All language subtitles for Annabelle.Hooper.and.the.Ghosts.of.Nantucket.2016.720p.WEB-DL.DD5.1.H264-FGT

Sommeren 1983, Nantucket Island

- Er det her?
- Ja.

Se.

Det må det være. Kom.

- Kommer du?
- Jeg tænker.

Det skal du ikke nu.

Det er meget uhyggeligt derinde.

- Er du sikker på, at det derinde?
- Helt sikker. Kom nu.

Men... Men hvad med...

Kom.

I dag, kunstmuseet i Whitby

"En venlig hilsen til Whitbys helte."

"Jeres kriminalitetsforebyggende makker."

"Annabelle."

Annabelle.

Annabelle.

- Kom ind, Annabelle.
- Undskyld, far.

Lad lige være med det.

Jeg var midt i en scene.
Røg, ild og eksplosioner. Hele pakken.

- Var du?
- Ja.

- Hvordan går det med historien?
- Ikke så godt.

- Jeg er ikke så inspireret.
- Det skal nok komme.

Du får masser af tid på øen.

Alle har en historie at fortælle
eller et mysterium, der skal opklares.

- Man kan ikke skynde på inspirationen.
- Det ved jeg godt.

Jeg glæder mig til at se Gayle.
Det må være 15 år siden.

Maddi var spæd. Jake var næsten to.

Jeg er glad for, at vi er her sammen.
Er du ikke det, Annabelle?

Du bliver vild med huset.
Det er stort og gammelt.

Det er 200 år gammel.
Der er endda en tagplatform.

SILAS GRIMMS SPØGELSESVANDRING

- Fedt.
- Det har nok en interessant historie.

Måske inspirerende.

Hvor skal du hen?

Jeg kan måske nok ikke
skynde på inspirationen,

men jeg kan lede efter den.

Det er faktisk sådan, man skynder på den.

- Hendes hjerne kører altid.
- Ligesom hendes fars.

Mine fingre har altid villet skrive,

men inspiration er min nemesis.

Den kan være svær at finde,
uanset hvor meget jeg leder efter den.

Inspiration til en kommende karakter.

Han passer ikke ind,
men virker meget tilpas.

Den gamle mand aner ikke, at han en dag

giver liv til en karakter
i en storsælgende roman

af den største krimiforfatter,
ingen har hørt om.

Endnu i hvert fald.

Se nu lige engang.

- Det er da inspirerende.
- Det er slet ikke dårligt.

Annabelle, kommer du?

Ja. Giv mig lige et øjeblik.

Det er din fantasi, Annabelle.
Forfatteradrenalin. Intet andet.

Regel nummer et:
Man må aldrig ignorere nysgerrigheden.

Hvad er der sket med jer?

Tal til mig.

Det ligner et barns håndskrift.

Dit værelse er for enden af trappen.

Du har været her i under fem minutter,
og du skræmmer allerede livet af dig selv.

Se. Der er intet, at være bange for.
Skønt og lyst.

Slet ikke skræmmende. Bare lidt mørkt.

Ja, ja. Det er måske lidt skræmmende.

Helt ærligt, Annabelle.
Du vil skrive krimier.

Her er rent.

Fint bord til at skrive ved.

Masser af plads til mine tanker.

Og inspirationen?

Den finder mig nok.

- Hej.
- Hej.

- Hej.
- Hej.

- Det her kan man da kalde...
- Inspiration? Helt sikkert.

Hvad har du der?

- Noget jeg fandt nedenunder.
- Noget godt?

Det ved jeg ikke endnu.

- Ved du, hvad jeg så?
- Hvad?

En gammel cykel.
Så kan du komme rundt på øen.

En cykel? Vil du have mig til at cykle?
Hun vil have mig til at cykle.

- Vi er jo på Nantucket...
- Du kan tage en sød lille hjelm på.

- Så kan du komme rundt.
- En hjelm?

Det er en del af charmen på øen.

Fedt nok.

Kom nu, inspiration. Hvor er du?

Lad os se, hvad du har at byde på.

"Vi var forbi hvalfangstmuseet i dag."

"Nøglen burde være her,
men jeg ved ikke, hvor jeg skal lede."

"Hvordan ser den ud? Er det her nøglen?"

Hvad betyder det?

HVALFANGSTMUSEUM

Tak.

Det hvalskelet var koloenormt.

En unge på 14 meter. Det er jo sindssygt.

Og de sejlere, der sang i et år,
så de ikke blev vanvittige på havet.

Der er da en historie.

- Hvad?
- Ikke noget.

Jeg er glad for, at du ikke er
for gammel til at hænge ud med den gamle.

- Jeg var bange for at kede dig.
- Hold op, far.

Du er min makker.
Jeg kan aldrig kede mig med dig.

Der er I jo.

- Ja.
- Kom.

Lad os lade Annabelle
udforske øen lidt alene.

- Kom.
- Farvel.

- Hav det sjovt.
- Farvel.

- Det strider mod lokalplanen.
- Du strider mod lokalplanen!

Så er det godt!

Giv mig den syntetiske polymeranordning.

Den der?

Andre ville bare kalde den for en skovl.

- Tak.
- Ja.

Nå. Hvad er der sket her?

Det var fyrtårnet.

Ved breddegrad 41,2844 grader nord
og længdegrad 69,966 grader vest.

Det er 70 fod eller 21,34 meter højt.

Min version var i skala en til fem.
Det var 14 fod eller 4,29 meter højt.

Jeg har fotografisk hukommelse.

- Vent. Er det dig, der hedder Maddi?
- Ja.

- Så må det der være din bror, Jake.
- Ja. Hvordan ved du det?

- Min mor talte om...
- Kom så! Vi er sent på den!

- Det er vi altid. Vi ses.
- Ja. Det håber jeg.

Nantucket er vist det perfekte sted
til et mysterium.

Annabelle.

Hallo?

Du skræmmer som altid livet af dig selv.

Det hele er i dit hoved.
Det er i dit hoved.

Annabelle.

Hvis det er min far, der laver sjov,
er det kun lidt morsomt.

- Mor!
- Hvad i himlens navn?

- Mor!
- Hvad laver du?

Jeg skræmmer livet af mig selv.

- Du skræmte mig.
- Undskyld.

- Din telefon lå på gulvet.
- Tak.

- Går det?
- Ser det sådan ud?

- Ikke rigtig.
- Lad være med at svare.

- Gå tilbage i seng.
- I lige måde.

- Hvorfor er du i jeans?
- Jeg kan ikke sove. Jeg bager.

- Bager du?
- Ja. Muffins.

- Hvilken slags?
- Dem, du elsker.

- Værsgo.
- Tak.

Vi har ikke været her
siden bryllupsrejsen. Hvad tænkte vi på?

Vi tænkte jo ikke.

Hvad tror du,
at Annabelle havde gang i i nat?

- Jeg ved, at jeg så noget.
- Hej.

Stress kan fremkalde noget skørt.
Der foregår så meget...

Jeg er ikke stresset. Jeg...

- Skat.
- Det er en vane.

Jeg ved, at her er en historie.
Jeg ved bare ikke, hvor jeg skal begynde.

Den gamle dame, der ejer huset, sagde,
at her ikke har boet nogen i årevis.

Der er en historie bag alt på denne ø.

Selv dette hus kan have en historie.

Nogle gange er historien...

...selve mysteriet.

- Er historien mysteriet?
- Du bør begynde her.

De ti klasser er delt i ti divisioner.
Hver division er delt i ti sektioner.

Det er ti klasser, 100 divisioner
og 1.000 mulige sektioner.

Der findes en million muligheder,

men grafiske romaner og japansk manga
har ikke fået en eneste.

Undskyld mig. Undskyld.

Det er dig fra stranden.
Du kendte mit navn.

Ja. Vores forældre er venner.
De sagde, at din familie også var her,

og at du er et matematikgeni.

Jeg tog chancen, og du var dig,
og jeg havde heldigvis ret.

- Er det så dig, der hedder Annabelle?
- Det gør jeg.

Mine forældre sagde, at du ville være her.

Nu har vi officielt hilst på hinanden.
Jeg har brug for din hjælp.

Lad mig lige forstå det.

Tror du, at jeg har set noget?

Det kan have været et åndesyn
eller en falsk opvågning.

Jeg ved ikke, hvad det betyder,
men du er klog, så jeg lytter.

Tager du virkelig tilbage til det hus?

- Det lyder ustabilt.
- Det kunne være værre.

Sandt nok.

Vi har vist fundet de oplysninger,
disse bøger lå inde med.

Ja, de var ikke til nogen hjælp.

Jeg har en ide.

Vent.

Turen begynder på kirkegården.
Der er et billede.

Prospect Hill-kirkegården.
Vi mødes ved solnedgang.

Måske får vi nogle svar.

Hvorfor skal jeg deltage
i denne heksejagt?

- Spøgelsesjagt.
- Det er det samme.

Overhovedet ikke.
Du skal sørge for vores sikkerhed.

Vi er på Nantucket. Hvad skulle der ske?

- Hej. Jeg hedder Annabelle.
- Hej.

- Jeg skal vist sørge for din sikkerhed.
- Undskyld?

- Bare rolig. Han er harmløs.
- Fint nok.

Fed cykel.

Godt, alle sammen. Ro på.

Som I ved, har alle hørt om mig.

Jeg er faktisk den berømte Silas Grimm.

Det her er Silas Grimms
berømte autentiske spøgelsesvandring.

I må gerne klappe.

Jeg har set og hørt det hele, folkens.

Jeg overlevede med nød og næppe.
Kig jer omkring, mine venner.

Nantuckets historie
og alle spøgelserne er lige her.

Kom med mig.

- Vi skal ind i åndeverdenen.
- Hvad laver vi overhovedet her?

Lyt nøje til den næste historie.

Ontario forliste ved fuldmåne
og gik på grund ved Rose and Crown-banken.

Mange besætningsmedlemmer forsvandt.
Månederne gik. Et år og flere.

Hver dag ventede hun i sol og stormvejr.

I 15 lange år.

Og så... Puf.

Væk.

Nogle siger, at hun døde af hjertesorg,

men det var faktisk et mysterium.

Næste stop er to huse
med hver deres unikke historier.

Følg efter mig.

Mener han det her?

Han er mere sær end skræmmende.
Jeg kan ikke tage ham alvorligt.

Hvordan kan man overhovedet det?
Der findes jo ikke spøgelser.

- Vi skal nok komme til bunds i det her.
- Måske får vi nogle svar.

Det her er Jared Coffin-huset.

Han byggede huset
til ære for sin elskede kone.

Ved siden af ligger det hus,
Asa Austin Upton byggede

til ære for sin kone, Ophelia,

Hun blev sindssyg
og druknede i Hummock-dammen,

efter hun troede,
at hun var blevet til et øresvin.

Men hun kunne faktisk...

Coffin-huset var en bryllupsgave,
og hun hed Sarah.

- Hvordan ved du det?
- Det ved alle, der bor her.

Undskyld. Skal vi fortsætte,
inden folk bliver vækket til live igen?

Hernede til højre kan vi se,
hvor oberst Wilkinson byggede

verdens første
og eneste mudderfri svinesti. Kom med.

Så lidt tid, så mange spøgelser.
Bare fortsæt.

I guder. Få nu fart på.

Mine damer og herrer,

dette er det eneste klasselokale,
der overlevede den store brand i 1846.

Mange tak.

Nu må vi gå igen,
for Nantuckets spøgelser dukker snart op.

Det var interessant.

Mr Grimm.

Må vi tale med dig?
Vi har en forespørgsel.

Ikke sandt, mr Argyle?

- Jo, netop, mr Tweed.
- Hvad?

Lidt nysgerrighed
angående en lokal spøgelseshistorie.

Angående den triste
og forfærdelige historie

om den hvide enke,
der hjemsøger Innishail-huset.

Skræmmende.

Den oplysning blev delt
i starten af vores tur denne aften.

Er den lige blevet delt?

Men dog. Vi er vist gået glip
af historien, mr Tweed.

Det er vi da også, mr Argyle.

Måske vil mr Silas gentage
historien om den hvide enke.

Men dog. Klokken er mange. Det hindrer
mig i at tage ordentlig afsked.

Jeg siger hermed adieu.

- Den hvide enke?
- Det må det være.

- Det er et kollektivt åndesyn.
- Hvad?

Flere end en har set det samme spøgelse.

Det bekræfter, at der er
paranormal aktivitet i jeres feriehus.

Det er ikke kun i feriehuset.

Hvis man skal tro Silas,
er de over hele øen.

Silas må vide noget om den hvide enke.
Så I hans ansigtsudtryk?

Han sagde, at han havde nævnt hende.

Han sagde så meget.
Det kan man ikke følge med i.

Vi må have fat i ham,
når han ikke viser rundt.

- Vi skal vide, hvad han ved.
- De der fyre er meget mærkelige.

Hvem taler overhovedet sådan
og har sådan noget tøj på?

Jeg kan vist hjælpe.

Hvem er du? Og hvorfor er du her?

Jeg hedder Billy. Jeg tror,
jeg ved, hvor vi kan finde Silas.

- Er det mor?
- Ja. Vi er nødt til at gå.

Kan vi mødes i morgen tidlig?

- Helt sikkert.
- Fint.

- Tak, fordi I kom.
- Vi ses.

Farvel, Jake.

Må jeg følge dig hen til din cykel?

- Det behøver du ikke.
- Men jeg vil gerne.

Du sagde, at du bor i området.

- Hvor længe har du boet her?
- Siden jeg blev født.

Jeg har aldrig været væk fra øen.

- Har du aldrig haft lyst til det?
- Hvad mener du?

Det ved jeg ikke.
At prøve noget nyt og se noget andet?

Måske tage på eventyr?

Der er masser af eventyr her. Tro mig.

Men jo, jeg vil gerne væk herfra en dag.

- Hvor ville du så tage hen?
- Hvor som helst.

Tak, fordi du sørgede for,
at jeg kom godt tilbage.

Det er vel godt, at du ikke behøvede
at beskytte mig fra noget.

Ikke at du ikke kunne. Det kunne du godt.

Hvis jeg skulle, ville jeg kunne gøre alt.

Også beskytte dig.

Jeg har ikke nogen cykel her.

Ellers havde jeg fulgt dig
hele vejen hjem.

Det gør ikke noget.
Der kommer ikke noget efter mig.

Det er jeg ikke så sikker på.

Det er bare for sjov.

Det var ikke sjovt.

Jeg må hellere køre.

- Hav en god aften, Annabelle.
- I lige måde.

Ses vi i morgen?

Det er her.

Dukker vi bare op
og prøver at få oplysninger ud af ham?

- Ja.
- Ja...

- Det skal nok gå fint.
- Døren er herovre.

Gå med jer. Jeg skal ikke have noget.

Vi har heller ikke noget.

Bare rolig. Vi er harmløse.

Vent, vent.

Enten hjælper du os eller de to fyre,
der dukkede op i aftes.

Ja, ja da.

Godt, små væsler.

Alt herinde er uvurderligt,
så I skal ikke røre ved noget.

- Uvurderligt?
- Det er en bunke bras.

Der er ikke noget her,
der er mere værd end et par dollar.

Nå da. Er det her bras?

Det er en souvenir, jeg fik vristet ud
af kæben af en uddød albinogorillahaj.

Når en art er uddød,
kan man ikke vriste noget fra den,

fordi den jo ikke eksisterer.

Den var uddød, da jeg var færdig med den.

Hvad ved du om den hvide enke?

Jeg har en regel.

Jeg lægger mig ikke ud med spøgelser.
De lægger sig ikke ud med mig.

- Du tør altså ikke fortælle os det.
- Mere eller mindre.

Jeg bryder mig ikke om tilfældigheder.

- Men jeg gør måske en undtagelse her.
- Hvilken slags undtagelse?

Det eneste, I skal gøre,
er at finde den røde dronning.

- Hvad siger I?
- Jeg vil ikke være med til det her.

Hvis I vinder, deler jeg min viden.
Er det en aftale?

- Det er en aftale.
- Så er det dig, detektiv.

Hvor er den røde dronning?

Hun er lige...

- Her.
- Fint!

En aftale er en aftale.

Her er, hvad jeg ved.
Intet, ingenting, nul og niks.

Hvad?

Men jeg kender en,
der ved noget. Eller to.

Din færd ind i åndeverdenen begynder
med Phoebe & Prentice Beadle

Det er ikke så dårligt.

Næste stop. Beadles butik.

Hvordan vidste du,
hvor den røde dronning var?

Da Silas sagde "den røde dronning",
kiggede han ikke på kortene.

Han skævede til sin lomme.

Du kan godt være ret skræmmende.

Hun er fantastisk,

men hvis du synes, det er skræmmende,
så vent til du ser et spøgelse.

"Vent til du ser et spøgelse."

Det er her. De er synske medier.
Måske ved de noget, vi kan bruge.

- Skal vi bare gå ind og spørge?
- Gå I bare ind.

- Vi ses senere.
- Hvad skal du?

- Det var hyggeligt.
- Du er så indiskret.

Åh, nej.

- Hvad er der?
- En besked fra mor.

- Vi skal til bedstemors 80 års fødselsdag.
- Det går nok.

- Ønsk hende tillykke.
- Kom.

Vi ses senere.

Farvel, Jake.

Godt så.

"Blomst med purpurskær,
som Amors pil kom nær,"

sænk dig på hans øje her,
lad ham se sin hjertenskær,

strålende i skønhedsskær,
Venus lig blandt stjernens hær.

Vågner du, når hun er nær,
søg da trøst for alting der.

"Høvding for vor alfehær,
Helena er ganske nær."

Hej.

- Phoebe.
- Mor?

- Hun er her.
- Hvem?

Den unge dame.

Fra Innishail-huset.

Hvorfor sagde du ikke det?

- Hej, min kære.
- Godt, at du kunne komme.

Du er så smuk. Sid ned.

- Ventede I mig?
- Vi vidste, at du kom.

- De har lidt svært ved navne.
-"De"?

- Hej.
- Hvad var det nu, du hed?

Annabelle. Annabelle Hooper.

- Jeg kom, fordi jeg...
- Lillian.

Nej, Annabelle.

Det var lige det,
Lillian sagde, at hun ville sige.

- Jeg ved ikke, hvem Lillian er.
- Lillian? Lillian Swann?

Hun giftede sig og blev Lillian Caulfield.

Den hvide enke.

Har du virkelig aldrig hørt
den triste historie om den hvide enke?

Hende, der hjemsøger Innishail-huset?

Først for nylig.
Jeg kendte ikke hendes navn.

- Nogle siger, at hun døde af hjertesorg.
- Men det er faktisk et mysterium.

Selv i dag er der nogle,
der har set hende om natten

lige inden fuldmåne

hjemsøge Innishail-huset
stadig iført sin brudekjole.

- Du sagde, at du talte med hende.
- Talte? Nej, aldrig. Bestemt ikke.

- Men hvordan...
- Vi aflæser tegnene.

Vi aflæser tegnene.

Spøgelserne på Nantucket
gør alting på deres måde.

Det er aldrig helt, som man forventer.

Men dog, Phoebe, er klokken så mange?
Ja. Vi kommer for sent til generalprøven.

Tak, fordi du kom forbi.
Kom tilbage, når vi har bedre tid.

Jeg har et spørgsmål mere.

Hvad skete der lige?

Hej.

Hej.

Tak. Hvor forsvandt du hen?

Jeg fulgte efter de to mænd,
Argyle og Tweed.

De talte om en fyr, de kaldte Kuratoren.

- Kuratoren?
- Ja.

De leder efter noget,
der tilhørte kaptajn Caulfield.

De kaldte det Stormens øje.

- Stormens øje?
- Ja. Der står noget om det i bogen.

Det er gemt på øen et sted
og er mange penge værd.

- Hvad er det?
- Det sagde de faktisk ikke.

De blev ikke hængende.

De købte et stykke pergament med skrift på

og gik direkte til Athenaeum
og kiggede på alt undtagen bøgerne.

Det pergamentpapir.

- Det må være et spor. Vi må skaffe det.
- Det må vi vel.

Men jeg kan ikke i aften.
Jeg skal være sammen med min familie.

- Kan vi mødes her i morgen?
- Ja da. Jeg vil glæde mig til det.

Lillian?

Det var slet ikke sjovt. Hvorfor?

- Ikke i orden.
- Der fik jeg dig.

Jeg fik dig.

Hej.

Jeg tænkte over det i aftes,
og nu skal I høre.

Mr Argyle, jeg tror snart, at vores skib
er på vej i havn, som man siger.

Det har De vist ret i, mr Tweed.

Nu til et vidunderligt tankeeksperiment.

Endelig, mr Tweed. Endelig.

Hvad hvis det,
vores arbejdsgiver siger, er sandt,

og magien i Stormens øje
kan føre os til Fiddler's Green?

Der, hvor den ulykkelige kaptajn Caulfield
endte for alle de år siden.

Jeg kan kun gisne, mr Tweed, om,
at sådan en udvikling ville føre til,

at vi ville finde skatte,
der overgår vores vildeste fantasi.

Hvad tror De, at vores arbejdsgiver
vil gøre med den tingest?

Det skal vi ikke bekymre os om.

I det mindste ville vi så eje denne...

...lille ø.

Ja. I det mindste.

Hvad med safarier?
Der mangler eventyr på dette kontinent.

Undskyld, hr.

Vil De redde hvalerne?

Unge mand, har du mistet forstanden?

Man kan holde en hval i live
med et par skillinger om dagen.

Holde en... Ikke tale om.

Hvad så med fem dollar?

- Hvor frækt.
- Hvor frækt!

I skal ikke bekymre jer for hvalerne.
Bare se på dem. De er enorme,

men I skal til gengæld
bekymre jer for søkøerne.

- Søkøerne?
- Hvad?

- Det mener du ikke. De er havets køer.
- Hvem kalder du for en ko?

Glem dem. Det er sælerne, der skal reddes.

- Sælerne?
- De er havets hvalpe.

- Hvalpe.
- Havets hvalpe?

Hov!

Af sted!

Undskyld mig!

- Er det her, du bor?
- Ja.

Jeg forventede noget vildt skræmmende.
Ikke det her.

- Jeg ville i hvert fald aldrig bo her.
- Det ville jeg.

Siger han, der sover med natlampen tændt.

Det er en lavalampe.
Det er en stor forskel.

- Kommer du?
- Ja.

Ja, jeg kommer nu.

Har du det? Tak.

- Godt.
- Hvad står der så?

"Din far var en sømand,
der forlod den, han havde kær."

Han forlod sit hjem, sin kærlighed,
mens stormen kom nær.

Han efterlod sit hjerte oppe
og kronede en rose nedenunder.

"Find dem, før fuldmånen forsvinder,
for at afsløre det, de forunder."

- Og hvad betyder det så?
- Fuldmåne.

Vi skal finde ud af det,
før fuldmånen er væk.

Vi må have fundet Stormens øje i en fart.

Ellers bliver Nantucket
en safaridestination.

Det ville faktisk være meget fedt.

- Det ville det da.
- Vi har brug for flere spor.

Der må være noget mere heri.
Denne bog har været fyldt med spor.

Vent.

Der må være noget i den bogreol.

Værsgo, kig på den her.

Vi er faktisk stadig på ferie,
så jeg ved ikke, om jeg gider...

- Det var ikke mig.
- Jo, det var.

En hemmelig bogreol.

- Flyt dig.
- Hvad er en... Ja.

Vent. Hjælp mig med at trække den ud.

Kaptajn Caulfield og Lillian.

Hvad gemmer I derinde?

ONTARIOS UNDERGANGSREJSE

- De ser så lykkelige ud.
- Ja.

Det var de også.

- Hvad?
- De var meget forelskede.

De ville giftes, selvom kaptajn Caulfield
skulle på hvalfangst.

De blev viet en morgen
foran et par venner og slægtninge.

Dengang gik gommen efter vielsen
op ad kirkens trapper

og ringede fem korte gange med klokken,

så hele øen vidste,
at der havde været et bryllup.

Men som man siger,
venter havet ikke på nogen,

og næste dag måtte kaptajn Caulfield
og Lillian Swann tage afsked.

Lige inden han tog af sted,

lagde Lillian en halv medaljon
om hans hals og sagde:

"Så du vender tilbage til mig.
Til verdens ende og tilbage."

Den aften indtraf katastrofen.

Mange besætningsmedlemmer på Ontario
blev en del af Atlanterhavets kirkegård.

Men Arthur...

Men Arthur endte i Fiddler's Green.
Søfolkenes paradis.

Derhjemme nægtede Lillian at tro på,
at Arthur var død.

Hver aften i 15 år
stod hun på taget og ventede på ham.

En dag forsvandt hun.
Nogle siger, at hun døde af hjertesorg.

Ifølge legenden fangede Arthur

magien i Fiddler's Green i medaljonen
og brugte den til at komme hjem.

Men da Arthur endelig kom hjem,

var Lillian væk. Han var knust.

Men han troede på, at hvis han
efterlod magien fra Fiddler's Green,

ville Lillian og deres barn
kunne finde vej til ham.

Han gemte halskæden,
hun gav ham, i et skab,

og låste skabet med en nøgle.

Arthur gik op af trapperne i kirken
og ringede med klokken ti gange,

så hele øen vidste,
at han havde mistet nogen.

Da han var deroppe, skar han et hjerte
med deres initialer ind i vinduesrammen.

Han gik om bord på et skib i Tahiti
i håb om igen at finde Fiddler's Green,

men han sørgede for
at efterlade et brev og en nøgle.

Han lovede at vente på dem
på stranden i Fiddler's Green.

For altid.

- Det er så smukt.
- Hjerteskærende.

Går det, storebror?

Hvad? Ja. Det var bare...

Jeg fik noget i øjet. En øjenvippe.

Godt.

Det er for mørkt til
at lede efter flere spor.

Lad os mødes her i morgen,
så vi kan lægge en plan.

Hvor begynder vi?

Her.

Godt.

Vi skal finde nøglen til skabet
inden fuldmåne.

Vi bør kunne finde vores næste spor
i toppen af kirketårnet.

- Det er der, hjertet bør være.
- Gutter.

Jake, hvad er der?

Jeg skal ikke derop. Nej. Bare...

- Det skal jeg ikke.
- Han har akrofobi.

- Hvad?
- Han lider af højdeskræk.

Hold op, begge to. Jake, få tommelfingeren
ud af munden. Kom så.

Det er heroppe.

Jeg ville ud at dykke,

men nej, vi skulle til Nantucket
til bedstemors fødselsdag,

og se nu her.

Hjertet må være her et sted.
Kig efter det.

- Har du det godt?
- Ja. Ja, jeg nyder det.

Der er skåret noget herovre.

Hov.

- Det skib ligner Ontario.
- Det er det også.

Man reparerede det efter ulykken.

- Der er et hjerte.
- Det må være det. AC plus LS.

- Arthur Caulfield.
- Og Lillian Swann.

- Ja.
- Hvad betyder det?

Det ved jeg ikke.

Hvad er det, jeg ikke ser?

Vent...

De passer sammen.

Spidsen peger i den retning
som en pil mod...

Fyrtårnet ved Sankaty Head.

"Find dem, inden mørket falder på."

"Så de kan afsløre det, de forunder."

Præcis. Vi må ud til fyrtårnet,
før det bliver mørkt, og finde næste spor.

- Er vi færdige her?
- Ja. Af sted.

Godt. Jeg er smuttet.

Hej, små venner.
Flot arbejde. Det må jeg sige.

Det var lidt af en forglemmelse

ikke at ødelægge sporet,
da vi havde chancen, men...

Vi sørger for
ikke at efterlade nogen løse ender

fra nu af.

Lad være med at rode
med den handske. Giv mig den.

- Jeg har den.
- Jeg gør det!

- Er de bag os?
- Nej.

Af sted.

Mine ører!

Godt.

Det her er Deres skyld!

Kør!

Lad os se, hvad der ellers står.

Vent.

Resten af siderne er tomme.
Forfatteren er ikke kommet længere.

Bare Tweed og Argyle
heller ikke kommer længere.

Vi må ud til det fyrtårn. Af sted.

Godt. Jake og Billy, I leder derovre.

Hvor skal vi lede?

Rosenbuskene, måske?
Der stod noget om en rose.

Der er ingen rosenbuske.
Der er kun græs og sand.

Argyle og Tweed hørte os sige,
hvor det næste spor er.

De kan være her når som helst,
så vi må skynde os.

Her er ikke noget. Vi har misforstået det.
Hjertet kunne pege mange steder hen.

- Jeg ved ikke engang, hvad vi leder efter.
- Netop.

Det ved vi, når vi ser det.

Det her er bare ikke min dag.

Hvad er det?

Gutter! Jeg har måske fundet noget.

Hvad er det?

Det er udskæringer.
Det er vist steder på øen.

Det ligner et kompas.

Rose and Crown-banken.

- Hvad er en banke?
- Et lavvandet sted i havet.

Det er farligt at sejle ved den.

Hvad skal du nu?

Jeg må finde ud af,
hvor pilen vil have os hen.

Fint. Hyg dig med det.

Der er ikke noget herude.
Tænk dig om, Annabelle. Tænk dig om.

Ontario forliste ved fuldmåne
og gik på grund på Rose and Crown-banke.

Rose and Crown var der,
hvor Ontario gik på grund.

Det må være det.

Næste spor må være på Ontario.

Det er Ontario!

Der er en vagt. Duk jer.

Han går. Nu har vi chancen.

Vagten må ikke se os. Kom.

Herovre. Duk jer.

- Jeg har fundet et hjerte mere.
- Hvad?

- Jeg fandt et hjerte.
- Der er det.

- Hvad er det?
- Det er en gammel kodelås.

- Hvordan skal vi låse den op?
- Den ser ret enkel ud.

Vi skal bare dreje hver skive,
indtil koden står under hjertet.

Fem skiver giver fem tal,
men en kombination med fem tal

har 100.000 mulige løsninger.
Vi må indsnævre det.

Hvilke tal
kan kaptajn Caulfield have brugt?

90210?

Vent. 1824. Det står på Innishail-huset.

- Det var byggeåret.
- Det er kun fire cifre.

- Du tager billeder af alting.
- Ja.

867-5309?

Der må være noget, der kan hjælpe.

- Kom nu.
-14.650.

Det er distancen herfra og til Tahiti.
Kaptajn Caulfield drog mod Tahiti.

- I 1492 sejlede Columbus ud.
- Nu ved jeg det. Vi prøver bare.

- Hvad var det?
-14.650.

Det var ikke det. Bliv ved med at tænke.

Hvilke tal kan han... Vent.

Det fyrtårn, jeg byggede,
som Jake ødelagde...

Eller forbedrede.

Nantucket ligger på 41 grader nord
og 75 grader vest.

Tahiti ligger 23.577 km mod sydvest.

Der går 97 km for hver grad.

- Der er en lommeregner på telefonen.
- Lad hende tænke.

Så ligger Tahiti
ved 17 grader syd og 149 grader vest.

- Er du sikker?
- Ja.

Det er mellem 17 og 18 grader syd,
men tættere på 17.

- Så koden er 17149?
- Ja.

Kryds fingre. Hold øje.

Vi klarede det.

Vi klarede det!

Vi skal skynde os.

Fra Fiddler's Green og hjemad nu

Han skærer sig vejen nu

Fra Fiddler's Green og hjemad nu

Han skærer sig vejen nu

- Et åndesyn.
- Hvad?

Synet af en person,
der ikke fysisk er til stede.

Hvor fedt.

Du mener vist skræmmende.
Det er skræmmende.

Åh, hvor Ontario rullede i søen

Åh, hvor Ontario rullede i søen

Han skærer sig vejen nu

Det var en fin forestilling,
men hvor er sporet?

Jeg tror, at sangen er sporet.

Så burde jeg have lyttet bedre efter.

Godt. Vi kender til Fiddler's Green.

"For han var så ung."
De taler om deres barn.

"Han skærer sig vejen nu"?
"Et hjerte så hvidt som sne"?

Skære eller snitte.
I træ, voks, sæbe eller...

Eller hvalknogler. De er jo hvalfangere.

"Et hjerte så hvidt som sne."
Han skar nøglen.

En nøgle, der var hvid som sne.
Nøglen er lavet af hvalknogle.

Vi tager over til Atheneum og ser,
hvad vi kan finde ud af om hvalknogler.

- Fedt.
- Hvad er...

Atheneum?

Atheneum. Biblioteket.
Vi spørger, om bibliotekaren kan hjælpe.

Du mener vel "athenekaren".

Det var mig, der fik hjernen.

Og jeg fik udseendet.
Ikke sandt, Annabelle?

Jo, Jake.

Men hvis vi leder efter hvalknogler,
bør vi så ikke gå på hvalfangstmuseet?

Navnet indeholder faktisk ordet "hval".
Jeg siger det bare.

- Nu kører det for dig.
- Jeg har mine øjeblikke.

Det kan jeg lide.

Imponerende.

Duk jer.

Af sted.

Vi tager tilbage til mit hus.

Vi kan hente cyklerne
og køre ned til museet.

Hej, unger. Der var I.
Jeg tænkte lige på, hvad I gik og lavede.

Vi kom bare for at hente cyklerne.

I er lige gået glip af to
interessante mænd, der kiggede forbi.

Mænd?

De sagde, at de var historikere
og ville gerne vises rundt i huset.

- Lukkede du fremmede ind i huset?
- Hold nu op, Annabelle.

Jeg var sammen med dem hele tiden
og viste dem kun stuen.

Da de kom ind i huset,
ville de kun se det ene værelse.

De var interesserede
i malerierne over kaminen.

Hvis Argyle og Tweed
ikke fandt den hemmelige bogreol,

så fandt de ikke det, de ledte efter.

- Annabelle?
- Ja.

Der var en, der ringede. En Phoebe.

Hun sagde, at hun har noget,
du har brug for.

- Tak, mor.
- Hyg jer.

Noget, jeg har brug for.

Jeg møder jer på hvalfangstmuseet.

Hallo?

Phoebe?

Prentice?

Er her nogen?

Det er Annabelle.

Annabelle.

Og så vender du dig om.

Annabelle.

- Jeg vidste, at du ville komme.
- Lillian?

Jeg prøvede at tale til dig derhjemme,
men det passede aldrig ind.

Passer den slags nogensinde ind?

Denne ø er hjemsøgt.

Ikke bare af ånder, men af fortiden selv.

De to er forbundet for evigt.

Forbundet?

Vi kan ikke slippe væk,
medmindre der åbnes en dør

af nogen
mellem den tiltagende og den fulde måne.

Fuldmånen forsvinder om få timer,
men du kan befri os.

Vi har brug for Stormens øje.
Jeg har fundet det.

Måske, men det betyder intet,
hvis du ikke ved, hvad det er.

Hvad mener du?

Dets magt er ikke det, du tror,
og det var ikke mig, der skulle finde det.

Jeg har ventet på en som dig
i meget lang tid, Annabelle.

Hvem var flaskeposten til?

Se, mor. Hun er her.

Der er du jo.

- Til dig, min kære.
- Du får brug for den.

- Hvordan vidste...
- Det ved vi bare.

Du vil vide, hvornår du skal bruge den.

Tak. Ønsk mig held og lykke.

Held og lykke.

Billy. Hvad laver du her?
Vi skulle mødes på museet.

Jeg ville sikre mig, at du havde det godt.

- Ville du?
- Selvfølgelig.

Fandt du noget nyt?

Ja, faktisk,
men vi kan ikke tale om det her.

Lad os gå.

Lillian bekræftede, at det er det,
Stormens øje gør, der er det vigtigste.

Hun skal befries af en,
der ønsker at befri hende.

Ikke af en,
der vil det for sin egen skyld.

Så hvis en anden får fat i Stormens øje,
er Lillian fanget her?

I denne tid og dimension? Dette sted?

Netop.

Hun vil aldrig blive genforenet med Arthur
og skal altid hjemsøge denne ø.

Hun vil aldrig finde fred.

Vi skal finde den nøgle,
men vi har ikke megen tid.

- Hej.
- Hej. Vi tog i døren, men den er låst.

Der må være en sideindgang, ikke?

- Måske.
- Kom så.

Der kan være mørkt derinde,
så brug lommelygten på telefonen.

Sig til, hvis du ser nogen, Jake.

Herover. Af sted. Duk jer.

Hoveddør.

Godt, Einstein. Du fik os herhen.
Nu skal du få os indenfor.

Er det udelukket at bryde ind?

- Ja.
- Så giver jeg fortabt.

Hvor er Billy?

Kom indenfor.

Var indbrud ikke udelukket?

- Hvordan kom du ind?
- Jeg sagde jo, at jeg kan hvad som helst.

Det er det første sted,
min far og jeg tog hen.

- Tænk, at den var lige foran mig.
- Hvor tror du, at nøglen er?

Vi tror, at den er lavet
af hvaltand eller hvalknogle.

- Lad os dele os og lede.
- Fint.

Lad være med at røre ved noget.

Det sidste, vi skal gøre,
er at ødelægge noget uvurderligt.

Se.

Nøglen må være her et sted.
Bliv ved med at lede.

Vent. Jeg tog billeder,
da jeg var her med min far.

Tænk dig om, Annabelle. Tænk dig om.

1846.

- Maddi?
- Ja.

- Hvornår forliste Ontario?
-1830. Hvorfor?

Lillian ventede i 15 år,
så hun må være forsvundet i 1845,

men da Arthur vendte tilbage,
var hun og barnet allerede væk.

- Vendte han tilbage i 1846?
- Det kan han godt have gjort.

Det må være det. Bliv ved med at lede.

Det er nøglen, der låser Stormens øje op.

- Vi har den.
- Det håber jeg da bestemt.

- Efter alt det.
- Helt ærligt.

Bravo, unge dame.

- Meget kløgtigt af dig.
- Meget kløgtigt, mr Tweed.

Men ikke så kløgtigt som vores
arbejdsgivers ide om at følge efter jer.

Og lade jer løse mysteriet for os.

Jeres arbejdsgiver
er en forskruet psykopat.

Muligvis,
men i det mindste bliver vi belønnet.

Som I ved, er det nøglen,
der adskiller os og uanede rigdomme.

Hvis I vil have nøglen,
skal I forbi os først.

Ikke mig. Altså ikke på samme tid.

Jeg kan måske være suppleant

som den sjette mand på bænken.
Jeg kan give spillerne en pause.

Hvis det er nødvendigt.

Nej, unge mand. Det her er en holdindsats.

- Nu!
- Efter dem!

Kom så.

Kom så!

- Kom så.
- Hvor er Billy?

- Er han ikke bag os?
- Nej.

Han kender byen. Han finder os.
Kom så. Vi har ikke tid.

Efter dem, mr Argyle.

De slipper væk! Det her er Deres skyld!

Rattet sidder
i den forkerte side af bilen.

Du sakker bagud!

Jeg tabte min chokolade og kan ikke cykle.

Vi bliver jaget af folk, der vil dræbe os.
Giv mig en chance!

- Kom så!
- Jeg hader mit liv.

- Der er de. Mr Argyle, fart på!
- Hold nu op med at blande dig.

- Drej til venstre.
- De slipper ikke væk.

- Kør ind foran dem.
- Pas på!

Det er dem, mr Argyle!
Vend om! De slipper væk!

- Hvor?
- Bak!

- Vend rundt.
- Flyt din vogn!

- Væk med dig!
- Vi skal af sted.

- Hvad laver du?
- Flyt så den vogn!

- Til venstre!
- Tak for hjælpen, Silas!

- Far.
- Hej, børn. Hej.

- Denne vej!
- Ja? Godt.

Kom så.

- Herovre.
- Vi skal tilbage til huset, Annabelle.

- Hvad laver du?
- Skibet.

- Skibet?
- Hvorfor skibet?

Stol på mig.

Der er de. I gyden.

Jeg har en plan.
Hold øje med Argyle og Tweed.

Kom med mig, Billy.

Godt. Tak.

Hvor længe har du boet her?

Siden jeg blev født.
Jeg har aldrig været væk fra øen.

Så vent, til du ser et spøgelse.

- Hvordan ved du det?
- Det ved alle her.

Hvis jeg skulle, kunne jeg gøre alt.
Også beskytte dig.

Spøgelserne på Nantucket
gør alting på deres måde.

Og de er aldrig, som man forventer.

Du er... et spøgelse.

De kommer nu. Maddi, kom. Af sted.

De er lige bag os.

De er her nu.

Nu må I være venlige
at stikke lapperne i vejret.

- Som de siger i filmene.
- Også dig, unge dame.

Og giv os så den nøgle.

Vi skal have fundet Stormens øje.

Hvis I kommer et eneste skridt
nærmere mig og mine venner...

...smider jeg nøglen i havet.

Hvis du gør det,
vil min mor og jeg aldrig finde min far.

Men så kan du blive her hos os.

Hos mig, Billy.

Nej!

- Nej!
- Nøglen!

- Brug dine ord.
- Nøglen er i havet!

- Det ved jeg godt!
- Vi skal have den op!

Jeg skal da også gøre det hele!

- I skal ikke stille spørgsmål.
- Jeg har ellers så mange.

Løb!

- Der var en nøgle.
- Skynd dig.

- Der er de! Efter dem!
- De vil overtage vores ø.

Nej, I får mig ikke. Jeg er... uskyldig.

- Vi skal have den nøgle!
- Se nu, hvad I har gjort.

- Hvad siger du til det, mr Tern?
- Nej, Tweed! Ikke Tern.

- Det er altid Deres skyld.
- Jeg ville til Bermuda.

Hvorfor smiler du sådan?

Tænk, at vi gennemgik alt det,

så du kunne finde nøglen
og smide den ud i havet.

- I så mig smide en nøgle i havet.
- Ja.

Men ikke den rigtige nøgle.

Hvor fik du en falsk nøgle fra?

Prentice og Phoebe.
De vidste, at jeg fik brug for den.

Jeg er ikke den eneste i familien,
der er nysgerrig.

Min far forsøgte at opklare mysteriet,
da han var på min alder.

Det var hans dagbog. Hans spor.

Jeg gav ham nøglen ved biografen.

- Hvor længe har du vidst det?
- Et stykke tid.

Jeg indså hurtigt,
at det var dine noter i dagbogen.

Din håndskrift har ikke
ændret sig så meget.

- Klar?
- Ja.

Tænk, at den hele tiden har været her.

Tak, far.

Vil nogen lige opdatere mig,
for jeg er stået af?

Jeg forstår godt, at nøglen virker.

Hvad er det? Stormens øje?

Den anden halvdel af medaljonen.

Når man samler den,
bliver den til Stormens øje.

- Hvad er det?
- Et billede af min far.

Den tilhørte min mor,
og da hun forsvandt, tilhørte den mig.

Et billede af hvad?

Lillian gav den til kaptajn Caulfield,
inden han sejlede ud på Ontario.

Hun beholdt sin halvdel
til minde om deres kærlighed.

"Din far var en sømand,
der forlod den, han havde kær."

- Flaskeposten. Den var til dig?
- Ja.

Vent. Bak lige engang, folkens.
Hvis det er et billede af dine forældre,

og de levede for 200 år siden,
så betyder det, at du helt sikkert,

at du helt sikkert er et spøgelse?

Hold da op.

Min far endte på en eller anden måde
på Fiddler's Green.

Han fangede noget af øens magi
i medaljonen.

Den fik ham hjem.

Billy forlod øen for at finde sin far.

Jeg var 15 år, da jeg forlod Nantucket.

Jeg døde i et skibsforlis
ikke langt fra kysten.

Jeg fandt aldrig min far... før nu.

Efter al den tid og alle de år
var det dig.

Du fandt mig endelig.

Og nu...

Nu skal jeg give slip på dig.

Er du klar?

Jeg er klar.

Hvad?

I skal møde mine forældre.

- Arthur og Lillian Caulfield.
- Hej.

Jeg hedder William. William Caulfield.

Tak. Mange tak.

Billy...

Til verdens ende og tilbage igen.

Til verdens ende og tilbage igen.

Tilbage til søfolkenes paradis.

Tilbage til Fiddler's Green.

Ham kunne jeg godt lide.

Ved nærmere bekendtskab altså.

Vi samarbejdede ret godt
på hvalfangstmuseet.

Det var, som om vi læste hinandens tanker.
Ret fedt, ikke?

- Ja, det var ret fedt.
- Ja.

Værsgo.

Billy bad mig give dig den.

Han ville have, at du fik den, så værsgo.

- Tak.
- Det var så lidt.

Hej. Beklager, Romeo.

- Var det virkelig nødvendigt?
- Du skal nok få hende en dag.

Går det?

Ja, det går.

Du må indrømme, at det var ret fedt.

Det var ret fedt.

Jeg er glad for,
at jeg ikke opklarede mysteriet.

Er du? Hvorfor?

Det er hundrede gange bedre
at opleve det med jer to. Mine makkere.

Far...

- Jeg elsker jer.
- Vi elsker også dig.

- Det må være det.
- Ved du hvad?

- Det var en dejlig ferie.
- Godt, at du kunne lide den.

Selvfølgelig. Jeg vidste,
at du ville elske den. Det sagde du selv.

Hjemsøgt palæ. Verdens bedste ferieide!

Tænk, at du regnede ud...

I er ikke de eneste i familien,
der er nysgerrige.

Jeg satte bogen i reolen,
så Annabelle kunne finde den

og fortsætte, hvor du slap.

Så hun kunne opklare det mysterium,
jeg ikke kunne opklare.

- Tak.
- Ja.

Lad os se.
Opklar et 200 år gammel mysterium. Gjort.

Red en familie, der skulle være adskilt
i al evighed. Gjort.

Red en ø og måske hele menneskeheden

fra et liv i slaveri
fra kriminelle bagmænd. Gjort.

Det er ikke dårligt for en sommerferie.

Hvad er der galt?

- Jeg tænker bare.
- På hvad?

Da Billy fulgte efter Argyle og Tweed,

sagde han, at han hørte dem tale om en,
der hedder Kuratoren.

Kuratoren?

- Mener du, at de ikke arbejdede alene?
- Måske ikke.

Det var da også underligt, at de to fyre
overhovedet kunne finde på en god plan.

Og hvis han findes...

...er han stadig derude et sted.

Ferien er overstået,
men den egentlige historie?

Den er kun lige begyndt.

Annabelle Hooper
og spøgelserne på Nantucket

SLUT

ANNABELLE HOOPER VENDER TILBAGE...

Tekster af Helle Virenfeldt Smith