All language subtitles for Emmanuelle 6 - Bruno Zincone 1988

Air France nummer 320
ankommer fra Caracas.

- Velkommen til slottet.
- Tak.

- Er du Emmanuelle?
- Hvis du ønsker det.

- Du er Emmanuelle.
- Jeg er ikke sikker.

Det er jeg.
Slap af.

Kom med mig.

Jeg fortæller dig alt om Emmanuelle.

Selvom jeg tvivler på
hun er helt fremmed for dig.

Du burde genkende hende.

Måske, måske ikke.

Lad os se, hvordan
hun ser ud i dag?

Anderledes end i går.
Emmanuelle er en kamæleon, -

- der altid skifter farve,
Vi kigger på hende.

Hun kommer langt væk fra,
Emmanuelle.

Med vinden gennem
sit gyldne hår.

Hun er så fremmed, smuk.
Emmanuelle.

Det er Emmanuelles verden.
Det er Emmanuelle. Det er dig.

- Nej, det er ikke.
- Genkender du ikke dig selv?

Beklager professor, jeg ville ikke have
noget imod at være Emmanuelle, -

- men jeg husker intet om hende.

Har du virkelig glemt alt?

Det første jeg husker,
er manden der fandt mig, -

- da jeg kom ud af Amazonjunglen,
udmattet... tæt på at dø.

Hvad tidligere angår,
er min hjerne tom.

Alt er slettet for evigt.

Det er ikke slettet.
Man mister ikke sin fortid så nemt.

Den er bare skjult bag tæppet
i din underbevidsthed.

Du skal bare køre tæppet til side
som i en biograf, -

- så vil lærredet fortælle
dig hele historien.

Jeg vil hjælpe dig med tæppet,
og finde Emmanuelle bag det.

Nu vil jeg fortælle dig om Emmanuelle
der forsvandt i Amazonjunglen, -

- for to måneder siden.

Den jungle du kom ud fra.

Din historie begynder i en bus,
på vejen til Caracas.

Husker du bussen?

Kan du høre pigerne sludre?

Det er meget varmt.

Goddag, de damer.
Mit navn er Robert Benton.

- Emmanuelle.
- Hyggeligt at møde dig.

Piger, lad mig præsentere Robert
Benton. Vores skytsengel.

Hyggeligt at møde dig.
Goddag.

En fornøjelse...

- Han er en rigtig prins charming.
- Mange tak.

Mr. Benton er sendt af
forsikringsselskabet, -

- for at passe på smykkerne.
- Rigtigt.

Velkommen ombord.
Kan jeg hjælpe.

Sådan.

Pas på.

Vent til I ser jeres kahytter,
de er fantastiske.

Vær forsigtig.

Chefen kørte dig og de fire modeller
til krydstogtskibet.

Skibet var målet,
og grunden til din rejse.

- Og hvem er manden?
- Benton... forsikringsagenten.

Til smykkerne, du ved.

Smykkerne som modellerne
skulle bære.

Super.

Er det din maskot?

Er det scenen?
En oceanliner, til et krydstogt.

En ung detektiv, en flok frigjorte
modeller, smykker -

- og ikke at de glemme,
de eksotiske omgivelser.

Jeg havde nær glemt heltinden,
hvad var det hun hed?

Emmanuelle.

Rigtigt.
Nu kan eventyret begynde.

Hvad sker der så?

Det håbede jeg,
du selv ville fortælle.

Du kan ikke fortsætte.
Jeg var lige blevet interesseret.

Det eneste jeg ved, er at du forlod
skibet med modellerne, -

- smykkerne, fulgt af Benton og
en af underofficererne.

Dit spor forsvandt i junglen.

Hvor er vi?

I mit hus.
I dit hus.

Jeg har et par venner der hjælper mig,
men dem ser du ikke.

De er for det meste oppe om natten.

Ved daggry forsvinder
de som spøgelser.

Jeg tror ikke på spøgelser.

Jeg er bare en ung kvinde
med hukommelsestab, -

- der ikke engang er sikker op
hun vil huske sin fortid.

Godnat, professor Simon.

Jeg er lige steget af flyet fra
Caracas, og jeg er træt.

Emmanuelle, bliv ikke overrasket eller
chokeret over hvad du hører i huset.

Yuma.

Tænk tilbage.
Husk det mystiske skjulested, -

- der var i dit klædeskab i kahytten.

Søg i din hukommelse,
det hele vender tilbage.

Se for dig, den søde lille indianske
pige, der skjulte sin nøgenhed -

- i de dyre klæder fra Paris.
Kan du se hende?

Emmanuelle, kom ud! Du skal finde ud
af, hvem du virkelig er.

Emmanuelle, se det par jeg har
bragt sammen for din skyld.

Det var dit univers,
en verden af nøgne kroppe.

Lad følelserne overvælde din krop,
og vække dine sanser, -

- så du igen bliver Emmanuelle.

Genopdag din personlighed,
en tråd gennem dit liv.

Din hukommelse, alle dine minder.

Du er Emmanuelle,
er du ikke?

Det ved du.

Du kan mærke det i din krop, når du
ser det par elske foran dig.

Emmanuelle, mærker du varmen
dybt i din krop?

Næste dag kom Emmanuelle
til mig, i sin søgen efter sin identitet.

Hun vidste hvem hun var.

Forestillingen der var arrangeret
aftenen før, -

- havde ansvaret for ændringen.

Sensualitet, bragte Emmanuelle
tilbage til Emmanuelle.

- Hvem er du så til morgen?
- Emmanuelle. Det ved du godt.

Tilgiv mig, at jeg brugte seksuel
stimulans til at hjælpe dig.

- Vil du fortælle mig en historie?
- Vil du virkelig have det?

Det er uundgåeligt.
Din hukommelse er som stive muskler.

De skal bruges, provokeres
og udfordres.

Lad os se, vi var kommet til det
sted, hvor du fandt på plads -

- med Benton og de fire modeller.

Oceanlineren sejlede langsomt ud
fra havnen i Caracas.

Det skulle have været en drømmerejse,
men blev et voldeligt mareridt.

Vi startede med
at finde vores kahytter.

Benton gemte smykkerne som han var
ansvarlig for, i kaptajnens pengeskab.

Kom ind, den er åben.

Der er ikke adgang for mænd
på denne del af båden.

Det er reserveret til os.

En officer er som en læge.
Han har ret til at se... alt.

Så kig.

Kom ind.

Hvad er der nu?

- Med hilsen fra kaptajnen.
- Sæt den på bordet.

Modtager du altid
folk på den måde?

Forsøger du at få en bonus,
ved at udføre roomservice?

- Er du vred på mig?
- På denne del af båden?

Jeg ved mænd ikke har adgang.
Men jeg er ikke hvem som helst.

Du er bare en forsikringsagent,
der ser om dine ansatte har det godt, -

- og du keder mig.

Ja, ja... det krydstogt
bliver en ren fornøjelse.

Jeg er ikke ansat
til at underholde dig.

Jeg troede du var mere frigjort.

Præcist... jeg vælger
selv mine partnere.

Det er fint...

Hej Charles, hurtigt.
Carlos skal have besked.

- Smykkerne falder ned fra himlen.
- Hvad snakker du om?

Modellerne der lige er kommet.
Hver eneste af dem er smuk, -

- og smykkerne er en
mindre formue værd.

- Skynd dig at ringe til Carlos.
- Fint.

Emmanuelle kan ikke vindes med
magt, hun vælger selv.

Hellere end at overgive mig til Harrison,
foretrak jeg at give mig til den -

- første og bedste mand
der tændte mig.

Jeg tumlede ned i skibets dyb
uden at se mig tilbage, -

- men jeg vidste skibets styrmand
var lige bag mig.

Lige så meget for at provokere,
som for at tilfredsstille begæret i mig, -

- bevægede jeg mig mod de
dybest liggende dele, til kedlerne, -

- hvor næsten nøgne mænd, glinsende
af sved, arbejdede som dyr -

- i den dampende atmosfære.

Jeg ville have at Harrison
skulle se en rigtig parringsakt.

- Jeg vil ha' dig.
- Nej, nej.

Kys mig, jeg vil have din fisse
din mær.

- Kys mig, siger jeg.
- Nej...

- Jeg vil kneppe dig.
- Nej!

Hvad?
Hvem er du?

Jeg frelser dig
fra den slemme mand.

Ja, men... det er for
sent at snakke nu.

Gem forklaringen til senere,
og gem dig.

Et øjeblik.

Godaften.
Hør Emmanuelle, lad os enes.

Jeg er ikke så slem.

Lad os gå op på dækket.
Aftenen er varm og magisk...

Det er ikke som du tror Robert.

Behøver jeg minde dig om, at mænd
ikke har adgang i denne afdeling -

- og at jeg som repræsentant for
selskabet der forsikrer smykkerne, -

- og dem der skal bære dem, forlanger
jeg at de basale regler overholdes.

- Lort... hvem slog mig?
- Det må være den usynlige mand.

Foretrækker du de dyr, og ikke
en officer og gentleman?

Kalder du én, der gemmer sig på en
kvindes værelse for en gentleman?

Jeg er en gentleman overfor kvinder,
ikke overfor ludere.

Du er værre end et dyr.

Du har ret,
jeg er et dyr når jeg er forelsket.

- Mange tak.
- Tak?

Ja, mange tak.
Hvad hedder du?

Yuma.

Jeg er Emmanuelle.

Hvor kommer du fra,
og hvad laver du i min kahyt?

Jeg blev stjålet af banditter.
De solgte mig som slave, -

- men jeg løb væk og gemte
mig i denne kasse.

I kassen?
Du mener skabet.

Du må være træt og sulten.

Har du nogen nyheder?

En meddelelse fra Carlos.
Alt er i orden.

Han overtager, og venter på dig.

Tak, Charles.

Perfekt, nu kommer vi Emmanuelle.

Om morgenen, tog vores lille gruppe
sammen med Harrison og Benton -

- ind i junglen, på nogle lastbiler der
var sendt af en rig jordejer, Morales, -

- der havde hyret os til at opføre
vores modeshow.

Han ville se det hele... os,
tøjet og smykkerne.

Jeg havde bemærket det onde udtryk
på Harrison, men ikke desto mindre -

- var jeg optimistisk da vi drog ind
i den Amazonjunglens dyb.

Herovre.

- Et øjeblik.
- Okay...

Hej, Peter.

- Hvordan har De det?
- Er Carlos ikke allerede kommet?

- Nej, ikke endnu.
- Kom med.

Han siger vi bevæger
os ind på indianernes territorie.

Ja, vi skal vente, men der er noget I
alle skal huske.

I skal være meget forsigtige.

I kan ikke se indianerne fordi de er
meget stille, men de er her.

- Forstået?
- Ingen har fortalt mig om det.

Følg med mig.

Flyt jer lidt.

Emmanuelle?

- Jeg er sulten.
- Det er timer siden.

- Det er smukt.
- Ja.

Tror I vi kan få frokost her?

Efter dig.

Velkommen til
Senor Morales ejendom.

- Er der stadig langt?
- Nej, ikke langt.

Der er transport til jer kvinder.

- Fyren har smykkerne.
- Ikke noget problem.

Pas på den blonde, hun er hård.

Morales har et flot hus her.

Lad os få frokost.

Emmanuelle, Eduito følger
jer til jeres værelser.

- Ikke Dem, Mr. Benton.
- Men jeg troede, jeg...

Mr. Morales vil møde Dem nu.
Følg med.

Jeg tager din taske.

- Mr. Benton, giv mig smykkerne.
- Det bliver dyrt for dig!

Giv mig smykkerne!

Tror du, du kan slippe væk med dem?
De ved hvor vi er.

Selvfølgelig. Du er her nu, men i
morgen ved solopgang rejser vi, -

- og ingen vil lede efter os
på indianernes territorie.

Og hvad tror du, du skal der?

Vi har nogle rige handelsmænd der
venter på os, -

- og de er vilde med smykker
og smukke kvinder.

- Dit svin!
- Fjern ham!

Og?

Perfekt.
Og pigerne.

- De venter i det andet værelse.
- Så er vi alle klar.

- Vil du ikke se dem?
- Hvorfor ikke?

Af sted.

De er ikke særligt gæstfrie, vel?

Så I vagten?

Og tremmerne.

Hvad laver vi her?
Det er som et fængsel.

Tag det roligt. Det løser sig.

Hun er fin,
tag hende med udenfor.

Endelig møder jeg den berømte
Emmanuelle.

- Velkommen til mit hus.
- Hvor er Benton?

Slap af.
Vil du have en drink?

Nej, tak.

Hvor kommer du fra?
Hvad synes du om mit hus?

Jeg kan ikke lide
vagten ved min dør.

Det er et spørgsmål om sikkerhed.

- Jeg kan være rigtig god ved dig.
- Nej!

Fint.
Fjern hende.

Nej, jeg kan ikke fortsætte.
Jeg ved ikke hvad der sker.

Det er som om...

Som om du husker visse ting,
men de forsvinder til sidst.

Ja.

Det er normalt at gå
i chok efter et traume.

Billedet af chokket er skjult
i din underbevidsthed, -

- og når det dukker op i din
bevidsthed, bliver alt klart igen.

Det er for sent. Slutningen på mit
eventyr forbliver et mysterie.

Hold op med at pine mig.
Jeg vil leve mit liv.

Jeg vil bare være Emmanuelle igen.

Undskyld Dr. Simon, du gav mig
min identitet tilbage, -

- men jeg beder dig om, ikke at få mig
til at huske ting, der er bedre -

- glemt i skyggerne.

Lad mig prøve et eksperiment.
Bagefter, hvis du virkelig vil, -

- kan du beholde dine skygger.

Hvad skal jeg gøre?

Det er nemt... smertefrit.
Det lover jeg dig.

Hvis ikke du kan sove i aften,
så gå en tur derovre på markerne.

Gå en dejlig tur, og husk hvad jeg
fortalte dig, den dag du kom hertil.

Bliv ikke overrasket over noget.

Hun gik for et kvarter siden.
Hun burde være ved ruinerne.

- Og pigen ved hvad hun skal gøre?
- Melissa er en ægte præstinde.

Hun fjerner Emmanuelles forbandelse.

- Du mener, fjerner hendes frygt?
- Præcis.

Slangedansen vil frigøre Emmanuelle
for de hæmninger, -

- der skyldes hendes traume, og har
låst hende inde i et mentalt fængsel.

Hvad er slangedansen?

Reptiler fascinerer mennesker
på en sær måde.

En blanding af tiltrækning og afsky.

I skal ikke regne med mig,
til jeres forestilling.

Pytonerne er kun til Emmanuelle.
De er kongelige dyr.

Nå, måske vil magien vinde,
der hvor medicinen slog fejl.

Chris, lad mig være den første til at
se, hvad du har til vores patient, -

- for at bringe hende tilbage til sit
gamle jeg... den rigtige Emmanuelle.

Carol...

Se, heksen og dæmonen
danser for dig.

Se dem, de trænger ind
i dit hoved...

...ind i din sjæl.

Nej... nej.

De trænger ind i din krop,
kravler op mellem dine ben.

Du ryster Emmanuelle. Du mærker dem
hele vejen ind i din hjerne.

Nej, nej...

Kryber ind i de fjerneste
hjørner af din hjerne.

For at opdage din frygt... din lidelse...

Jeg går i junglen.
Benton er fanget af Morales.

Slavehandlere haler os af sted
til det årlige marked, -

- hvor de sælger kvinder som dyr.

Sælges... vi skal sælges.

Auktionen er allerede begyndt.

Vi har en stor overraskelse til jer.

De smukkeste piger i verden.
Vent til I ser overraskelsen, -

- en smuk pige fra Amazonas.

Kom nu,
de venter.

Se den smukke pige,
mine damer og herrer.

Hun er noget helt for sig selv.
Hun er god til sex.

Se hvor smuk hun er... se!

- Hvor er Emmanuelle?
- Hurtigt, lås dem op.

Find nøglerne.

Hurtigt, få mig fri.

Lort, nu hvor vi har et fly,
ved vi ikke hvor de er.

Jeg tror de er i det forbudte land,
på slavemarkedet.

- Slavemarkedet, ved du hvor det er?
- Ja, det er min stammes område.

Kom så!

Yuma ledte hurtigt flyet ind
over området hvor stammen levede.

Slavemarkedet var i
det samme område.

Yumas og Bentons plan, var at
angribe slavehandlerne, -

- med hjælp fra en gruppe indianere,
der stadig praktiserede kunsten, -

- at krympe hoveder.

Hør efter mine herrer.
Se kvaliteten på denne pige.

En prinsesse for 5.000 dollar.

Se hvor smuk.
Det er en pige der er det hele værd.

- 5.000.
- Oaky.

Se hende her... se engang.
Se det smil hun har.

En meget sensuel mund.
Se linjerne i ansigtet.

Hvad siger I så?

Kom så!

Der kommer de.

Jeg henter hende!

Jeg kan ikke mere.

Kom så!

Se de brystvorter.
De er så smukke.

Hun er så smuk... se hende.

- Hvem byder 15.000?
- 5.000!

- Hvor meget?
- 6.000...

- Hold nu op...
- 10.000!

- For så smuk en kvinde?
- 12.000!

- Kun 12.000?
- 14.000!

Nå skat, du er den første.

30.000!

42.000...

Den smukkeste i verden.
Hun er Miss Universe.

Se...

Hvad med 100.000?

Hurtigt!

Og dine redningsmænd og Benton?

Benton og Yuma ledte forgæves
efter mig.

Trukket ind i skoven, så jeg Harrison
blive slagtet af indianerne.

Grebet af panik, tumlede
jeg dybere og dybere ind i junglen.

Fortabt, udmattet og hærget, blev jeg
fundet nogle dage senere, -

- med hukommelsestab,
ude af stand til at huske mit navn.

Og nu det sidste spor, der vil bringe
dig tilbage, en gang for alle.

Der igen vil føre til den sensuelle,
frigjorte skabning, -

- der var beundret over hele verden.

Og på samme måde som hukommelsen
blev genskabt i dit sind i går, -

- vil hukommelsen blive
genskabt i din krop.

Dansk tekst: Kaj Petersen
The Willow