kort.

Intet.

N�, intet er m�ske s� meget sagt.

- Kan det v�re en plyndret turist?
- M�ske. Men morderen overs� noget.

Denne pistol med lydd�mper.
Registreringsnumret er filet v�k.

Det er nok ikke en almindelig turist.

- Hvor l�nge har han v�ret d�d?
- En uge. M�ske ti dage.

Hold mig l�bende informeret.

- Ring p� privatnummeret.
- Forst�et.

- Ja?
- Dommer Livi, hr. minister.

- Annemarie.
- Hr. minister.

Det er jo et privat m�de,
s� kald mig bare Armand.

Eller, som din far altid sagde,
onkel Armand.

Det foretr�kker jeg selv.

Du skal ikke v�re slesk,
men en smule respekt er altid godt.

Is�r over for en ven af familien.

Det virker meget mystisk.
Indkaldt til m�de med ministeren.

- Hvad drejer det sig om?
- Jeg er stolt af dig, Annemarie.

Du har klaret dig p� egen h�nd.

- Og du holder dig godt.
- Du indb�d mig vel ikke til sm�snak.

- Jeg er skam en travl kvinde.
- Ja, det ved jeg.

Jeg vil lyk�nske dig
med Brossard-sagen.

- Og hvad har du ellers p� sinde?
- Du har ikke forandret dig.

N�r jeg bes�gte jer, da du var lille,
sagde du altid: "Hvor er min gave?"

- Du har ret. Hvor er min gave?
- Er du stadig lige s� st�dig?

- Ja. Hvor er min gave?
- Du vil nok ikke bryde dig om den.

Den best�r af et godt r�d.

Brossard-sagen kan give
din karriere et skub opad.

Den nyder mediernes bev�genhed.
Og det er en retf�rdig sag.

- Det lover ikke godt.
- Jeg taler som en gammel ven.

Ikke som regeringsmedlem.

Jeg mener,
at man har rakt dig et giftb�ger.

Og det bedste man kan g�re,
n�r man f�r et giftb�ger...

...er at give det tilbage.

Hvabehar?

N�r lov og politik st�der sammen,
er det altid loven, der m� lide.

Hvad s� n�r retf�rdighed
og politik st�der sammen?

S� g�r det endnu v�rre.

H�r p� mig, Annemarie.

- Du bliver fanget i et net.
- Og hvem er edderkoppen?

Du bliver knust, Annemarie.
N�desl�st.

- Den risiko m� jeg l�be.
- Nu er du advaret.

- Advarer du mig?
- Ja.

Der er folk, som ikke �nsker,
at du skal finde Brossard.

Og hvem er s� de, onkel?

- Nu skal du h�re. Jeg f�r det...
- Udenfor.

Jeg f�r det foto
i alle landets aviser og i tv.

- Det er n�ppe klogt.
- Hvorfor?

S� vil han skjule sig endnu bedre.

- M�ske forlader han landet.
- Nej, det vil tvinge ham frem.

- Hvad med hans venner?
- Han skal bare f�re os til...

- Den gamle mand.
- Ja, netop.

Ministerens advarsel er bevis p�,
at han eksisterer.

De leger med Brossard.

De �nsker, at j�derne skyder ham.
Jeg g�r til pressen med det.

Jeg mener,
at du tr�ffer en forkert beslutning.

Han slipper fra dig.

Lad mig tale med presseafdelingen.

Godmorgen. Er abbeden her?

- Goddag, Pierre. Hvordan g�r det?
- Jeg skal ikke klage.

- Hvordan har De det, abbed?
- Jeg har det skam fint.

- Du har v�ret p� farten.
- Som s�dvanlig.

Jeg h�rte fra Dom Vladimir,
at du var i Castillon.

- Han spurgte, om jeg havde set dig.
- Hvorfor spurgte han dog om det?

Han bad mig advare dig.

Man har fundet et lig i slugten
neden for klostret.

- Hvad har det med mig at g�re?
- Det ved jeg ikke.

Dom Vladimir t�nkte...

- Han mente, der var en forbindelse.
- Til mig?

Han l�ser vist for mange krimier.

- Har du l�st avisen?
- Nej.

Det her er vores lokale avis.

Jeg har f�et en henvendelse
fra kardinalen i Lyon.

Han har givet os besked om,
at vi ikke m� hj�lpe dig.

Men min m�nedlige pension ...?

Jeg beklager.
Jeg kan end ikke tilbyde dig en seng.

Aldrig nogensinde mere.
Nu skal jeg f�lge dig ud.

Men min medicin...

Jeg skal have hjertemedicin.

Vi g�r forbi infirmeriet p� vej ud.

- Gud v�re med dig, Pierre.
- Tak.

En �l, tak.

Mange tak.

- Kommunens parkeringsplads.
- Det er to minutters gang herfra.

Bare k�r.

Det skal v�re i orden
inden i aften.

- Ja.
- Han slap v�k.

Fandens. Hvor er du?

- P� en bar.
- K�r tilbage til hotellet.

F� maden bragt op.

Jeg kontakter dig.

MARSEILLE I SYDFRANKRIG

- Jeg er for gammel til det her.
- Jeg er ogs� tr�t af det.

Vi skal g�re rent hurtigere,
s� han kan n�jes med 16 stuepiger.

- Det mener Yvette i hvert fald.
- Yvette er kommunist.

Vi m� hellere g�re, som han siger.
Ellers ans�tter han bare algeriere.

- N�, her skal jeg af.
- Farvel.

- Hov, du tabte noget.
- �h, du milde.

- Bobis b�f. Det var ikke godt.
- Farvel.

S� er jeg hjemme, Bobi.

- Mor er hjemme.
- Davs, Nicole.

- Hvor er Bobi?
- L�st ude i k�kkenet.

Dit m�gdyr.

Kom her. Mor er hjemme.
Og jeg har noget godt til dig.

Jeg har ogs� noget godt til dig.

Hvor har du dem fra?

Jeg vil ikke have dine penge.
Bare g� din vej.

- Hvordan fanden er du kommet ind?
- Jeg fik en n�gle lavet sidst.

- Giv mig den.
- Nej.

- S� f�r jeg udskiftet l�sen.
- Nej. Du er jo min kone.

I Guds �jne.

Jeg er kun din kone i Guds �jne,
n�r du vil opn� noget.

- M� Gud tilgive dig.
- Ja, men han tilgiver ikke dig.

Jeg kender dig ud og ind.
Du forr�der alt og alle.

- Hold s� din mund!
- Nej. Du vil ikke huske det, vel?

Men jeg husker det.

Jacques var kun 19, da han
gik ind i modstandsbev�gelsen.

Beder du ogs� for hans sj�l?

- Du forr�dte ham.
- De torterede mig.

Sludder. Du busede ud med det.

Kan du huske dit l�fte til mig?
"Jeg skal passe p� din lillebror."

- Det skal jeg love for, du gjorde.
- Jeg advarer dig, Nicole.

Jeg er ikke bange for dig
og dine pr�ster og din tro.

Min tro betyder meget for mig.
Du aner ikke, hvor h�rdt det er.

- Jeg kan ikke g� til messe mere.
- Fordi du afskyr sorte kirkeg�ngere.

Og du v�mmes ved,
at pr�sten ikke mumler p� latin.

Ja, venstreorienterede pr�ster.
Men du ejer jo ikke et gran tro.

Jeg skrifter skam.
Men dine skriftem�l er kun l�gne.

Det er det eneste, du bekender.

Nicole, min egen...

Lad os ikke sk�ndes.
Jeg bliver kun et par dage.

Der er ingen,
som aner, at jeg er her.

Dit billede har v�ret i avisen.

G� dog ud
og k�b os et godt m�ltid mad.

Og en god flaske vin.

G�r, som du f�r besked p�,
s� bliver du glad.

Jeg bliver aldrig glad,
s� l�nge du er i live.

Det var grimt sagt.

Bobi har holdt godt, ikke?

Hvad har Bobi med sagen at g�re?

Hvor gammel er han nu?
Hvorn�r var det, jeg gav dig ham?

- Er det 15-16 �r siden?
- Ja.

- Dit livs eneste gode gerning.
- Du �nskede dig kun en hund.

Du var s�dan en k�n pige.

"En lille hund til at holde mig
med selskab, n�r jeg er alene."

Det har jeg aldrig sagt.
Det er noget, du finder p�.

Da jeg havde givet dig hunden, -

- og vi blev enige om
at kalde den for Bobi...

...s� takkede du mig.

Kan du huske,
hvordan du takkede mig?

Du var s� lidenskabelig og k�rlig.

Hvorfor snakker du s�dan om Bobi?

Du er ude p� noget,
det kan jeg m�rke.

Nej, det er jo bare det, -

- at vi begge gerne ser,
at Bobi d�r af alderdom, ikke?

Du r�rer ham ikke.
H�rer du mig?

Det bestemmer du helt selv.

Bare g�r, som du f�r besked p�,
s� sker der ikke hunden noget.

Dommer Livi. Hr. oberst.

Sid ned.

M� jeg pr�sentere formanden
for kommissionen, professor Valentin.

Mange tak for det materiale,
De sendte os. Det var en stor hj�lp.

Mange tak.

Jeg har givet besked om,
at ingen m� give Brossard husly.

Aldrig mere.

- Mener De, at det bliver fulgt?
- Ja, det mener jeg.

Med al respekt,
s� tvivler vi alts� p� det.

- Hvorfor det?
- Fordi ingen ved, hvor han er.

S� enten skjuler han sig,
eller ogs� skjuler nogen ham.

Tillader De, Deres Eminence?

Vi ved alt
om episoden ved St. Cros.

Abbeden bekr�fter, at Brossard
boede der p� bemeldte tidspunkt, -

- men han ved intet om mordet
p� den j�diske... turist.

Hans Eminence spurgte abbeden,
om han vidste, hvor Brossard er.

- Det vidste han ikke.
- Tror De ham?

Ja, selvf�lgelig.

Han informerede Dom Andre
fra jesuiterskolen i Aix om forl�bet.

Dom Andre sagde, at Brossard kom,
men at man sendte ham bort.

- Hvorhen?
- Til et andet hus.

- Brossard har boet andre steder.
- Hvor?

Vi skal have navnene p� alle,
der har huset Brossard.

Navne og datoer.

Jeg har to ansvar her.

At sikre, at Kirken ikke fremst�r
som beskytter af krigsforbrydere.

Og at finde ud af, hvem der
gemmer ham, og stoppe det.

N�r jeg finder, at tiden er inde,
f�r De alle relevante oplysninger.

Det er desv�rre ikke godt nok,
Deres Eminence.

De f�r ikke andet.

Er De klar over, at det er strafbart
at d�kke over en forbrydelse?

S� m� De jo anholde mig.

Tak fordi De kom, hr. oberst.
Og tak til Dem, hr. professor.

Han tilh�rer den nye fl�j,
s� han m� tr�de varsomt.

Han blev vred over,
at jeg sendte Dem papirerne.

- De n�vnte nogle "andre huse".
- Lad os f� en liste over dem.

Tal med Dom Vladimir i St. Cros.
Han ved mere, end han vil ud med.

Hvad med
Chevaliers de Sainte Marie?

Ja, de s� mig.
De s� mit ansigt.

De s� mig.

Syv!

- V�gn op, Pierre.
- De s� mig. De s� mig.

- De s� mig.
- S�, s�.

Rolig.

- Ja.
- Det er Pierre.

Hvor er De?

Jeg m� vide,
hvor jeg kan finde Dem.

- De skal vel bruge penge, ikke?
- Jeg vil have et pas.

Men hvor skal jeg sende det hen?

Jeg har gode venner
i klostret ved Frejus.

Abbeden er Chevalier.

- G�r det galt, kontakter jeg Dem.
- Ja, g�r det.

- Ja?
- Det er mig. Vioneet.

- Han har kontaktet mig.
- Godt. Hvor er han nu?

- Det er jeg ikke helt sikker p�.
- Ikke sikker?

- Han tager ned til Frejus.
- Send pengene som s�dvanligt.

- Pochon ordner resten.
- Javel.

Sk�l for Frankrigs bedste fiskegryde.

Hun laver den kun �n gang om ugen,
s� der var I heldige.

- Tiden er knap.
- Man skal jo spise.

- Vi skal arbejde.
- Der er tid til begge dele.

Amerikanerne spiser p� farten.
Barbarisk!

N�, Pierre Brossard.
1. Hvem vil sl� ham ihjel?

- En j�disk gruppe. Nogle af ofrene.
- Det er muligt.

2. Hvis liget, vi fandt,
er en lejemorder, -

- og hvis Brossard sk�d ham,
hvorfor tog han s� penge og papirer?

- Det skulle vel ligne et r�veri.
- Det er en mulighed.

Men hvorfor efterlod han s�
pistolen og lydd�mperen?

Sikke en himmelsk duft!

- Hvor f�rer det her hen?
- Bilen.

Den var lejet af David Mannenbaum.
Han havde et canadisk k�rekort.

Man kunne tro, at han var i familie
med et af ofrene fra Dombey.

- Men...
- Men?

Han var slet ikke j�de.

- Hvordan ved De det?
- Han var ikke omsk�ret.

Jeg overv�rede ligsynet,
og jeg kan se, om man er omsk�ret.

Vi sendte hans fingeraftryk
til Paris.

Hverken det canadiske politi,
FBI eller Interpol har noget p� ham.

- Slet intet?
- Sikke dog en pragtfuld fisk.

- Ja?
- Har du noget at skrive med?

- Ja.
- Et kloster lige uden for Frejus.

Senere henter han penge
p� Bar Mathieu.

- P� Rue Obscure. Forst�et?
- Ja.

Han ankommer fra Aix i morgen.
Lej en ny bil, ellers ser han dig.

- Samme navn?
- Ja. Udskriftet skal findes p� ham.

- Det klarer jeg.
- Det sagde du ogs� sidste gang.

- Hvor lang tid tager hjemturen mon?
- Det kommer an p�, om vi stopper.

Jeg arbejder alene!

- Hvem var det?
- Aner det ikke.

Fandens!

Jeg begik en fejl.
Det m� du undskylde.

Det har gjort det sv�rere for os,
at jeg offentliggjorde fotoet.

Jeg er alt for impulsiv.

- Sikkert.
- Det er en af mine svage sider.

Jeg bliver altid s� ut�lmodig.

H�rer du overhovedet efter?

Ham Mannenbaum
m� have v�ret omkring de 40.

- Men der er intet p� ham.
- Og?

Det kan ikke passe, at der slet ikke
findes spor af en 40-�rig lejemorder.

- Hvor vil du hen med det?
- Jeg ved det ikke rigtigt.

M�ske er der slet ikke
nogen j�disk h�vngruppe.

�h Gud. Hvis jeg dog bare
kunne rejse langt, langt bort.

Hvis bare jeg havde penge nok,
s� kunne jeg leje s�dan en b�d.

Og s� bare forsvinde.

Jeg kunne sejle v�k til et sted,
hvor jeg aldrig har v�ret f�r.

Nej.
Kirken er mit eneste tilflugtssted.

Mit eneste skjulested.

Jeg m� bare holde ud.

Nu indser jeg,
hvor meget jeg savner dig.

Du er den eneste,
som holder af mig.

Og det er jeg dig taknemlig for.

I Guds �jne er vi to �t.

Nu og i al evighed.

K�rlig hilsen, Pierre.

Hellige Guds moder, beskyt mig.
Jeg vil g� til messe hver dag.

Jeg m� leve i din n�de
hver eneste dag.

Jeg er en gammel mand.

Min tid er knap.

V�k med dig!

Hvad kan jeg hj�lpe Dem med?

Vi efterforsker Brossard-sagen.
Han boede her i sidste m�ned.

- Hvem har fortalt Dem det?
- Det er fortroligt.

Det er klostrets anliggender ogs�.

Kom nu.

Deres ven Pierre Brossard er i fare.
Han risikerer at blive likvideret.

Forst�r De det?

- Hvem skulle likvidere ham?
- Den gruppe, som er ude efter ham.

En af dem l� d�d i slugten her.

- Tror De, Brossard slog ham ihjel?
- Ja.

Er Brossard medlem
af Chevaliers de Sainte Marie?

- Ja.
- Er De ogs� det?

Nej.

Hvilken rolle spiller
Chevaliers de Sainte Marie i det her?

- De hj�lper ham.
- �konomisk?

Hver gang han har bes�gt os, har han
modtaget et brev med 3000 franc.

- Har han ikke mere at leve af?
- Der er flere, som sender ham penge.

- Hvem?
- Det ved jeg ikke.

Hvor kan han finde husly nu?

Jeg kender kun et kloster,
hvor abbeden er Chevalier.

- Og hvor er s� det?
- St. Michel. N�r Frejus.

- Hr. oberst.
- Goddag.

- Det er det bedste, jeg kan tilbyde.
- Det er udm�rket.

- Der er toilet p� gangen.
- Ingen ved, vi er her, vel?

- Kun jeg.
- Godt. Sig ikke noget til nogen.

Vi skal bruge Deres bedste folk.
De f�r besked, n�r vi rykker ud.

- Hvad har De fundet ud af?
- Munkene holder morgenb�n kl. 6.

Vi skal v�re der ved daggry.

H�r, Brossard var tilbageholdt,
inden han flygtede efter krigen.

Kan De finde ud af,
hvem der havde sagen dengang?

- Jeg kan unders�ge det.
- Men diskret.

Jeg skal g�re mit bedste.
Godnat, hr. oberst.

N�, s� skal vi endelig sove sammen.

Ja, endelig.

- Er der et brev til mig?
- Nej.

Kardinalen har forbudt os
at yde dig husly.

Fjenden haler ind p� mig.
Jeg har virkelig brug for venner.

Du kan sove her
i gartnerboligen i nat.

Men i morgen m� du rejse videre.

- Tak for venligheden, fader Joseph.
- Gud velsigne dig, Pierre.

Fandens.

Det er politiet. Luk op.

- Hvem har ansvaret her?
- Jeg er abbed.

Vi har en ransagningskendelse.

- Vi s�ger Pierre Brossard.
- Er han her?

Min tavshedspligt
forbyder mig at svare Dem.

Den ransagningskendelse
er gyldig hjemmel.

Hold Dem fra munkenes fl�j.
Der har kvinder ingen adgang.

Hold Dem fra telefonen, fader.

Gennems�g omr�det.

Goddag, hr. Pierre.

Vi s� Deres foto i avisen.
De er i sikkerhed her hos os.

- Er der et brev til mig?
- Nej, posten er ikke kommet endnu.

- Hvad kan jeg byde p�?
- En �l, tak.

Jeg skal lige ringe, Max.
M� jeg l�ne en m�nt?

V�rsgo.

Det er mig. Jeg st�r i Frejus
og venter p� mit brev.

- Det er her ikke.
- Vi har sendt det.

- Det skal nok komme.
- Jeg m� smutte nu.

H�ren leder efter mig.

Fort�l mig, hvor du tager hen.

- Hvor er mit pas?
- Jeg arbejder p� sagen.

Vi skal nok betale dig.
S� slap af. Alt ordner sig.

- Ja, hvis det er sandt.
- Det er det. Det skal nok g�.

Jeg har ikke f�et morgenmad.
Kan jeg f� en skinkesandwich?

Ja, selvf�lgelig.

En skinkesandwich til Pierre.

Hvor er det rart
at se Dem igen, Pierre.

- Vil De ikke have pan bagnat?
- Jo, hvis det kunne lade sig g�re.

Selvf�lgelig.

Du, Max...

- Kan man smutte ud ad bagd�ren?
- Nej, s� ville folk jo snyde mig.

Max.
Stik mig en m�nt mere.

Jeg skal lige ringe igen.

Tak.

Du tisser jo ikke.
S� er det noget, der tager lang tid?

Jeg stod og talte i telefon,
og s� sk�d han sig ude p� toilettet.

Et styk pan bagnat.

Det er jo tydeligvis hans ting.

- Hans navn st�r jo p� det hele.
- Jeg ved ingenting.

Hvad er det for noget sludder?
Hold op med at beskytte ham.

Der er nyt fra Frejus. Om Brossard.
Det er vigtigt.

Tag det hele med.

Han var en slags stamkunde.

Pensionist. Han hed Pouliou.

- Han var n�rig.
- Vi br�d os ikke om ham.

- L� der et brev til ham hver gang?
- Ja.

- Altid fra Paris?
- Ja.

- Hvad med manden, han sk�d?
- Ham har vi aldrig set f�r.

Han kom ind, bestilte en �l
og gik direkte ud p� toilettet.

Vi fandt det her p� liget.
Vi har taget fingeraftryk fra det.

DOMSUDSKRIFT

- Velkommen og Gud velsigne dig.
- Tak, fordi du ville hente mig.

Det f�les som at vende hjem.

KLOSTRET DE ST-DONAT I NICE

Pierre!

Gud er god.

Du skal vide,
at vi beder for dig hver aften.

- Jeg havde intet valg.
- Selvf�lgelig ikke.

De tvinger mig til at sl� ihjel.
Men jeg vil jo ikke.

Jeg vil bare have syndsforladelse.

Jeg vil d� i en tilstand af n�de.

Jeg har omvendt mig fuldt ud.

- Jeg er s� bange. Jeg er helt alene.
- Du er ikke alene. Du er en af os.

Jeg elsker Frankrig.
Jeg elsker mit f�dreland.

Hvis du tvinges i eksil,
skal vi nok hj�lpe dig.

Jeg tilgiver dig i Faderens,
S�nnens og Hellig�ndens navn.

Amen.

Tak. Tak.

Han slap fra os.

For helvede da ogs�!
De fylder os med l�gn.

Mangel p� respekt. Fandens!

Undskyld.

Han har ingen penge.

Hvor kan han tage hen?

1944
�ret for massakren i Dombey.

Hvorfor har han beholdt det?

Kaptajn for Milicen.

Hvem er han?
Og hvor er han nu?

Edith Grossard skulle puste liv
i socialistpartiet.

Men nu bliver hun ofret
for at redde dets s�rgelige rester.

Pr�sident Mitterrand var presset
til at g�re noget -

- for at d�mme op
for partiets v�lgerflugt.

Inspekt�r Pochon er her.

- Jeg er bestemt ikke tilfreds.
- Lad mig forklare...

Hvad er der at forklare?

At De har sendt to amat�rer ud for
at l�se en relativt simpel opgave?

Brossard er snu.

Hvis oberst Roux finder ham f�rst,
sl�r de en handel af.

Brossard vil ikke t�ve med
at forr�de b�de mig og Dem, Pochon.

- Vi g�r, hvad vi kan.
- G�r mere. Det er l�bet fra Dem.

Kommiss�ren h�ber
at f� kontakt med ham i morgen.

Men hvis vi ikke ved, hvor han er,
s� g�r Roux det heller ikke.

Har De selv m�dt Brossard?

Jeg arbejdede med ham,
da De var politipr�fekt.

- Har De holdt kontakt med ham?
- Jeg talte med ham for fem �r siden.

- Ansigt til ansigt?
- Ja.

- S� han kender Dem?
- Ja.

S� stoler han p� Dem.

- Ja?
- Det er mig.

- Vi har Deres pas. Hvor vil De hen?
- Til Bolivia. Vatikanet kan hj�lpe.

Vi f�r ingen hj�lp fra Rom.

- Kan De huske inspekt�r Pochon?
- Ja, De har sendt ham et par gange.

Han arrangerer det hele.
De skal m�des med ham.

Han giver Dem passet
og Deres billetter.

Fort�l det ikke til nogen.

Hvor kan han f� fat i Dem?

Nice. 93...

88 24 97.

Han ringer, s� snart han er der.

Kom ind.

Det er til hende.

V�k hende.

Dommer Livi.

Her er De oplysninger, De bad om.

Det er manden,
der ledte sagen mod Brossard i 1945.

Vionnet. Kommiss�r Vionnet.
I dag dyrker han vin n�r Avignon.

- Der var ikke mere.
- Kan vi aflytte hans telefon?

Ikke uden ministerens godkendelse.

- Hent ham.
- Javel.

Vent nu lidt.
Vent nu lige lidt.

Jeg tror, jeg har fat i noget.

Koderne vedr�rer betalingerne, som
Brossard modtager i l�bet af �ret.

Vi ved,
at han bes�gte St. Cros i april.

Han blev afvist i St. Christoph.

Det tyder p�,
at de andre er vinterbes�g.

S� er der kun disse tre tilbage.

Og kun �n af dem er Chevalier.

Den n�ste er St. Donat.

St. Donat. Det er i Nice.

Det er derinde.

- Hallo. Det er Pierre.
- Ved De, hvem De taler med?

- Kan De huske mig?
- Ja, bestemt.

- Er der noget galt?
- Trappen tog bare pusten fra mig.

Tag det roligt. Alt ordner sig.

- Har De meget bagage?
- Nej, jeg efterlod det i Frejus.

Godt, det g�r det hele lettere.

- Har De noget at skrive med?
- Ja.

- Jeg er klar.
- Caf� Le Canotier.

Det er p� Rue Moustier. Tag en taxa.

Jeg k�rer Dem til et skjulested,
indtil alt er p� plads.

- Hvilket?
- Deres afrejse fra Frankrig.

- Til hvilket land?
- Jeg har Deres pas.

Fort�l Deres gejstlige venner,
at De rejser i nat. Ikke andet.

- Javel.
- Vi m�des p� cafeen kl. 22.

- Bare rolig. Vi s�rger for Dem.
- Caf� Canotier.

- Kl. 22, ikke sandt?
- Det stemmer.

Tak, elskede Skt. Christopher,
fordi du er g�et i forb�n for mig.

Af sted!

Vi er i stilling.

Skynd Dem.

Vi er der n�sten. F�lg med.

Forsigtig.

Kravl derover.
Vores pedel bor derovre.

Der er en bagudgang i bygningen.

- Den er ikke l�st. Kom.
- �jeblik.

Det skal nok g�.

Gud velsigne Dem.

Bagd�ren. Duk Dem. Hurtigt.

Tak. Jeg bliver her et stykke tid.

Hvor, Vionnet?

Hvor er han?

Hvis jeg...

Hvis jeg fort�ller jer det,
lover I mig s�, -

- at I fort�ller dommeren
og obersten, at jeg hjalp jer?

At I fik oplysningerne fra mig.

Hvor er han?

- Denne vej. Held og lykke.
- Bed for mig.

Hvad er klokken?

Den er 22.

Caf� Canotier.

I Nice.

I fort�ller dem da,
at jeg hjalp jer, ikke?

Tak.

Det er et Guds under,
at jeg slap v�k.

- Jeg s� dem nede p� gaden.
- Tag det roligt.

- Jeg k�rer Dem ud til skjulestedet.
- Tak.

Quebec i Canada.
Det var godt. De taler jo fransk.

Der ser De. Alt er i orden.
De skal skifte fly i Amsterdam.

De skal ikke bekymre Dem mere.

Min bil holder omme bagved.

Lad os komme af sted.

- F�r jeg stadig m�nedlige ydelser?
- Ja, det har vi jo aftalt.

M� Gud tilgive mig.

Hurtigt.

Denne mand
hedder Pierre Brossard.

Han er henrettet for drabene
p� syv j�der i juni 1944.

I 44 �r har den katolske kirke
holdt ham skjult for myndighederne.

Nu er hans ofre h�vnet.
Sagen er afsluttet.

- Onkel Armand.
- Annemarie.

- Det her er til dig.
- Jeg har allerede et, tak.

Men det her er forgiftet.
Nu f�r du det tilbage.

F�ler De Dem sikker nu,
hvor Brossard er d�d?

Jeg aner ikke, hvad De taler om.

Deres gode ven Pochon siger ellers,
at De kendte ham.

D. 29. juni 1944 blev syv j�der
henrettet i Pillieux-la-Pape.

Denne film er tilegnet dem
og de 77.000 andre j�der, -

- som omkom under Vichy-styret.