All language subtitles for A Streetcar Nemed Desire 19955

Hej, Stella!

- Stella, skat!
- Lad v�re med at r�be s�dan ad mig.

- Hej, Mitch.
- Grib.

- Hvad?
- K�d.

- Hvor skal du hen, Stanley?
- Bowle.

- M� jeg se p�?
- Kom bare.

Hej, Eunice. Hvordan g�r det?

Fint.

Bed Steve hente en roastbeef-
sandwich til ham, for her er intet.

Hvad var der i pakken?

- Ti stille.
- Grib hvad?

Hvad er der galt, skat?
Er du faret vild?

De sagde, jeg skulle tage
en sporvogn ved navn Desire,

skifte til Cemeteries,

k�re seks gader
og st� af ved Elysian Fields.

S� er du fremme.

- Ved Elysian Fields?
- Det her er Elysian Fields.

S� har de ikke h�rt,
hvilket nummer jeg ledte efter.

- Hvilket nummer leder du efter?
- 632.

Du beh�ver ikke lede l�ngere.

Jeg leder efter min s�ster,
Stella DuBois.

- Jeg mener mrs. Stanley Kowalski.
- Ja, det er dem.

Men hun er lige g�et.

Kan det her v�re hendes hjem?

Hun har underetagen,
og jeg bor ovenp�.

Er hun g�et?

S� du bowlingbanen
rundt om hj�rnet?

- Det tror jeg ikke.
- Hun er henne og se sin mand bowle.

- Vil du hen og finde hende?
- Nej.

Jeg g�r hen og henter hende.

- Tak.
- Det var s� lidt.

- Venter hun dig ikke?
- Nej.

Nej, ikke i aften.

G� ind og sl� dig ned,
til de kommer tilbage.

- Hvordan kan jeg det?
- Vi ejer huset og lukker dig ind.

Der er rodet lige nu.
N�r det er ryddet op, er det s�dt.

Er det?

Jeg tager hen til bowlingbanen
og samler hende op.

Jeg er n�dt til at styre mig.

Stella betyder stjerne!

Lad mig se dig engang.

Men du m� ikke se p� mig.
Ikke f�r senere.

F�rst skal jeg i bad og s� hvile mig.

Sluk loftslyset. Jeg vil ikke ses
i den ubarmhjertige belysning.

Kom tilbage.
Min egen skat.

Stella betyder stjerne! T�nk, at du
kom tilbage til det gyselige sted.

Hvad er det, jeg siger?
Det mente jeg ikke.

Jeg ville have v�ret flink og sagt,
det l� centralt og den slags.

S�de engel,
du har ikke sagt et ord til mig.

Du har ikke ladet mig.

Sig du noget.
�bn din s�de mund og snak,

mens jeg finder noget spiritus.

Der m� v�re noget spiritus her,
men hvor er det?

Fundet!

S�t dig, Blanche.
Jeg h�lder drinksene op.

Vi kan blande det med kold cola.

Ikke cola.
Jeg er s� ansp�ndt i aften.

- Hvor er Stanley?
- Han bowler.

Han elsker det. De er i gang med...
Der var sodavanden... en turnering.

Bare vand, skat.

Bare rolig.
Din s�ster drikker ikke.

Hun er bare opr�rt
og svedig og tr�t og snavset.

S�t dig her.

S�t dig og forklar stedet for mig.

- Helt �rlig!
- Jeg vil ikke v�re en hykler.

Jeg vil v�re hudl�st �rlig.

Ikke i mine v�rste dr�mme,
kunne jeg forestille mig...

Kun Poe... Kun mr. Edgar Allan Poe
kunne yde det retf�rdighed.

Derude ligger Weirs skove
hjems�gt af gespenster og onde �nder.

Nej, det er L- og N-sporene.

Helt alvorligt, uden at lave sjov...

- Hvorfor har du ikke fortalt det?
- Hvilket, Blanche?

At du bor p� den m�de.

Du g�r et stort nummer ud af det.
S� slemt er det ikke.

New Orleans er ikke som andre byer.

Det her er da ikke New Orleans.

Man kunne lige s� godt sige...

Tilgiv mig, k�reste.
Jeg vil ikke tale mere om det.

Tak.

Du er det eneste, jeg har,
og du er ikke glad for at se mig.

Det passer jo ikke, Blanche.

Du er altid s� tavs.

Du har aldrig ladet mig sige noget.

Jeg er altid stille sammen med dig.

Det er en god vane.

Du har ikke spurgt,
hvordan jeg slap v�k fra skolen,

f�r for�rssemestret var slut.

Jeg regnede med, du selv ville
fort�lle mig det, hvis du havde lyst.

Jeg har v�ret s� meget igennem,
at jeg fik et nervesammenbrud.

Jeg var p� vej til at blive sindssyg.

S� foreslog mr. Graves,
skoleinspekt�ren,

at jeg tog orlov.

Jeg kunne ikke skrive
alt det i telegrammet.

Det bruser lige igennem mig
og f�les s� dejligt!

En til?

- Jeg drikker aldrig mere end en.
- Er du sikker?

Du har ikke sagt et ord om,
hvordan jeg ser ud.

- Du ser godt ud.
- Du er god til at lyve.

I dagslys kan man se,
hvor slemt det er.

Men du har taget lidt p�.

Du er blevet rigtig rund og trind.

- Og det kl�der dig virkelig.
- Blanche, alts�...

Jo, ellers ville jeg ikke sige det.

Du skal bare passe lidt p�
ved hofterne. Rejs dig.

- Ikke nu.
- H�rte du mig ikke?

Jeg sagde "rejs dig."

Din lille gris.

Du har spildt noget
p� din fine hvide krave.

Du skulle f� pageh�r
med dine fine ansigtstr�k.

- Har du ikke en hushj�lp, Stella?
- Nej.

- N�r der kun er to v�relser...
- Hvad?

- Sagde du to v�relser?
- Ja, det her og...

Det andet.

Jeg tror, jeg tager en lille bitte
t�r mere, s�tter proppen i

og stiller flasken v�k,
s� jeg ikke bliver fristet.

Du skal se p� min figur.

Jeg har ikke taget
et gram p� i ti �r.

Jeg vejer det samme nu som
den sommer, du forlod Belle Reve.

Den sommer far d�de, og du rejste.

Det er utroligt,
s� godt du ser ud, Blanche.

Der er kun to v�relser, s� hvor
har du t�nkt dig, jeg skal v�re?

Du skal v�re lige her.

Hvad er det for en seng?
En af dem, der kan klappes sammen?

- F�les den god?
- Vidunderlig, k�reste.

Jeg bryder mig ikke om bl�de senge.

Men der er ikke nogen d�r
mellem de to v�relser, og Stanley...

Er det passende?

- Stanley er polak.
- N� ja.

De er som irerne, ikke?

- Tja...
- Bare ikke s� arrogante.

Jeg har taget p�nt t�j med
til at m�de dine s�de venner i.

Du vil vist ikke synes,
de er s�de.

- Hvordan er de?
- De er Stanleys venner.

- Polakker?
- De er meget blandede.

- Forskelligartede typer.
- Ja, de er i hvert fald "typer".

I hvert fald

har jeg taget p�nt t�j med,
og jeg har t�nkt mig at g� i det.

Du h�ber vel,
jeg vil tage ind p� et hotel,

men jeg vil ikke bo p� hotel.

Jeg vil v�re
i n�rheden af dig, Stella.

Jeg m� v�re sammen med folk.
Jeg kan ikke v�re alene.

For som du m� have bem�rket...

...har jeg det ikke s�rlig godt.

Du virker lidt nerv�s
eller overanstrengt.

Vil Stanley synes om mig?

Eller vil jeg bare v�re familiebes�g.
Det kan jeg ikke klare.

I skal nok komme ud af det sammen,
bare du ikke sammenligner ham

med m�ndene derhjemme.

- Er han s�... anderledes?
- Ja.

- En helt anden art.
- Hvordan det? Hvordan er han?

Man kan ikke beskrive en, man er
forelsket i. Her er et foto af ham.

Er han officer?

Han var oversergent
i ingeni�rtropperne. Det er ordner.

Han m� have haft dem p�,
da du m�dte ham.

Jeg blev ikke bare
forblindet af al glitterstadsen.

Der var selvf�lgelig ting,
jeg m�tte v�nne mig til bagefter.

For eksempel hans civile baggrund.

Hvordan tog han det,
da du fortalte, jeg ville komme.

- Stanley ved det ikke endnu.
- Har du ikke sagt det?

- Han er ikke s� meget hjemme.
- Rejser han?

Det er godt. Er det ikke?

Jeg kan n�sten ikke klare det,
n�r han er v�k en nat.

N�r han er v�k i en uge

bliver jeg n�sten vanvittig.

Og n�r han kommer tilbage,
gr�der jeg som et lille barn.

S�dan er det
at v�re forelsket.

- Stella?
- Hvad er der?

Jeg har ikke spurgt dig om de ting,
du regnede med, jeg ville sp�rge om.

S� jeg h�ber, du vil v�re forst�ende,
n�r jeg fort�ller dig noget.

- Hvad, Blanche?
- Jo, Stella...

Du vil bebrejde mig.

Jeg ved,
du kommer til at bebrejde mig.

Men inden du g�r det,
s� t�nk p�,

at du rejste,
mens jeg blev og k�mpede.

Du tog til New Orleans
og klarede dig selv.

Jeg blev p� Belle Reve og pr�vede
at holde sammen p� det hele.

Jeg vil ikke bebrejde dig,

men jeg m�tte
b�re en tung byrde.

Jeg fors�gte at klare mig selv.

Det ved jeg.

Men det var dig,
der forlod Belle Reve, ikke mig.

Jeg blev og k�mpede for det,
bl�dte for det, d�de n�sten for det!

Hold op med at v�re hysterisk
og fort�l, hvad der skete.

- Hvordan m�tte du k�mpe og bl�de?
- Jeg vidste det, Stella.

Jeg vidste,
du ville tage det p� den m�de.

Tage hvad? Sig det nu.

Tabet...

Tabet...

Belle Reve? Tabt?

- Er det? Nej!
- Jo, Stella.

Hvordan gik det tabt?
Hvad skete der?

T�nk, at du sp�rger om det.

T�nk, at du st�r der
og anklager mig!

Jeg tog slagene
i ansigtet og p� kroppen.

Alle dem, der er d�de.

Den lange vej til kirkeg�rden.

Far. Mor.

Margaret...

P� den r�dsomme m�de.

Hun var for stor
til at ligge i en kiste.

Hun m�tte br�ndes som affald.

Du kom bare hjem
til begravelserne, Stella.

Alle begravelser er p�ne
sammenlignet med d�dsfald.

Begravelser er stille,
men d�dsfald...

...er det ikke altid.

Nogle gange hiver de efter vejret,
nogle gange raller de...

Og nogle gange
r�ber de endda til en:

"Du m� ikke slippe mig!"

Selv de gamle siger nogle gange:

"Du m� ikke slippe mig."

Som om man kunne holde dem tilbage.

Men begravelser er rolige
med smukke blomster.

Og sikke nogle fantastiske �sker,
de pakker dem v�k i.

N�r man ikke har st�et ved sengen,
da de r�bte "hold om mig!"

Forestiller man sig ikke,
at de hev efter vejret og bl�dte.

Du dr�mte ikke

men jeg s� det. S� det!

Og nu sidder du der

og siger med dine �jne,
at jeg mistede stedet.

Hvordan fanden tror du,
al den sygdom og d�d blev betalt?

D�den er dyr!

Og gamle kusine Jessie
lige efter Margaret.

Manden med leen
havde sl�et lejr lige uden for d�ren.

Belle Reve var hans hovedkvarter!

Det var s�dan,
det gled mig af h�nde, k�reste.

Hvem af dem efterlod os en formue?

Hvem af dem
efterlod sig en forsikring?

Kun stakkels Jessie.
100 dollars til at betale for kisten.

Det var det hele, Stella.

Og mig med min usle l�n fra skolen.

Ja, anklag du mig bare.

St� der og t�nk,
at jeg mistede stedet.

Jeg mistede stedet.

Hvor var du?
I seng med din polak!

Ti stille. Nu r�kker det.

Hvor skal du hen, Stella?

Ud p� badev�relset
og vaske mit ansigt.

Stella, du gr�der jo!

Undrer det dig?

Tilgiv mig. Det var...
Jeg mente det ikke.

- Var det s�dan, han fik dem?
- Ja da.

Han slog den gamle
for 300 dollars.

- Sig det ikke. Han tror bare p� det.
- Mitch.

- Spiller vi poker i morgen?
- Selvf�lgelig.

- Ikke hos mig. Min mor er syg.
- S� hos mig, men du tager �l med.

S� stopper I dernede!

Jeg lavede spaghetti
og spiste det selv.

Jeg ringede og sagde, vi spillede.

- Du har overhovedet ikke ringet.
- Jeg sagde det i morges.

Hvorfor kommer du ikke hjem
bare af og til?

For helvede!
Vil du l�se det i avisen?

Du m� v�re Stanley.

Jeg er Blanche.

- Stellas s�ster?
- Ja.

Goddag.
Hvor er hun s� henne?

P� badev�relset.

Jeg vidste ikke, du skulle komme.
Hvor kommer du fra, Blanche?

Jeg bor i Laurel.

I Laurel?

Ja, i Laurel. Det stemmer.

Det er ikke i mit omr�de.

Sprut fordamper hurtigt i varmen.

Vil du have en enkelt?

Nej, jeg r�rer det n�sten aldrig.

Nogle r�rer det sj�ldent,
men det ber�rer dem ofte.

Mit t�j klistrer. Er det i orden,
jeg g�r mig det behageligt?

Ja, selvf�lgelig.

Man skal have det behageligt.
Det er mit motto.

Ja, det er ogs� mit.

Det er sv�rt at se frisk ud,
n�r det er varmt.

Jeg har hverken vasket eller
pudret mig, og nu er du hjemme.

Man risikerer at blive fork�let
i klamt t�j.

Is�r n�r man har r�rt sig meget,
som n�r man bowler.

- Du er l�rer, ikke?
- Jo.

- Hvad underviser du i, Blanche?
- Engelsk.

Jeg var ikke s�rlig god til engelsk
i skolen.

Hvor l�nge bliver du?

Det ved jeg ikke endnu.

Har du t�nkt dig at bo her?

Det havde jeg faktisk,
hvis ikke det er ubelejligt.

- Fint.
- Jeg bliver udmattet af at rejse.

Tag den med ro.

- Hvad er det?
- Det er katte.

- Stella!
- Ja, Stanley.

Du er vel ikke faldet i?

Jeg er bange for, du vil synes,
jeg er en grov type.

Stella har talt en del om dig.
Du har v�ret gift, ikke?

Jo, da jeg var meget ung.

Hvad skete der?

Drengen...

Drengen d�de.

Jeg tror, jeg skal kaste op.

- Hej, elskede.
- Stan.

Hvad skal det forestille?

Jeg tager Blanche
med p� Galatoire's

og s� til en forestilling,
for du skal jo spille poker.

Hvad med min aftensmad?
Jeg skal jo ikke p� Galatoire's.

Der st�r en tallerken i k�leskabet.

Jeg holder Blanche ude imens.
Hvem ved, hvordan hun vil tage det.

Det er vel nok fornemt.

Vi tager ud bagefter.
Giv mig hellere nogle penge.

- Hvor hun?
- I bad for at dulme sine nerver.

- Hun er meget oprevet.
- Over hvad?

- Hun har v�ret igennem noget slemt.
- Jas�?

Stan, vi har mistet Belle Reve.

- Jeres ejendom p� landet?
- Ja.

- Hvordan?
- Det m�tte ofres eller s�dan noget.

N�r hun kommer ind, s� sig
noget p�nt om hendes udseende.

Og sig ikke noget om barnet.
Jeg har ikke sagt noget endnu.

Og?

Pr�v at forst� hende
og v�r s�d imod hende, Stan.

Hun troede ikke,
vi boede s�dan et lille sted.

- Jeg har pyntet p� det i brevene.
- Og hvad s�?

Kompliment�r hendes kjole
og sig, hun ser vidunderlig ud.

- Det er hendes lille svaghed.
- Jeg er med.

S� lad os g� tilbage til det, du
sagde med, at de havde solgt stedet.

Hvad med det?
Lad os f� lidt flere detaljer om det.

Lad hellere v�re med at tale om det,
indtil hun falder lidt til ro.

Er det s�dan, det er? Blanche
kan ikke tage sig af forretninger nu.

- Du s�, hvordan hun havde det i g�r.
- Ja.

- Lad os se p� k�bsaftalen.
- S�dan en har jeg ikke set.

Har hun ikke vist dig nogen papirer?
En k�bsaftale eller s�dan noget?

Jeg tror ikke, det blev solgt.

Hvad s�? Givet bort til velg�renhed?

- Hun kan h�re dig.
- Og hvad s�? Jeg vil se papirerne.

Der var ikke nogen. Hun havde ingen
papirer. Jeg er ligeglad med papirer.

H�r lige...

Har du nogensinde h�rt
om napoleonisk lov?

Nej, Stanley. Jeg har ikke h�rt
om napoleonisk lov.

S� skal jeg lige fort�lle dig
et par ting, skat.

I staten Louisiana
har vi en napoleonisk lov.

Alt, der tilh�rer konen,
tilh�rer ogs� manden, og omvendt.

Hvis nu en af os
havde en ejendom...

- Det k�rer rundt for mig.
- Godt.

Jeg venter,
til hun er f�rdig med sit bad,

og s� sp�rger jeg hende,
om hun kender til napoleonisk lov.

For mig ser det ud,
som om du er blevet narret, skat.

If�lge napoleonisk lov
er jeg ogs� blevet narret.

Jeg ved ikke,
hvad der er sket med Belle Reve,

men du er ikke rigtig klog, hvis
du antyder, at min s�ster eller jeg

eller andre i vores familie
kunne have lavet et svindelnummer.

Hvor er pengene,
hvis det blev solgt?

Det blev ikke solgt. Det gik tabt!

Har du ikke �jne i hovedet?
Har hun f�et det p� en l�rerl�n?

Se alle de fjer og pelse,

hun spankulerer rundt i.
Hvad er det her?

En kjole af massivt guld, tror jeg.
Og den her. Hvad er det her?

�gte stykker r�veskind,
en kilometer lange!

Og hvor er s� dine r�vepelse, Stella?
Buskede hvide pelse, intet mindre.

De her er ikke s� kostbare,
og Blanche har haft dem l�nge.

Jeg kender en,
der handler med den slags.

- Han skal nok vurdere det.
- Lad nu v�re med at v�re dum.

Jeg tror, der er for 1.000 dollars.
Og hvad er s� det?

En s�r�vers skatkiste.
Perler! I lange baner!

Er din s�ster sportsdykker?
Armb�nd af massivt guld!

- Hvor er dine perler og armb�nd?
- Ti stille!

Og hvad er det her? Diamanter.
En krone til en kejserinde.

Et diadem med rhinstene
til udkl�dning.

- Hvad er rhinstene?
- N�sten det samme som glas.

Jeg kender en,
som arbejder med smykker.

Jeg kan f� ham til at vurdere det.
Her er resterne af din plantage.

Du aner ikke,
hvor frygteligt du opf�rer dig.

Lad kufferten v�re,
f�r hun kommer ud fra badev�relset.

Familien Kowalski og DuBois
har forskellige opfattelser.

Det har de gudskelov.
Jeg g�r udenfor.

Kom med mig,
mens Blanche tager t�j p�.

- Giver du mig ordrer?
- Bliver du her og forn�rmer hende?

Det kan du bande p�.
Jeg g�r ingen steder.

Hej, Stanley.

Her er jeg s�,
nyvasket og duftende.

Jeg f�ler mig
som et helt nyt menneske.

Fint.

Jeg tager lige min fine nye kjole p�.

G�r du bare det, Blanche.

Tak.

Jeg h�rer,
I skal spille kort i aften,

og damerne er ikke inviteret.

- Det stemmer.
- Hvor er Stella?

Ude p� verandaen.

- Jeg beder dig snart om noget.
- Hvad kan det dog v�re?

Nogle knapper bagi.
Du m� gerne komme ind.

- Hvordan ser jeg ud?
- Du ser helt godt ud.

Mange tak. Og nu til knapperne.

- Jeg kan ikke knappe dem.
- M�nd har store, klodsede fingre.

- M� jeg ryge p� din cigaret?
- Her.

- Tag selv en.
- Tak.

- Er min kuffert eksploderet?
- Vi hjalp dig med at pakke ud.

I er g�et hurtigt og grundigt
til v�rks.

Man skulle tro, du havde plyndret
alle de fine forretninger i Paris.

Ja. Jeg elsker t�j.

Hvad koster s�dan en pels
som den der?

Den her har jeg f�et
af en beundrer.

Han m� virkelig have beundret dig.

I mine unge dage havde jeg
en del beundrere. Men se mig nu.

Kan du forestille dig,
at jeg engang var tiltr�kkende.

Du ser godt nok ud.

Jeg fiskede efter
en kompliment, Stanley.

- S�dan noget g�r jeg ikke ind for.
- Hvilket noget?

Komplimenter om kvinders udseende.

Kvinder ved, de ser godt ud,
uden at f� det at vide.

Og nogle har for h�je tanker
om sig selv.

En kvinde sagde engang til mig:
"Jeg er en glamour�s type."

"Jeg er en glamour�s type."
"Og hvad s�?" svarede jeg.

- Hvad sagde hun s�?
- Hun klappede i som en �sters.

- Var forholdet s� slut?
- Samtalen var slut.

Nogle m�nd betages af
stjernenykker, og andre g�r ikke.

- Du tilh�rer den sidste gruppe.
- Det stemmer.

Jeg kan ikke forestille mig
nogen kvinde betage dig.

Det...

...stemmer.

Du er ukompliceret,
ligefrem og �rlig.

En smule primitiv vil jeg tro.

- Du vil gerne have, at en kvinde...
- L�gger kortene p� bordet.

Jeg bryder mig ikke om sv�klinge.
Da du tr�dte ind i g�r aftes

t�nkte jeg ved mig selv:
"Min s�ster har f�et en rigtig mand."

Andet kunne jeg ikke se umiddelbart.

Nu ikke mere pladder!

Kom herud, Stanley,
og lad Blanche blive f�rdig.

- Jeg er f�rdig, k�reste.
- S� kom herud.

Vi f�r os en lille snak.

G�r mig en tjeneste, skat.

L�b hen i kiosken og hent mig
en citron-cola med knust is.

Vil du ikke nok...

Den lille stakkel lyttede.

Og jeg tror ikke, hun forst�r dig
lige s� godt, som jeg g�r.

Mr. Kowalski, lad os forts�tte
uden mere udenomssnak.

Jeg er klar til at svare p� alt.
Jeg har ikke noget at skjule.

I staten Louisiana g�lder
napoleonisk lov.

En kvindes ejendom tilh�rer
ogs� hendes mand og omvendt.

Du er god til al den jura.

Hvis ikke du var min kones s�ster,
ville jeg se anderledes p� dig.

- Hvordan anderledes?
- Spil nu ikke dum. Det ved du godt.

Kortene p� bordet. Det passer mig
fint. Jeg bluffer ellers en del.

Halvdelen af en kvindes charme
er en illusion.

N�r noget er vigtigt, taler jeg
sandt, og det her er sandt.

Jeg har ikke snydt min s�ster eller
dig eller nogen anden i hele mit liv.

Hvor er papirerne s�?
I kufferten?

Den kuffert rummer alt, jeg ejer.

Hvad i himlens navn t�nker du p�?

Hvad foreg�r der
inde i dit lille drengehoved?

Jeg kan g�re det
hurtigere og lettere.

Jeg har mine papirer
i den her �ske.

Hvad er det nedenunder?

Gamle gulnede k�restebreve.
Alle fra den samme dreng...

- Giv mig dem!
- Jeg ser lige p� dem f�rst.

- Din ber�ring besudler dem.
- Hold op.

Nu da du har r�rt dem,
vil jeg br�nde dem!

Hvad er det?

Digte fra en, som nu er d�d.

Jeg s�rede ham, som du �nsker
at s�re mig, men det kan du ikke.

Jeg er ikke ung og s�rbar mere.
Det var min unge �gtemand, og jeg...

Glem det. Bare giv mig dem.

Hvad mener du med,
at du bliver n�dt til at br�nde dem?

Undskyld.
Jeg mistede besindelsen et �jeblik.

Alle har noget,
de ikke vil lade andre r�re,

fordi det er for privat.

Ambler og Ambler.

- Hvad er Ambler og Ambler?
- Firmaet, der gav l�n i ejendommen.

- Den r�g p� grund af et pantebrev.
- Det var sikkert det, der skete.

Ikke mere snak.
Hvor er resten af papirerne?

Der er tusindvis af papirer om Belle
Reve, som g�r �rhundreder tilbage.

Stykke for stykke gav vores
letsindige bedstef�dre, far, onkler

og br�dre vores ejendom i bytte
for deres us�delighed.

For at sige det ligeud

ber�vede deres utugt os alt.
Der var ikke mere tilbage,

og det kan Stella bevidne,
end huset og cirka 15 t�nder land,

herunder en gravplads, hvor alle,
p� n�r Stella og mig, nu ligger.

Her er de. Alle papirerne.

Tag dem og l�s dem igennem.
L�r dem udenad, hvis du vil.

Det er passende, at Belle Reve
endelig bare er en bunke papirer

i dine store, duelige h�nder...

Mon Stella er kommet tilbage
med min citron-cola?

Jeg kender en advokat,
som jeg kan f� til at se p� dem.

Husk at give ham
en �ske hovedpinetabletter med.

If�lge napoleonisk lov
skal en mand interessere sig

for sin kones ting,
is�r nu hvor hun venter sig.

Stella? Skal hun have et barn?

Jeg vidste ikke,
hun skulle have et barn.

Stella betyder stjerne!

Hvor dejligt at skulle have et barn.

Det er i orden nu. Alt er i orden nu.

Det var synd, han gjorde det ved dig.

Han er nok bare ikke typen,
der holder af duften af jasmin...

M�ske tr�nger familien til hans blod,
nu vi har mistet Belle Reve.

Vi fik det afklaret. Jeg er rystet,
men jeg tror, jeg klarede det fint.

Jeg lo og tog det ikke alvorligt.

Jeg kaldte ham en lille dreng
og lo og flirtede.

Ja, jeg flirtede med din mand.

Hej, Stella.

G�sterne samles til poker.

- Skal vi den her vej?
- Nej, den her.

Blind leder blind.

Gloende varme!

Gloende varme!

- Vel gjorde han ej.
- Spillet er stadig i gang.

- Hvordan ser jeg ud?
- Fortryllende, Blanche.

Vent, til jeg har pudret mig.
Jeg f�ler mig varm og udk�rt.

- Ser jeg helt f�rdig ud?
- Nej, frisk som en marguerit.

Som har v�ret plukket et par dage.

Stud-poker med syv kort.

N�, I spiller stadig.

- Hvor har du v�ret?
- Vi har set en forestilling.

Mr. Gonzales og mr. Hubbell.

Bliv endelig siddende.

Ingen har t�nkt sig at rejse sig.

Hvor l�nge skal I spille?

- Til vi er f�rdige.
- Poker er et fascinerende spil.

- M� jeg kigge?
- Nej!

Undskyld mig.

Jeg synes, I skulle g� op til Eunice.

Den er n�sten halv tre.

Kunne du ikke stoppe
efter en h�nd mere?

Det var ikke sjovt, Stanley!

Det g�r mig s� vred,
n�r han g�r det foran nogen.

- Jeg tager et bad.
- Igen?

Mine nerver er flossede.
Er der optaget p� badev�relset?

Det ved jeg ikke.

- Godaften.
- Dav...

Blanche, det er Harold Mitchell.
Min s�ster, Blanche DuBois.

- Goddag.
- Goddag, miss DuBois.

- Hvordan har din mor det, Mitch?
- Der er ikke noget nyt.

Hun var glad for den dessert,
du sendte over.

Undskyld mig.

- Han virker bedre end de andre.
- Det er han ogs�.

- Jeg syntes, han s� f�lsom ud.
- Hans mor er syg.

- Er han gift?
- Nej.

- Er han en sk�rtej�ger?
- Blanche! Nej, det tror jeg ikke.

Hvad laver han?

Han arbejder
i reservedelsafdelingen.

- P� den fabrik, Stanley rejser for.
- Er det noget s�rligt?

Nej. Stanley er den eneste af dem,
som m�ske kan blive til noget.

- Blanche... Du st�r i lyset.
- G�r jeg?

- Du godeste!
- Du skulle se deres koner.

De er sikkert
nogle store madammer.

Hold nu op med
at sidde og kagle derinde.

- I kan ikke h�re os.
- Du kan h�re, jeg siger "ti stille!"

Det er mit hus,
og jeg taler s� meget, jeg vil.

- Lad v�re med at sk�ndes, Stella.
- Han er halvfuld.

Jeg kommer om et �jeblik.

- Er du med, Mitch?
- Hvad? Nej, jeg er ude.

- Hvem har t�ndt den herinde?
- Det har jeg.

- G�r det noget?
- Sluk.

Lad pigerne have deres musik.
Godt. Lad den v�re t�ndt.

Det lyder som Xavier Cugat.

- Jeg h�rte dig ikke.
- Sagde jeg ikke det, Mitch?

- Jeg h�rte ikke efter.
- Hvad laver du s�?

Han kiggede gennem forh�nget.

Giv kort, og lad os spille
eller holde op.

Det stiger nogle til hovedet
at vinde. S�t dig.

Spring mig over.
Jeg g�r p� wc.

Okay, gutter.
Vi spiller Spyt i Havet.

Ja?

- Goddag.
- Goddag. Undskyld mig.

Der er k� til drengetoilettet.

Vi har drukket �l.

- Jeg hader �l.
- Det er godt i varmen.

Det synes jeg ikke.
Det f�r mig til at svede endnu mere.

- Har du en cigaret?
- Selvf�lgelig.

Godt.

- Sikke er p�nt etui. Er det s�lv?
- Ja.

- Ja, l�s inskriptionen.
- Er der en inskription?

Jeg kan ikke l�se, hvad der st�r.

"Og om Gud vil, skal jeg
elske dig h�jere efter d�den."

Det er fra min yndlingssonet
af mrs. Browning.

- Kender du den?
- Det kan du tro.

Der er en historie
bag den inskription.

- Det lyder som en romance.
- En s�rgelig en. Pigen er d�d nu.

Hun var d�ende,
da hun gav mig det.

En meget speciel pige.
Meget s�d... meget.

Hun m� have holdt meget af dig.

Syge mennesker knytter sig ofte
helhjertet til andre.

- Det g�r de.
- Sorg g�r en �benhjertig.

- Det tror jeg, du har ret i.
- Det er jeg sikker p�, jeg har.

Vis mig en person,
som ikke har kendt til sorg,

og jeg skal vise dig
en overfladisk person.

H�r mig engang!
Min tunge sl�r knuder i aften.

Det kan jeg takke jer drenge for.

Forestillingen sluttede kl. 23,
men vi kunne ikke komme hjem

p� grund af pokeraftenen.

S� vi m�tte g� ud og drikke.

Jeg plejer ikke drikke
mere end en enkelt genstand.

To er gr�nsen... Og tre...

I aften har jeg f�et tre.

- Mitch!
- Jeg er ude. Jeg taler med miss...

DuBois. Det er fransk.

Det betyder "skov"
og Blanche betyder "hvid".

Sammen betyder det "hvid skov".
Som en frugthave om for�ret.

S�dan kan du huske det...
hvis du har lyst.

- Vil du g�re noget for mig?
- Selvf�lgelig. Hvad?

Jeg k�bte denne bed�rende farvede
sk�rm i en kinesisk forretning.

S�t den over p�ren.
Vil du ikke nok?

S� gerne.

Jeg kan ikke fordrage en n�gen p�re

og heller ikke en grov bem�rkning
eller en vulg�r handling.

Du m� synes,
at vi er nogle ret s� grove fyre.

- Jeg er meget tilpasningsdygtig.
- Det er en god ting at v�re.

Bes�ger du Stanley og Stella?

Stella har ikke haft det s� godt,
og jeg er kommet for at hj�lpe.

Er du ikke...?

Gift? Nej.

Jeg er en gammel skolefr�ken.

Det er muligt, du er l�rerinde,
men du er ikke en gammel fr�ken.

Mange tak.
Det var galant sagt.

- S� du underviser alts�.
- Ja.

- I folkeskolen eller gymnasiet...?
- Mitch!

Jeg kommer nu!

Sikke nogle lunger!

- P� gymnasiet i Laurel.
- Hvilket fag underviser du i?

Jeg har den store ulykke
at v�re engelskl�rer.

Jeg skal f� en flok fjantede piger
og pigeglade drenge

til at v�rds�tte
Hawthorne, Whitman og Poe.

Jeg vil tro, nogle af dem
er mere interesserede i andre ting.

Der tror du ret, men de er s�de,
og om for�ret

er det r�rende at se,
hvordan de opdager k�rligheden.

Som om ingen havde kendt til den f�r.

- Er du f�rdig?
- Ja.

Vent. Jeg t�nder for radioen.

T�nd lyset nu.

Se!

Det er helt fortryllende.

- Tre esser, din k�ter.
- Straight. Jeg slog dig!

Stanley!
Hvad laver du med min radio?

- Flyt dig!
- Stella!

Du er fuld. Dit fordrukne b�st!

- Tag den med ro, Stan.
- Nu m� jeg bede jer g� hjem!

Hvis I har den mindste smule
anst�ndighed tilbage...

- Pas p�, Stella!
- Tag det roligt!

- Hvis du r�rer mig...
- Min s�ster venter sig!

Det er skr�kkeligt! Kom herover.

Kom nu, Stanley. Hids dig ned!

- Stella!
- Jeg vil v�k herfra.

- Jeg vil v�k herfra!
- G� op til hende ovenp�.

Man b�r ikke spille poker,
hvor der er kvinder.

- Hvad skete der?
- Det skal jeg sige dig.

Du gik totalt amok.

L�g ham p� sengen

og hent et v�dt h�ndkl�de til ham.

Han tr�nger mere til kaffe.

F� ham ind under bruseren
og giv ham masser af koldt vand.

Han burde ikke bo hos p�ne
kvinder. Det har han ikke fortjent.

- Sluk det!
- Rolig nu.

- Sluk!
- Rolig!

- Har du det bedre nu?
- Lad os se at komme af sted.

Man skal ikke spille poker
i et hus med kvinder.

Steve!

- Hvad er der?
- Er min pige der?

- Jeg vil have min pige.
- Din skiderik!

Jeg ringer, til jeg f�r lov
til at tale med hende.

Og hun skal have barn!

Du m� aldrig g� fra mig.

Du m� aldrig g� fra mig...
S�de skat.

Er gemytterne k�let ned?

- Hun gik derind med ham igen.
- Selvf�lgelig.

Der er ikke noget at v�re bange for.
De er vilde med hinanden.

Det er synd, det sker,
lige efter du er kommet.

Men tag det ikke alvorligt.

S�t dig ned p� trappen
og ryg en cigaret sammen med mig.

- Jeg er ikke ordentlig kl�dt p�.
- Det er lige meget her.

- Det er virkelig et p�nt etui.
- Jeg viste dig inskriptionen, ikke?

Jo.

Verden er af lave.

Tak, fordi du har v�ret s� venlig.

Jeg har brug for venlighed nu.

- Min lilles�ster.
- Hvad er der galt med dig, Blanche?

- Er han g�et?
- Stan? Ja.

- Kommer han tilbage?
- Han skulle have bilen smurt.

Hvorfor?

Jeg har v�ret ude af mig selv.

Jeg opdagede,
du var kommet tilbage hertil.

- Jeg var lige ved at l�be efter dig.
- Det var godt, du lod v�re.

Hvad i alverden t�nkte du p�?

Svar mig! Hvad?

Vil du ikke nok
lade v�re med at r�be?

Nuvel, Stella.

Jeg gentager mit sp�rgsm�l.

Hvordan kunne du vende
tilbage hertil i aftes?

- H�r nu, Blanche...
- Han m� have v�ret i seng med dig.

Jeg glemte, hvor f�lsom du er.

Du g�r for meget ud af det her.

- G�r jeg det?
- Det s� nok slemt ud.

Jeg er ked af, at det skete,

men det var ikke s� alvorligt,
som du tager det.

N�r m�nd drikker og spiller poker,
kan alt ske.

Det er en krudtt�nde.
Han vidste ikke, hvad han gjorde.

Og da jeg kom tilbage,
var han blid som et lam.

Han var meget flov over sig selv.

Og s� er det bare i orden?

Nej da.
Ingen b�r hidse sig s� meget op.

Men det g�r folk nu og da.
Stanley har altid smadret ting.

P� vores bryllupsnat,
lige da vi var kommet herind,

tog han en af mine slippers

og for rundt og smadrede
elp�rerne med den.

Og det lod du ham bare g�re?

Jeg syntes, det var sp�ndende.

Har Eunice og du f�et morgenmad?
Der er stadig kaffe p� komfuret.

Du er s�... n�gtern, Stella.
Du st�r bare der og smiler.

Hvad vil du have, jeg skal g�re?

Tag dig sammen
og se kendsgerningerne i �jnene.

- Hvordan er de efter din mening?
- Efter min mening?

- Din mand er splittergal!
- Nej!

Jo! Du er i st�rre knibe, end jeg er.

Men du bruger ikke
din sunde fornuft.

Jeg skal nok f� gjort noget.

Jeg vil hive mig selv op
og begynde et nyt liv.

- Jas�?
- Men du...

Du har opgivet.
Det burde du ikke have gjort.

- Du er ung. Du kan slippe v�k.
- Jeg vil ikke v�k fra det her.

Hvad, Stella?

Jeg sagde, jeg er ikke i noget,
jeg har lyst til at slippe v�k fra.

Se, hvor rodet der er her.

I morges lovede han, han ikke ville
spille poker her mere.

Men ved du, hvor l�nge
s�dan et l�fte holder?

Det er hans forn�jelse,
som jeg har film og bridge.

Man m� vel acceptere
hinandens vaner.

Jeg forst�r dig ikke.
Jeg forst�r ikke, du er ligeglad.

Er det en kinesisk filosofi,
du er begyndt at dyrke?

- Hvad?
- Du t�ffer rundt og mumler.

Som om intet us�dvanligt var sket.

Stikker du den
op i n�sen p� mig med vilje?

- Nej.
- S� lad v�re.

S�t den ned. Du skal ikke
g� og rydde op efter ham.

Hvem skal s� g�re det? Dig?

- Mig?
- Nej, det tror jeg ikke.

Lad mig t�nke mig om.
Hvis bare jeg kunne t�nke klart.

Vi m� have fat i nogle penge.
Det er l�sningen.

Penge er vel altid rare at have.

H�r nu p� mig.
Jeg har en id�.

- Kan du huske Shep Huntleigh?
- Nej.

Selvf�lgelig kan du huske
Shep Huntleigh.

Jeg gik ud med ham p� universitetet.
Jeg gik med hans n�l.

- Og hvad s�?
- Jeg m�dte ham sidste vinter.

Du ved godt,
jeg tog til Miami i juleferien.

- Nej.
- N�, men det gjorde jeg.

Turen var en investering. Jeg troede,
jeg ville m�de en million�r.

- Gjorde du s� det?
- Ja.

Jeg m�dte Shep Huntleigh.
Du har vel h�rt om oliekilder?

- Ja, en smule.
- Han har en masse i Texas.

Texas spr�jter faktisk
guld ned i lommerne p� ham.

Du ved,
hvor lidt penge interesserer mig.

Jeg t�nker kun p� det,
man kan f� ud af penge.

Men han kunne
helt sikkert g�re det!

- G�re hvad, Blanche?
- K�be en forretning til os.

- Hvilken slags forretning?
- Bare en forretning.

Det ville koste halvdelen af det,
hans kone spiller op p� heste.

Er han gift?

Ville jeg v�re her,
hvis han ikke var gift?

Jeg skal have fat i Western Union.

Hvor er der en blyant?
Giv mig et stykke papir.

Jeg m� skrive det ned f�rst...
Telegrammet, alts�.

Lad mig s� se...

"K�reste Shep."

"Min s�ster og jeg er i n�d."

- Hvad for noget?
- "Min s�ster og jeg er i n�d."

"Jeg forklarer n�rmere senere."

"Ville det interessere dig at..."

"Ville det interessere dig at..."
Hvad?

Man f�r aldrig noget ud af
at henvende sig direkte.

V�r nu ikke s� fjollet.

Du m� ikke grine af mig!

Vil du ikke nok lade v�re?

Jeg vil bede dig om at se,
hvor meget jeg har i min pung.

Her skal du bare se:
Usle 65 cent i klingende m�nt!

Stanley giver mig ikke et fast bel�b.
Han betaler tit regninger selv.

Men i morges gav han mig
ti dollars for at glatte ud.

Tag fem. Jeg beholder resten.

- Nej tak. Jeg g�r hellere p� gaden.
- Sludder og vr�vl.

- Hvor er dine penge blevet af?
- De forsvinder. De g�r deres vej.

Du skal ikke bekymre dig
om udgifter, mens du er her.

Jeg har en plan for,
hvordan vi begge kan slippe herfra.

Hold op med at tage det for givet,
at jeg gerne vil v�k herfra.

Jeg tager det for givet,
at du stadig husker Belle Reve

og synes, det her sted
og pokeren er umulig at leve med.

- Du tager alt for meget for givet.
- Jeg kan ikke tro, du mener det.

- Nej?
- Jeg forst�r, hvordan det er sket.

Du s� ham i uniform.
Ikke her, men et sted hvor...

Det er lige meget, hvor vi m�dtes.

Sig ikke, det var uforklarlige
elektriske sp�ndinger.

- S� begynder jeg at grine.
- Jeg siger ikke mere.

S� lad v�re.

Men der sker visse ting
mellem m�nd og kvinder i m�rket,

som f�r alt andet
til at virke ligegyldigt.

Det, du taler om,
er dyrisk lyst.

Bare lyst.

Samme navn som sporvognen,
der rasler gennem kvarteret

op og ned ad de sn�vre gader.

Har du aldrig k�rt med den sporvogn?

Den k�rte mig herhen,

hvor jeg er u�nsket
og skammer mig over at v�re.

Er det ikke lidt malplaceret
at have fine fornemmelser?

Jeg har ikke fine fornemmelser.
Tro mig. Det har jeg ikke.

Jeg ser bare s�dan her p� det:

S�dan en mand kan man g� ud med

en, to eller tre gange,
n�r dj�vlen bes�tter en.

- Men at bo hos og f� barn med...
- Jeg har jo sagt, jeg elsker ham.

S� er jeg virkelig bange
p� dine vegne.

Jeg kan ikke g�re noget ved,
at du er bange.

- M� jeg sige min �rlige mening?
- Ja, g�r bare det.

S� �rligt, som du vil.

Hvis du vil tilgive mig...

- Han er simpel.
- Ja, det er han nok.

Du kan da ikke have glemt
s� meget af vores opv�kst, Stella.

Tror du, at der er bare en lille
smule gentleman i ham?

Ikke s� meget som et gran.

Hvis han nu bare var almindelig,
simpel, men god og retskaffen.

Men der er noget direkte
dyrisk over ham.

- Du hader mig for at sige det her.
- Sig du bare det hele, Blanche.

Han opf�rer sig som et dyr
og har et dyrs vaner.

Han spiser som et dyr, bev�ger
sig som et dyr, taler som et dyr.

Der er endda noget umenneskeligt,

noget, der endnu ikke
har n�et menneskestadiet.

Der er noget abeagtigt over ham,

som p� den slags billeder
man ser i antropologiske studier.

Tusinder af �r er g�et
um�rkeligt hen over ham.

Og der er han... Stanley Kowalski,
overlevende fra stenalderen,

p� vej hjem fra junglen med r�t k�d.

Og her sidder du og venter p� ham.

M�ske sl�r han dig.

Eller han grynter og kysser dig,
hvis de alts� har opdaget kysset.

Natten falder p�,
og andre aber st�der til.

"Hans pokeraften" kalder du det.
Den samling aber.

En knurrer.

En snupper noget,
og s� er de i totterne p� hinanden.

Du godeste!

M�ske er vi lang vej fra
at v�re skabt i Guds billede.

Men, Stella, min s�ster...

Der er sket fremskridt siden da.

Der er ting som kunst

poesi og musik.

Den slags lys
er kommet til verden siden da.

Og i nogle mennesker er
mildere f�lelser

begyndt at spire frem,
og dem skal vi lade gro

og klynge os til
og holde frem som vores fane

i denne m�rke march imod,
hvad det s� end er, vi n�rmer os.

Du skal ikke...

Du skal ikke blive hos dyrene.

Ja, Stanley!

Hej, Stell. Er Blanche kommet hjem?

Ja, hun er.

Hej, Blanche.

Har du ligget under bilen?

Fritz' mekanikere kan ikke kende
forskel p� en oliekande og et bat.

- Hvad griner du af, skat?
- Af mig selv og mine l�gne.

Jeg skriver til Shep.

"K�reste Shep, jeg tilbringer
sommeren p� vingerne

med korte bes�g her og der."

"Og hvem ved,
om jeg m�ske finder p�

at smutte ned til Dallas.
Hvad ville du sige til det?"

"Nu er du advaret."

"Min s�sters venner
tager nordp� om sommeren

men nogle bor ved Golfen."

- Jeg kender til hende blondinen!
- Det er l�gn!

- Jeg ringer til politiet!
- Bebrejd ikke mig det!

- V�rsgo!
- Se nu, hvad du har gjort.

- Slog han hende ihjel?
- Nej.

Nu kommer hun ned.

- Kom tilbage!
- Jeg ringer til politiet!

- Hvad er der galt med Eunice?
- Hun og Steve sk�ndtes.

- F�r hun fat i politiet?
- Nej, hun f�r fat i en drink.

- Det er langt mere praktisk.
- Er hun her?

- Nej, p� The Four Deuces.
- Den m�gstrigle.

Det skriver jeg lige i min notesbog.

Jeg nedskriver ord og s�tninger,
jeg har h�rt her.

Du vil have h�rt det hele f�r.

- Kan jeg regne med det?
- Regn du bare op til 500.

Det er et meget h�jt tal.

Hvilket tegn er du f�dt i?

- Tegn?
- Stjernetegn.

Du er garanteret V�dder.
De er st�rke og dynamiske.

De elsker at smide rundt med tingene.

Stanley blev f�dt
fem minutter efter juledag.

Stenbuk...

Geden.

Hvilket tegn er du f�dt i?

Jeg har f�dselsdag i n�ste m�ned
den 15. September, i Virgo.

- Hvad er Virgo?
- Virgo er jomfruen.

Kender du for resten en,
der hedder "Shaw"?

Alle kender en,
der hedder Shaw.

Denne Shaw mener,
han har m�dt dig i Laurel.

Men han m� forveksle dig
med en anden,

for han har m�dt vedkommende
p� et hotel ved navn "Flamingo".

Ja.

Jeg er bange for,
han forveksler mig med en anden.

Hotel Flamingo er ikke et sted,
jeg ville vove at vise mig.

- Kender du det?
- Ja, jeg har set og lugtet det.

Du m� have v�ret t�t p�,
hvis du kunne lugte det.

Lugten af billig parfume
er gennemtr�ngende.

- Er det dyrt, det, du bruger?
- 12 dollars for 30 ml.

Jeg har n�sten ikke mere.

Det var et tip til min f�dselsdag.

Jeg t�nkte nok, det var en anden,
men han tager tit til Laurel,

s� han kan unders�ge sagen
og opklare misforst�elsen.

Jeg venter p� dig
p� The Four Deuces.

- F�r jeg ikke et kys?
- Ikke foran din s�ster.

- Jeg elsker ikke de piger.
- De piger rager mig!

- Glem, du sagde det.
- Du ved, jeg elsker dig.

Jeg g�r det kun med andre piger,
fordi jeg elsker dig.

- Er du stadig bange for tordenvejr?
- Hvad har du h�rt om mig?

- Hvad har folk sagt om mig?
- Sagt?

Har du h�rt sladder om mig?

Nej, Blanche. Selvf�lgelig ikke.

K�reste...

- Der var megen sladder i Laurel.
- Om dig, Blanche?

Jeg har ikke opf�rt mig s� p�nt
de sidste par �r.

Lige siden Belle Reve
begyndte at glide mig af h�nde.

Jeg har aldrig st�et p� egne ben.

N�r folk er bl�de...

Bl�de mennesker
m� glitre og gl�de.

Man m� farve sig
som sommerfuglevinger

og s�tte papirsk�rme
over elektriske p�rer.

Men det er ikke nok at v�re bl�d.
Man skal v�re bl�d og tiltr�kkende.

Og jeg er ved at falme.

Jeg ved ikke, hvor meget l�ngere
jeg kan holde den g�ende.

H�rer du, hvad jeg siger?

Jeg h�rer ikke p� dig,
n�r du er morbid.

- Er den cola til mig?
- Javist.

Dit s�de v�sen. Er det kun cola?

Vil du have noget st�rkere i den?

Spiritus har aldrig skadet en cola.

- Lad mig. Du skal ikke opvarte mig.
- Jeg elsker at opvarte dig, Blanche.

S� f�les det som derhjemme.

Jeg elsker at blive opvartet.

Blanche... k�reste?

Hvad er der?

Du er s� god imod mig, og jeg...

Du hader, n�r jeg bliver sentimental.

Tro mig.
Jeg f�ler tingene mere, end du ved.

Jeg bliver ikke l�nge.
Det lover jeg, jeg ikke g�r.

Jeg tager snart af sted.

Jeg bliver her ikke,
til han smider mig ud.

Hold nu op med det sludder.

Ja, k�reste. Sk�nk forsigtigt op.
Det bruser s� let over.

Du godeste!

- Lige p� min hvide nederdel.
- Brug dit lommet�rkl�de.

- Dup forsigtigt.
- Det ved jeg.

- Meget forsigtigt.
- Kom der en plet?

Overhovedet ikke.
Er det ikke heldigt?

- Hvorfor r�bte du s� h�jt?
- Jeg ved ikke, hvorfor jeg r�bte.

Mitch kommer klokken syv.

Jeg er vist bare lidt nerv�s
over vores forhold.

Han ved det ikke.

Jeg mener...

Han ved ikke, hvor gammel jeg er.

Hvorfor er du flov over din alder?

P� grund af de h�rde slag,
min forf�ngelighed har f�et.

Han tror, jeg p�n og ordentlig.

Det skulle han gerne blive ved med.

Jeg vil bedrage ham nok til,
at han vil have mig.

Vil du have ham, Blanche?

Jeg vil have ro.

Jeg vil kunne tr�kke vejret roligt.

Ja...

Jeg vil have Mitch.
Jeg vil virkelig gerne have ham.

Hvis det sker, kan jeg forlade jer
og ikke ligge nogen til byrde.

- Det sker.
- G�r det?

Ja, det g�r.
Det sker, k�reste!

Men lad v�re med at drikke mere.

- Kom nu, skat.
- Jeg skal nok f� fat p� dig!

Kom tilbage,
din s�de lille sveske.

- Hej, tykke.
- Slip mig.

- Kom ind.
- Godaften, frue.

Jamen dog.

Hvad kan jeg g�re for dig?

- Jeg samler ind for "Evening Star".
- Samler stjerner ind?

- Det er avisen, frue.
- Ja. Jeg fors�gte at v�re morsom.

Vil du have en drink?

Jeg drikker ikke i arbejdstiden.

Lad mig se...

Nej, jeg har ingen m�nter.

- Jeg er ikke fruen i huset.
- Jeg kommer bare forbi senere.

- Har du noget ild?
- Ja.

- Den virker ikke altid.
- Er den lunefuld?

Tak.

- Hvad er klokken?
- Kvart i syv.

Er den s� mange?

Elsker du ikke de lange regnfulde
eftermiddage i New Orleans...

...n�r en time ikke bare er en time,

men et lille stykke evighed,
man har f�et i h�nden?

Og hvad skal man stille op med den?

- Blev du ikke v�d i regnen?
- Nej, frue. Jeg gik indend�rs.

I en kiosk og drak en l�skedrik?
Chokolade?

- Nej, frue. Kirseb�r.
- Kirseb�r?

Kirseb�rsodavand.

Mine t�nder l�ber i vand.

- Jeg m� se at komme af sted.
- Unge mand...

Unge, unge...

...unge, unge mand.

Har du nogensinde h�rt,

at du ligner en ung prins
fra "Tusind og �n Nat"?

- Nej, frue.
- Det g�r du alts�, s�de ven.

Kom herhen.

Kom nu her, som jeg beder dig om.

Jeg vil kysse dig bare �n gang

blidt og s�dt p� din mund.

Og smut s� med dig.

Jeg ville gerne beholde dig,
men jeg m� opf�re mig p�nt

og holde fingrene fra b�rn...

Se, hvem der kommer der!

Min rosenkavaler!

Buk f�rst for mig.

Og giv mig dem s�.

Klokken er vist mange.
Og du er tr�t.

- Hvordan kommer du hjem?
- Jeg tager en sporvogn fra Bourbon.

K�rer sporvognen ved navn Desire
stadig p� det her tidspunkt?

Jeg er bange for, du ikke
har moret dig i aften, Blanche.

- Har jeg �delagt det for dig?
- Nej.

Men jeg f�lte bare,
jeg ikke underholdt dig nok.

Jeg kunne ligesom ikke
mande mig op.

Jeg har virkelig pr�vet at v�re
i godt hum�r, men det gik galt.

Hvorfor pr�ve,
hvis du ikke havde lyst?

- Jeg fulgte bare en naturlov.
- Hvilken naturlov?

Den, som siger, en dame
skal underholde en gentleman.

Se, om du kan finde
min n�gle i tasken.

N�r jeg er tr�t,
bliver jeg fummelfingret.

Er det den her?

Nej, det er n�glen til min kuffert,
som jeg m� i gang med at pakke.

- Rejser du snart?
- Man b�r ikke udnytte g�stfrihed.

- Er det den her?
- Bravo!

Vil du ikke l�se d�ren op?
Imens ser jeg p� himlen.

Jeg leder efter Plejaderne,
De Syv S�stre.

Men pigerne er ikke ude i nat.

Jo, de er.
Der er de. Gud velsigne dem.

I en flok p� vej hjem
fra deres lille bridgeaften.

Fik du d�ren op?
Godt klaret.

- Du vil vel gerne hjem nu.
- M� jeg kysse dig godnat?

- Hvorfor sp�rger du altid om lov?
- Jeg ved ikke, om du vil have det.

Hvorfor tvivler du p� det?

- Den aften jeg kyssede dig...
- Jeg modsatte mig ikke kysset.

Jeg kunne virkelig lide det kys.

Det var den anden lille intimitet,
jeg m�tte tage afstand fra.

Selvom jeg ikke
havde noget imod det.

Faktisk var jeg smigret over,
at du fandt mig tiltr�kkende.

Men du ved, at en enlig pige,
som er helt alene i verden,

m� kunne styre sine f�lelser.
Ellers er hun fortabt.

Fortabt?

Du er nok vant til piger,
som gerne vil v�re fortabte.

Dem, som fortaber sig
p� det f�rste st�vnem�de.

Nej, jeg vil gerne have,
du er, som du er,

for jeg har aldrig nogensinde
m�dt nogen, der var som dig.

Griner du ad mig?

Nej, skat.

Nej, jeg griner ikke ad dig.

Herren og fruen i huset er ikke
kommet hjem endnu, s� kom ind.

Lad os tage en godnatdrink.

Lad os lade v�re med at t�nde.

Jeg rager rundt i m�rket
og leder efter noget spiritus.

- Vil du have en drink?
- Jeg vil have, du skal have en.

Du har v�ret s� ansp�ndt og alvorlig
hele aftenen, og det har jeg ogs�.

Vi har begge v�ret
ansp�ndte og alvorlige.

Og nu i disse sidste �jeblikke
af vores liv sammen

vil jeg skabe joie de vivre.
Jeg t�nder et stearinlys.

Det er godt.

Vi skal v�re bohemer.

Vi leger, det er en kunstnercaf�
p� den venstre bred i Paris.

- Forst�r du fransk?
- Nej, jeg forst�r ikke fransk.

Det var da godt.
Nu har jeg fundet noget spiritus.

Der er lige nok til to drinks, skat.

Det er godt.

Tag din jakke af og knap op.

- Jeg beholder den p�.
- Du skal have det behageligt.

Nej, jeg skammer mig over, at jeg
sveder. Min skjorte klistrer til mig.

Det er sundt at svede.

Hvis ikke folk svedte,
ville de d� p� fem minutter.

Hvad er den dejlige jakke lavet af?

Man kalder det alpaca.
Det er meget let alpaca.

Jeg g�r ikke med kunststof,

for jeg sveder,
og det ser ikke p�nt ud.

En kraftig bygget mand
kommer let til at virke klodset.

- Du er ikke for kraftig.
- Synes du ikke?

Du er ikke spinkel.

Du har kraftig knoglebygning
og en imponerende fysik.

Tak. Sidste jul
fik jeg et medlemskort

til New Orleans Sportsklub.
Aldrig har jeg f�et bedre gave.

Jeg v�gttr�ner, sv�mmer
og holder mig selv i form.

Min mave var bl�d f�rhen,
men nu er den h�rd.

En mand kan sl� mig i maven,
uden det g�r ondt.

Sl� mig. Kom bare.

Der ser du.

- Du godeste!
- G�t, hvor meget jeg vejer.

I n�rheden af...

80 kilo.

- Nej. G�t igen.
- Er det ikke s� meget?

Nej, mere.

Du kunne godt veje en hel del,
uden at det s� forkert ud.

Jeg vejer 111 kilo,
og jeg er 184,5 h�j uden sko.

Det er min v�gt uden t�j.

Det er virkelig respektindgydende!

Men det er vist ikke s� interessant
at tale om min v�gt...

Hvad vejer du?

- Hvad jeg vejer?
- Ja.

G�t.

- Lad mig l�fte dig.
- Samson!

Kom nu. L�ft mig.

Du er let som en fjer.

Du kan s�tte mig ned.
Slip mig nu...

Mitch, bare fordi
Stanley og Stella ikke er hjemme,

b�r du stadig
opf�re dig som en gentleman.

Sl� mig bare,
hvis jeg g�r noget upassende.

Det bliver ikke n�dvendigt.

Du er en rigtig gentleman.
En af de f�, der er tilbage.

Hvor er Stanley og Stella i aften?

De er g�et ud
med mr. Og mrs. Hubbell ovenp�.

Vi b�r g� ud sammen en aften.

- Det ville ikke v�re en god id�.
- Hvorfor ikke?

- Du er Stanleys gamle ven, ikke?
- Vi var i 241. sammen.

- Taler han fortroligt med dig?
- Ja.

- Har han sagt noget om mig?
- Ikke ret meget.

Men hvad tror du,
han mener om mig?

- Jeg tror ikke, han forst�r dig.
- Det kan du have ret i.

Hvis ikke Stella skulle have et barn,

ville jeg ikke kunne holde ud
at v�re her.

- Behandler han dig ikke godt?
- Han er virkelig uforskammet.

Han forn�rmer mig ustandselig.

Hvordan kan nogen
v�re uforskammet over for dig?

Det er en skr�kkelig situation.

Han m� da have fortalt dig,
hvor meget han hader mig.

- Jeg tror ikke, han hader dig.
- Han hader mig.

Hvorfor forn�rmer han mig ellers?

F�rste gang jeg s� ham, t�nkte jeg:
"Den mand er min b�ddel."

Den mand vil �del�gge mig,
hvis ikke...

- Ja, skat?
- M� jeg sp�rge dig om noget?

Ja.

- Hvor gammel er du?
- Hvorfor vil du vide det?

Fordi min mor spurgte mig,
hvor gammel du var.

- Har du talt med hende om mig?
- Ja.

- Hvorfor?
- Jeg fortalte hende, hvor s�d du er.

- Mente du det alvorligt?
- Det ved du godt, jeg gjorde.

- Hvorfor ville hun kende min alder?
- Mor er syg.

Det g�r mig ondt. Er det alvorligt?

Hun har ikke langt igen.
M�ske kun et par m�neder.

Hun er ked af, jeg ikke har stiftet
familie. Det s� hun gerne, f�r...

Du elsker hende vist meget h�jt.

Jeg tror, du har
megen hengivenhed i dig.

Du bliver ensom, n�r hun g�r bort.

- Jeg ved, hvordan det er.
- At v�re ensom?

Jeg elskede engang en, og den,
jeg elskede, mistede jeg.

- D�d?
- Ja.

Var det en mand?

Han var en dreng...

Kun en dreng,
da jeg var en meget ung pige.

Da jeg var 16,
opdagede jeg den... k�rligheden.

Lige pludselig
og alt for endegyldigt.

Det var som at vende
et skarpt lys mod noget,

som altid
havde ligget halvt i skygge.

Det var s�dan,
den ramte verden for mig.

Men jeg var uheldig.

Vildledt.

Der var noget anderledes
over den dreng.

En nerv�sitet, en blidhed,

en �mhed,
som ikke var som en mands.

Selvom han ikke var
det mindste feminin,

s� var det der alligevel.

Han kom for at f� hj�lp.
Men det vidste jeg ikke.

Jeg opdagede ingenting,
f�r efter vi var gift.

Da vi var stukket af
og var kommet tilbage.

Jeg vidste ikke andet end...

Jeg havde svigtet ham
p� mystisk vis

og kunne ikke give ham den hj�lp,
han beh�vede, men ikke ville tale om.

Han stod i kviksand
og klamrede sig til mig...

Men jeg holdt ham ikke oppe.
Jeg gled i med ham.

Men det vidste jeg ikke.

Jeg vidste kun, at jeg elskede ham
uudholdeligt meget.

Men uden at kunne hj�lpe
ham eller mig selv.

Og s� opdagede jeg det.

P� den v�rst t�nkelige m�de.

Jeg tr�dte pludselig ind
i et v�relse, jeg troede var tomt.

Men det var ikke tomt.
Der var to mennesker derinde.

Den dreng, jeg var gift med,
og en �ldre mand,

som havde v�ret hans ven i �revis.

Bagefter lod vi,
som om intet var blevet opdaget.

Ja, vi k�rte alle tre
ud til Moon Lake Casino.

Vi var fulde og grinede hele vejen.

Vi dansede varsouviana...

Pludselig midt i en dans,
rev drengen, jeg var gift med,

sig l�s og l�b ud af kasinoet.

Et �jeblik senere... et skud...

Jeg l�b ud. Alle l�b ud...

...og stimlede sammen om
det skr�kkelige p� s�ens bred.

Jeg pr�vede at komme derhen.

S� tog en fat i min arm:
"G� ikke derhen. Kom tilbage."

"Du skal ikke se det."

"Se hvad?"

S� h�rte jeg stemmer sige:

"Allan, drengen..."

Han havde stukket en revolver

i munden og affyret den.

S� hele hans baghoved var...

...spr�ngt v�k.

Det var, fordi jeg ude p� dansegulvet

ikke kunne styre mig.

Pludselig havde jeg sagt:

"Jeg ved det."

"Jeg s� det."

"Jeg v�mmes ved dig!"

Og det bl�ndende lys,

som skinnede p� verden,

blev pludselig slukket igen.

Aldrig nogensinde siden

har der v�ret et lys,
der var skarpere end et stearinlys.

Du har brug for en.
Og jeg har ogs� brug for en.

Kunne det blive os to, Blanche?

Nogle gange er Gud der s� hurtigt.

- Hvad er alt det her?
- Det er jo Blanches f�dselsdag.

- Er hun her?
- P� badev�relset.

- Tager hun et varmt bad?
- Ja.

Det er 38 grader udenfor,
og hun tager et varmt bad.

Hun siger, det k�ler hende af
til om aftenen.

Og du l�ber hen og k�ber cola

og serverer dem
for hendes n�de i badekarret.

S�t dig.

- Jeg har luret din stores�ster.
- Hold op med at hakke p� Blanche.

Hun siger, jeg er simpel.

Du er kommet galt ind p� hende.
Blanche er meget f�lsom.

Blanche og jeg voksede op
under meget anderledes forhold.

Det har jeg h�rt
og h�rt og h�rt og h�rt.

Du ved godt,
hun har fyldt os med l�gn, ikke?

- Jeg vil ikke h�re...
- Jamen det har hun.

Men nu kommer sandheden frem.
Jeg har fundet ud af noget.

- Hvad for noget?
- Noget, jeg allerede mist�nkte.

Men nu har jeg bevis
fra en meget p�lidelig kilde,

som jeg har spurgt til r�ds.

Sikke en kanariefugl.

Fort�l mig stille og roligt, hvad du
tror, du har opdaget om min s�ster.

L�gn nummer et:

Hun foregiver at v�re s� sart.

Du skulle vide,
hvad hun har sagt til Mitch.

Han troede, hun aldrig havde
mere end kysset en mand.

Hvad har du h�rt og hvorfra?

Vores forsyningsmand p� fabrikken
har k�rt gennem Laurel i �revis.

Han kender alt til hende, og alle
andre ved ogs� alt om hende.

I Laurel er hun
lige s� ber�mt som pr�sidenten.

Men ingen respekterer hende.

Forsyningsmanden bor
p� et hotel ved navn "Flamingo".

- Hvad er der med Flamingo?
- Hun boede der ogs�.

Min s�ster boede p� Belle Reve.

Det her er efter, at barndomshjemmet
gled hende af h�nde.

Hun flyttede hen p� Flamingo,

et billigt hotel,
hvor ingen blander sig

i beboernes privatliv.

P� Flamingo er man vant til
alle mulige aktiviteter,

men selv ledelsen var imponeret
over fr�ken Blanche.

De bad hende om at aflevere
sin n�gle for tid og evighed.

Det skete blot et par uger,
f�r hun dukkede op her.

Jeg kan godt forst�,
du er oprevet over det her.

- Hun har ogs� f�rt dig bag lyset.
- Det er ikke sandt.

Jeg har unders�gt det hele.

Fr�ken Blanche kunne ikke forts�tte
sine aktiviteter i Laurel.

Byen var for lille til, at det
kunne blive ved, og som tiden gik,

blev hun byens original.

Hun var ikke blot anderledes,
men decideret sk�r... bimmelim.

Det er derfor, hun sidder her
i sommer og spiller komedie.

Borgmesteren bad hende ligefrem
rejse fra byen.

Der var en kaserne n�r Laurel.

De kaldte din s�sters sted
"forbudt omr�de".

- L�gn nummer to...
- Jeg vil ikke h�re mere.

Hun tog ikke sygeorlov
p� grund af sine nerver.

Hun blev fyret,
f�r for�rssemestret var forbi.

Jeg er ked af
at fort�lle dig hvorfor.

Hun havde noget at g�re
med en sytten�rig dreng.

Jeg f�r det d�rligt.

Drengens far
kontaktede skolen.

Jeg ville gerne have v�ret p�
kontoret, da Blanche blev kaldt ind,

for at se,
hvordan hun fors�gte at redde den.

De havde hende p� krogen
og bad hende rejse.

Der blev n�rmest udstedt
en forordning imod hende.

- Stella?
- Ja, Blanche?

- Henter du et h�ndkl�de til mig?
- Ja, Blanche.

- Hvad er der galt?
- Galt?

Du ser s� underlig ud.

Jeg er bare lidt tr�t.

Hvorfor tager du dig ikke
et varmt bad, n�r jeg er f�rdig?

Hvorn�r er det?

Snart.
V�bn din sj�l med t�lmodighed.

Det er ikke min sj�l,
men mine nyrer, der bekymrer mig.

- Hvad tror du?
- Jeg tror ikke p� alle de historier.

Og der var ondskabsfuldt af jeres
forsyningsmand at fort�lle dem.

M�ske er nogle af tingene
delvis sande.

- Min s�ster har altid v�ret flyvsk.
- Ja, "flyvsk".

Men da hun var meget ung,

giftede hun sig med en dreng,
som skrev digte.

Han var utrolig smuk.

Blanche ikke alene elskede,
men tilbad ham.

Hun forgudede ham og syntes n�sten,
han var for fin til at v�re menneske.

- Og s� opdagede hun...
- Hvad?

Den smukke og begavede
unge mand var perverteret.

Oplyste forsyningsmanden
dig ikke om det?

Vi talte om den seneste tid.
Det m� have v�ret l�nge siden.

Ja, det var ret l�nge siden.

Hvor mange lys
s�tter du i den kage?

- Jeg stopper ved 25.
- Kommer der g�ster?

Vi har inviteret Mitch
p� kage og is.

- Du skal ikke regne med Mitch.
- Hvorfor ikke?

Han er en kammerat.
Vi var i h�ren sammen.

241. ingeni�rtropper.
Nu arbejder vi p� samme fabrik.

- Har du fortalt ham det?
- Selvf�lgelig har jeg det!

Jeg vil ikke have p� samvittigheden,
at min bedste ven gik i f�lden.

Er Mitch f�rdig med hende?

- Er Mitch f�rdig med hende?
- M�ske ikke. Han er bare v�gnet op.

Hun troede, Mitch havde t�nkt sig
at gifte sig med hende.

- Jeg h�bede virkelig...
- Det ville han m�ske ogs�.

Men han hopper da ikke i et bassin
fyldt med hajer.

- M� jeg l�ne mit badev�relse?
- Selvf�lgelig.

Venter du et �jeblik,
mens jeg t�rrer mig?

Jeg har ventet en time,
s� et �jeblik er ingenting.

Hun har ikke noget arbejde.
Hvad g�r hun?

Hun bliver ikke her efter p� tirsdag.

For at v�re helt sikker
har jeg k�bt hende en busbillet.

- Blanche vil ikke k�re med bus.
- Hun tager bussen.

- Nej, hun g�r ikke, Stanley!
- Hun rejser og dermed basta.

Og hun rejser p� tirsdag.

Hvad i alverden skal hun dog g�re?

Hendes fremtid er bestemt.

Hvad mener du?

Hej, kanariefugl.
Kom s� ud af badev�relset!

Jeg har det s� godt
efter mit lange varme bad.

- Jeg er s� afk�let og udhvilet.
- Er du, Blanche?

Ja, s� forfrisket.

Et varmt bad og en kold drink

kan virkelig give mig et andet
syn p� livet. Der er sket noget.

- Hvad er det?
- Der er ikke sket noget, Blanche.

Du lyver.

Der er sket noget.

Fort�l en vittighed, Stanley.

Fort�l en sjov historie,
som vil f� os alle til at grine.

Jeg ved ikke, hvad der er galt.
Vi er alle s� h�jtidelige.

Er det, fordi jeg er blevet
svigtet af min unge mand?

Det er f�rste gang i al den tid,
jeg har haft med m�nd at g�re,

og jeg har kendt mange slags,

at jeg er blevet svigtet.

Hvordan skal jeg gribe det an?

Fort�l en sjov historie, Stanley,
s� vi kan komme i godt hum�r.

Jeg troede ikke, du kunne lide
mine historier, Blanche.

Jeg kan lide de morsomme,
men ikke de sjofle.

Jeg kender ikke nogen,
der passer til din smag.

- S� lad mig fort�lle en.
- Ja, fort�l du en, Blanche.

Du plejede at kunne gode historier.

Lad mig nu se.
Jeg m� l�be mit repertoire igennem.

Jeg elsker papeg�je-historier.
Kan I lide papeg�je-historier?

Den her handler om
en gammel fr�ken og en papeg�je.

En gammel dame havde en papeg�je,
som bandede og svovlede

og kendte flere vulg�re udtryk
end mr. Kowalski.

Man kunne kun f� papeg�jen til at tie
stille ved at d�kke dens bur over,

s� den troede, det var nat,
og lagde sig til at sove.

En morgen havde damen lige
taget kl�det af papeg�jens bur,

da hun s� pr�sten
komme op ad havegangen.

Hun for ind til papeg�jen
og lagde kl�det over dens bur

og lukkede s� pr�sten ind.

Det m� v�re ovenp�...

Papeg�jen var helt stille.
S� stille som en mus.

Da hun spurgte pr�sten, hvor meget
sukker han ville have i kaffen,

br�d papeg�jen tavsheden
med et h�jt...

"For fanden da!
Den dag var kort."

�benbart syntes
mr. Kowalski ikke, det var sjovt.

Mr. Kowalski har for travlt
med at svine sig selv til.

Dit ansigt og dine fingre
er v�mmeligt fedtede.

G� ud og vask dig
og hj�lp mig med at rydde af bordet.

S�dan rydder jeg af bordet.

S�dan skal du aldrig tale til mig.

Svin, polak,
v�mmelig, vulg�r, fedtet.

De ord har du og din s�ster
haft alt for tit p� l�berne.

Hvad tror I, I er?
To dronninger?

Husk Huey Longs ord:
"Alle m�nd er konger!"

Jeg er konge i det her hus.
Glem ikke det!

Jeg har ryddet mit v�k.
Skal jeg ogs� tage jeres?

- Hvad skete der, da jeg var i bad?
- Ikke noget.

Jeg tror, han fortalte dig
om Mitch og mig.

Du vil ikke fort�lle mig,
hvorfor Mitch ikke kom i aften.

- Jeg ringer til ham.
- Lad v�re med det.

Jeg forlanger at f� en forklaring
fra en eller anden.

Jeg h�ber, du er tilfreds.

Jeg har aldrig haft s� sv�rt ved
at synke maden f�r.

N�r jeg ser p� den piges ansigt
og den tomme stol.

Hallo. M� jeg tale med mr. Mitchell?

Jeg vil gerne l�gge mit nummer.

Ja, Magnolia 9047.

Og sig, det er vigtigt, han ringer.

Ja, meget vigtigt.

Tak.

Alt skal nok blive godt, efter hun
er taget af sted, og du har f�dt.

Det skal nok blive godt imellem os
igen. Som det var engang.

Kan du huske, hvordan det var
de n�tter, vi havde sammen.

Det bliver dejligt, n�r vi igen
kan st�je om natten

og t�nde de farvede lys,
uden nogens s�ster kan h�re os.

Steve og Eunice.

Kom nu ind igen.

Sikke nogle s�de lys.
Br�nd dem ikke, Stella.

Du skal gemme dem
til babyens f�dselsdage.

Jeg h�ber,
lysene vil skinne i hans liv.

Jeg h�ber, hans �jne
vil v�re ligesom lys.

Som to bl� lys
p� en hvid kage.

Hvor poetisk!

Jeg skulle ikke have ringet til ham.

Der kan v�re sket s� meget.

Der er ikke nogen undskyldning.
Jeg finder mig ikke i forn�rmelser.

- Det er varmt her med dampen.
- Jeg har sagt undskyld tre gange.

Jeg tager varme bade for mine nerver.
"Hydro-terapi" kaldes det.

Du er en kernesund po'lak
uden en eneste nerve.

Du kender ikke til ansp�ndthed.

Jeg er ikke en po'lak
Folk fra Polen kaldes polakker.

Ikke po'lakker.

Men jeg er 100 procent amerikaner,

f�dt og opvokset
i verdens bedste land

og fandens stolt af det,
s� du skal ikke kalde mig po'lak.

- Det m� v�re til mig.
- Det tror jeg ikke. Bliv siddende.

Hallo?

Hej, Mac...

R�r mig ikke, Stella!
Hvad er der galt med dig?

- Hvorfor ser du medlidende p� mig?
- Klap lige i derovre!

Vi har en st�jende kvinde boende.
Forts�t, Mac... P� Riley's?

Jeg vil ikke bowle p� Riley's.
Jeg havde problemer der i sidste uge.

Jeg er jo holdkaptajn.
Lad os bowle p� West Side eller Gala.

Fint, Mac. Vi ses.

S�ster Blanche, jeg har en lille
f�dselsdagsgave til dig.

Har du, Stanley?

- Det havde jeg ikke forventet.
- Jeg h�ber, du kan lide den.

- Jamen det er jo...
- En billet tilbage til Laurel.

P� en Greyhound-bus. P� tirsdag.

- Det havde du ikke beh�vet.
- T�nk p�, hvad jeg har m�ttet h�re.

Du beh�vede ikke v�re s� ond
imod en, der er s� alene, som hun er.

- Hun er s� sart.
- Det er hun!

Det var hun!
Du kendte ikke Blanche som pige.

Ingen var
s� blid og tillidsfuld som hun.

Men folk som dig
tvang hende til at forandre sig.

- Tror du, du skal hen og bowle?
- Ja da.

Du skal ikke bowle nu.
Hvorfor gjorde du det imod hende?

- Slip min skjorte. Du har revet den!
- Sig mig hvorfor!

Da vi m�dtes, syntes du,
jeg var simpel.

Hvor havde du ret.
Jeg var virkelig simpel.

Du viste mig billedet
af det sted med s�jlerne.

Jeg trak dig ned, og du elskede det.
Du elskede de farvede lys.

Var vi ikke lykkelige sammen?

Var alt ikke godt,
indtil hun dukkede op?

Og var vi ikke lykkelige?
Var det ikke godt, indtil hun kom?

Storsnudet! Beskrev mig som en abe.

Hvad er der galt, Stella?

K�r mig p� hospitalet...

Gloende varm majs!

- Hvem er det?
- Det er Mitch.

Et �jeblik...

Jeg burde ikke lukke dig ind,
s�dan som du har behandlet mig.

Det var s� ugalant af dig.

Goddag, flotte fyr.

Sikke en kold skulder.

Og sikke en simpel fremtoning.

Du har ikke engang barberet dig.
Men jeg tilgiver dig.

Jeg tilgiver dig, fordi jeg er
s� lettet over at se dig.

Du har standset den polka-melodi,
jeg havde k�rende i hovedet.

Har du nogensinde
haft noget k�rende i hovedet?

Selvf�lgelig har du ikke det,
dit dumme lille englefj�s.

Du kunne aldrig
have noget k�rende i hovedet.

- Beh�ver viften v�re t�ndt?
- Nej.

- Jeg kan ikke lide vifter.
- S� lad os slukke den.

Jeg ved ikke,
hvad man kan f� at drikke her.

- Jeg vil ikke have Stans spiritus.
- Det er ikke Stans.

Nogle af de ting, der st�r her,
er faktisk mine.

Hvordan g�r det med din mor?
Er din mor syg?

Hvorfor?

Der er noget galt i aften,
men lad det ligge.

Jeg vil ikke forh�re vidnet.
Jeg lader bare, som om jeg

ikke kan m�rke,
at du er forandret.

- Den musik igen.
- Hvilken musik?

Den polka-melodi, de spillede,
da Allan...

Og s� skuddet.

Den standser altid efter det.

- Ja, nu er den standset.
- Er du g�et fra forstanden?

Nu skal jeg se,
om jeg kan finde noget...

Undskyld for �vrigt,
at jeg ikke er kl�dt p�,

men jeg havde faktisk opgivet dig.

Havde du glemt
din invitation til middag?

Jeg ville ikke se dig mere.

Vent. Jeg kan ikke h�re,
hvad du siger, og du siger s� lidt,

at n�r du endelig siger noget,
vil jeg h�re hver eneste stavelse.

Her er noget!

Southern Comfort.
Hvad er mon det?

Hvis du ikke ved det,
m� det tilh�re Stan.

Lad hans spiritus v�re. Han siger,
du labber det i dig som en vildkat.

Sikke en fantastisk bem�rkning.
Fantastisk, at han siger det,

og fantastisk, at du gentager det.

Jeg nedv�rdiger mig ikke til billige
angreb eller til at afvise dem.

Hvad t�nker du p�?
Jeg ser noget i dine �jne.

- Det er m�rkt herinde.
- Jeg holder af m�rket.

Jeg finder det beroligende.

Jeg tror ikke, jeg nogensinde
har set dig i dagslys. Det passer.

- G�r det?
- Jeg har aldrig set dig om dagen.

Hvis skyld er det?

Du vil aldrig g� ud om dagen.

- Der er du p� fabrikken.
- Da ikke s�ndag.

Du g�r kun ud efter klokken seks
til steder uden meget lys.

Det har en eller anden betydning,
men jeg ved ikke hvilken.

Jeg har aldrig set rigtig p� dig.
Lad os t�nde lyset.

- Hvilket lys? Hvorfor?
- Det med papiret p�.

- Hvorfor gjorde du det?
- Jeg vil se rigtig p� dig.

Selvf�lgelig.
Det er ikke din mening at v�re grov.

- Nej, bare realistisk.
- Giv mig ikke realisme, men magi.

- Magi?
- Ja, magi.

Det fors�ger jeg at give folk.
Jeg fordrejer tingene.

Jeg siger ikke sandheden,
men det, der burde v�re sandheden.

Er det en synd, tager jeg straffen.
Lad v�re med at t�nde lyset.

Jeg er ligeglad med,
om du er �ldre, end jeg troede.

Men alt det andet... For pokker da!

Alt det sludder
om dine gammeldags idealer

og alle de l�gne,
du har serveret hele sommeren.

Jeg vidste da godt,
du ikke var 16 l�ngere,

men jeg var dum nok til at tro,
du var �rlig.

Hvem har sagt, jeg ikke var det?
Min s�de svoger?

- Og du troede bare p� ham?
- Nej!

Jeg sagde, han l�j,
men s� unders�gte jeg det selv.

Vores forsyningsmand
rejser gennem Laurel.

- Jeg har ogs� talt med en k�bmand.
- Hvilken k�bmand?

Kiefaber.

K�bmand Kiefaber i Laurel.
Ja, jeg kender ham.

Han fl�jtede efter mig,
og jeg irettesatte ham.

- Derfor fort�ller han l�gne...
- Tre folk svor p�...

Tre sm� grise ville bygge et hus
og sikke et snavset hus.

- Boede du ikke p� Hotel Flamingo?
- Flamingo?

"Tarantellen" hed det. Jeg boede
p� et hotel, der hed Tarantellen.

- Tarantellen?
- Ja, en stor edderkop.

Der tog jeg mine ofre med hen...

Ja, jeg havde
mange forhold til fremmede.

Efter Allan d�de,
var forhold til fremmede

det eneste, jeg kunne
fylde mit tomme hjerte med.

Jeg tror, det var ren og sk�r panik,
der drev mig fra mand til mand.

Jeg ledte efter beskyttelse
de mest usandsynlige steder.

Og til sidst endda
hos en sytten�rig dreng.

Men nogen skrev til inspekt�ren:

"Denne kvinde er moralsk
uegnet til sin stilling."

Var det sandt?

Det var jeg vel. I hvert fald
uegnet p� en eller anden m�de.

S� tog jeg hertil.

Der var ikke andre steder, jeg kunne
tage hen. Jeg var udspillet.

Ved du, hvad "udspillet" betyder?

Min ungdom var pludselig borte.

S� m�dte jeg dig.

Du sagde, du havde brug for en,
og det havde jeg ogs�.

Jeg takkede Gud for dig.

Du var blid. En revne i en stenh�rd
verden, jeg kunne gemme mig i!

Men jeg h�bede vel p� for meget.

Kiefaber, Stanley og Shaw bandt
en blikd�se til dragens hale.

- Du har l�jet for mig, Blanche.
- Sig ikke, jeg l�j for dig.

- Alt var l�gn!
- Inderst inde l�j jeg aldrig.

Jeg var oprigtig over for jer alle
i mit hjerte.

Hvad?

Det er nogen udenfor.

Jeg boede i et hus, hvor gamle
kvinder mindedes deres afd�de m�nd.

G� i opl�sning og visne hen.

Anger... beskyldninger.

Hvis du havde gjort det,
havde jeg ikke m�ttet ofre det.

Testamenter...

Og andre ting som for eksempel...

...blodplettede pudebetr�k.

"Hendes senget�j skal skiftes."

"Ja, mor."

"Men kan vi ikke f� en
af de farvede piger til at g�re det?"

Nej, det kunne vi selvf�lgelig ikke.

Alt er v�k nu, p� n�r...

D�den.

Jeg plejede at sidde her,
og hun sad derovre,

og d�den var s� t�t p�, som du er.

Vi turde ikke engang medgive,
vi havde h�rt om den.

D�den.

Det modsatte er lyst.

S� kan det undre dig?

Hvordan kan det undre dig?

Ikke langt fra Belle Reve,
f�r vi mistede Belle Reve,

var der en kaserne
med unge soldater.

L�rdag aften tog de ind til byen
og drak sig fulde.

N�r de kom hjem, vaklede de ind
i min have og kaldte p� mig.

Den d�ve gamle dame
fattede ikke mistanke.

Men af og til

smuttede jeg ud
og besvarede deres kalden.

Senere samlede salatfadet dem op

som margueritter...

Den lange vej hjem...

- Hvad vil du have?
- Det, jeg har savnet hele sommeren.

S� gift dig med mig, Mitch.

Jeg tror ikke,
jeg vil giftes med dig mere.

Du er ikke ren nok
til at v�re i hus med min mor.

G� din vej.

Skynd dig ud herfra,
f�r jeg skriger, at det br�nder!

Skynd dig ud herfra,
f�r jeg skriger, at det br�nder!

Det br�nder!

Hvad med at tage en sv�mmetur

i m�neskinnet
ude ved det gamle stenbrud?

Hvis nogen alts�
er �dru nok til at k�re.

Det er verdens bedste m�de
at f� sit hoved p� ret k�l.

Men man skal v�re forsigtig
og kun springe ud p� det dybe vand.

Hvis man rammer en sten,
kommer man ikke op f�r i morgen.

Du godeste!

De spiller "Good Night Ladies".

M� jeg hvile mit tr�tte hoved
p� din skulder?

Det er s� beroligende.

- Hvordan har min s�ster det?
- Fint nok.

- Hvordan har barnet det?
- Det kommer ikke f�r i morgen.

De sagde, jeg skulle g� hjem
og f� sovet lidt.

Vil det sige,
vi skal v�re alene her?

Kun du og jeg, Blanche, medmindre
du gemmer nogen under sengen.

Hvorfor har du
stadset dig s�dan ud?

N� ja. Du gik jo,
f�r jeg fik mit telegram.

- Har du f�et et telegram?
- Ja.

Jeg har f�et et telegram
fra en af mine gamle beundrere.

- Noget godt?
- Det tror jeg. En invitation.

- Til hvad? Brandm�ndenes fest?
- Et krydstogt i Caribien.

Der kan man se.
Hvem sagde du, det var fra?

Mr. Shep Huntleigh. Jeg gik med
hans ATO-n�l p� universitetet.

Jeg havde ikke set ham
f�r sidste jul.

Og nu det telegram om krydstogtet.
Problemet er t�j.

Jeg endevendte min kuffert for
at finde noget egnet til troperne.

Og s� fandt du
det fantastiske diamantdiadem.

Den gamle sag. Det er kun rhinstene.

Jeg troede,
det var diamanter fra Tiffany's.

Men jeg skal nok blive underholdt
med man�r.

Det viser bare, at man aldrig ved,
hvad der venter en.

Netop som jeg troede,
mit held var sluppet op.

S� dukker en million�r fra Miami op.

Han er ikke fra Miami.
Han er fra Dallas.

Bare han er fra et eller andet sted.

Tr�k gardinerne for,
hvis du tager mere t�j af.

Jeg tager ikke mere af lige nu.

Har du set en oplukker?

Jeg havde en f�tter, som
kunne �bne flasker med t�nderne.

Det var hans eneste talent.
Han var en levende �loplukker.

Og s� engang til et bryllup
br�kkede han sine fort�nder.

Efter det var han s� flov, at han
gik, hver gang der kom g�ster.

Regn fra himlen!

Skal vi begrave strids�ksen
og besegle forholdet med en sk�l?

Nej tak.

Hvad laver du derinde?

Jeg tager altid den her frem
ved s�rlige lejligheder som denne.

Den silkepyjamas,
jeg havde p� p� min bryllupsnat.

Og n�r telefonen ringer,
og de siger, jeg har f�et en s�n,

fl�r jeg den af
og bruger den som flag.

Vi har begge fortjent
at skeje ud.

Du f�r dig en oliemillion�r,
og jeg f�r et barn.

N�r jeg t�nker p�, hvor dejligt
det bliver at f� lidt privatliv igen,

kunne jeg gr�de af gl�de.

Kommer million�ren fra Dallas
ikke til at forstyrre dit privatliv?

Det bliver ikke s�dan,
som du forestiller dig.

Han er en gentleman.
Han respekterer mig.

En kultiveret kvinde.
En intelligent og dannet kvinde

kan virkelig berige en mands liv,
og det er, hvad jeg har at tilbyde.

Og det ber�ver tiden ikke en.

Fysisk sk�nhed er midlertidig,

en flygtig besiddelse,
men sindets sk�nhed

og �ndelig rigdom
og hjertets godhed...

Alt det har jeg.

De ting tages ikke fra en, men
vokser og bliver st�rre med tiden.

Hvor m�rkeligt at jeg
skulle kaldes en forarmet kvinde,

n�r jeg har alle disse rigdomme
gemt i mit hjerte!

Jeg betragter mig selv
som en meget velhavende kvinde.

Men jeg har v�ret dum
at kaste mine perler for...

- Svin.
- Ja, svin!

Og jeg t�nker ikke kun p� dig,
men p� din ven mr. Mitchell.

Han vovede at dukke op i aftes
og fort�lle mig noget sladder.

Ondskabsfulde historier,
han havde h�rt fra dig.

- Jeg sendte ham bort.
- Gjorde du?

Men han kom tilbage.

Han vendte tilbage med en �ske roser
og bad om tilgivelse.

Han tiggede om tilgivelse.

Men visse ting er utilgivelige.

Fors�tlig ondskab kan ikke tilgives.

Det er den eneste ting,
der ikke kan tilgives.

Og det er den eneste ting,
jeg aldrig har gjort mig skyldig i.

S� jeg sagde til ham:

"Tak."

"Men det var dumt af mig at tro,
vi kunne tilpasse os hinanden."

"Vi er alt for forskellige."

"Vi m� v�re realistiske
i forhold til den slags."

"Farvel, min ven."

"Og lad os ikke b�re nag."

Var det f�r eller efter telegrammet
fra oliemillion�ren fra Texas?

Hvilket telegram?

Nej, efter.
Faktisk kom telegrammet...

Der var slet ikke noget telegram.

Der er slet ingen million�r,

og Mitch kom ikke tilbage med roser,
for jeg ved godt, hvor han er.

Der er ikke andet end fantasi,
l�gne, bedrag og numre.

Se p� dig selv.

Se dig selv i det slidte fastelavns-
kostume, du har lejet for 50 cent

af en eller anden klunser,
og med den vanvittige krone p�.

Hvilken dronning tror du, du er?
Jeg gennemskuede dig straks.

Ikke �n eneste gang
har du f�rt denne dreng bag lyset.

Du kommer her og drysser pudder
og parfume ud over det hele.

Du d�kker p�ren med en papirsk�rm.

Og hokus pokus har du
tryllet stedet om til Egypten.

Du er Nilens dronning, som sidder
p� sin trone og tyller min spiritus.

Jeg siger ha, ha.
H�rer du mig? Ha, ha, ha!

Jeg skal ringe udenbys.

Jeg vil gerne tale med
mr. Shep Huntleigh fra Dallas.

Han er s� kendt,
han ikke beh�ver en adresse.

Sp�rg hvem som helst...
Nej, h�r nu.

Jeg kunne ikke lige finde det...

Nej, vent! Det kan jeg ikke.

Glem min udenbys samtale...
Jeg kan ikke n� det.

Giv mig Western Union...

Jeg vil gerne sende
f�lgende telegram:

"I stor n�d!"

"Hj�lp mig! Jeg er
fanget i en f�lde. Fanget i..."

- Du glemte at l�gge p�.
- Jeg m� ud herfra.

Lad mig komme forbi.

Forbi mig? V�rsgo. G� bare.

Stil dig derovre.

Der er masser af plads,
s� du kan komme forbi mig nu.

Ikke mens du st�r der.

Jeg m� ud herfra!

Tror du, jeg vil hindre dig?

M�ske ville du ikke v�re
s� slem at hindre.

Bliv der! Du skal ikke komme
�t skridt n�rmere, eller jeg...

- Hvad?
- Der vil ske noget forf�rdeligt.

- Hvad pr�ver du nu p�?
- Jeg advarer dig. Jeg er i fare!

- Hvorfor gjorde du det?
- For at stikke den op i dit ansigt.

- Det kunne du godt finde p�.
- Ja.

- Og jeg g�r det, hvis...
- Er du ude p� ballade?

Fint. Du skal f� ballade...

Tiger, tiger. Smid flaskehalsen.

Smid den.

Det her har v�ret meningen
fra begyndelsen.

Jeg trak til en straight og slog den.

- Sig det, s� man kan forst� det.
- Jeg forbander dit held.

Held er at tro, man er heldig.

Tag for eksempel Salerno.

Jeg troede p� mit held.

Jeg vidste, fire ud af fem ikke ville
klare den, men det ville jeg.

Hvis man vil ligge forrest i
rotter�set, m� man tro p� sit held.

Din bl�rer�v.

Hvad er der galt med ham?

Jeg har altid sagt, m�nd var kolde,
men det her sl�r alt.

I opf�rer jer som svin.

- Kom og lad os spille.
- Hvordan har min baby det?

Sover som en lille engel.
Jeg har taget vindruer med.

- Hvor er hun?
- I bad.

Hvordan har hun det?

Hun har ikke spist,
men har bedt om noget at drikke.

Hvad har du sagt til hende?

At hun skal ud p� landet
og komme til h�gterne.

Hun har blandet det sammen
med Shep Huntleigh.

- Stella?
- Ja, Blanche?

Den k�lige gule silke, boucl�et?

Se, om det er kr�llet.
Hvis ikke, tager jeg det p�.

Og p� reversen
brochen af s�lv og turkiser

formet som en s�hest.

Pr�v, om du kan finde
en buket kunstige...

...violer, jeg kan have p�
sammen med brochen p� reversen.

- Jeg ved ikke, om det var rigtigt.
- Hvad kunne du ellers have gjort?

Jeg kunne ikke tro hendes historie
og blive hos Stanley.

Du skal aldrig tro det.
Du er n�dt til at forts�tte, k�reste.

Ligegyldig hvad der sker,
er vi alle n�dt til at forts�tte.

- Er kysten klar, Stella?
- Ja, Blanche.

Fort�l hende, hun ser godt ud.

- Jeg har lige vasket h�r.
- Har du?

- M�ske fik jeg ikke al s�ben ud.
- Du har s� fint h�r.

Ja, det er et problem.
Har nogen ringet?

- Hvem, Blanche?
- Shep Huntleigh.

- Ikke endnu, k�reste.
- Hvor m�rkeligt, jeg...

Hvad er der sket her? Jeg vil have
en forklaring p�, hvad der er sket.

Stille.

Hvorfor ser I to s�dan p� mig?

- Er der noget galt med mig?
- Ser hun ikke vidunderlig ud?

Jeg h�rer, du skal ud at rejse.

- Blanche skal p� ferie.
- Jeg er gr�n af misundelse.

Hj�lp mig.

Hj�lp mig med at f� t�j p�.

- Vil du have den her?
- Ja.

Jeg er ivrig for at komme ud herfra.

- Det her sted er en f�lde.
- Sikke en s�d bl� jakke.

- Den er syrenfarvet.
- I tager begge fejl.

Den er Della Robbia-bl� som
p� de gamle malerier af Jomfru Maria.

Har du vasket de druer?

- Er de vaskede?
- De er fra det franske marked.

Det betyder ikke,
de er vaskede.

De kirkeklokker.

De er det eneste rene
her i kvarteret.

Jeg g�r nu. Jeg er klar
til at tage af sted.

Hun g�r sin vej, f�r de kommer.

Vent, Blanche.

Jeg vil ikke g� ind forbi de m�nd.

- S� vent, til spillet er slut.
- Ja. S�t dig og...

Jeg kan lugte havet.

Jeg vil tilbringe
resten af mine dage ved havet.

N�r jeg d�r,
vil jeg d� ved havet.

Og ved du, hvad jeg vil d� af?

Jeg d�r af at have spist
en uvasket drue

en dag ude p� havet.

"Stakkels dame," vil de sige.
"Den kinin hjalp slet ikke."

"Den uvaskede drue
har b�ret hendes sj�l op i himlen."

Og jeg vil begraves p� havet
i en ren hvid pose.

Jeg vil smides over bord
ved middagstid

i sommerheden

ned i et hav s� bl�t...

S� bl�t som min f�rste elskedes �jne.

Jeg ser lige, hvem det er.

- Ja.
- Mon det er til mig?

En vil tale med Blanche.

S� er det alts� til mig?

Er det den herre,
jeg ventede fra Dallas?

Det tror jeg, det er, Blanche.

Jeg er ikke helt klar.

Bed ham om at vente udenfor.

Er alt pakket?

Mine s�lvtoiletsager
ligger stadig fremme...

- De venter uden for huset.
- Hvem er de?

Der er en dame med ham.

Hvem mon den dame kan v�re?

- Hvad har hun p�?
- En almindelig skr�ddersyet dragt.

- M�ske er hun hans...
- Skal vi g�, Blanche?

- Skal vi igennem det rum?
- Jeg g�r med dig.

- Hvordan ser jeg ud?
- Nydelig.

Rejs jer endelig ikke.
Jeg g�r bare igennem.

Du er ikke den herre, jeg ventede.

Denne mand er ikke Shep Huntleigh.

Har du glemt noget?

Ja, jeg har glemt noget.

Jeg har glemt noget.

Kom herud med hende, s�ster.

Goddag, Blanche.

- Hun siger, hun har glemt noget.
- Det er i orden.

Hvad har du glemt, Blanche?

Det er lige meget.
Vi kan hente det senere.

Ja. Vi kan sende
det sammen med kufferten.

Jeg kender Dem ikke.

- Jeg vil gerne v�re alene.
- Blanche...

Du har ikke efterladt andet her
end talkum og gamle parfumeflasker.

Medmindre det er sk�rmen,
du vil have.

- De m� ikke g�re hende ondt.
- Nej, skat.

G� ikke derind.
Bliv her, og lad v�re med at se.

De m� hellere g� ind, doktor.

Det er du skyld i
med alle dine forbandede...

- Stop ham!
- Kom, Mitch.

Kom nu!

Du har handlet rigtigt.
Du kunne ikke g�re andet.

Der var ikke noget sted,
hun kunne tage hen.

De negle
tr�nger til at blive klippet.

- Sp�ndetr�je?
- Kun hvis det er n�dvendigt.

- V�r s�d at...
- Det bliver ikke n�dvendigt.

- Sig, hun skal slippe mig.
- Ja.

Slip hende.

Hvem De s� end er,

s� har jeg altid v�ret afh�ngig
af fremmedes venlighed.

N�, gutter...
Vi spiller Stud-poker med syv kort.