All language subtitles for Possession.2002.1080p.WEBRip.x264.AAC5.1-[YTS.MX]

Man siger, at kvinder forandrer sig.

Det er sandt.

Men du er bestandig
i din foranderlighed.

Som strømmen i en faldende flod.

Fra kilden til det sidste favntag
i det rolige vand.

Bestandigt fornyet
og bestandigt i bevægelse.

Fra først til sidst
en myriade af vanddråber.

"Og du, jeg elsker dig for det,
er den kraft -

- der bevæger
og opretholder formen."

De har lige hørt en lille stump
fra det ene af kun to eksemplarer -

- af dette digt
af Randolph Henry Ash.

Dronning Victorias hofdigter.

Og denne pragtfulde ode
til hans ægteskabelige lyksalighed -

- skrevet i hånden af ham selv,
er vores første objekt i dag.

Vi begynder buddene
ved 40.000 pund.

- En ordentlig moppedreng.
- Ja, men en vigtig en af slagsen.

- Den har tilhørt Randolph Ash.
- Hvem arbejder De for?

- Jeg hedder Roland Michell.
- Hvem?

- Professor Blackadders assistent.
- Er det ikke dr. Wolfe?

Det var han. Fergus fik lektoratet
på Saint John's... for næsen af mig.

Ja, det er klart.
Nå ja, dr. Wolfe har da nævnt Dem.

De er ham amerikaneren,
som er herovre.

Der er sikkert andre.
I er trods alt vores yndlingskoloni.

Hvornår skal din
kvindesagsforkæmpers nips...

- Se, det er Mortimer Cropper.
- Ham burde du kende.

- Kender du ham?
- Jeg været til hans forelæsninger.

Han skulle være en grådig samler.

Hans besiddertrang er velkendt.
En typisk egenskab hos mænd.

Jeg ved godt, at det er plat,
men jeg må hen og præsentere mig.

Pokkers.

Undskyld.

Professor Cropper? Fergus Wolfe.
Vi talte sammen på Trinity.

- Det husker De nok ikke.
- Nej, desværre. Nydelig frakke.

- Hvem er De hos?
- James Blackadder.

En af drengene fra British Museum.

Goddag. Hildebrand Ash,
økonomisk uafhængig.

Jeg ved ikke, hvad Blackadder
laver her. Han har ingen penge.

Han er jo irer.
Han nyder at føle sig forfulgt.

Kære frue.

Siden vores behagelige samtale
har jeg ikke tænkt på meget andet.

Jeg skriver opfyldt af en stærk
trang til at fortsætte samtalen.

Kære frue. Jeg ved, at De kun kom
til Crabb-Robinsons selskab -

- fordi han havde bistået
Deres berømte fader.

Undskyld, sir.

Middagen er serveret.

Tak.

- Hej...
- Hej.

- Min lejer. Din aftensherry.
- Tak.

Candi, det er Roland.
Roland, Candi.

- Hej igen.
- Ser du lige til anden?

- Okay.
- Vil du indenfor?

- Hvordan ved du altid, det er mig?
- Jeg er advokat, så jeg ved alt.

- Candi ...?
- Vi er kun venner.

- Er du interesseret?
- Jeg er færdig med kvinder.

Helt færdig
behøver man vel ikke at være.

- Hvorfor sidder vi altid i entreen?
- Det er husets bedste rum.

Jeg købte huset på grund af entreen.

Jeg fandt noget på biblioteket,
som jeg tror er ret utroligt.

- Et sted at sidde?
- Jeg fandt noget af Randolph Ash.

- Har han ikke en slags jubilæum?
- Hundredåret for kærlighedsdigtene.

Frygtelig sukkersøde.
Fundet efter hans død, ikke?

- Har du dækket bord, skat?
- Hvad er timetaksten?

- Candi er bare en bekendt.
- Nej, dig. Hvad tager du i timen?

Tja... 500.

Pund?

- Så er det klart, du har en flot entré.
- Tak.

Jeg vil gerne købe
syv minutters advokatbistand.

Kom ind på mit kontor.

- Dem har Ash skrevet.
- De er vel ikke originale?

- Jo.
- Så må jeg forberede dit forsvar.

- Det er kærlighedsbreve.
- De er ret saftige.

Ash så angiveligt aldrig på andre
kvinder igennem hele sit ægteskab.

Tænk, hvis jeg kunne bevise -

- at denne perfekte ægtemand
havde skjulte tilbøjeligheder.

Skat, anden er klar.
Vil du være sød at lave sovsen?

- And?
- Peking. Den er nede fra hjørnet.

Men det ville være fantastisk.

Så måtte historien skrives om.

Nemlig.

ASHS KÆRLIGHEDSDIGTE
1900 - 2000

Godmorgen.

- Roland.
- Professor.

- Jeg har vist gjort en opdagelse.
- Som er gjort 20 gange før.

- Det tror jeg ikke.
- Lad høre.

Ashs eksemplar af Vico er fuld
af hans egne noter på papirlapper.

- Nyttige?
- Yderst.

Vi må hellere se på dem, før
Cropper kommer med sit checkhæfte.

Han skejede helt ud på Sotheby's
i går. 1900 pund for en tandstikker!

- Fergus? Hvor er Fergus?
- Han skulle undervise nu.

- Jeg tager med Dem.
- Nej tak.

Novicen snubler over opdagelser,
den lærte forsker.

Fortsæt med de forfærdelige
forespørgsler om Ellen.

Jeg tager direkte derhen
efter undervisningen.

"Tak, Roland. Hvilken vidunderlig
opdagelse. De er ganske magiske."

- Han er led.
- Sagt på en pæn måde.

De forfærdelige forespørgsler, tak.

"Hvor mange krukker stikkelsbær-
syltetøj lavede Ashs kone i 1850?"

Det her er ikke
et arbejde for en voksen.

Stikkelsbær.

Madlavning.

Stikkelsbærsyltetøj.

Madlavning. 142.

Hvad med "Et lille uformelt selskab"?

1859?

Min hovedpine forhindrede mig i
at tage med til Crabb-Robinson -

- til et middagsselskab til ære
for digterinden Christabel LaMotte.

Han ville nødigt deltage uden mig,
men jeg fik ham overtalt til sidst.

- Ash, du kender professor Spear.
- En fornøjelse.

- Mrs. Jameson.
- Det er mig en glæde.

Miss Glover.

- Miss Glover...
- Og miss LaMotte.

Miss LaMotte...
En udsøgt fornøjelse.

Randolph sagde,
at selskabet var yderst vellykket.

Samtalen om poesi var åndrig -

- og miss LaMotte udtalte sig med
større ildhu, end nogen ventede.

Det overrasker mig, at en dame,
der fører et så stille liv som De -

- er bekendt
med min beskedne succes.

Aviserne hylder Dem jo ugentligt.

- Men De overrasker mig.
- Hvorledes?

På baggrund af Deres arbejde
overrasker det mig -

- at De anerkender kvinders
eksistens, da De skriver så lidt om os.

- De sårer mig dybt.
- Undskyld. Jeg ville kun strejfe Dem.

Hej, Fergus!

Dav, Roland. Hvad er det nu,
I altid siger? "Hejsa!"

Normalt siger man bare hej,
medmindre man er bøsse.

Kender du dr. Maud Bailey?

Ja, jeg kender hende udmærket. Hun
underviser i kvindestudier på Lincoln.

Jeg tjekker Christabel LaMotte,
en digter, der skrev omkring 1859.

Hvad er din interesse i hende?

Jeg er blevet spurgt om Ellen Ash.
LaMotte blev nævnt.

Koger du nu suppe på Ellen?
Så er du nederst i fødekæden.

Ja. Men jeg må sørge for
at blive i fødekæden.

Udgiv eller opgiv, som man siger.
Eller i dit tilfælde: Opgiv eller opgiv.

- Er Maud Bailey den rette at spørge?
- Ja, men jeg ville være forsigtig.

- Hvorfor?
- Hun fryser mænds blod til is.

Eller på amerikansk:
Hun tager fat om nosserne på dig.

Mr. Michell?

- Hvabehar? Undskyld.
- Roland Michell?

- Du er Maud.
- Dr. Bailey, ja.

Der er intet i mit register.
Ash omtales slet ikke.

- Ash og LaMotte traf hinanden.
- Hvornår?

I juni 1859 til et middagsselskab,
som Crabb-Robinson afholdt.

- Det står i hans dagbog.
- Og så tror du, de korresponderede?

- Jeg fandt et ufærdigt brev...
- Til LaMotte?

Nej. Der var tre kvinder til selskabet,
og LaMotte er den mest sandsynlige.

- Måske er der noget i hendes breve.
- Der er ikke mange fra den periode.

Jeg er efterkommer af Christabel.
Jeg er hendes søsters tipoldebarn.

- Tredje led.
- Det siger vel sig selv.

- Jeg skulle nok ikke være kommet.
- Det virker ret formålsløst.

- Du kan jo kigge i Blanches dagbog.
- Hvem er Blanche?

Blanche Glover, Christabels partner.
Hendes elsker. Du ser overrasket ud.

Jeg vidste ikke...
Jeg har ikke noget imod lesbiske.

Desværre var videoen ikke opfundet,
så du får ikke din lyst styret.

- Nu forstår jeg din tvivl.
- Hun kunne have været biseksuel.

Der er ingen beviser på det...
Har du slet intet læst, før du kom?

- Er det her en mundtlig eksamen?
- Ja. Du aner intet om hende.

- Og dog konkluderer du en masse.
- Du kaldte hende lesbisk, ikke jeg.

Breve, breve, breve.
Ikke til mig.

Breve, jeg ikke skal
kende noget til eller se.

Tak, Jane.

- Du behøver ikke skjule dem.
- Det gør jeg heller ikke.

Du siger, de ikke er skjult,
men det er de. Gemt af vejen.

Som om de var fra selveste Amor.

- Hvad ønsker han?
- At være min ven.

Ven?

- De pakker altid tingene ind.
- Nej, Blanche! Hør på mig.

Det, vi har, er vores.

Det kan ingen forandre.

Det er allerede forandret.

- Har du fundet noget?
- Måske.

Hvad er det for nogle bogmærker?

Blanche skriver om breve,
som Christabel skrev og modtog.

Og det drev næsten Blanche
til vanvid. Hvor er de?

Gået tabt, ødelagt.
Der er meget, vi ikke har.

- Blanches malerier er også borte.
- Hvem skrev så brevene?

Vi har aldrig kunnet fastslå det,
men Ash er ikke en af kandidaterne.

- Du har ikke spor.
- Det er bare en idé.

Jeg har fået mange ideer i dag,
men du har afvist dem alle.

- Det virker som et vildspor.
- Jeg vil godt læse lidt mere.

Så vil du vel gerne overnatte?

Det har jeg ikke råd til.
Medmindre jeg må sove i din entré.

Jeg kunne vel godt
finde mig i dig en enkelt nat.

- Du kender altså Fergus Wolfe?
- Vi er i den samme afdeling.

Han har vel fortalt,
at han og jeg har noget kørende.

- Nej.
- Hvad har han...

Sagde han noget om mig?

Nej.

Jeg bruger badeværelset først,
så du kan komme til.

Jeg er typen, der bare
børster tænder og trækker ud.

Glem, jeg sagde det.

Maud.
Må jeg vise dig noget?

- Er de ...?
- Originale. Jeg har taget dem.

- Jeg stjal dem fra London Bibliotek.
- Hvordan kunne du gøre det?

- Det var en indskydelse.
- En indskydelse?

Jeg har set den ejermentalitet
hos andre amerikanere.

Hvad har I imod amerikanere? Jeg
ved, jeg ikke skulle have taget dem.

Men jeg vil finde ud af,
om han sendte brevet eller ej.

Du tror ikke på det, men Blanches
dagbog antyder, at det er muligt.

- Ville ingen så have opdaget det?
- Det er det, der gør det så stort.

- Muligvis stort.
- Men det har ingen altså.

Sikkert fordi de aldrig blev sendt.

Laver du lektier?

Jeg skriver bare noget ned.
Noget til mig selv.

- Du er skabsdigter.
- Snarere kælderdigter.

- Jeg skribler bare ting ned.
- Er det det, du vil være?

Nej, jeg vil vælge den sikre vej
og undervise som alle andre.

Desuden findes der
ikke digtere mere.

Nå, digter... Vil du se Christabels
hjem, inden du tager af sted?

Michell kommer for sent igen.

- Roland bad om endnu en fridag.
- Hvor er han henne?

Jeg spurgte ham ikke,
og han sagde ikke noget.

Han er amerikaner,
så han er vel narkokurér.

- Førte hans opdagelse ingen steder?
- Ashs Vico? Er det dit alvor?

Nej, det var om Christabel LaMotte.
Han ville besøge dr. Bailey i Lincoln.

- En kvinde.
- LaMotte? Nej.

- Så kom der nok intet ud af det.
- Netop.

Ellers ville han have sagt det til dig.

Ville han ikke?

- Seal Court ligger derhenne.
- Hvor længe boede Christabel her?

Længe. De sidste 20 år af sit liv.

Undskyld.

"En støvet hylde vi tragter efter".

Vi kan tage hen forbi Seal Court,
inden dit tog går.

Og hvad laver De så i London?
Underviser De også?

- Nej, jeg har et stipendium.
- Og hvad betyder det så?

Han er på støtten.

- Mit speciale er victoriansk poesi.
- Der boede engang en digter her.

Noget sentimentalt pladder
om Gud og død og dug og alfer.

Hvorfor viser du ikke den
unge mand Christabels værelse?

Og hvorfor bliver I her ikke i nat?

I behøver ikke blive.
Joan savner bare vores datter.

Køreturen hjem er lang.

Vi kommer næsten aldrig heroppe.

På grund af kørestolen
sover vi nede i stueetagen.

Jeg har ikke været heroppe,
siden jeg var barn.

Maud... Er det det fotografi,
du har derhjemme?

Ja, det er Christabels niece May,
min tipoldemor.

Christabel skrev masser
af digte om det her sted.

Hvad er det, der forstyrrer os
i drømme og svækker vore lyster?

Og i det sorte vintergys
de slumrer gennem nat og lys.

Dukken bærer på en hemmelighed,
mere sikkert end en ven.

Dukkens stille sympati
går aldrig væk igen.

Ingen overilet handling,
dette er vor dom.

At leve et langt liv ud
i et mørkt rum.

Maud.

Det er ret fantastisk, ikke?

Fergus, det er mig.

Jeg er bortrejst i arbejdsøjemed.

Jeg har fundet en forbindelse
mellem Christabel og Randolph Ash -

- og jeg har nogle spørgsmål til dig.
Ring til mig på 015 2263 2416.

Roland.

Det er mig, Maud.

- Hvad er der?
- Hør her.

"Dukken bærer på en hemmelighed,
mere sikkert end en ven."

"Dukkens stille sympati
går aldrig væk igen."

Pokkers! Jeg var så sikker i min sag.

Sympati, sympati, sympati...

I hvilken betydning? Gensidig
hengivenhed eller forståelse.

Velvilje, medlidenhed eller sågar
enhed. Men det er ikke det, vel?

Slet ikke.

Hun bruger stille sympati
i en mere klassisk kontekst.

Såsom fast form. Dukken skjuler det
ikke indeni, men nedenunder.

Der er en lem.

Jeg kan ikke tro det.
Forsigtig, de er meget kostbare.

- Vi burde ikke gøre det her.
- Hvorfor tog du mig ellers med?

- Hvad laver du?
- Jeg vil læse.

- Vi skal først indhente tilladelse.
- De ryger direkte til New Mexico.

Stands! Lad os i det mindste
gøre det ordentligt.

- Jeg henter papir og blyanter.
- Så kom af sted.

Vi har Ashs og Christabels breve.
Hør her.

"Kære miss LaMotte. Det var en
udsøgt fornøjelse at tale med Dem -

- ved Crabb-Robinsons selskab."

"Tør jeg håbe,
at også De nød samtalen?"

"Og må jeg have fornøjelsen af
at aflægge Dem et besøg?"

Hun siger nej.
"Men De må godt skrive."

Foretrækker De ikke et brev,
hvor ufuldkomment det end er -

- frem for agurkesandwicher,
der er anrettet på smukkeste vis?

Det ville De, og jeg ligeså.

"Jeg blev rørt af Deres korte
beskrivelse af Deres fader."

"Jeg skriver noget vrøvl."

"Men hvis De skriver igen, får De
en stil om et emne efter Deres valg."

"Deres delvist ydmyge,
Christabel LaMotte."

"Jeg blev også født et lille sted,
ikke som dette, ikke nøgent."

Det støvede mystiske skab
er en samling af forunderligheder.

Hvad bemærkede jeg først?

Jeg lever gennem min pen.

Min pen er mit største fortrin.
Jeg sender Dem nu to nye digte.

Jeg læste Deres historier om Maia.
De var charmerende og sørgelige.

Deres vers er rige,
men måske er metaforerne rigere.

Kære mr. Ash. Jeg lever afsondret.
Det er bedst på den måde.

Ikke som en prinsesse i et krat, men
mere som en edderkop i sit spind.

"Tilbøjelig til at bide ad
indbudte såvel som ubudne gæster -

- da jeg først ser forskellen for sent.
Så det er uklogt at besøge mig."

Jeg ved, De lever meget stille.
Men jeg kan være meget stille.

Jeg vil drøfte Dante, Shakespeare,
Wordsworth, Coleridge og Goethe.

Og ikke mindst Christabel LaMotte -

- og det ambitiøse alfe-projekt.

Alting flimrer og ændrer form.

Alt glitrer og glimter og funkler.

Jeg har siddet hele
aftenen foran kaminen -

- og betragtet den hendøende ild
og det udslukte kul -

- jeg en dag skal dele skæbne med
som livløst støv.

Mine kære ven. Jeg håber,
jeg må kalde dig min ven.

Jeg taler til dig, som jeg ville tale
til enhver, der kender mine tanker.

Mine tanker har været mere hos dig
end noget andet sted i den sidste tid.

Og hvor mine tanker er,
der er jeg også selv.

"Min kære ven.
Det er kommet mig for øre -

- at der er farer forbundet
med fortsat brevveksling."

Verden vil ikke se mildt på breve -

- mellem en kvinde, der lever
i afsondret tosomhed, og en mand.

Selv om manden
var en stor digter.

Og skal man leve på denne måde,
må man fremstå respektabel -

- i den verdens øjne,
og i Deres hustrus.

Det er en beseglet pagt.

Det er et liv, jeg har været
forunderligt lykkelig med.

Og ikke alene i min lykke.

"Jeg har truffet et valg, kære ven.
Jeg må stå ved det."

"Vær tålmodig, vær generøs, tilgiv."

"Jeg må også bede dig
returnere mine breve til mig."

"Således forbliver
i det mindste vore breve sammen."

"Jeg har oplevet den gloende hede
og må afstå fra at udforske den."

"Dette brev bliver nu sendt. Tilgiv
dets fejl, og tilgiv mig. Christabel."

Kære Christabel. Dit brev var
et chok, det tilstår jeg gerne.

Først var jeg ikke kun chokeret,
men også vred over dine ord.

Da du har spurgt til min kone,
vil jeg fortælle dig det.

Jeg elsker Ellen,
men ikke som jeg elsker dig.

Der er gode, ufortalte grunde til,
at min kærlighed til dig -

- ikke må såre hende.

Jeg har ikke været dig en god hustru.
Uden børn og uden nogen fysisk...

Vås, Ellen. Vås.

Der er mange former for kærlighed.
Alle mulige slags.

Og vores,
det gode imellem os -

- har været meget inderligt.

Jeg må sige, hvad jeg tænker på.
Jeg har kaldt dig min muse.

Jeg kunne med endnu større
sandhed kalde dig... min elskede.

Hvad er der?
Lad nu være.

Han sender hende flere breve,
men hun ignorerer dem.

Typisk.

Nej, hun valgte sit liv med Blanche.
Det er ikke typisk.

Det er bemærkelsesværdigt.

"Må denne besked være den due,
der vender tilbage med olivengrenen."

"Mine breve er som Noahs ravne ..."

De er fløjet ud over Themsen,
men er ikke vendt tilbage.

Jeg sender denne besked med bud
i håbet om, at du modtager den.

Hvor er brevene?

De er borte.

Jeg rev dem i stykker.
Brændte dem.

- Og de andre fra mit skrivebord?
- Også dem.

Jeg beder til, at vi kan få det,
som vi havde det. Elskede...

Dette engang så lykkelige hus -

- er fuldt af gråd og jammer
og sorte hovedpiner.

Jeg spørger mig selv om, hvem jeg
kan gå til, og tænker på dig, min ven.

Den uvidende årsag
til al denne sorg.

Jeg glemmer aldrig
det første glimt af din skikkelse.

Oplyst som den var
af strejf af sollys.

Jeg har drømt
om dit ansigt hver nat -

- og gået gennem mit livs landskab
med rytmen fra dine breve i ørerne.

Jeg vil aldrig glemme,
hvordan vi nærmede os hinanden.

Aldrig har jeg følt en sådan
koncentration af mit hele væsen.

Jeg kan ikke lade dig fortære mig,
ej heller kan jeg modstå dig.

Intet menneske kan stå i en
ildebrand uden at blive fortæret.

Vil du lige læse det sidste igen?

"Jeg kan ikke lade dig fortære mig,
ej heller kan jeg modstå dig."

"Intet menneske kan stå i en
ildebrand uden at blive fortæret."

- Det?
- Ja.

Tak. Og ...?

"Og jeg tog din hånd."

"Mine hvilede i dine i tillid og tiltro."

Fortryder du noget?

Så skulle det da være, at jeg tog med
til Crabb-Robinsons selskab i sin tid.

Men jeg fortryder det ikke.

End ikke i mit hjertes
mest fornuftige afkrog.

Hvad skal vi gøre?

"Jeg vil ikke ødelægge dit liv."

"Men jeg er i kirken
i morgen middag -

- med det, der for mig står
som den helligste af alle bønner:"

"At du skulle tage med mig
på en rejse til Yorkshire."

"En rejse ud af tiden,
hinsides vore liv her på jorden."

- Det er utroligt.
- Det var det sidste.

- Det er din spøg, ikke?
- Nej.

Tog hun med ham eller ej?

Hænderne op!

Er det jer?

Og hvad er så det?

- Der er jo ingen skade sket?
- Hvordan kan vi vide det?

Det var flot af Maud,
at hun fandt din skat.

Ja...
Jeg må rådføre mig med nogen.

- Hvornår har sir George rådført sig?
- Han finder hurtigt ud af det.

Blanches dagbog indeholder intet om
den periode. Førte Ellen Ash dagbog?

Ja, men det meste er bare
kedelige detaljer om husholdningen.

Gud er i de kedelige detaljer.
Lad os tjekke den.

Bailey.

- Er det dr. Heath?
- Nej, jeg er en bekendt af Maud.

- Er hun der?
- Nej. Vil De lægge røret på?

- Jeg venter en læge.
- Har De set Roland Michell?

Ikke siden i morges.

- Men hans arbejde gik godt?
- Om alfedigteren? Aner det ikke.

- Christabel LaMotte?
- Læg så det rør på!

Jeg så efter i Ellens dagbog,
og der er ikke noget.

Men det her burde muntre dig op.

Det er i hendes brevveksling.

- Jeg spørger ikke, om de er originale.
- Lad være.

"Kære mrs. Ash.
Jeg er Dem ganske fremmed -

- men jeg har noget at meddele,
som angår os begge -

- og i mit tilfælde
er et spørgsmål om liv og død."

Må jeg invitere mig selv på besøg?

De bør ikke beholde de beviser,
jeg nu sender til Dem.

De tilhører ikke mig
og heller ikke Dem.

Det, jeg har at sige, er sandt og
vigtigt. Venligst, Blanche Glover.

Mrs. Ash...

Måske rev Blanche ikke brevene
i stykker, men viste Ellen dem.

Det lyder logisk.

Måske skulle begge vores afdelinger
arbejde sammen om det her.

- Ønsker du det?
- Gør du?

Jeg vil vide, hvad der skete. Jeg vil
til Yorkshire og følge deres spor.

Jeg troede, du var gal, da du kom
til Lincoln med dit stjålne brev.

Nu har jeg det på samme måde.

Jeg har ikke sagt rigtig tak
til dig for alt det her.

Jeg har det svært
med komplimenter og den slags.

- At give dem eller få dem?
- Begge dele faktisk.

Så vil jeg ikke sige,
at du ser utrolig godt ud.

- Men med Fergus og det hele...
- Hvad betyder "og det hele"?

Det er bare et lille problem,
jeg har, rent socialt.

- Får du medicin?
- Det er ikke sådan en slags problem.

Forhold er ikke lige min kop te.

- Nå men...
- Ja, "nå men"...

- Tak.
- Det var så lidt.

- Tak, fordi De ville mødes med mig.
- Jeg blev nysgerrig.

- En drink, sir?
- Whisky med et stænk soda.

Det samme til mig, tak.

Jeg ville vide noget om forbindelsen
mellem Ash og Christabel LaMotte.

Der er ikke nogen.

Roland Michell har gjort et fund med
en af mine kolleger, Maud Bailey.

- Hvem dælen er Roland Michell?
- Blackadders forskningsassistent.

Amerikaner. Lyshåret.
Han lader til at kende Dem.

- Og han mener, det er vigtigt.
- Er Blackadder enig?

Jeg tror ikke, han ved noget.

Vil du gerne indlogeres for dig selv?

- Respektabelt, væk fra mig.
- Jeg vil være hos dig.

Jeg havde forstået,
at vi havde besluttet det sådan.

Vi har kun disse fire uger -

- men de tilhører kun os.

- Vil du modtage denne ring?
- Jeg har også taget en ring med.

Se. Som bevis på min beslutning.

Du overvælder mig.

Ikke endnu.

Nej, ikke endnu.

Skal vi så gå ud på opdagelse?

Her er badeværelset.

Klædeskabene.

En skøn udsigt.

Og selvfølgelig sengen.

- Skal vi finde et andet hotel?
- Ash boede jo her.

- Så må vi dele et værelse.
- Jeg kan hente en feltseng op.

- Vi arbejder sammen.
- Vi regnede med at få to værelser.

Det er sikkert mere kompliceret,
end jeg kan forestille mig.

Det er en smuk broche, De har på.
Det kunne være Isaac Greenburg.

Jeg henter bogen og ser,
om jeg kan finde ud af det.

Hvor har du den fra?

Jeg har haft den i mange år.
Den lå i familiens udklædningskasse.

Ash købte brochen med de favnende
hænder til Ellen her i Whitby.

Så meget ved vi.
Og den til Christabel.

Så da han købte den, sagde han: "Jeg
vil have omfavnelsen til min kone."

Nej, han ville ikke have sagt noget.
Han ville bare have købt brochen.

- Christabel accepterede det.
- Skriver du nu fiktion?

Måske.

Men jeg har det sjovt.
Har du?

Ja, det har jeg vel.

Skær ikke ansigt, når du siger det,
for så er det mere overbevisende.

Jeg kan måske være
en anelse empirisk nu og da.

Bare en anelse?

Skal vi gå en tur bagefter?

Den er fra før Victorias Alberts død.

Sikkert fra sidst i 50'erne.
1860'erne, måske.

1859?

Cirka?

Vi er vist nær Thomason Foss.
Cropper omtaler...

- Mortimer Cropper?
- Ja, Ash-biograf, et dumt svin.

Han ved alt om Ash.
Og det vil han sikkert gerne sige.

- Hellere end gerne.
- Så du kender ham?

Det er smukt.

Hvad er der?

Jeg tror, Christabel har været her.

Hør her.

"Tre elementer kombineres
og skaber det fjerde."

"Men over vand og lys,
skabtes en lysrand i den mørke hule."

Det digt er fra juli 1859.

Se, om der er en hule bag det.
Så får vi vores bevis.

Det er en meget hæmmet,
typisk engelsk ting at sige -

- men hvad fanden laver du?

Der er kun en måde
at finde ud af det på.

Vi kunne selvfølgelig bare
have spurgt nogen.

Maud!

Jeg har fundet den.

FINE SMYKKER
BROCHER

Dine hænder ryster.
Er du bange?

Nej.

En lille smule.

"Disse er og var der."

"Haven og træet.
Slangen ved dets rod."

"Den gyldne frugt.
Kvinden i grenenes skygge."

"Det rindende vand
og den græsklædte lund."

"De er og var der."

Der har jeg ikke noget imod.

Der kan du bare se.
Man kan komme til at holde af Ash.

Ja. Han er en slags blid kvindehader.

Hvorfor sætter du altid håret op?

- Det skyldes mest Fergus Wolfe.
- Fergus? Hvordan det?

Da vi mødtes, gjorde hans
Yeats-citater mig helt tosset.

"Hvem kunne elske dig for den, du er,
og ej dit gyldne hår?"

Og på en feministkonference blev jeg
engang beskyldt af en medsøster -

- for at afblege det
for at tiltrække mænd.

Så jeg barberede det af. Det hele.

- Og gjorde han det så?
- Gjorde hvem hvad?

Elskede Fergus dig
uden dit gyldne hår?

Nej.

Hverken med eller uden.

Vi driver hinanden til vanvid. Jeg kan
ikke lide ham, men jeg kan ikke...

Det er Freud. "På den anden side
af tiltrækningen ligger afskyen."

Eller var det Calvin Klein?

- Tror du på det?
- Jeg ved det ikke.

Jeg tillader ikke mig selv stormende
romancer a la Ash og Christabel.

- Tillader?
- Jalousi, besættelse. Ikke mere.

Så er du heldig.

Det hele bliver så indviklet.

Men det er dog noget,
de fleste ønsker.

Men ikke jeg. Jeg har gjort
en masse mennesker ulykkelige.

Én i forfærdelig grad.

Når jeg føler noget for nogen...

bliver jeg iskold.

- Hvorfor det?
- Frygt, velsagtens.

Frygt for at blive
fortæret af kærlighed.

- Hør os engang.
- Ja. Er vi ikke bare moderne?

Du skulle slå håret ud, Maud.
Lade det få luft.

Og bliv ikke iskold, for du har
intet at frygte fra min side.

Christabel sagde:
"Frygt alle mænd."

Christabel kendte ikke mig.

Jeg vil ikke tage noget fra dig.

Så er vi jo begge fuldkommen sikre.

Ja.

Hvordan kan vi bære det?

For hver dag får vi mindre.

Ville du hellere slet intet have haft?

Nej da.

Jeg takker Gud for, at skulle der være
en drage, så er det godt, det var dig.

Vent.

Jeg prøvede bare
at komme fri af dynen.

Vi burde ikke gøre det her.
Det er farligt.

For jeg kan godt lide dig, Maud.
Rigtig godt.

Jeg vil bare ikke ødelægge det.

- Det betyder ikke noget for mig.
- Hvad mener du med det?

Det er i orden.
Det var nok bare...

På grund af den trange plads.
Det var en fejltagelse.

Maud...

Det mente jeg ikke.

Lad os ikke tærske langhalm på det.
Det skete, det er slut.

- Og vi er voksne mennesker.
- Tal for dig selv.

Hvordan mon du er, når du rent
faktisk har været i seng med en.

Maud, jeg synes, at du er meget...

Forstår du?

Nej.

Vi er altså venner nu.
Er det det, du mener?

- Ja, men det er da meget.
- Ja, det er alle tiders.

Ja... Det er perfekt.

Vi er også røget af sporet.
Vi skulle efterforske dem, ikke os.

- Hvad skete der med Blanche?
- Hun druknede.

- Hvor var Christabel?
- Det ved vi ikke.

- Året inden er også lidt blankt.
- Hele året?

Nogle mener, at hun tog til Frankrig,
men det er kun gisninger.

Altså... Christabel kommer hertil
med Ash, hvorpå hun forsvinder.

- I hvert fald på papir.
- Ja.

- Og Blanche begår selvmord.
- I guder!

Hvad laver du?

- Det er et digt, jeg lige har skrevet.
- Er du ikke tilfreds med det?

Tværtimod. Det udtrykte akkurat den
lykke, jeg har følt sammen med dig.

- Hvorfor så?
- Følelserne skal overleve.

Jeg ved, at jeg aldrig kan erklære
al denne... kærlighed.

Nu har jeg sagt det. Jeg ved, at jeg
ikke kan erklære den for verden.

Jeg kan kun strø
disse ord fra toget og håbe -

- at de på en eller
anden måde slår rod.

De vil blomstre.

Det sværger jeg på.

Hvad nu?
Hvad skal du lave?

Jeg ser efter i arkiverne,
om der er nogen spor af -

- hvor Christabel var det år.

Så må jeg hellere...

Jeg ved det ikke.

Lede efter noget på mikrofilm.
Lide over dig.

Farvel.

Vi ses.

Vi har ikke rundvisninger her.

- Sir George Bailey?
- Og De er?

Professor Cropper, kurator for
Stant-samlingen i New Mexico.

- Og det er dr. Wolfe.
- Jeg har travlt. Min hustru er syg.

Det forstår jeg så udmærket.

Jeg har hørt, at De er i besiddelse
af nogle dokumenter -

- af Randolph Henry Ash.

- Skyd ikke.
- Fjern Dem fra min ejendom!

Ved De, hvad vi taler om?
Har De nogen anelse om -

- hvor meget sådanne
papirer ville være værd?

Værd?

Kan vi smutte forbi universitetet?
Jeg skal lige ordne noget.

Miss Bailey, velsagtens?
Den medskyldige.

Netop.

Du godeste!
I er jo som Bonnie og Clyde.

- Jeg måtte have et billede af hende.
- Jeg har aldrig set dig sådan.

Tag nu af sted.
Tag Porschen og kør.

Fergus, hvad ...?

Hvis Fergus er kørt hen efter noget
indisk mad, føler jeg mig godt dum.

Nej, det er han ikke.
Og Indien er ikke langt nok borte.

Kom indenfor, så skal jeg forklare.

Er du sikker?
På at jeg skal komme ind?

Ja, helt sikker.

Jeg indtalte en besked
til Fergus fra Seal Court -

- som åbenbart satte ham på sporet.
Og han søgte nogle svar her.

Han og Cropper,
så vidt jeg kunne høre.

Det var altså Croppers bil.

Fergus har nok fundet noget. Han har
haft travlt med noget på museet.

Han har sendt et hav af faxbeskeder.

Pas lige på med det der.

"British Museums faxbesked-arkiv."

"Til Nantes Universitet fra Fergus
Wolfe. Emne: Christabel LaMotte."

"Information om LaMottes afstamning.
Søger journal på Sabine de Kercoz."

Desværre for Fergus skal vi
arkivere vores faxbeskeder.

Du er en værre én.

Hvad skal vi nu gøre? Prøve at
komme før ham til Frankrig eller ...?

Eller skal vi bare kigge på hinanden?

Det er spørgsmålet, ikke?

Jeg har et andet til dig.

- Hvad laver du egentlig her?
- Jeg...

Jeg måtte se dit ansigt.

Du skal vide,
at hvad der end skete i Whitby -

- hvilket desværre
ikke var ret meget -

- så skyldes det ikke noget,
du gjorde.

Slet ikke.

Jeg ville bare ikke
kaste mig ud i noget.

Det gjorde jeg jo,
og det vil jeg også gerne.

Meget gerne.

Jeg ville bare ikke ødelægge det.

Jeg vil bare se -

- om der kunne være
et "os" i dig og mig.

Ville du bryde dig om det?

Det opfatter jeg som et ja.

Hvornår kommer hun tilbage?
Vil De undersøge det?

Hun er tilbage på torsdag.

Din lille tyv. Man kan da heller ikke
have dig med nogen steder.

"Kære professor Wolfe.
Jeg har gjort endnu en opdagelse."

"I sin dagbog skriver Sabine om
LaMottes besøg i Bretagne i 1859 -

- og en mystisk gæsts
efterfølgende ankomst."

Jeg ved, hvordan det er fat.
Jeg vil gerne hjælpe dig.

Hvordan tror du da,
at det er fat med mig, kusine Sabine?

Jeg er voksen, du er blot et barn.
Jeg ønsker ingen hjælp fra dig.

"Christabels tilstand forværredes,
efter hun fik besked fra London om -

- at hendes nære veninde var død."

Hun forlod England, fordi hun var
gravid. Og Blanche begik selvmord.

- Hvad skete der med barnet?
- Det var vel dødfødt.

- Eller måske blev det adopteret.
- Og voksede op her?

Det ville jeg gerne tro,
men jeg tvivler.

- Hvad er du i tvivl om?
- Jeg ved det ikke.

Hun kommer hertil alene. Hun hører
at Blanche har begået selvmord.

Hun er gravid og dybt fortvivlet.

- Kors!
- Jeg har jo ingen beviser på det.

Kan du sætte dig i hendes sted?

Ja, det kan jeg.

Hvornår dukker Christabel op igen?

I efteråret 1860 i hendes referencer
til Vestalindens Lys.

Det var en gruppe kvinder,
som talte med medier.

Javel. Ash var jo erklæret
modstander af spiritisme.

- Er det værd at gå videre med?
- Jeg ved det ikke.

Dan en cirkel med Deres hænder.

Luk øjnene.

Hvid jord. Dal.

Et vandfald.

Et barn, der ler.

To mennesker.

Bedrag.

Breve.

To mennesker.

Ord... Død.

Hvad har du gjort?

En eng.

Hvor er barnet?

Hvad har du gjort med barnet?!

Du har gjort mig til morderske.

"Jeg antog, at mr. Ash forhørte sig
om sit eget afdøde barns ånd."

"Men jeg fik at vide, det ikke kunne
være tilfældet, da han er barnløs."

Har du set Hella Lees
omtalt nogen steder?

Det ved jeg ikke.
Og jeg er også ligeglad.

Jeg må se at komme tilbage.

- Hvad foregår der?
- Ikke noget. Jeg er bare træt.

Hvad er der galt?

Jeg har ikke lyst til at opdage
mere om dem. Forstår du det?

Jeg finder ud af forfærdelige ting.
Mænd og kvinder sammen.

Hun opgav sit liv. Et anstændigt liv,
jeg altid har beundret hende for.

- Og det hele var forgæves.
- Det passer ikke.

Hendes barn døde, hendes
partner druknede. Og hvorfor?

Hun og Ash, mine egne forældre
og alle de forhold, jeg har været i...

Det er dødsdømt. Vi kan ikke hjælpe,
men kun ødelægge hinanden.

Hvad så med os?

Jeg... Jeg kan ikke tænke lige nu.

Det er altså her, du trækker
dig tilbage og bliver iskold?

Når du kommer tæt på nogen,
trækker du dig tilbage.

- Det er en del af mønsteret, ikke?
- Hvad taler du om?

Dit "frygt mænd-mantra"
fra Yorkshire.

Det er i orden,
hvis det er sådan, du vil spille.

Tror du virkelig det?

Tror du,
at det bare er et spil for mig?

Al den snak om "os"
betyder pludselig ikke spor.

Ikke spor.

Kære professor Blackadder.

Jeg har forsøgt at fortælle Dem om
min opdagelse før, men kunne ikke.

Læs disse to breve,
så vil De begynde at forstå.

Jeg beklager,
at jeg har ført Dem bag lyset.

Venligst, Roland Michell.

Ellen Ash anbragte en æske
på Ashs kiste. En forseglet beholder.

Vi har troet, at det bare var nips, men
Michells fund åbner nye muligheder.

- Moralsk set tilhører æsken vel mig?
- Ja, når De bliver Lord Ash.

Indtil da holder vi det hemmeligt.
Så finder De den blandt hans ting.

Derpå køber jeg den af Dem. En ærlig
handel. Ingen vil fatte mistanke.

- Er det nu helt sikkert?
- Ja.

"Jeg giver ham dette brev,
og hvis gravrøvere graver det op -

- vil retfærdigheden ske fyldest,
når jeg er borte."

Kære frue. Vi er ældre nu,
og min lidenskab omsider udslukt.

Jeg ved,
at De udmærket kender mit navn -

- men jeg føler, De skal se det
på tryk en sidste gang.

Jeg er bekendt med,
at Deres mand ligger for døden -

- så jeg har nedskrevet nogle ting,
som kun han bør læse.

Jeg kan ikke sige hvilke
og har forseglet brevet.

Ønsker De at læse det,
er det op til Dem -

- men jeg håber, at han læser det
først og selv træffer beslutningen.

Jeg har forvoldt stor skade,
skønt jeg intet ondt ville Dem.

Jeg sørger for, de bliver lagt tilbage
uden det får nogen følger.

Du er mere initiativrig,
end jeg troede.

- Hører jeg en slags kompliment?
- Ja. Formentlig.

Men jeg fatter ikke, at Fergus Wolfe
konspirerer med Cropper.

- Jeg troede, jeg kendte manden.
- Der er ikke meget mand i ham.

Tak.

Hej. Tak, fordi du kom.

Jeg tror, det kan være hende.

Undskyld. Jeg gik helt over gevind.

- Det var ikke din skyld.
- Skal vi ikke drøfte strategien?

Nu skal jeg præsentere dig.
Det er professor Blackadder og Paola.

- Det er dr. Bailey.
- Maud.

Goddag.

Er Cropper virkelig i stand til
at plyndre en grav?

Man får myrekryb af at åbne en grav.

Fortsæt nu bare.

- Du gode Gud.
- "Uglen klager over månens skin."

- Er du klar?
- Ja.

Hold lygten op.

Fergus!

- Er det den?
- Ja.

Det må det være.
Jeg har fundet den, Fergus.

Du milde skaber.
Jeg har fundet den, Fergus.

Alle tiders.

Cropper!

Det her har intet med jer at gøre.

Slip mig!

- Du kan tro nej.
- Din forræder. Sådan en snydepels!

Hvad laver du?

Bør vi gøre det?

Jeg sagde til Blackadder, at vi lige
ville kigge, før vi gav den til museet.

Vil du holde der?

Se engang.

Det er hendes håndskrift.

"Min kære, min kære.
Jeg hører, at du er meget syg."

Måske er det forkert af mig at
forstyrre dig nu med utidige minder.

"Men jeg mener, der er noget,
jeg må fortælle dig."

"Du vil sige, jeg skulle have
sagt det for 20 år siden -

- men jeg kunne eller ville ikke."

"Du har en datter."

"Hun har det godt,
er gift og har en dejlig søn."

"Jeg sender dig et billede."

"Du vil se, at hun
ligner begge sine forældre -

- som hun ikke ved, hvem er."

Da jeg under seancen sagde,
at du havde gjort mig til morderske -

- tænkte jeg på stakkels Blanche,
hvis død piner mig hver dag.

Og jeg tænkte: "Så lad ham tro det,
hvis han kender mig så dårligt."

"Jeg frygtede nemlig, at du eller du
og din kone ville have hende selv."

"Men jeg kunne ikke slippe hende."

Derfor skjulte jeg hende for dig.
Og dig for hende.

Hun elsker sine
adoptivforældre inderligt.

Mig elsker hun ikke.

Så jeg straffes nu ved at bo sammen
med dem og se hende vokse op.

Jeg har været vred
så længe på os alle.

Og nu, hvor enden er nær, tænker
jeg atter på dig med ren kærlighed.

Flammede du ikke op -

- og gik der ikke ild i mig?

Var vores kærlighed ikke den storm,
den førte med sig, værd?

Det føler jeg, den var.
Det er jeg vis på.

"Hvis du kan eller vil, så send mig
et tegn på, at du har læst dette."

"Jeg vover ikke
bede om din tilgivelse."

"Christabel LaMotte."

Ash læste det aldrig.

Han fik aldrig at vide,
at han havde en datter.

Du nedstammer
fra både Christabel og Ash.

Åh gud!

Alle de ledetråde er til dig.

Til os.

Kom her.

Du er så smuk.

Der hænder ting,
der ikke tales eller skrives om.

En digter gik ud en sommerdag -

- og i sin søgen på tilgivelse
fra en tabt kærlighed -

- fandt han noget andet.

Således skete det.

Godmorgen.
Hvad hedder så du?

May Bailey. Men jeg har et andet
navn, jeg ikke bryder mig om.

Jaså? Hvad er det da?

Maia Thomason Bailey.

Nå...

Maia var jo Hermes mor.

Og jeg kender et vandfald
ved navn Thomason.

I Yorkshire. Der ligger
en smuk hule skjult inde bag det.

- Hvor bor du?
- I det hus dernede.

Og min mor bor der også,
og min far og mine to brødre.

Nå ja, også min tante Christabel.

Ja, jeg tror, jeg kender din mor.

- Du ligner hende meget.
- Det er der ingen andre, der siger.

Alle siger, jeg ligner min far.

Ham ligner du også.

- Kan du binde en blomsterkrans?
- Javist.

Jeg skal lave en krone til dig.

Men... vil du give mig
en lok af dit hår?

- Ligesom i eventyrene?
- Akkurat.

Vil du give denne besked
til din tante?

Sig, at du mødte en digter,
som søgte hende -

- men fandt dig i stedet.

Det skal jeg prøve at huske.

Tak.

Oversat af:
Bernbom Jørgensen

Undertekst:
Prima Vista

Tilrettelæggelse:
SDI Media Group

DANISH