All language subtitles for The.Queen.of.Shebas.Pearls.2004.

Den her er min.

Undskyld mig? Undskyld?

- Jeg søger en mrs. Laura Pretty.
- Det er mig.

Kan vi tale sammen?
Jeg kan vente udenfor.

Minder, Jack.

Jeg kan huske, da du fyldte 16 år.

Og selvfølgelig...

...husker du jo
endnu længere tilbage.

Tusindvis af jer har været nødt
til at forlade jeres hjem -

- og skilles fra jeres forældre.

Min søster Margaret Rose og jeg
har stor medlidenhed med jer -

- fordi vi ved, hvad det indebærer
at være væk fra dem, vi holder af.

Til jer, der lever i nye omgivelser,
vil vi udtrykke vores medfølelse.

Samtidig vil vi gerne takke
de venlige sjæle -

- som har taget imod jer på landet.

I vores tilfælde var den venlige sjæl
på landet pastor James Talbot -

- og huset hed Feniton Court.

Kære James. Hvordan kunne han
håndtere os alle sammen?

Først var det mormor
med Audrey og Pegs -

- onkel Edward,
Døve og bedemandsforretningen.

Dernæst dig og din far,
og til sidst mig.

Det var et vidunderligt hjem, Jack.

For så længe siden.

Mormor kommer. På lørdag er fars skib
i havn, og på søndag kommer vi.

Kigger du på min halskæde igen?
Det er også min yndlingshalskæde.

Her er din gave. Luk den op på toget.

Tillykke. Jeg elsker dig.
Du er verdens bedste dreng. Et kys?

Jack Bradley, giv mig nu et kys.
Af sted med dig.

- Vi ses på søndag. Jeg elsker dig.
- Farvel, mor.

Goddag, Jack.

Jack...
Mormor har noget at fortælle dig.

Et af vores Spitfire-fly
er styrtet ned.

Nogle mennesker blev dræbt.

Mor var desværre en af dem.

Kæreste Jack,
det gør mig frygtelig ondt.

Du er sent på den!

Han glæder sig nok til at møde dig.
Det er længe, siden han har set dig.

Klarer du den, Jack?

Harry.

- Hvor er Jack?
- I stuen sammen med alle de andre.

- Jeg skal lige skifte tøj.
- Det er en hård dag for os alle.

- Rustvognen er kommet, pastor.
- Tak.

- Fik du flyvemaskinen?
- Ja.

Jeg må se hende.

Af jord er du kommet.

Til jord skal du blive.
Af jorden skal du igen opstå.

Du skal opvækkes til evigt liv
af vor Herre, Jesus Kristus...

Min skat...

- Jack. Hvorfor er du oppe så sent?
- Ikke for noget. Tror du på himlen?

Ja, Jack. Jeg tror på himlen.

Din mor elskede dig højt.
Det ved du godt, ikke?

Hun elskede dig meget højt,
og jeg kan love dig en ting.

Hun er i himlen.

Gå i seng nu.

Der er du jo. Det her er værre
end at komme til et beskyttelsesrum.

Selv om man ikke kan se nogen,
kan de godt være der alligevel.

Når skibe sejler ud over horisonten,
er de der jo også stadig.

Mens vi siger "nu forsvinder hun",
siger en anden "nu kommer hun".

Jeg våger altid over dig. Jeg ser
alt, hvad du gør. Jeg elsker dig.

Stop!

Kom herop, Bradley.

Jeg taler sikkert
på hele skolens vegne -

- når jeg siger, at det er betænksomt
af dig at beære os med dit nærvær.

Er din far ikke marineinfanterist?

Har han ikke lært dig
disciplin og punktlighed?

- Hvorfor kommer du for sent?
- Jeg havde fødselsdag.

Det interesserer mig
ikke det ringeste.

- Sæt dig ned.
- Tak.

Marriott og Oxley, forsvind!

De øvrige tager jeres partner
og danner en cirkel.

I bør efterhånden vide,
hvem I danner par med. Hurtigt!

- Tag fat i jeres partner.
- Tag dig sammen denne gang.

BBC, dans for nybegyndere. Vals.

Koncentrér jer.

Og efter tre... En, to, tre.

Koncentrér jer nu! Kig ikke
på fødderne, men på din partner!

Se mig i øjnene.

Bevar cirklen!

- Dette er London...
- Slap af.

Med den største sorg
bekendtgør vi følgende.

Fra Sandringham forlød det
klokken 10.45, den 6. februar 1952 -

- at kongen, som i går aftes
gik i seng ved udmærket helbred -

- stille sov ind i morges.

Hr. lærer.

Johnson, hent oldfruen! Skynd dig!

Hendes Majestæt dronningen har
vores dybeste deltagelse.

- For kongen, Gud bevare hans sjæl.
- For kongen.

Og længe leve dronningen.

Vi må ikke glemme kære Em...

...der forlod os
for otte år siden i dag.

Men dette er Jacks dag.
Tillykke med fødselsdagen, Jack!

Ønsk dig noget.

Nu går det i opfyldelse.

Undskyld mig? Undskyld?

Undskyld, men døren stod åben,
så jeg gik bare ind.

Jeg leder efter mrs. Laura Pretty.

Det er mig.

Kan vi tale sammen?
Jeg kan vente udenfor.

Det var svært at finde huset.

Jeg steg af bussen
og gik først til fire andre huse.

Så mødte jeg mrs. Morrish,
der sagde, at De boede her.

Jeg åbnede porten
og stod midt på en mark.

Jeg er frygtelig ked af at forstyrre.
Jeg venter udenfor.

Er du kommet
i anledning af min annonce?

- Nej.
- Nej...

- Jeg kom faktisk for at snakke.
- Det passer ikke så godt lige nu.

Kan du ikke lade,
som om det gælder min annonce?

For min skyld?

- Det kan jeg godt.
- Tak.

Du må hellere hilse på familien.

Jeg hørte en lyd,
men sådan et hus har jo mange lyde.

- Godnat.
- Godnat.

Hjælp mig...

På dagen otte år
efter at min kone døde -

- kommer en, der ligner hende
på en prik, ind ad døren.

Kun du ved hvorfor.

- Du har vist været oppe hele natten.
- Ja, det har jeg så sandelig været.

Hvad laver hun her?

Jeg har annonceret
efter en rengøringskone.

- Er hun et spøgelse?
- Alle har jo en dobbeltgænger, ikke?

Måske en, der ligner,
men ikke fuldstændig.

Edward. Vidste du,
at vi søgte en husholderske?

Den kvinde dukker op
som dronningen af Saba!

- Jeg burde spørges ad.
- Det har du ret i, pastor.

Far, hvad har du dog gjort ved mig?

Hvad har du dog gjort?

Hun må ud herfra.

Audrey, hun må blive her.
Det var ikke tilfældigt, at hun kom.

Der er en grund til det.

En grund? En grund?!

Hvad mener du dog med det?

Hvorfor har du så svært at tro, at
noget godt kan ske i vores familie?

- Noget vidunderligt, en gave.
- En gave?

- Hun er noget særligt, og...
- Vi kender hende ikke. En udlænding!

- Godmorgen, mr. Pretty.
- Godmorgen.

Det er meget let
at fare vild i dette hus.

Den eneste, jeg har hørt om,
der er genopstået, er Kristus.

Ja, det har du ret i.

Hun er ikke Kristi genkomst.

Hvad er der galt?

Du må meget undskylde.

- Du ligner min søster.
- Gør jeg?

Ikke Audrey. Jeg havde en anden
søster, der døde. Du ligner hende.

Det gør mig meget ondt.

- Jeg er glad for, at du er her!
- Jeg er glad for at være her.

Skal jeg kalde dig Margaret
eller Peggy?

- Kald mig Peggy.
- Nancy.

Jeg må nok hellere begynde
med frokosten.

- James er glad for ost.
- Nå... Godt.

Miss Ackerman, godmorgen.
Jeg håber, at De har sovet godt.

Jeg må tale med Dem meget åbent
og hurtigt og håber, at De forstår.

De taler jo meget godt engelsk
af en udlænding.

For nogle år siden døde
min søster Em. Ja, det var tragisk.

Det underlige er,
at De ligner hende en smule.

Det er meget svært for hele familien.

De fleste af os klarer det fint,
men Margaret, der er den yngste -

- er lidt sentimental, og jeg er
bekymret for hende, følelsesmæssigt.

Forstår De, hvad jeg mener?
Jeg er frygtelig ked af det -

- men jeg tror ikke,
at De kan beholde stillingen.

- Har De talt med Deres mor om det?
- Det angår ikke rigtigt Dem.

Jeg vil naturligvis tale med hende.

Ja, tal endelig med hende,
før De rejser.

Før jeg gør noget som helst andet,
skal jeg lave frokost.

De må have mig undskyldt.

Miss Ackerman. Hvis De leder efter
køkkenet, går De den forkerte vej.

Tusind tak.

Godmorgen.

Jeg har talt med hende,
og hun rejser nok snart.

- Hvorfor?
- Fordi hun ikke er egnet.

Hvad mener du med "ikke egnet"?

Hun er ikke ligefrem
klædt på til jobbet.

- Hun kommer fra et andet land.
- Det ved jeg godt.

- Se ikke sådan på mig.
- Hvad er det, du prøver at sige?

Jeg prøver at sige,
at hun ikke kan blive her.

Hvorfor?

Hun kan ikke blive her,
fordi hun er fuldstændig uegnet.

Du ved, hvad jeg taler om.
Tving mig ikke at sige det.

Der er ikke mere at sige lige nu.
Er der vel?

Åbenbart ikke.

- Mr... Undskyld mig, mr...?
- Bradley.

Skræmmer jeg Dem?
Hvad er problemet?

Det her er min kone.
Hun døde for otte år siden.

- Miss Ackerman.
- Miss Pretty.

Farvel. Jeg fulgte Deres råd.
Jeg rejser nu.

Ja. Tak skal De have.

Huset var lidt for stort til min smag
og lidt for beskidt.

Farvel.

- Jeg leder efter Deres mor.
- Hun er vist i biblioteket.

Nancy. Jeg har villet tale med dig.

Kom og sæt dig ned.
Luk døren, er du sød.

Pegs.
Hvad er det, der mangler i æsken?

- Ems perlehalskæde.
- Nemlig.

Skal jeg fortælle dig, hvor den er?

Den hænger om miss Ackermans hals!

Hele livet har jeg ledt efter en del
af mig selv, der manglede.

Nu hvor jeg indser, hvad det var,
føler jeg mig faktisk snydt.

Jeg så ikke min far ret tit.

Jeg voksede op hos min farmor.

Jeg mødte ham nok tre-fire gange
som barn.

Da jeg var 17 år, døde min farmor.

Jeg fik én gave. Den her halskæde.

Så mødte jeg ham igen,
lige før han døde.

- Er han død?
- Ja.

Hvor underligt.

Jeg troede, at jeg...
ville fornemme det, når han døde.

At jeg ville vide det,
men det gjorde jeg ikke.

Hvad er der?

- Det er din mors halskæde, Jack.
- Den er væk.

- Jeg er frygtelig ked af det.
- Den er ikke væk.

Jeg lagde den i graven.
Jeg syntes, at hun skulle have den.

Så stiller jeg den her tilbage.

Jeg var så bange. Jeg havde
ingen penge, intet sted at bo...

Jeg sagde, at jeg var nødt
til at tage væk og passe en syg ven.

Edward tog sig af Audrey.
Han var en knop.

Han sagde ikke noget,
men han vidste det nok.

- Hvordan valgte I?
- Det gjorde vi heller ikke rigtigt.

Du er vel ikke bitter?

Jo, det er jeg.

Du er vel ikke kommet for at få hævn?

Det ved jeg ikke.

Jeg anede ikke,
at du var så ulykkelig.

Men vi har også været ulykkelige.

Kan vi ikke prøve
at finde ud af det sammen?

Miss Ackerman. Har De brug for hjælp
til at komme til stationen?

Nej tak. Jeg har ombestemt mig.
Jeg bliver her.

- Hvad foregår der, mor?
- Audrey...

Er du sød at hente Peggy?

Jeg har noget meget vigtigt
at fortælle jer begge to.

Ja?

- Hej, Jack.
- Må jeg komme ind?

- Hvordan går det?
- Fint.

Hvad med dig?

Jeg har det fint.

Hvor har du fået den halskæde fra?

- Jeg fik den af min far.
- Min mor havde en magen til.

Sikke et sammentræf.

Må jeg spørge, hvor gammel du er?

Jeg er 39 år.

Min mor ville have været 39.

Hvornår har du fødselsdag?

- Hvornår havde din mor fødselsdag?
- Den 14. april.

- Ved du, hvornår jeg har fødselsdag?
- Den 14. april.

- Ems tvillingesøster?
- Ja.

- Ikke en horeunge, men to.
- Kald ikke mine børn horeunger.

De er jo født uden for ægteskab.

Hvis du kendte til min hemmelighed,
hvorfor vente 39 år med at sige det?

Sikke et spørgsmål. Skulle jeg
have fortalt det til hele landsbyen?

Din mand, min bror...

Du bragte vanære over ham -

- over mig, over dig selv,
over hele familien.

Jeg bragte ikke vanære over nogen.

Det gjorde du desværre,
og det kan jeg aldrig tilgive dig.

Laura, det gør mig ondt,
vi har været gennem svære tider...

Men det her kan jeg ikke tilgive dig.

Jeg må sige det igen:
to horeunger, ikke en.

Jack, det var sandelig
en overraskelse.

Tænk så, hvor overrasket jeg blev,
da jeg mødte min far heroppe!

Han er svensker!
Ja, det ved du selvfølgelig.

Han har lært mig at tale svensk.

To sprog er ikke så dumt.

Gør mig en tjeneste, skat.

Bebrejd ikke mormor.
Hun troede, at morfar var død.

Det er en let fejl at begå i krigen.

- Tænk, hvordan det må pine hende!
- Emily Bradley!

De kalder på mig. Jeg kommer!

Heroppe får man aldrig fred.

Jeg elsker dig, min skat.
Verdens bedste dreng.

Jeg gad godt besøge Sverige.
Det må være smukt med alle fjordene.

- Fjordene er i Norge.
- Nå ja...

- Hvad ved du om fjorde?
- Jeg har læst om dem.

- Så taler du sikkert svensk.
- Ja.

- Åh, Pegs!
- Sig noget.

Ryger du? Vil du have en?
Det er lidt tidligt, men...

Jeg kan godt sige noget på svensk,
hvis du vil.

Det er svært at tale
med mine søstre for første gang.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,
men nu er vi her.

- Ja, det var...
- Fantastisk.

- Lød det underligt?
- Det lød udenlandsk.

- Ja, det er udenlandsk...
- Hvor flot.

Du ryger ikke, vel?

Vi burde holde en fest for at fejre,
at du er her.

Hvornår har du fødselsdag?

Hvis du er nysgerrig -

- skal jeg til London for at hædre
kongen, som alle loyale undersåtter.

Hvis du har stillet din nysgerrighed,
må jeg bede dig holde dig væk.

Du er ret så uforskammet.

Men hvorfor bærer en mand uniform,
når han ikke er soldat?

Hvis du skal til London for at hædre
kongen, så hils ham fra mig.

Godmorgen, Edward.
Harry er på vej til London.

Ja, i sin forbandede uniform,
som han ikke har ret til at bære.

- Det generer da ikke nogen.
- Jo, mig.

Der er en, der har sovet godt...

Harold har lige sagt,
at han skal køre bilen fra nu af.

Hvorfor?

Nils, du er døv. Du er døv!
Det er farligt, når du kører bil.

Du kan ikke høre trafikken
fra hverken venstre eller højre.

Du forulykkede næsten i sidste uge.
Kan du huske det?

Harold er chaufføren.

Det er vores job at begrave folk,
ikke slå dem ihjel.

Ja...

Vi har en kvinde at begrave.

Godmorgen, Peggy.
Jeg kommer lige straks.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

- Jeg vidste det.
- Undskyld?

Jeg tror, at du kan høre,
hvad jeg siger.

- Hent læreren. Løb!
- Dinger har fået et anfald.

Væk fra græsset! Dit fjollehoved!

Vi ses, Thickey.

Thickey...

- Min LBW var ikke ude.
- Jo, den var. Indrøm det dog.

Jeg har fået et brev fra Rob.

- Hvad står der nu?
- At sæd bevæger sig.

Bevæger sæd sig?

- Hvor hurtigt? Hvor langt?
- Det skrev han ikke.

Hvordan ved du så,
at den bevæger sig?

- Du ved ikke, hvad vi taler om, vel?
- Jo, jeg gør.

Sæd er det hvide, der kommer ud
af dilleren, når man spiller den af.

Skal vi vise ham det?
Den første, der kommer, har vundet.

Rør jer ikke!

Du gør mig fortvivlet, Bell.

Det er ellers den,
der kommer sidst, der vinder.

- Er du færdig?
- Ja.

Klæd jer på,
og gå lige op til inspektøren.

- Også dig, Thicket.
- Javel.

Hold hænderne stille, dreng!

Al slags selvbesmittelse...

...viser den dybeste utaknemlighed
og respektløshed -

- mod Gud
og menneskelivets ukrænkelighed.

- Det var bare en spøg.
- Det er urent...

...ukristeligt og uengelsk.

Det er djævelens værk.
Hold hænderne stille, sagde jeg!

- Hvorfor kan du ikke, dreng?
- Jeg kan bare ikke.

Djævelens værk.

Og djævelen må drives ud.

Bell, fordi du åbenbart ikke selv
kan holde hænderne stille -

- kan jeg måske hjælpe dig. Kom her.

Nej, det var min skyld.
Han var ikke indblandet.

Thicket, er det sandt?

- Nej.
- Ja.

En rigtig lille officer.

- Hvordan går det med 6-tabellen?
- Godt.

- Hvad er 3 gange 6?
- 18.

Jeg skal nok være overbærende.

12 slag med stokken. Kom her.

Ud med jer!

Og Bradley, jeg kommer til at skrive
et brev til din far om det her.

Din nar.

- Hent læreren. Løb!
- Dinger har fået et anfald!

Godmorgen!

- Er dette inspektørens kontor?
- Ja, men inspektøren er her ikke.

Jeg er oldfruen. Kan jeg hjælpe Dem?

- Jeg står for drengenes ve og vel.
- Så kan De sikkert hjælpe mig.

Det drejer sig om en af Deres elever,
Jack Bradley.

Ja, Bradley...

- Hvordan kender De Bradley?
- Jeg er hans moster.

- Men ..?
- Jeg er svensker.

- Nå, De kommer fra Sverige.
- Men jeg er halvt engelsk.

De har sikkert hørt,
at Jack har fået ballade.

- Ja, det var en alvorlig sag.
- Er det nu også så alvorligt?

Det, drengene gjorde,
var faktisk meget naturligt -

- men de er blevet straffet hårdt.

- Miss, mrs...?
- Miss Ackerman.

Miss Ackerman.

De forstår sikkert,
at vi må holde på disciplinen.

Det, drengene gjorde -

- var at spøge med noget,
som de ikke burde spøge med.

Det er noget helligt.

Vi har engelske drenge her, som vi
vil opfostre til engelske gentlemen.

Leger gentlemen ikke med sig selv?

- Miss Ackerba.
- Ackerman.

Dette ærinde vedkommer inspektøren,
Bradley og hans far.

- Hvis De var hans mor...
- Hun er død.

Ja, det må De undskylde.

Quibbets far har lige ringet. Drengen
må ikke tvinges til at spise lever.

- Hvorfor dog ikke det?
- Han får åbenbart mavepine.

Pjat. Han er frisk som en havørn.

Forresten har Bradleys moster
lige været her.

Hun lavede et stort væsen af brevet.

Om hændelsen.
De ville jo skrive til Bradleys far.

Jeg havde ingen planer
om at sende det.

Frygt er et meget effektivt
afskrækningsmiddel.

Gemmer du dig her, når solen skinner?
Du burde være ude at bade.

- Jeg elsker at bade.
- Også mig.

- Vil du tage på stranden?
- Meget gerne.

- Skal vi cykle?
- Jeg kan bede far om at køre os.

Det tror jeg ikke,
at din far har tid eller lyst til.

Jo. Det gør han gerne.

Jeg forstår,
at De er ked af det, mr. Jenkins -

- men prøv at forholde Dem i ro.

Læg telefonen ned, gå op,
mærk efter hendes puls på håndleddet.

Mærk efter, om hjertet slår.

Det ligger, som De ved,
under hendes venstre... Ja.

Ja?

Nå, men så er hun død.

- Kan vi tage til stranden?
- Bestemt ikke!

- Hvorfor ikke?
- Jeg arbejder jo.

Kan vi ikke bede onkel Edward
om at låne bilen?

Kan "vi" bede onkel Edward
om at låne bilen?

- Hvad tror "vi", at han siger?
- Måske siger han ja.

Kan du ikke spørge ham?

- Vi får se.
- Kun i en time.

- Vi får se, hvad han siger.
- Godt, så siger jeg det til Nancy.

- Hvad har det med Nancy at gøre?
- Jeg inviterede hende.

Sagde du til Nancy, at jeg måske
ville køre jer til stranden?

Nå, Jack, der ødelagde du din chance
for at tage til stranden!

- Hvad sagde hun?
- At hun gerne ville med.

Jeg har lige ringet til lighuset.

Harold kørte derfra med mrs. Jenkins
i rustvognen for 2 1/2 time siden!

- Hvor er han henne?
- Det ved jeg ikke.

- Kan han være havareret?
- Umuligt.

Jeg gennemgik hele motoren i går.

- En ulykke?
- Han er vores bedste chauffør. Ikke?

Jo. Det er han.

- Det ser ikke særlig varmt ud, vel?
- Nej.

- Skal du bade?
- Ja, jeg skal bade.

- Skal du bade, far?
- Nej.

- Jeg skal bade.
- Godt.

- Hvad med mrs. Jenkins?
- Hun skal ikke bade.

Flyt dig fra min stol.

En time til lighuset og tilbage.

Du har været væk i 4 1/2 time.
Hvor pokker har du været?

Der var ingen til stede. Jeg og Jack
måtte løfte hende ind i bilen!

- Tog det 4 1/2 time?
- Vi have problemer med motoren.

Nå... Hvad var der galt?

Det ved jeg ikke.
Døve burde vedligeholde den bedre!

Jeg har kigget i rustvognen,
og hvad fik jeg at se?

En picnickurv, to liggestole -

- et kricketboldtræ
og et par forbandede tennisketsjere!

Godt så, Edward.
Vil du vide, hvor jeg har været?

Jeg tog på stranden. Med min søn.

- Er det i orden? Er det kriminelt?
- Ja!

På en arbejdsdag! Tag din søn med,
hvorhen du vil, når du ikke arbejder.

Man pjækker ikke på en arbejdsdag!
Du kørte en rustvogn til stranden -

- med en kiste i bilen,
og i den kiste lå mrs. Jenkins!

- Hvor vover du?
- Hun syntes sikkert om udflugten.

Du satte hele bedemandsforretningen
på spil.

- Og mit ry, hvis nogen så jer!
- Edward, dit ry er i god behold!

Tro ikke, at jeg ikke ved,
at du har brug for mig, Edward.

Ja, men har du ikke brug for mig?
Vil du hellere være arbejdsløs?

En arbejdssøgende tidligere soldat.
En midaldrende mand uden uddannelse.

Har du ikke brug for mig? Ud med dig!

Ud!

Harry?
Eller skal jeg kalde Dem mr. Bradley?

- Harry.
- Harry...

Tak, fordi du tog os med på stranden.

Selv tak. Det må vi gøre om igen.

- Måske uden mrs. Jenkins.
- Helt bestemt uden mrs. Jenkins.

- Jeg håber ikke, at du fik skældud.
- Nej, bare rolig.

Godnat.

Det er underligt med alle de voksne,
der bor på den samme gang.

- Nærmest som en barak.
- Det er som et galehus.

Der bor en præst og en bedemand
under samme tag.

Jeg må væk herfra.
Jeg ved ikke hvorhen.

Til Irland? Hvorfor ikke?

Min far, der var ægte irer -

- kæmpede i Første Verdenskrig
for konge og fædreland.

Da han kom tilbage,
gjorde landet oprør mod kongen -

- og han blev set
som en slags forræder.

Det var derfor, vi flyttede hertil.
Jeg var 11 år.

Den bedste måde,
jeg kunne hædre ham på -

- var at gå i hans fodspor
og slutte mig til verdens bedste hær.

- Verdens bedste hær?
- Ja.

Hvordan lyder din historie?

Det vil du gerne vide, hvad?

Godnat, mr. Bradley.

Edward Pretty, bedemand.
Mr. Jenkins...

Hun er balsameret og smuk.
De bliver helt sikkert tilfreds.

Ja, naturligvis.
Så glæder vi os til at se Dem.

Farvel... Du milde skaber!

- Harold!
- Han sidder på lokum!

Mr. Jenkins og præsten er på vej!

Jack, kom her!

Pas på! Undskyld.

Blomster! Jack, løb hen til kirken
og hent blomster.

Skynd jer!

- Der bag. Bag krucifikset.
- Skynd dig!

Milde himmel!

Tag fat i den anden ende. Jack...

Løft, løft...

Tændstikker! Tændstikker...

Alt klart?
Træk forhænget for. Skynd dig!

Pastor!

Mr. Jenkins. Kom indenfor.

Her er hun.

Hej, Jack.
Du kommer tidligt hjem i dag.

- Den gode eller dårlige nyhed?
- Den dårlige.

Du skal hjælpe mig med at rulle alle
tæpperne i gangen sammen i aften.

Og den gode nyhed?

Din far får ikke noget brev
om hændelsen i omklædningsrummet.

- Hvordan kender du til det?
- Alle har en skytsengel. Hjemad.

"Kære Jack. Jeg var til en fest
i St Albans, mit livs bedste fest."

"Vi legede
Dronningen af Sabas perler."

- Dronningen af hvad?
- "Dronningen af Sabas perler."

"En pige forlader lokalet,
og drengene får hver sit tal."

"Pigen, dronningen af Saba,
vælger et af numrene."

"Drengen med det tal går ud
på gangen for at finde perlerne."

"Når han har fundet dem,
kommer pigen ind igen."

"Så får pigerne hver sit tal,
og en af dem skal finde perlerne."

"Og så videre. Den bedste leg,
jeg nogensinde har leget."

- Jeg forstår det ikke.
- Selvfølgelig ikke.

- Heller ikke jeg. Hvor er perlerne?
- Hvor tror du?

På hendes krop?

Den leg er vi bare nødt til at lege!

Det her var min mor.
Hun var en meget smuk kvinde.

Det er Audrey. Var hun ikke kær?

- Hvordan valgte I?
- Mellem jer to, mener du?

Vi valgte ikke.

I lignede hinanden
som to dråber vand.

Der var ikke noget at vælge.

- Du valgte Emily.
- Men...

- Og min far valgte mig.
- Ja, men der var ikke nogen grund.

Men hvordan nåede I frem til, at
"hun er til dig, og hun er til mig"?

Det var ikke helt sådan, vi gjorde.
Vi stod der med to børn.

Jeg holdt den ene, og vi syntes
begge, at det var meget svært.

Jeg... Afskeden var uudholdelig.

Og jeg holdt...
det må så have været Em -

- og han løftede dig op af sengen.

Han sagde: "Nu må jeg gå.
Vi er nødt til at gøre det her."

Så det var ikke et rigtigt valg.

Jeg stod tilfældigvis med Em,
og han tog dig.

Velkommen i St Andrews kirke.

Vi er samlet her i dag
for at takke Gud -

- for Annie Jenkins' liv.

Vi husker hende med taknemlighed...

...og overgiver hendes sjæl
i Herrens omsorg og kærlighed.

Eddie! Må jeg tale med dig?

Graven er styrtet sammen. Vandet er
knædybt. Hun må begraves i morgen.

Nej, nu. Du har en halv time.
Kvinden skal ned i graven!

- Hvad skal jeg gøre?
- Tøm den!

- I det her tøj?
- Tag det af!

Gør det fint og jævnt.

Hun elskede livet -

- og hun havde glæde
af alle slags dyr.

Katte, hunde,
hvalpe og kattekillinger.

Hun trivedes i deres selskab.
Jeg kommer til at savne hende.

Jeg håber, at hun er i himlen.

Slipset...

Få dine sko på.

Lad os bede en lille bøn.

Kære Gud.

Våg over Albert i hans sorg.

Vær der for at trøste ham
og våge over ham...

- Regnen er holdt op.
- ...i hans liv uden Annie.

- Det er kraftedeme løgn!
- Tal pænt.

Vær der, når du har brug for ham.

Vær der, når han har brug for dig.
Og skænk ham fred og trøst.

- Amen.
- Amen.

Vi drejer til højre. Venstre -

- venstre, venstre...

Her er hun, men ikke takket være jer.
I er helt uduelige.

Godt, at hun allerede var død.
Ingen havde overlevet den sidste uge!

Nå, men mrs. Jenkins er her,
og vi skal drikke te. Jeg elsker dig.

Rød.

Jeg har skaffet nogle piger
til festen på lørdag.

- Penelope...
- Selvfølgelig.

Susan, Sophie...

- Og?
- Emily.

- Og? Hvem flere?
- Jean Stockey.

Hende gad jeg godt vise et og andet.

- Har du rørt ved en pige? Hvem?
- Det rager ikke dig.

Dinger, se mig i øjnene og svar:
Har du nogensinde rørt ved en pige?

- Hvad tror du selv?
- Nej.

Tænk dig nu godt om, Jack.

Hvis jeg kysser en pige, kan jeg få
et anfald og bide næsen af hende.

Det kunne være værre.
Du kunne bide babserne af hende.

Edward. Vil du have en kop te?

Tak, men jeg har ikke tid.

Jack.

- Sid ikke på den stol. Den er min.
- Undskyld.

- Hvad vil du?
- Hvornår skal far til lighuset?

Hvad har du i hånden?

Jeg kiggede bare på dem.

- Hvor fandt du dem?
- I din skuffe.

- Rod aldrig i mine skuffer, dreng.
- Undskyld.

- Jeg tror, at det er mors halskæde.
- Tror du?

- Må jeg få den?
- Selvfølgelig.

- 10.30.
- Hvilket?

- Din far. Lighuset.
- Nå ja.

Gå nu, dreng.

Se selv, Jack.
Stol aldrig på en bedemand.

Onkel Edward er den værste
af dem alle.

Du har da fået den tilbage.

Sæt dig.

Vi må tale sammen.
Det her er ikke let.

Det går desværre ikke så godt
med forretningen.

Folk dør ikke ligesom under krigen.

Og for at være helt ærlig...

Jeg er forgældet. Forgældet!

Og jeg er bange for,
at jeg ikke har råd...

...til at beholde
både Harold og dig.

Harold er jo i familie med mig,
så jeg må desværre sige...

...at jeg ser mig nødsaget
til at sige dig op.

Det har jeg ventet på.

Hvornår vil du have, at jeg rejser?

Du må tage dig den tid,
du har brug for.

Jeg er frygtelig ked af det.

- Hvordan går det?
- Fint. Fugten har udvidet træet.

Du kan prøve selv.

Sådan. Man skal bare lægge kræfter i.

Det er jo fremragende!

Jeg trænger virkelig
til frisk luft herinde.

- Tak.
- Velbekomme.

Du har jo vist dig at være sød.
Jeg er overrasket.

- Goddag.
- Bare rolig. Her er ingen andre.

- Sig mig... Skal du med til ballet?
- Ja.

Må jeg byde dig op?

I orden.
Selvfølgelig må du byde mig op.

- Hvorfor spørger du?
- En rigtig dans.

De sædvanlige regler. Ikke gramse.

Hvad er du så bange for?

Du gør nøjagtig det samme
som din mor.

Jeg har været her i syv år og ladet,
som om jeg ikke rigtigt kender dig -

- undtagen om onsdagen og fredagen.

- Vi har talt om det her.
- Kære lille ven.

Jeg elsker dig. Jeg kan ikke forstå,
hvad der er så forkert.

Er det forkert
at vise os offentligt frem?

Ja, nemlig.
Er det der, problemet ligger?

At du ikke kan forstå mig?
At jeg er døv?

- Det er det. Du græmmes over mig.
- Nej.

Edward har ikke råd
til at aflønne mig mere.

Der går en båd fra Southampton
næste søndag.

Du afgør,
om jeg sejler med den eller ej.

Jeg forventer at få en dans.

Her er du jo.

Jeg vil ikke gøre det her.
Jeg kan ikke.

Jeg vil ikke forelske mig i dig.

Har jeg bedt dig
om at forelske dig i mig?

Jeg elskede...

Jeg elsker min kone.

- Skal du med til ballet i aften?
- Nej.

Godt, for det skal jeg.

Jeg vil more mig.
I morgen tidlig rejser jeg herfra.

Sig det ikke til nogen.
Jeg kan ikke klare at tage afsked.

- Du er din mors datter.
- Og din kones søster.

Så må Bill og bandet overtage,
Tone Valley Dance Band.

Jack, har du det brev?

Hør her...

Vi vil lege en leg,
Dronningen af Sabas perler.

Vi har et brev fra Jacks fætter Rob.

Undskyld mig.
Du havde jo lovet mig en quickstep.

- Morer du dig, Pegs?
- Ja.

Jeg anede ikke, at Døve kunne danse!

Åh, du godeste!
Audrey, jeg så hendes trusser!

"Den bedste leg, jeg har leget."

Hvor er perlerne? Må jeg se dem?

Nej, Jean.
Der er ingen rigtige perler.

Man skal bruge sin fantasi.

Du vælger, hvor perlerne er.

Lad os sige, at du forlader lokalet
og vælger et tal.

Jack har det tal, så han kommer ud.
Hvor er perlerne så henne?

Hvis du er klog,
har du dem på håndleddet.

Men sæt så, at jeg kommer ud.
Hvor er perlerne nu?

Hvor som helst.

- Skal vi lege?
- Hvem skal ud først?

Jeg er nummer en, to, tre...
Robin, du er nummer fire.

Fem. Og Dinger, du er nummer seks.

- Hvilket tal fra en til seks?
- Kommer Robin ud, går jeg hjem.

Det bliver ikke Robin. Hvilket tal?

- Seks.
- Det er jo mig.

- Så må du hellere lukke døren.
- Det vil jeg gøre.

- Du kan ikke lide mig, vel?
- Det er ikke personligt, men...

Det er en meget sammensvejset by -

- og en meget sammensvejset familie,
en ordentlig familie.

Og din ankomst...

Vi har en talemåde. Du er udlænding
og forstår den måske ikke.

"At placere katten blandt duerne."
Du er katten.

- Og du er duen?
- Ja. Vi er alle duerne.

Ærlig talt havde det været bedre
for landsbyen -

- bedre for familien,
bedre for min forretning -

- bedre for din mor
og mest af alt bedre for dig -

- hvis du aldrig nogensinde
havde sat din fod her.

Men det er ikke personligt.

Edward. Drik ikke for meget.
Du risikerer at gå i gulvet.

- En til seks?
- Giv mig Penelope.

- Tre.
- Tre... Penelope.

Held og lykke.

Nej.

Nej.

- Nej.
- Er det her meget slemt?

Så du vil ikke gifte dig igen?

Aldrig. Det ville være svært
at erstatte hende.

Hvor hun end er, er hun nok glad for,
at du ikke vil gifte dig igen.

Hun kigger ned på dig og ser,
at du klarer dig fint på egen hånd.

Det er en meget lykkelig situation.

- En meget lykkelig situation.
- Ja, meget lykkelig.

Flot. Det lød fantastisk.
Hvorfor holdt du op med at spille?

- Har du nogensinde kysset nogen?
- Ja.

- Hvem?
- Mor, far...

- Har du nogensinde kysset en dreng?
- Nej.

- Ja.
- Ja?

Kom nu, Susan.
Det har jo ingen hensigt, hvis...

Du ved. Skal vi prøve igen?

- Ja.
- Okay.

Nej, nej... nej.

- En til seks?
- Hvilket nummer har du?

- Så vælger jeg fire.
- Dinger, det er dig.

- En til seks?
- En til seks?

- Hvilket nummer har du? To.
- To. Nå ja, det er mig.

- Det er Penelope. Penelope!
- Det er Jean igen.

- Rørte du ved hende her?
- Nej.

- Jack.
- Crispin.

Nej.

- Hvad skal jeg gøre nu?
- Kan vi gå op ovenpå?

Er det mig eller min søster,
du kysser nu?

- Det er dig.
- Er du sikker?

Jeg kan se alt, hvad du gør.

Men jeg kan mærke alt, hvad hun gør.
Vi er egentlig den samme person.

Jeg vil ikke gå længere
end det her...

...hvis du stadig skal være gift.

Jeg har haft for mange gifte mænd
i mit liv.

Jeg er ikke gift.

Det er længe, siden jeg var gift.

Giv mig en grund til at blive
eller en grund til at rejse.

- Jeg elsker dig.
- Hvad?

Jeg elsker dig.
Sagde jeg det rigtigt?

Det er helt rigtigt.

Men du må sige det højere.
Jeg har jo problemer med hørelsen.

Jeg elsker dig, jeg elsker dig,
jeg elsker dig!

Du må ikke rejse.

Er det sandt? Mener du det?

- Mener du det?
- Ja, jeg mener det!

Hvordan skal vi fortælle Jack
om det her?

Bare rolig. Jeg tager mig af Jack.

- Måske ved han det allerede.
- Det gør han sikkert.

Han er sin fars søn.

Jack Bradley, verdens bedste dreng.

Verdens næstbedste dreng.

Det ved jeg nu ikke.

Jeg skal nok vise dig.

Laura? Laura?

Laura? Må jeg komme ind?

- Må jeg komme ind?
- Hvorfor banker du på min dør?

Må jeg komme ind?
Jeg vil gerne overnatte.

Nej, jeg vil ikke genere dig
på nogen måde.

Det er fuldkomment anstændigt.

Men jeg...

Jeg vil gerne være hos dig.

- For døden...
- Døden?

Døden bekymrer mig ikke.
Jeg har set døden på alle måder.

Men det at dø... Jeg...

Jeg er bange for at dø.

Jeg er bange for at dø... alene.

Edward Prettys bedemandsforretning.

Ja, dette er Edward Pretty.

Det gør mig ondt, frue.

Ja, vi har en ypperlig balsamør.

Det bliver sidste gang,
De får Deres kære at se.

Det bliver Deres minde.
Og jeg kan huske en enke...

Hun blev så glad for det, hun så -

- at hun sagde: "Jeg har aldrig set
min mand se så sund ud."

Her er han, Henry.
Ikke så fordybet i lektierne.

- Vil I have en kop te?
- Nej, jeg kan ikke blive.

- Hvad vil du?
- Jeg er kommet for at sige farvel.

Farvel? Hvor skal du hen?

- Jeg må hjem til Yorkshire.
- Hvad?

Far og lægerne mener,
at det er bedst.

Jeg har haft flere anfald
end sædvanligt.

- Hvad synes du om sagen?
- Jeg har intet valg.

- Hvornår rejser du?
- Nu. Far sidder i bilen.

Jeg vil lade jer være i fred.

Held og lykke.
Det var hyggeligt at møde dig.

Hold øje med ham her.
Han har brug for en mor.

- Goddag, Henry.
- Mr. Bradley.

Held og lykke.

- Hvorfor har du ikke sagt noget?
- Det ved jeg ikke.

Hvornår ser jeg dig igen?

Selv om man ikke kan se nogen,
ved man, at de er der.

- Klarer du dig?
- Hvad med dig?

Jeg skal nok klare mig.

Vil du vide, hvor hurtigt sæd bevæger
sig, så spørg Jean Stockey.

- Gjorde I det?
- Farvel, Jack.

Folk kommer og går, Jack,
men de forlader dig aldrig.

Nils, tag Audreys hånd.

Gentag efter mig:
Jeg, Nils Petter Stjärnström...

...tager dig, Audrey Pretty...

...til min ægtehustru...

...leve med dig
både i medgang og modgang...

...i hvad lykke Gud den almægtige
vil tilskikke os...

...og elske og ære dig,
indtil døden skiller os ad.

...og elske og ære dig...

...indtil døden.

Gud velsigne dig.

Jeg er bange for at dø... alene.

Sådan er det.

Jeg vil begraves
ved siden af min far.

Han er en del af mig, en del
af din mor og en del af dig, Jack.

I Faderens,
Sønnens og Helligåndens navn...

Selv om man ikke kan se nogen,
er de der alligevel.

Når skibe sejler ud over horisonten,
er de der jo også stadig.

Mens vi siger "nu forsvinder hun",
siger en anden "nu kommer hun".

Undskyld mig? Undskyld?

Jeg våger altid over dig.

Jeg kan se alt, hvad du gør.

Jeg elsker dig.

Tekster: Morten Rasmussen
www.sdimedia.com