All language subtitles for Rebecka.Martinsson.S02E03.NORDiC.720p.WEB-DL.H.264-NBRETAiL.da

Huset er en af otte kulturbygninger,
der skal bevares.

De fleste bygninger rives ned,
når byen flytter –

– for at jernminen
skal kunne udvides.

De er nødt til at rive det ned.
Ellers falder vi ned i undergrunden.

Ja, og så skal man flytte husene igen
om 20 år.

Jeg synes bare, det er så trist.

Alting forsvinder.

Cecilia, min første kærlighed,
arbejdede på den restaurant.

Indimellem lukkede hun mig ind
i køkkenet om aftenen.

Så kyssede vi hinanden.
Og så måtte jeg smage på maden.

Agurkesalat, jærper,
syltede gulerødder.

Og så lagkagen. Ambrosia.

Du lyder som en træt gammel
radiodokumentar.

– Johan, vil du komme herover?
– Hvad nu?

Kom og se. Hvad fanden er det her?

Anna–Maria Mella, Kiruna Politi.

Ja, I kan følge med her.

Det var fandens.

Hvert år på årsdagen
for Linns forsvinden –

– tager jeg hen til hendes forældre
og drikker kaffe.

Og hvert år lover jeg
aldrig at give op.

Jeg skal nok finde hende.
Det er 16 år siden, hun forsvandt.

Var det ikke ham ekssamboen,
I prøvede at få ram på?

Jo. Det var det. Jesper.

Ja.

Han var varetægtsfængslet
i ti måneder.

Men så måtte vi løslade ham.
Der var ikke noget lig.

Han fik forældremyndigheden
over datteren. Hun var et år.

Men Linns forældre og jeg
vidste besked.

Det var ham,
der havde myrdet deres datter.

Og de kunne blot se på,
da han hentede pigen.

Åh gud, lad det være hende.

Sivving! Hvordan går det? Sivving?

Jeg er her nu, Sivving.

Du må vente herude,
så vender jeg tilbage.

Hej. Vi kan sætte os ned.

Er det ...?

Han er i live. Men han har fået
et lettere hjerteanfald –

– hvilket er slemt nok i hans alder.

– Må jeg gå ind til ham?
– Desværre, han sover.

Han vågner næppe foreløbig.

Vi forsøger heller ikke at vække ham.
Han skal hvile sig.

Du burde kontakte den øvrige familie
i betragtning af situationen.

Ja, han har en niece, der bor i Umeå.
Jeg ringer til hende.

Her skal du se.

Nej ...

Der drikkes for meget.

Hej, Sven–Erik!

Vi har fundet hende.

– Er det rigtigt?
– Ja.

Martinsson, skulle du ikke være
i retten klokken 11?

Tak.

Godt, så kan vi gå i gang.
Sag B 527/18 –

– staten mod Fredriksson.

Vi begynder med sagsanlægget
fra den 15. april. Værsgo.

– Undskyld, hvilket nummer sagde du?
– B 527/18.

Undskyld. Jeg må bede om
at få en kopi af den.

Jeg har alle de andre, men ikke den.

– Vi har ventet en halv time.
– Det er fint. Jeg tilstår alt.

Hunden står bundet udenfor, så ...

Okay. Dommen meddeles om 14 dage.

– Hvordan går det, Martinsson?
– Jo tak, det går fint.

Hvad med dig, Fredriksson?

Linn forsvandt fra forældrenes hus
den 22. januar –

– for 16 år siden.
Hun havde boet der i fire uger.

Efter at hun juleaften,
som var hendes datters etårsdag –

– havde forladt sin sambo,
Jesper Haapalahti.

Ifølge forældrene af frygt
for sin egen sikkerhed.

Det var hundekoldt,
da hun forsvandt. Minus 25.

Jakken var væk, døren var ulåst.

Som om hun var hoppet i et par træsko
og gået ud.

Den lille pige, Nelly, var stadig
i huset. Hun sad på gulvet –

– og legede med sine klodser,
da Linns mor, Kristina –

– kom hjem klokken 17.45. Tung ble.

Så de gættede på,
at Linn havde været væk i noget tid.

– Tror du, han tog derhen?
– Der var ingen opkald.

Hverken til huset eller til Linn.
Ja, jeg tror, at han tog derhen.

Sad i bilen uden for huset.

Han dyttede.
Han vidste, at forældrene var væk.

Og hun gik ud.
For at snakke eller hente noget.

Så tvang han hende med sig.
Eller dræbte hende på stedet.

Sådan må det være gået til.

Og den etårige alene tilbage i huset?
Tænk på alle de ulykker, der kan ske.

På en stolpe
i Linns forældres indkørsel –

– var der et friskt skrabemærke.

Det matchede skrabemærket
på Jespers kofanger.

Bilen ramte imod, da han bakkede ud,
som om han havde travlt.

Men kofangeren var højere,
så det passede ikke.

Men da vi lastede hans bagagerum
med 55 kilo, så passede det.

Det svarede til Linns vægt.

Tændte han ikke ild
til bagagerummet på bilen?

I talte stadig om det,
da jeg begyndte her.

Vi sendte prøver fra bagagerummet
til et laboratorium i England.

Men de fandt ikke noget dna
i de forbrændte rester.

Nu har vi et lig, så vi kalder hende
ikke længere forsvundet –

– og laver en anmeldelse om mord.

At jeg skulle opleve denne dag ...
Det er lige til at blive religiøs af.

Hvad laver Jesper Haapalahti i dag?

Bor sammen med datteren Nelly,
der nu er 17, i en villa i Kiruna.

Han købte huset efter løsladelsen.

Succesfuldt it–firma.

Leverer it–systemer til regioner,
sygehuse ...

Så hun er vokset op uden sin mor.

Men med en morder.

Det er godt. Afslappet i foden.

Forestil dig et æg
mellem foden og gaspedalen.

Okay.

Nu er det godt. Du slapper af.
Nu er du dygtig.

Men du skal måske ikke gasse mere op,
for nu er du oppe på 120.

Nej, ikke hurtigere nu.
Nu er du oppe på næsten 130.

Rebecka?

Hej. Det er mig, der er Marie.
Tak, fordi du ringede.

– Tomas? Tomas!
– Hvad? Javel ...

Det er Rebecka. Naboen, der ringede.

Tomas.

Vi satte os ind i bilen,
så snart du ringede.

Nå ... Sov han i fyrrummet?

Ja, siden Maj–Lis' død
foretrak han det.

Varmt og praktisk og mindre
at gøre rent og passe.

Han har jo altid været lidt speciel,
Erik.

Men du skal ikke bekymre dig
om det med huset.

– Det klarer vi. Selvfølgelig.
– Huset?

Thomas og jeg talte sammen i bilen
på vej op.

Hvis han vågner,
hvilket vi virkelig håber –

– så kan han jo ikke
blive boende her, helt alene.

Hvem skal tage sig af ham?

– Jeg tænkte ...
– Men vi løser det.

Og vi siger til i god tid,
inden du skal flytte.

Nu er jeg ikke med.

Ved du det ikke?

Jeg har kigget på det
med huset, og ...

Der er ikke noget lån, men Erik –

– ejer også den ejendom, du bor i.
Det vidste du ikke?

Det er jo min farmors hus.

Nej, de havde en slags låneaftale.
Helt uden betaling.

Men hvis vi sælger,
eller når vi sælger –

– kan du måske
købe farmors fine ejendom tilbage.

Nu skal vi ikke tale om det.
Vi må håbe, at Erik vågner.

Jo ...

– Rebecka?
– Ja, hej.

Sikke en overraskelse.

Vi sagde jo, at du kunne blive boende
i huset, så længe du ville.

Men som det er nu,
har jeg brug for pengene.

– Jeg skal købe farmors hus.
– Hvorfor det?

Fordi Sivving ejer farmors hus.
Så ...

Er det okay for dig at sælge?
Jeg skal bruge en udbetaling.

Ja, men ... Hvis du sender mig
en fuldmagt, så ordner jeg det.

Tak, Måns!
Okay, men så sender jeg fuldmagten.

– Fint.
– Hej.

Skudt. Jeg fandt en kugle
inde i kraniet.

En geværkugle.
Send den til analyse –

– og se, om den matcher et våben.

Så finder vi våbnet
og forbinder det med gerningsmanden.

Jesper Haapalahti, mener du.

Tjek alle beslaglagte våben
og prøveskudte.

– Vi må få ham ind.
– Okay, gør det.

Jeg skaffer en ransagningskendelse.

Du skal ikke være bekymret.
Det er helt normalt.

– Hvor er far?
– Han er på stationen. Til afhøring.

Gud, hvor skønt, at I fandt hende.
Tak.

Endelig kan jeg og Nelly
få en ordentlig afslutning.

Det håber jeg.
Nu har vi ikke kun en morder –

– men har endelig også kunnet oprette
en anmeldelse om mord.

– Nå, det har du?
– Ja, ifølge anklageren, så ...

Han fængslede mig i ti måneder sidst.
Da tog han jo fejl.

Du skal måske ikke lytte
så meget til ham.

Så har vi Linns forældre,
der ikke må se deres barnebarn.

Ja, det er sørgeligt.
Jeg har tilbudt dem at møde Nelly –

– men de fortsætter jo med
at anklage mig.

Ja, du har tilbudt dem at møde Nelly.
Men kun sammen med dig.

Hvordan tror du, det føles at have
sin datters morder hjemme i køkkenet?

Jeg vil lede overalt efter det våben,
du dræbte Linn med.

I hver eneste lille mose og skov.

Og jeg skal nok finde det.
Og så er du knaldet.

Situationen er helt anderledes nu,
hvor vi har et lig.

Nu klassificeres det som mord.

Så vi må gennemgå det hele
en gang til.

Ja. Jeg hjælper gerne til,
så vi kan finde Linns morder.

Men for fanden.
Han ved jo, at jeg ved, det var ham!

Han leger med os!

Vi har intet, der kan begrunde
en anholdelse. Vi må lade ham gå.

Det var alt. Du kan gå.

Er du sikker?
Vi kan godt tale mere sammen.

– Men hellere med dig end med ham.
– Du hører fra os.

Fint, jeg er her.
Ring, hvis jeg kan hjælpe med noget.

Finder du selv ud?

Følg med, så jeg ikke går forkert.

Fint for Kiruna,
at du er flyttet hertil.

At du forlod Stockholm for det her.

– Jeg kommer herfra.
– Nå.

Så ved du jo, hvor skønt det er her.

Alle søerne og steder med skovjordbær
og fiskesteder.

Sig til, så tager jeg dig med ud
på scooteren. Eller hvad du nu vil.

– Det er fint. Du hører fra os.
– Er jeg ikke din type?

Nej. Det er mistænkte mordere
sjældent.

Hør ... Sven–Erik.
Kan han klare det her?

Det er vel godt, at han er engageret?

Han gik over grænsen under forhøret.
Det må ikke ske igen.

Og jeg har tænkt på noget andet.
Datteren Nelly.

Der må have været udarbejdet en
undersøgelse, da moderen forsvandt.

Ja, selvfølgelig.

Må så må vi ansøge om
at få den udleveret.

Nelly er jo ikke myndig.

Så sender jeg en ansøgning
til socialnævnet.

– Må jeg tage en?
– Tag to.

Jeg forstår godt,
hvis du har en masse spørgsmål.

– Du må spørge om hvad som helst.
– Okay.

Hvordan kunne hun sende
et postkort fra Brasilien –

– hvis hun hele tiden lå død
under et hus?

Fordi jeg løj.

Ja, du spurgte hele tiden
efter hende som barn.

Jeg vidste ikke,
hvad jeg skulle sige.

Så til sidst sagde jeg, at hun havde
sendt et kort fra Brasilien –

– hvor der stod, at hun elskede dig,
men det var mig, der skrev det.

Jeg vidste ikke, om hun var død
eller bare var stukket af.

Hun ...

Hun orkede dig ikke. Hun var ikke
klar til at have et barn.

Hun ville knap nok holde dig.
Knap nok røre ved dig.

Derfor lod hun sine forældre
tage sig af dig.

Så jeg løj, fordi ...

For at lindre din smerte, Nelly.

Jeg siger undskyld.
Det var forkert af mig. Undskyld.

Hvorfor ville hun knap nok holde mig?
Kunne hun ikke lide mig?

Hun var for ung og psykisk ustabil.

Men hun havde sikkert lært at holde
af dig, hvis hun havde overlevet.

Alle de år, hvor folk gik og stirrede
på mig i byen, hvor jeg end gik.

Skulle jeg være i stand til
at myrde en?

Det er jo helt vanvittigt.

Selvfølgelig ikke, far. Græd ikke.

Ved du, hvad der er godt?

Nu, hvor de har liget,
kan de finde morderen.

Ja. Ja, det har du ret i.

Lova?

Hej, Mella. Beklager,
men nu er det all yours.

– Nå, hvad skal I lave i aften?
– Ikke noget. Bare hænge ud.

– Du har ikke engang spist.
– Jo, jeg spiste før.

I øvrigt, hende Nelly,
der går i 2. g, kender du hende?

– Ja, lidt.
– Hvordan er hun?

Jeg ved det ikke. Hendes mor er død,
så hun bor hos sin far.

– Han er hockeytræner.
– Jo, det ved jeg godt.

– Men hvordan er hun?
– Det ved jeg ikke.

Vi kender ikke hinanden så godt.

Farvel.
Vil du ikke hænge mine bh'er op –

– når vaskemaskinen er færdig?

Jo, det kan jeg vel godt.

Teknikerne har ikke fundet noget,
der tyder på, at det er mordstedet.

– Og mordvåbnet? Ingenting?
– Nej.

Så må hun være blevet dræbt
et andet sted og flyttet hertil.

Hvem havde adgang til lokalet?

Det blev renoveret for 16 år siden.
Liget kan være lagt her da.

Listen er lang. Ud over dem,
der stod for renoveringen –

– er der de øvrige ansatte,
pårørende med videre.

– Står Jesper på listen?
– Nej, desværre.

Er der nogen på listen
med tilknytning til Haapalahti?

Ikke, som vi har opdaget endnu.

Vi leder efter folk med adgang.

Og den plast, hun var indsvøbt i?

Den kom fra det byggecenter,
der lukkede.

– Johnells Trævarer.
– Døde han ikke?

Jo, men konen lever. Aili Johnell.

Jeg taler med hende.

Godt gået, Tommy.

At have opdaget alt det
på så kort tid.

– Hej.
– Hejsa.

– Hej.
– Hvad laver de her?

– De skal gennemsøge det.
– Hvad skulle de finde efter 16 år?

– Jeg tænkte måske ...
– At hvad? Sikkert.

Tak Elin for invitationen.
Jeg kan næppe komme.

– Jeg forstår.
– Hvad skal I?

Kristers kæreste har en,
hun vil parre mig med.

– Hvor godt!
– Jeg orker ikke.

Orker du ikke?

Skal jeg tage på blind date,
mens han snaver med Elin?

Skulle I ikke gennemsøge det?

Jo, det skal vi.

Det er godt, piger! Godt tempo!

Hurtigere hjem!
Det er godt, hurtigt hjem!

Hurtigere hjem til egen blå!
Sådan, ja!

Hvor er de blevet dygtige.

Det er helt anderledes end til jul.

Bliver det svært nu,
hvor de ribber op i det hele igen?

Vi ved, hvem du er.
Uanset hvad nogle siger.

Vi, der ser dig
og har vores piger hos dig.

Ja, tak. Emma, vend udad!
Ellers får du ingen fart hjem!

Hvis der er noget, jeg kan gøre
for dig, så skal du bare sige til.

Hej, Göran. Det er længe siden.

Vi planlægger Linns begravelse.

– Er jeg indbudt?
– Vi vil have, at Nelly kommer.

Vi må se. Jeg tænker over det.

Hvordan fanden kan du gøre det?

Skal vi køre rundt i det gamle igen?

Jeg er kommet videre.
Det burde I også kunne.

Dit lede svin!
Lad Nelly gå til sin mors begravelse!

Men Jesper Haapalahtis harddisk?

Okay. Nej, vi ses senere. Godt, hej.

Jesper Haapalahti?

Var det ikke ham,
der dræbte sin sambo for år tilbage?

Er du vågen?
Hvorfor siger du ikke noget?

Hvad? Jeg har jo lige sagt noget.

Det er lidt småhyggeligt at ligge her
og smuglytte til dig.

Men det er skrækkeligt,
hvor stockholmsk du lyder.

Hendes tilstand er stadig kritisk.

Men han var helt klar,
da jeg talte med ham.

Nå, det er fint.
At han var frisk for et øjeblik.

Så må vi håbe, at det holder.
Men tag det nu ikke på forskud.

Nej ...

Jeg har været så træt.
Alt det med Sivving.

Jeg har ikke kunnet sove.
Kan jeg få nogle sovepiller?

Absolut. Kom med, så ordner vi det.

Hun havde forladt ham.
Og det tillod han ikke.

Det sagde de til mig. Linns forældre.
Han tillod det ikke!

Tænk, at der findes
sådan nogle skiderikker.

Mella, kom nu!
Du kan godt klare lidt mere!

Jeg sætter den lidt op. Jo, kom nu!

Så han dræber hende, tager barnet –

– og straffer bedsteforældrene
i alle de år. Sikke en ynkelig satan.

Han er vel en sociopat,
narcissistisk galning.

Det må den retspsykiatriske
undersøgelse i så fald vise.

– I så fald?
– Hvis han bliver dømt.

Men herregud, begynder du nu også?

Nej, jeg orker ikke mere.
Jeg har jo roet over 900 km.

Mordvåbnet. Det er det,
vi skal finde. Sådan er det.

Hej. Rebecka Martinsson.
Jeg skal hente en undersøgelse.

Legitimation, tak.

– Værsgo.
– Tak.

Nej, det er den forkerte.

Rebecka Martinsson. Det er din.

Jeg kan godt tage den med.
Men jeg skal have Nelly Haapalahtis.

Jeg har fået en godkendelse
af socialnævnet.

Tak.

– Vil du tale om det?
– Nej, hvorfor det?

Nej, jeg mener ... Er det hårdt?

Det passer selvfølgelig ikke,
men er det ikke lidt hårdt?

Natalies mor sagde, at Natalie måske
holder op på grund af det her.

– Hvad skal jeg gøre ved det?
– Jeg tænkte ...

Skidt med, hvad en anklager fra
Stockholm siger. Hun ved ingenting.

Nej, selvfølgelig.

Jeg har heller ikke brug for
dine dumme råd.

Nej. Jeg forsøgte bare at hjælpe.

Hvad laver du?

Hold op!

– Hvad fanden laver du?
– Hvad laver du?

Fortæller du mig, hvad jeg skal gøre?

Jeg synes, at du skal holde kæft.

Du er jo syg i hovedet.

Er jeg? Skal jeg fortælle de andre
forældre, hvilken tøjte du er?

Skal jeg sige til Ida,
at hendes mor stod her –

– og stønnede som en skide gris?
Skal jeg det?

Sådan.

Sivving ...

Hvorfor ejer du farmors hus?

Ja, det ...

Din far, han ...

Han var ved at miste det hele,
da du flyttede.

Du ville jo hellere bo
hos din farmor, sagde du.

Og han blev ked af det.
Og slog sig på flasken.

Så ... tilbød jeg din farmor
at låne hende penge –

– så hun kunne klare sig ud
af kniben.

Men du ved vel,
hvordan din farmor var?

Stolt. Og stædig.

Så du købte huset af hende, Sivving.

Tak.

Nej tak.

– Hvordan går det med Sivving?
– Det ved jeg ikke.

Eller ...
Han virker lidt friskere nu.

Men hvad fanden ...?

Hvad har du gjort?

Solgt huset. Du sagde,
at det hastede. Jeg havde fuldmagt.

Du har solgt det med et tab
på 1,8 millioner!

Nu har jeg en gæld på 900.000.
Nu kan jeg ikke købe farmors hus!

Det er grundløse påstande.

To mæglere vurderede ejendommen.

Er det Gustav? Han kan jo lide huset.

Har I lavet en deal, dig og Gustav?

For fanden,
du har solgt det til Gustav.

Kommer.

Bare for at genere mig?

Jeg skal til et møde nu, men ...

Vil du have et tip? Næste gang
du kaster dig over en stakkel –

– så find en, du kan klare. Farvel.

For helvede!

Herregud!
Hvad er der sket, Martinsson?

Jeg er blevet taget hårdt i røven.
Det er, hvad der er sket.

Det lyder da ikke så dårligt.

Tekster: Lasse Petersen
www.sdimedia.com