All language subtitles for Babylon Berlin (2017) - S01E05 - Episode 5 (1080p BluRay x265 Ghost)

Tidligere:

Vi har pligt til at danne bolværk
mod anarkiet.

- De skød dem bare ned.
- Det var der ingen, der så.

Tilsløringen er allerede i gang.

- Kan du ikke genkende mig?
- Greta?

- Formentlig en påkørsel.
- Det ligner nu ikke en ulykke.

Han var ingen hård negl.

- Hvad ved Behnke om Kardakov?
- Han er angiveligt på turné.

De er alle blevet slået ihjel
på grund af dig.

Og den tidligere lejer?

Kardakovs elskerinde bor
i Meraner Straße 7.

- Jeg skal mødes med ham.
- Den sovjetiske ambassade, tak.

Hænderne op. Det er politiet.

Leni. Leni?
Leni, se lige. Se lige.

Bang.

Tag den fra ham.

Han er jo en stor dreng.
Han ved, hvordan den virker. Ikke?

- Hans, giv din far pistolen. Lige nu.
- Nej.

Kom, giv mig den.

- Giv mig den nu.
- Nej!

Svetlana!
Hvor er du, Sveta?

Skynd dig.

Sveta, hvor er du? Vi må væk herfra.
Hvad er det for en maskerade?

- Hvad foregår der?
- De er på vej op efter os.

Kom nu, Sveta.
De skyder os lige på stedet.

Ikke os. Dig.

Dit svin!

Det svin har lige
skåret min hånd op!

Sveta ...

Færdigt arbejde.

Her med den! Giv mig den.

- Slip så! Giv mig den!
- Lad være!

- Giv mig den!
- Så forsvind med dig.

Greta!

- Godmorgen.
- Hvor blev du af i går?

Jeg troede ikke,
du ville komme tilbage.

Har du sovet?

Så kom.

- Berta, hvor er Enken?
- Nedenunder.

- Må jeg forstyrre?
- Det er gjort.

- Det er Greta.
- Og?

Med de bedste anbefalinger.

Jeg er interesseret.
Men hun skal lige vaske sig.

- Bruserne i Paladset virker ikke.
- Men stemmebåndene duer stadig?

- Goddag, nådige frue.
- Kun Vorherre er nådig.

Du er sikkert smuk,
men det er svært at få øje på.

- Må vi låne noget fra garderoben?
- Det gør du jo alligevel.

- Imponér mig, børn.
- Det skal vi nok.

Du beholder tre mark per besøg.
I morgen kan du få et rigtigt værelse.

Og kjolerne må du også godt låne.
De skal bare afleveres tilbage.

De skal godt nok vaskes,
men så er der også frit slag.

Greta?

Jeg kan ikke.

- Du er jo så smuk, Greta.
- Men jeg kan ikke.

Hvorfor ikke? Det er ikke så slemt.
Du kan selv vælge fyrene.

Hvis du ikke kan lide en fyr,
afviser du ham. Sådan kører det her.

- Er der betændelse i?
- Lidt.

Bare rolig, vi finder noget til dig.

Ja.

Kom her.

Det skal nok gå.
Min søde Greta.

"Lignose".

- Stefan? Hvad laver du her?
- Jeg arbejder her.

Jeg leder lige efter en sagsmappe.

- Men det er jo Wolters skrivebord.
- Ja, og jeg er hans assistent.

Hvad laver du her?

Jeg ... Jeg skal aflevere noget,
men kun personligt.

- Hvor er han?
- Wolter? Et sted i huset.

- Godt, så kommer jeg igen senere.
- Det er i orden.

Har vi stadig en aftale på søndag?
Kl. 11? Vi skulle åbne badesæsonen.

- I roklubben.
- Nå ... Ja, selvfølgelig.

- Ved indgangen. Så får jeg dig ind.
- Dejligt.

Jeg har virkelig prøvet alt.
Det er så godt, som det bliver.

Jeg ville spørge på kopianstalten.
Der gemmer man negativerne.

Se nede til højre ved perforeringen:
Det er billigt materiale.

Positivet. Den strimmel, De fandt,
som filmen blev fremkaldt på.

Filmmaterialet er importeret
fra Jugoslavien. Fra Zagreb.

- Jeg har forhørt mig rundt omkring.
- Sig frem.

Den eneste kopianstalt,
der bruger Rodacor, er Geyer.

- Hvor er det henne?
- I Neukölln. Ret stort sted.

- Er det til nogen hjælp?
- Ja. Mange tak for indsatsen.

Yucatan.

Stil mig igennem til Köln. 1308. Tak.

- Rath.
- Helga, det er mig.

- Kan du tale?
- Ja, selvfølgelig. Er der sket noget?

Jeg ville bare give lyd fra mig.
Jeg har haft en mærkelig drøm.

Om Anno ...
Eller om hans trakehner.

Yucatan?

- Gereon?
- Ja.

- Jeg savner dig sådan.
- Så kom herover.

Kom til Berlin.

- Det er jo ikke så ligetil.
- Her kerer ingen sig om os.

- Hvad mener du med det?
- Jeg mener ...

Det ville være dejligt
at have dig her.

Du og jeg og to øl i Tiergarten.

Dans på Resi om aftenen
og morgenmad ved Krumme Lanke.

- Alle skal én gang til Berlin.
- Alle skal én gang til Berlin.

Det ville være dejligt.
Men det er ikke så ligetil.

Du har ret.
Det var en fjollet idé.

Jeg er nødt til at lægge på nu.

Har du set det her?

Mordere! Mordere! Mordere!

200 DØDE?

Og det er det,
der skete i Oranienstraße.

Den officielle version.
Vedrørende de to kvinder.

"... blev beskudt fra flere sider.
Flere kommunister havde åbnet ild."

- Er det dit alvor?
- En hånd vasker den anden.

Vil du tage, må du også give.

De høje herrer er under kæmpe pres.

Dr. Völcker! Dr. Völcker!

Kammerater!
Arbejdere blev skudt ned som hunde!

Du kan også omformulere det.
Jeg er ikke så god til ord.

Åh gud, hende igen.

Jeg selv har været vidne til et forsøg
på at gøre vores folk ansvarlige -

- for et drab begået af politiet
på to uskyldige kvinder.

Og politidirektøren beder befolkningen
om "at slå koldt vand i blodet."

I den nuværende situation er det
den mest upassende af alle deviser.

For vores kammeraters blod siver
lige nu ned i asfalten i vores gader -

- udgydt af de her mordere i uniform!

Vi må øjeblikkeligt have sat
en stopper for den her agitation.

Arbejderblod flyder i Berlin!

Ikke noget koldt vand i vores blod.
Vores blod er i kog, hr. Zörgiebel!

- Jeg får pladsen ryddet.
- Karl ...

Vi må handle med omtanke,
ellers eskalerer situationen derude.

Skal vi lade dem iscenesætte
stormen på Bastillen?

Vi er ikke Bastillen.

- Overborgmester Böss.
- Mine herrer ...

- De er jo helt balstyriske derude.
- Tag plads, hr. overborgmester.

Hvad agter De at gøre?
Hele byen er i oprør.

Vi har truffet flere foranstaltninger.
Senest i aften har vi fuld kontrol.

- Hvilke foranstaltninger?
- Udgangsforbud i de berørte områder.

Lukkede vinduer ud mod gaden.
Ingen våbenbesiddelse.

Overtrædelser kan føre til,
at vores indsatsstyrker åbner ild.

- Det er ikke særlig ...
- Ikke særlig hvad?

Vores eget partiorgan
taler om op mod 200 døde.

Det er fejlinformationer.
Hospitalerne melder om langt færre.

Og hvad med det her?
"Henrettet ved politikugler."

Det er de to kvinder fra Kreuzberg.
De er allerede martyrer.

Hvordan vil De forklare det? Nødværge?

Vores vidner fra sædelighedspolitiet
skriver en opklarende rapport.

- Måske kan vi vende stemningen.
- Hvordan?

Alt er som bekendt et spørgsmål
om udlægning. Ingen skriver:

"Demonstranterne var bevæbnede."
Eller: "Vi, politiet, blev angrebet."

Det kræver jo beviser.
En såret politimand.

- Noget entydigt.
- Ja.

Netop.

Arbejderblod flyder i Berlin!
Arbejderblod flyder i Berlin!

De skal ud den her vej,
hr. kriminalassistent.

Vold er fødselshjælper
for ethvert nyt samfund.

Mordere! Mordere!

Det lærer Marx os.

Og det er voldelige tider, kammerater!

For hver af vores
dræbte kammerater ...

- Kan man blive medlem her?
- Ja da. Skriv dig op her, kammerat.

... skulle en repræsentant
for undertrykkersystemet likvideres!

Det er det eneste sprog,
de mennesker forstår.

Mordere! Mordere! Mordere!

Godt, indkald til pressekonference.

Udmærket. Ja.

- De er smuttet. Begge to.
- Hvornår forventer De dem tilbage?

- Behøver jeg at fortælle Dem det?
- De kan også komme med på stationen.

Jeg aner ikke, hvornår de kommer.
Det varierer. De er jo kunstnere.

- Har De en nøgle til lejligheden?
- Nej, ikke lige nu. Den har han.

Kardakov? Hvornår var han her sidst?

- I går aftes.
- Hvad?

Ja. Han havde glemt sin nøgle.
Og min har han ikke afleveret tilbage.

- Måske er han deroppe?
- Jeg troede, at De havde ringet på.

- Jeg går lige op og banker på.
- Ja, ja. Jeg venter.

Anden sal?

Frøken kriminalassistent?

- Pyt. Tak. På gensyn.
- Ja, på gensyn.

Er der nogen?

Hallo?

- Til Holländer.
- Ja, hr. Tretsjkov.

Det er hende.

Goddag, lille frøken.
Har vi et legitimationskort med?

Ingen Johann König her.
Har De et firmanavn?

- König Filmproduktion.
- König Filmproduktion ...

- Ingenting.
- Slet ingenting?

Hvad med Krajewski?
Krajewski, Franz.

- Ja, her. Er De hr. Krajewski?
- Nej, hans stedfortræder.

Men afhentning af materialer
er forbeholdt denne herre.

Hvem er den teknisk ansvarlige?

Film 701, Sternberg,
fru Dietrich 195, optagelse tre.

De kan ikke bare ...

Beklager, hr. Meyer,
jeg prøvede at stoppe ham ...

- Hvad foregår der, Meyer?
- Undskyld, hr. instruktør.

Skulle det være klaverspil?

Skal jeg synge til det møg?
Måske i badekarret, men ikke her.

- Hvem er den dame?
- Det er ...

- Dietrich.
- Dietrich?

Marlene Dietrich, tåbe.

- Hvad vil De?
- Jeg er fra sædelighedspolitiet.

Tale med Dem.
Her eller på politigården.

Kan vi fortsætte, Meyer?
Jeg har ikke hele dagen.

For pokker!

Stil mig igennem til Köln. 1308.

- Ja?
- Det er mig.

Der blev altid kun lavet
én kopi af Königs film.

- Er det sikkert?
- Ja.

- Og negativet?
- Negativerne tog buddet altid med.

- Kan vi få fat i buddet?
- Ja.

Du ved, jeg har garanteret
at løse problemet inden valget.

- Det er jeg klar over, far.
- Godt, hold mig underrettet.

- Krajewski?
- Han har ikke været her endnu.

Til Wedding! Alle om bord!

- Jeg har intet nyt.
- Men det har jeg.

- Jeg har været på kopianstalten.
- Til Wedding! Dørene lukkes!

De der! Væk fra døren!

Han er strisser!

- En strisser, kammerater! Morder!
- Forræder af arbejderklassen! Skrid!

- I skal ned med nakken!
- Politisvin!

Det her ...

Og det her. Og meget mere.

- Hvad skal jeg gøre?
- Ikke noget. Absolut intet.

Men en dag ...
kunne det ændre sig.

Kardakov er derude.

- Hvem?
- Violinisten.

- Hvad vil han?
- Jeg ved det ikke.

Han sviner hele min bil til.
Og han vil heller ikke betale.

Hr. Kardakov. Hvad vil De?

- Jeg har noget til Dem.
- Ikke forstået.

Guld ... Sorokin-guldet.

- Hvad? På mine vegne?
- Kommer De og henter hende?

- Hvor?
- Politisektion 14, Charlottenburg.

Tak. Jeg ved, det er ufine metoder.

Men jeg har intet at miste,
så der er plads til fejl.

At lege kriminalassistent og bryde ind
i en lejlighed er ikke nogen fejl.

- Det er værre. De har løjet for mig.
- Det har jeg ikke.

De troede, at jeg var Böhms assistent,
og jeg imødekom bare Deres ønske.

Og desuden fandt jeg noget. Kuglen.
Vores kollega derinde sagde ...

- Han er ikke Deres kollega.
- Undskyld.

Deres kollega sagde,
at det var en kaliber 6,35 mm.

Hr. kriminalassistent.
Hr. Rath ... Vær nu ikke sådan.

Det er fint.

I øvrigt var Aleksej Kardakov
der stadig i går aftes.

- Hvor? I Berlin?
- I Sorokinas lejlighed.

Han havde glemt sin nøgle,
fortalte viceværten mig.

- Så han er stadig i byen?
- Det ser sådan ud.

Kom. Lad os se nærmere
på kuffertens indhold.

Lad mig gøre det.

Kom.

Og det her?
Har du hørt om det?

Tretsjkov. Kardakov og Sorokina
spiller med Ilja Tretsjkov.

Ham kender jeg.
Han er en berømt kapelmester.

Han spiller hos Uncle Jim
på Holländer. Med en anden flok.

- Hver lørdag.
- Det er jo i dag.

- Perfekt. Så tager vi derhen.
- Vi? Hvorfor skulle jeg tage Dem med?

Fordi jeg ved, hvor det er.
Det gør De og dem, De kender, ikke.

Og ingen ville fortælle Dem det.
De er jo fra politiet.

Har du tænkt dig at spise det der?

- Ortgies 6,35. Siger det Dem noget?
- Den passer til Kardakov.

- Hvorfor?
- Den er for folk, der ikke kan skyde.

Musikere, kunstnere, den slags ...

- Holländer i aften klokken ni.
- Klokken ni?

Der sker ikke noget før midnat.
Snarere omkring klokken et eller to.

- Godt, så klokken tolv.
- Friedrichstraße station er tæt på.

Jeg er fra Weltbühne.
Jeg er akkrediteret journalist ...

- Goddag, hr. nabo.
- Hr. Katelbach. Hvad foregår der?

Jeres "direktørski" redder æren:
"Når de røde skyder, gør vi også."

Men man går glip af det halve herude.
Er der mon en bagdør, hvor man ...

Undskyld ... Undskyld.
Herren her er sammen med mig.

Det var ikke politiapparatet,
men kommunisterne, der skabte uro.

Uden nogen respekt for statsordenen
opfordrede de til voldelige angreb -

- mod politiet, der alene var indsat
med henblik på deeskalering.

Jeg vil derfor præsentere jer
for en af vore helte -

- der i sin kamp for lov og orden blev
mødt af bolsjevikkernes kugleregn.

Politiassistent Fritz Dörr.

Bang.

Jeg takker Dem
i fædrelandets navn.

Goddag. Jeg har en ansøgning.
Kriminalbetjent i drabsafdelingen.

- Har De en forholdsattest?
- Nej, den vedlægger jeg senere.

Ja, læg den derned.
Læg den derned.

"Ledig stilling som hushjælp.
Chefpolitiinspektør Benda."

- Er det den præcise ordlyd?
- Ja.

Udmærket.

Ellers andre iagttagelser?
Uforudsete risici?

Jeg er usynlig. Det er helt sikkert.

De må aldrig vide Dem sikker.

Naturligvis.

De ved, hvor ømtålelig en sag det er.

Før eller siden dukker
det afgørende spor op.

Vi må ikke forpasse øjeblikket.

Det ved jeg, hr. chefpolitiinspektør.

- De gør det godt, Stefan.
- Tak.

Men streg "sikkerhed"
fra Deres ordforråd.

Javel.

- Undskyld ...
- Hold da op, hvor ser De godt ud.

Charmerende. Kom.

- Godaften.
- Godaften.

Bellissima, sikke en glans,
du kaster over stedet.

- Vil du med ud at pudre næsen?
- Jeg er straks tilbage.

Så tænker jeg
altid kun på dig

Så tænker jeg
konstant på dig

Og siger til mig selv:

Min rose, bliv hos mig,
forglem mig ej.

Hr. kriminalassistent?

Hr. Gräf? Jeg havde ikke
regnet med at se Dem her.

I lige måde.

Undskyld.

- Og godaften.
- Som altid en fryd for øjet.

- I lige måde.
- Hej, darling. Det er længe siden.

- Alt vel?
- Alt er godt. Hvad med dig?

- Lad mig få det samme som ham.
- Citronlimonade til damen.

Hvad? Med noget i, tak.
Og hvad med dig?

Ellers tak.
Jeg må tilbage til min familie.

Er det Tretsjkov? Oppe på scenen?

Ja. Vi taler med ham i pausen.

Klar?

Ak, Kardakov ...
Han spilder sit talent, den idiot.

Han er så gudsbenådet,
at man er nødt til at hade ham.

Jeg sagde: "Du er den sande stjerne.
"Din skøre violin er djævelens."

Og så går han ud og leger revolution.
Jeg hader ham. Og den fæstning.

- Røde Fæstning?
- De tror, at de kan vælte Stalin.

Hvilken frygtelig idioti.

Og lederen, Trotskij, sidder i Tyrkiet
og spilder andre menneskers liv.

- Jeg hader ham.
- Og hvad med grevinden? Fru Sorokina?

Hun gjorde kun det hele værre.

Hun fordrejede hovedet på ham
for så at forsvinde med ham.

Jeg hader hende.

- Hvor kunne Kardakov mon være?
- Jeg har svoret at tie, men ...

Diskretion er ikke min lidenskab.

I Köpenick.

I Wormstraße er der et kælderlokale.

- Og dernede er der et trykkeri.
- Og hvad med det?

Røde Fæstnings hovedkvarter.

- Jeg elsker den sang.
- Det gør jeg også.

- Skal vi danse?
- Mener De det?

- Er De egentlig gift?
- Nej.

- Men i et fast forhold?
- Det er ikke så ligetil.

Kærlighed er ikke ligetil,
men frygtelig kompliceret.

- Hvad med Dem?
- Mig? En fyr? Det manglede da bare.

- Hvorfor er alt anderledes i Berlin?
- Vi er lidt kvikkere end flokken.

- Altid et hurtigt svar.
- Hellere det end langsom tavshed.

- Og altid det sidste ord.
- Nej.

Hvad er klokken?

- Jeg følger Dem hjem.
- Nej. Men jeg er nødt til at smutte.

- Jeg insisterer.
- Det er pænt af Dem, hr. Rath ...

Men jeg skal noget.

Vi ses i morgen.

Vil De alligevel hjem?

Nej, men ...

Er der egentlig nogen,
der betaler mig for det her?

For mit arbejde?

- Ingen anelse.
- Hvad mener De?

- Vi er kun lige startet.
- Godt. Hej.