All language subtitles for Når befrielsen kommer (2023) WEB.dan

Er du klar?

Så laver jeg denne her.
Så tager du den anden.

- Under.
- Ja.

- Over.
- Over. Rundt. Igennem.

- Træk.
- Træk.

Over. Rundt.
Igennem. Og træk.

Sådan! Jeg må løbe ind og gøre klar.
Kan du klare resten selv?

Mm. Det er bare
at trække i snoren, ikke?

Husk, at flaget ikke må røre jorden.
Kom ind bagefter. Skynd dig.

(synger "Jeg ser de bøgelyse øer")

- Du kommer for sent. Hvor var du?
- Det rager ikke dig.

Smukt, drenge.

Det lyder næsten godt efterhånden.
Et par praktiske ting.

I aften holder gymnastiklærer Madsen
foredrag om sin tid i livgarden.

Det bliver underholdende med
røverhistorier fra de fynske bakker.

Og så skal vi have
valgt nye køkkenhold.

I slipper ikke.
Det tager Lis med jer bagefter.

God dag, alle sammen.

Kom, Søren. Vi har travlt.

Vent! Jakob! Kan I ikke lige
tage dem her med til min mor?

Der er gået hul på knæet.
Jeg skal på damebesøg.

Russerne kom tættere på Berlin i nat.

- Vinder vi så krigen?
- Ja.

Ham med overskægget
kan ikke gemme sig længere.

- Har du ikke undervisning?
- Jo.

Når du får gipsen af, skal vi spille
klaver igen. For satan, det er koldt!

14. 21. 28.

- Goddag. 35.
- Papirer, tak.

- Far, hvad sker der?
- Videre.

- Hvad foregår der?
- De har været her hele formiddagen.

- Goddag.
- Papirer, tak.

Selvfølgelig.
Hold den lige.

Her.

- Videre.
- Tak.

Det tyske lager i Ringe er blevet
brændt ned i nat af modstandsfolk.

De finder ikke gerningsmændene
her i Ryslinge.

Sådan!

Det er da utroligt,
som Birk slider sit tøj.

- Én skal jo muge ud i hønsehuset.
- Sæt ham bare til praktisk arbejde.

- Det ser fint ud.
- Føj, den lugter.

Der skal skrubbes en del,
før den bliver god igen.

Gør det ondt, når jeg trykker her?
Prøv lige at gøre sådan her.

- Der kommer en tysk bil.
- Hvad skal de her?

Nej, Erna.
Dem skal jeg nok tage mig af.

(bank på døren)
Må jeg se?

(to skud)

Nej!

- Bliv her.
- Hjælp!

Erna, ring efter en ambulance. Nu!

Fadervor, du som er i himlen.

Helliget vorde dit navn,
komme dit rige.

Ske din vilje som i himlen
således også på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød
og forlad os vor skyld, -

- som også vi forlader
vore skyldnere.

Led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.

Thi dit er Riget, magten og æren
i al evighed. Amen.

Hvorfor skød de doktor Nielsen?
(sukker)

Fordi tyskerne vil hævne
modstandsbevægelsens aktioner.

Det går ud over
en masse uskyldige mennesker.

- Vil tyskerne så også skyde dig?
- Nej.

De er ligeglade med
en højskoleforstander.

- Tror du?
- Mm.

Vi to skal være stærke nu.

Du skulle have haft den her
til din fødselsdag, men...

- Den skulle ligne en Spitfire.
- Det ligner ret godt.

- Prøv nu at sove lidt.
- Bliver mor herinde?

Hun skal vist ingen steder. Godnat.

(kirkeklokker)

Jeg flytter tilbage
på skolen i morgen.

- Så hurtigt?
- Jeg må tænke på noget andet.

Jeg bliver tosset af at gå derhjemme.

I kan heller ikke holde takten
uden jeres kapelmester.

Det bliver eleverne glade for.

Kondolerer. Sig til, hvis højskolens
bestyrelse kan hjælpe med noget.

- Tak, Lauritz.
- Din far var en god mand.

- Kan vi lige tale sammen?
- Nu?

- Ja. Det er vigtigt.
- Selvfølgelig.

Situationen med de mange ankomne
tyske flygtninge er kaotisk.

Pres på København og Sønderjylland
har resulteret i, -

- at værnemagten vil sprede 200.000
civile tyskere i hele landet.

Hovedsageligt skoler og højskoler
må berede sig på at huse dem.

Deres skole er ikke den eneste.

Alle skoler og højskoler
skal tage imod tyske flygtninge.

I alt 200. De kommer i morgen.

200?
Vi har ikke plads til så mange.

Det må De løse. Tak.

Vores elever har kun
otte ugers undervisning tilbage.

- Så må De sende dem hjem.
- Skolen har brug for elevpengene.

Derfor må jeg høfligt spørge,
om De kan finde en anden løsning.

Jeg kom ikke for at diskutere.

Jeg skal vel ikke minde Dem om,
at Danmark er besat af Tyskland?

Eleverne er Deres problem.

Det går jo ikke. De kan ikke bare
komme her og hundse med os.

- På tysk, tak.
- Undskyld.

Klokken syv i morgen tidlig
står skolen til vores rådighed.

Vi må tilbyde dem gymnastiksalen.
Så holder vi hovedhuset til eleverne.

Vi har en stor gymnastiksal.
Med badefaciliteter.

Meget bedre end de gamle værelser.
Deres landsmænd kan bo der.

Anbring dem, hvor De vil.
Så længe de får tag over hovedet.

200.

Helt ned for enden!
Åbn dørene!

Alle stiger ud!
Saml jer på perronen.

- Det er jo langt flere end 200.
- Det går ikke, det her.

Undskyld mig.

- Vi har ikke plads til så mange.
- Lauritz Hansen skal underskrive.

Jeg er Lauritz Hansen.

- 523 mennesker?
- Ja.

- De kan ikke være i gymnastiksalen.
- Hvilket? Er der problemer?

- Er der problemer?
- Nej.

Skriv venligst under.

- Lauritz, det kan vi ikke.
- Vi må holde os til aftalen.

Vi skal holde fast i eleverne. Så må
tyskerne sove oven på hinanden.

Hør efter! Saml jeres ting,
og gå i den retning. March!

- Søren!
- Far!

Jeg sagde,
du ikke skulle gå fra mig. Kom.

Tættere sammen. Ingen afstand.

Hallo. Lad venligst være med det.
Gryden tilhører skolen.

Giv mig den gryde tilbage.

- De får den tilbage senere.
- Den er ikke til låns.

- Vil De have, vi sulter?
- Så stopper det. Slip!

- Soldat, hun tog min gryde.
- Giv hende den straks tilbage!

Videre!

- Vi har brug for flere tæpper.
- Tal med værnemagten.

Vi stiller kun gymnastiksalen
til rådighed.

Nu er tyskerne på plads.
Undervisningen fortsætter i morgen.

Som vi plejer.

Det er svært at acceptere
den her situation.

Men vi er ikke den eneste højskole.
Det her foregår over hele landet.

Aftalen med værnemagten er klar. Vi
passer os selv, de passer deres egne.

God appetit.

- Skal vi nu have roesuppe igen?
- Ja, det skal vi.

- Hvor længe skal tyskerne være her?
- Ikke så lang tid igen.

De tager hjem, når krigen er slut.
Det er den snart.

Man må håbe.

Jakob.

Undskyld, jeg forstyrrer,
men min søn er meget syg.

- Skal jeg ikke...?
- Jeg skal nok tage den.

- Tal med de tyske soldater.
- Der er ingen.

De er rejst.
Ingen soldater er blevet her.

- Det kan ikke passe.
- Ikke en eneste.

Der er heller ikke kommet mad.

Værnemagten skal sørge for
mad og medicin.

Kan De ikke ringe til en læge?
Har byen her ikke en læge?

Hun fatter ikke ret meget.

- Mit barn er meget sygt.
- De må gå tilbage til salen.

Hvor er dine venner, Churchill?

- Hold kæft, nogle svin.
- De kunne have brændt salen af.

Hvem har gjort det her?

Hvem har gjort det her? Hva'?
Hvem har gjort det her?!

- Du skal i skole.
- Birk!

Han har blod på fingrene.
Har du gjort det her?

- Har du slagtet vores høns?
- Nej.

Fem høns er ikke for meget forlangt
til 500 sultne mennesker.

- Tag det roligt.
- Slip mig.

Slip ham.

- Gå nu.
- Kom, Otto.

Det der går ikke.

- Klarer du dig?
- Ja ja.

- Idioter.
- Birk...

Sagde jeg ikke, du skal gå i skole?

Hej!

- Skal tyskerne bo på højskolen?
- De skal bare være i gymnastiksalen.

- De så ulækre ud.
- Lugter de?

- Af kolort og sauerkraut.
- Føj.

- Der kommer Magnus.
- Nå, Magnus. Er din mor glad nu?

- Hun kan jo lide at hore med dem.
- Feltmadras!

- Hun lå med en af de tyske soldater.
- Hun spredte ben for flere af dem.

Klamme ko.
(det ringer ind)

- Vi skal lege krig bagefter.
- Jeg vil være frihedskæmper.

- Så er du nazist igen.
- Jeg gider ikke.

Sidste ti! Armsving!

Sidste fem!

Far, hvorfor snakker du med tyskerne?

Det skal du ikke bekymre dig om.
Har du haft en god dag?

- Vi fryser, hr. Madsen.
- Det er plusgrader i dag. To endda.

- Skal du ikke være med?
- Og sving armene over hovedet.

(gråd)

Ja, drenge. Næste øvelse!
En, to, tre, fire.

Høje knæløft.

Jeg forstår ikke,
hvad lidt mælk vil hjælpe.

Giv det til mødrene
med de mindste børn.

Så står der 500 tyskere
og banker på vores dør i aften.

- Det tror jeg ikke.
- Birk har ret.

Der kommer snart mælk og mad.
Det har tyskerne garanteret.

- Ja, men nu giver vi det første.
- Vi har en aftale med værnemagten.

Lis...

Mælken skal blive her.

Det er det rigtige. En hjælp til
tyskerne er en hjælp til værnemagten.

Søren!

- Er den ny, den der?
- Mm. Det er en Spitfire.

Min far har snittet den.

Det er en god far, du har.

- Den er til dig.
- Tak.

- Skal du ikke spise den?
- Jeg gemmer den til senere.

Det gør jeg også.

Det gør du ikke, det der.

(bank på døren)

- Ja, kom ind.
- Har du tid?

Jeg skal hjælpe
Aage og Mogens med noget.

Hvad siger du til,
at vi spiller lidt klaver senere?

Vi ses, Søren.

Han siger ikke noget.

- Nå, er I kommet på plads derovre?
- Det er kaotisk, men vi klarer det.

Eleverne er eksemplariske,
så det skal nok gå.

Det går ikke, at Lis deler mælk ud.
Det sender forkerte signaler.

- Det tror jeg ikke, hun gør.
- Få styr på konen.

- En harmløs gestus kan misforstås.
- Selvfølgelig.

Folk må ikke komme i tvivl om
højskolens holdning.

Vi hjælper hinanden her i byen.
Alle er afhængige af eleverne.

- Brugsforeningen har brug for dem.
- Jeg forstår det godt. Tak.

I kan være rolige.
Lis og jeg er enige.

Husk, hvem der kæmpede for dig,
da andre mente, du var for ung.

Der er ingen grund til
at vække den tvivl til live igen.

- Tak.
- God dag.

(slubren)

- Hvad laver de her?
- De sov i vaskekælderen.

- Hun sidder på min stol!
- Sæt dig ned, Søren.

Værsgo.
Der bliver ikke serveret andet i dag.

Hvorfor skal vi hjælpe dem,
når de ikke selv gider?

- Præcis derfor.
- Vi kan dele havregrynene med dem.

De er tyskere.
Vi er i krig mod dem. Fat det.

- Hvad glor du på?
- Så! Spis.

Spis, så meget du kan.

Lis...

- Hvad laver de her? De skal ud.
- De skal spise færdig først.

- Hvad skal vi?
- Tilbage til salen. Kom. Ud.

- Jakob!
- Jeg følger dem over.

- Kom så! Ud!
- Søren.

- Jeg sagde til mor, de skulle væk.
- Kom. Hurtigt.

De må godt få lidt havregryn.
De er forældreløse.

Ikke mere mælk, ikke mere havregryn.
Du skal ikke gå bag min ryg.

- Gå tilbage til din lillesøster.
- Hvorfor?

Bare gør, som jeg siger. Afsted.

- Er de alle sammen døde i dag?
- Det går stærkt, når det får fat.

- Hvad har fået fat?
- Difteri. Det spreder sig.

Her er mest afkræftede børn og gamle.
Uden behandling vil mange dø.

- Vi må isolere de syge.
- Hvor er jeres egne læger?

Jeg er læge, men har ingen medicin.
Vi har akut brug for antitoksiner.

Kender De nogen, der kan hjælpe?

Jeg beklager. Men vi er en skole,
ikke noget apotek.

Ja, det er klart.

Så skal der graves flere grave.

50, 100. Ja, hvad ved jeg?

Det er ikke en opgave
for danske læger.

Tyskerne nægter at hjemsende
danske fanger fra kz-lejrene.

Tyskernes prioritering her
er læger til deres soldater.

Skal vi stå alene med problemet?

Hvis danske læger hjælper, holder
de den tyske krigsmaskine i gang.

Hører du, hvad jeg siger, Jakob?

- Jeg forstår.
- Godt.

Lægeforeningens holdning
kommer ikke til at ændre sig.

Måske er der antitoksiner
i doktor Nielsens klinik.

Det kan vi ikke.
Jeg spørger ikke Birk om hjælp.

- Vi kunne snakke med Erna.
- Det går ikke.

Og vi skal ikke arbejde sammen med
en nazistlæge.

Så må vi få Larsen til at hjælpe.
Vi har et godt forhold til apoteket.

Ingen tyske læger,
ingen danske læger, -

- ingen danske apoteker
kommer til at hjælpe os. Ingen!

Så må vi jo gøre noget.

Det er pænt af Dem
at kere Dem om de tyske flygtninge.

Men med 60.000 sårede soldater
fra Østfronten -

- er vores lazaretter
i Danmark overfyldte.

Der må gøres noget,
så de syge ikke smitter de raske.

Jeg har også et ansvar
over for mine elever.

Det ville se anderledes ud, -

- hvis den danske lægeforening ikke
brød lægeløftet og nægtede at hjælpe.

Hr. kommandant,
jeg beskæftiger mig ikke med politik.

Jeg håber, at de tyske lazaretter kan
undvære nogle læger og noget medicin.

Der er kommet over en kvart million
flygtninge til Danmark.

Vær De glad for,
at De ikke blev tildelt flere.

De kan gå.

Hvad sagde han, far?
Kommer de og hjælper nu?

Far, skal vi hjem nu?

Ikke endnu. Kom.

Der er ingen hjemme. Doktor
Christiansen og hustru er på orlov.

De hjalp de tyske flygtninge
nede på Enghaveskolen.

Det blev heldigvis opdaget.
Prøv doktor Asgreen.

Han er en god mand,
der kun hjælper vores egne.

- Mange tak.
- Selv tak.

- Lad os tage hjem til mor.
- Far?

Er den åben?

- Doktor Christiansen? Hallo?
- Det her kan vi da ikke.

- Hvad hvis der kommer nogen?
- Vi er ude igen om lidt.

Luk døren.

- Hvad skal vi?
- Sørge for at holde højskolen åben.

Hvis tyskerne bliver syge, risikerer
vi at skulle sende eleverne hjem.

Nu sørger vi for,
at de får noget medicin.

- Så hjælper vi jo tyskerne.
- Lige nu hjælper vi os selv.

Vi skal have nogle antitoksiner.
Antitoksiner.

Sådan. Så.

Så. Det gik da meget godt.

Far.

(bank på døren)
Giv mig kitlen.

- Christiansen?
- Læg dig op her. Nu!

Er her nogen?
Doktor Christiansen?

Undskyld, doktor.
Jeg venter udenfor, til De er færdig.

Øjeblik. Jeg kommer straks.

(hyperventilerer)

Kom. Træk vejret.

Jeg følger dig ud. Du løber
til rådhuset og venter på mig.

Er du med? Er jeg der ikke klokken
tre, tager du toget tilbage til mor.

Forstår du det?

Tak for i dag.
Hils din mor.

- Far...
- Afsted.

Søren.

- Jeg kom, så hurtigt jeg kunne.
- Far.

Vi snød tyskerne.
Det var de gode, der vandt i dag.

Lad os gå hjem til de andre.

(spiller klaver)

Er du klar?

Jeg har ikke så meget lyst til
at spille i dag.

Det er ellers en smuk sang.
Den gør en i godt humør.

Hvad sker der med dem,
der hjælper tyskerne, efter krigen?

Det kommer an på,
hvad de har gjort.

- Bestemmer frihedskæmperne det?
- Ja.

Er du kommet til
at hjælpe en tysker?

(spiller klaver)

- Hvad nu, hvis jeg ved noget?
- Ved hvad?

Det er noget om min far.

Hvad er der med ham?

Jeg siger det kun,
hvis du lover at passe på ham.

Selvfølgelig.

- I falder os i ryggen.
- Hvad skal vi gøre?

Ikke rende rundt i Faaborg
og skaffe medicin til tyskerne.

Jakob, vi ved det hele.

- Hvad tænker du på?
- I misforstår det.

Der er krig. Ingen her ønsker,
at tyske børn skal dø.

Men vi overlever ikke et ry
som tyskervenlig højskole.

Ingen må tvivle på, hvor vi står.

Vi vil holde smitten væk
fra vores elever.

Jeg forstår jeres bekymring
for eleverne. Den deler vi.

Men vi må gøre os hårde lige nu.
Det gælder os alle sammen.

I ryger ud,
hvis I ikke kan indordne jer.

- Det er forstået.
- Det håber jeg, det er.

Farvel.

Søren.

Har du talt med Birk i dag?

Se på mig. Har du talt med nogen
om det, der skete i Faaborg?

Du bliver nødt til
at fortælle os sandheden.

Det gør jeg også.

Se på mig.

Lyver du? Se på mig.

- Se på mig!
- Stop.

Lige om lidt er krigen slut,
og alt bliver normalt igen.

- Vi skal ikke hjælpe dem mere, vel?
- Folk vil forstå, hvad vi gør.

Du er så skråsikker på,
at det nok skal gå.

Hvorfor de løfter?

(glas splintres)

- Landsforræder!
- Satans!

- Jakob!
- Hallo! Hallo!

Hallo!

(hosten)

"Børnene går ud for at stå
på ski..." De henter deres ski.

Slip mig!

- Hvad har du der?
- Slip mig!

- Hvor har du det fra?
- Nu har I fået jeres medicin.

Hold dig fra min familie.
Forstår du?

- Godmorgen.
- Skam Dem.

- Undskyld, hvad sagde De?
- Skam Dem. De hjælper nazisterne.

- Hvad snakker De om?
- I hører ikke til her i byen.

De skal ikke spytte på mig.
Og slet ikke foran min søn.

Jeg vil bede om en undskyldning, tak.
Jeg vil bede om en undskyldning!

Kom.

Jeg har lovet
at følges ad med Palle.

Jeg har glemt nogle bøger ved ham.

Ja. Selvfølgelig. Smut du bare.

Hør efter.
Søren og Karl er nazister i dag.

- Hvorfor mig? Jeg var sidste gang.
- Du er nazist fra nu af.

Hvorfor?

Fordi jeg siger det.
Du er nazist fra nu af.

Frem med armen.

Godt.
I får et forspring på 30 sekunder.

En, to, tre, fire, fem.

- Jeg har ham!
- Hvad laver du?

- Tag hans arme! Løft!
- Hvad laver I?

- Slip mig!
- Lig nu stille.

Over til træet! Karl, du har rebet.
Lars, du holder ham sammen med mig.

- Det skal være stramt.
- Slip mig nu!

- Kom så, bind ham.
- Rundt om brystet.

- Hold hans hoved.
- Slip mig!

- Hvad laver I?
- Nu står du stille.

- Så, nu bliver du fin.
- Slip mig!

Nu kan alle se,
du er et nazisvin ligesom din far.

- Nazisvin!
- Tyskersvin!

- Du stinker af sauerkraut!
- Du er ligesom din far.

- Jeg er ikke ligesom min far!
- Du er en landsforræder, Søren.

Bjørn, tag hans bukser ned,
så han kan pisse.

- Det gør du ikke. Bjørn!
- Han skulle nødig pisse i bukserne.

Han kan stå her i noget tid.

Også underbukserne.

- Også underbukserne, Bjørn!
- Nej, Bjørn.

Bjørn!

Tyskersvin!

Palle!

(tisser)

(hosten)

Gisela, herovre.

Hjælp!

- Hjælp!
- Hvad sker der, Gisela?

Hjælp!

Her. Tag min jakke.
Så får du varmen.

Tag den.

(skrig)

- Du bliver her.
- Far, hvad sker der?

Tag dig af din søster.

- Hvad sker der?
- Jeg ved det ikke.

Kom. Skær rebet over.
Derhenne. Skær det over.

Hvor er hendes to børn?

Har de set hende hænge her?

De blev båret ud i går.

Nej, ikke den lille dreng.
De to andre. De to små piger.

De er døde.
Alle hendes børn er døde.

Hvad mener De?

Jeg mener,
at begge piger døde i går aftes.

- Hvorfor fik de ikke antitoksiner?
- Det fik de.

Men De gav dem ikke nok.

Få nu ind i Deres hoved,
at medicin ikke er nok.

Så længe vi sover så tæt,
nytter det ikke.

De syge skal isoleres
for at bremse smitten.

Hvad laver du, Jakob?

Ikke kun den unge piges børn er døde.
Jeg var ovre at hente kirkebogen.

Se her.

To år. Seks måneder. Tre år.
Fem måneder.

Der er i alt 18 tyskere, der er døde,
mens de har været her.

Og over halvdelen af dem er børn.

Vi er nødt til at gøre mere.

- Er du i tvivl? Du gav dem mælk.
- Ja, selvfølgelig.

- Men der er sket meget på to uger.
- Ja, en masse børn er døde.

Jeg er bange for,
hvad der sker med os.

- Så må de fyre os.
- Tror du, jeg er bange for det?

Jeg er bange for,
hvad der sker med vores familie!

Hvad de gør ved dig!
De kyler sten igennem vores vinduer!

Den sten
kunne have ramt vores børn!

Jeg er også bange, men hvor mange
flere skal dø? Fem? Seks?

- 20 til? 30 til?
- Det ved jeg ikke!

Vores hjælp bliver ikke
på bekostning af familiens sikkerhed.

- Hvad skal vi sige til vores børn?
- At vi gjorde det rigtige.

Så er vi ved at være her alle sammen.
Fint, at vi kunne samles så hurtigt.

Jeres ophold har været specielt.

Vi er blevet påvirket af
de udfordringer, -

- vores tyske gæster kæmper med
ovre i gymnastiksalen.

Sagen er den, at tyskerne
mangler plads til deres mest syge.

Vi vælger derfor at stille hele
skolen til rådighed fra i morgen.

Det betyder,
at jeres ophold stopper i dag.

De sidste seks uger
gennemføres ikke som planlagt.

Hør nu her!
Jeg vil gerne bede om ro, tak!

Traditionen tro,
når man afslutter et godt ophold, -

- synger man Hostrups "Den trænger
ud". Jeg ved, I holder meget af den.

Så... Birk.

Birk.

Nu er vi højskolen, der hjælper
tyskerne. Vi får ingen nye elever.

To børn mere er døde siden i går.
Vi måtte gøre noget.

- Min advarsel var tydelig.
- Der er sket meget siden.

Ikke fra vores ende af bordet.

Hverken danske eller tyske læger
ville hjælpe.

De danske læger har ingen skyld.

Jeg ville sende alle til salen.
Men du samarbejder med værnemagten.

Det er ikke et samarbejde! Jeg kan
ikke forsvare, at flere børn dør.

Når krigen er slut, så ryger I ud.

Og bed til, at det er det værste,
der sker for jer.

(hosten)

Det lort skal ikke ligge her.

Tag det lort af.

Er du døv, nazisvin?
Tag det mærke af.

Birk.

Om lidt kan du ikke gemme dig
bag tyske soldater.

Birk. Stop det.

Du graver din egen grav.

Tiden er ikke til forsoning.

Det er ikke forsoning.
Det er en rationel beslutning.

Du hjælper dem,
der dræbte min far.

Din far ville have gjort det samme.

Min far var ikke landsforræder.

Du arbejder sammen med en nazist!
Du er gået for langt.

Står du og truer os?

Vi er i krig! Vi er i krig!

Det her gælder
den danske frihedskamp!

Alle danske mænd og kvinder
bør være med hver på sin måde.

Som man har evner og nerver til.
Men det, I gør...!

Det, I gør,
arbejder direkte imod frihedskampen.

Der er ingen undskyldninger.
Der er ingen undskyldninger.

Birk.

Birk!

Han er bare ked af det.
Du skal ikke tage dig af det.

Søren? Søren!

- Er du tyskervenlig, eller hvad?
- Kom så, Søren! Kom så, Søren!

Kom så, Søren!
Kom så, Søren! Smadr ham!

Smadr ham!

- Gør det stadig ondt?
- Det dunker lidt.

- Det er fint nok.
- Den skal nok blive god igen.

- Hvad skal I bruge våbnene til?
- Hvilke våben?

Dem, englænderne kastede ned til jer.

Dem skal vi have delt rundt
til modstandsfolk her på egnen.

Til at dræbe dem,
der skød din far?

Også det. Der er meget,
der skal hævnes efter fem år.

- Er den ægte?
- Mm. Det er en Colt.

Prøv at holde den ud i strakt arm.
Den er tung, ikke?

Mm.

De skal deles ud til modstandsfolk.

Det kan jeg godt.
De tyske soldater stopper ikke børn.

Godmorgen.

- Nej. Det gør de nemlig ikke.
- Godmorgen.

Stop.

(hyperventilerer)

Papirer, tak.

Det er godt at se,
de syge har det bedre.

Ja. Tak for Deres hjælp.
Uden Dem var mange flere døde.

Det der går ikke.

Heinrich, jeg har også en familie
at tage mig af. Tag mærket af.

Jeg har altid
været tro mod mit fædreland.

Under første verdenskrig
kæmpede jeg i skyttegravene.

Jeg mistede min yngste søn i 1941.
Den ældste i 1942.

Jeg har ikke set min kone,
siden russerne drev os på flugt.

Jeg ved ikke engang,
om hun stadig lever.

Hvis jeg tager det her af nu,
har det hele været meningsløst.

Jeg håber, at det her giver mening.

(dør åbnes)

(fjern musik)

Søren? Stop.

- Hvad laver du?
- Ikke noget.

- Hvor skal du hen?
- Bare ud at cykle.

Hvad har du i kurven?

Hvad?

Er du vanvittig? Hvis tyskerne
opdager det, skyder de dig.

De stopper ikke børn.

Jeg hader dig!

Søren. Stop det der! Stop!

Birk!

Birk!

Hvad fanden laver du?

Hvad tænker du på? Hvad?
At lade Søren gå rundt med pistoler!

- Hold dig langt væk fra min søn!
- Du er ikke et godt forbillede.

Vrøvl!

Du ser ingenting.
Du forstår ikke din egen søn.

Hold dig langt væk! Er du med?

Søren vil gøre alt for at bevise,
han ikke er ligesom sin far.

De tyske tropper i Holland, -

- Nordvesttyskland og Danmark
har overgivet sig.

Her er London. Vi gentager:
Montgomery har meddelt, -

- at de tyske tropper i Holland, -

- Nordvesttyskland og Danmark
har overgivet sig.

Op med hende!

Sådan er det,
når du går i seng med tyskerne!

- Kom så op med dig!
- Mor!

- Skrid med dig!
- Mor!

Slip mig. Mor!

(banken)

- Det er højskolen næste gang.
- Du skal ikke med derop.

Ud med dig. Turen er slut.

Afsted med dig! Kom så!
Kom, drenge. Afsted!

Ud med dig! Hold din kæft!

- Han har ikke gjort noget.
- Heinrich, gå tilbage til salen.

Han har kun hjulpet mennesker i nød.

Skrid med dig.
Er du døv, dit nazisvin?

Heinrich,
gå tilbage til gymnastiksalen.

- Jeg er ikke bange for jer.
- Heinrich, gå tilbage.

Birk.

Heinrich. Vi skal have noget hjælp!

Kom nu! Få ham op på ladet.

- Op med dig! Nu!
- Tyskersvin! Op med dig!

Op med dig!

Vi skal videre!

Sæt dig ned! Sæt dig ned!

Jakob.
Du har ikke gjort noget forkert.

Far...

(hoster)

Kan de ikke ligge på kirkegården
ligesom de andre tyskere?

Der skal ikke ligge flere tyskere
ved siden af danskerne.

Det er bedst, de får deres eget sted.
Det forstår du godt, ikke?

Du kan give en hånd med.

Drengene og jeg
har brug for noget mad.

Hvor er min mand?

Han er blevet kørt til
en interneringslejr her på Fyn.

- Hvilken ved jeg ikke.
- Jeg hører, du er blevet forfremmet.

Det er midlertidigt.

Hvad vil du gøre for,
at tyskerne ikke bliver syge igen?

Varm mad til drengene vil
gøre underværker. Ikke, Søren?

Du skød ham. Heinrich var
den eneste læge blandt tyskerne.

Han skulle bare være gået tilbage.

Han var nazist, for helvede!

Han var nazist.

Vi ville som sagt sætte pris på
noget varm mad.

Gå med dig, Birk.
Gå med dig.

Gå så med dig!

Søren.

Birk.

Jeg bliver her.

- I kan bruge værelset her.
- Det er sødt af dig, Erna.

Jeg kan ikke garantere for
Birks opførsel.

Find en anden løsning
så hurtigt som muligt.

Vi tager til min søster i Aarhus,
så snart Jakob kommer tilbage.

- Her skal mig og Søren sove.
- Jeg vil ikke bo her.

Det vil jeg heller ikke.

Men far kommer snart tilbage.

Kom så. Du har hjulpet tyskerne.
Lad være at benægte. Sig det!

(lås klikker)

Jeg har ikke gjort noget!

Hallo?

Ja.

- Hvor er Gisela?
- Gisela?

Hun er i gymnastiksalen.
Jeg tror ikke, hun lever natten over.

Jeg forstår ikke,
hvad du siger.

Vent!

Giv dem til Gisela.

Forsigtig.

(stønner)

Tak.

(ømmer sig)

(stønner)

(hulker)

Skat.

Så. Jeg har dig.

Så.

Søren?

Det er fint. Det er fint.

(snøfter)

(rømmer sig)

Hej, Søren.

(bank på døren)
Bliv hos far.

- Hvad har de gjort ved dig?
- Det er bare et par skrammer.

Har du passet på mor
og din lillesøster?

- Jeg hørte, at du var tilbage.
- Ja, jeg kom for et par timer siden.

- Hvordan går det på skolen?
- Birk klarer det fint.

- Situationen er blevet endnu værre.
- Det er jeg ikke enig i.

- Indhegningen har skabt mere ro.
- De dør som fluer.

- Godt, at du er kommet til hægterne.
- Lauritz.

Måske er der en måde at gøre det på,
som vi alle kan leve med.

Vi vil gerne blive,
vil vi ikke?

Øh...

Vi vil gerne blive.

Hvis jeg skal tale jeres sag igen,
skal I forholde jer i ro -

- og under ingen
omstændigheder hjælpe tyskerne.

- Er det forstået?
- Ja.

Godt.

- Godaften.
- Godaften.

- Er vi sikre på det her?
- Jamen altså... Hvad skal vi gøre?

Hvad skulle vi leve af?
Ellers får vi aldrig et arbejde igen.

Nogen steder.

Gisela? Gisela?

Kom, vi skal afsted nu.

Kom.

Kom så, Gisela.

Du må ikke sove. Vågn op.

Kom så, Gisela.
Tæl med mig.

82, 83...

Kom så! 84.

Kom nu. 85.

Hun skal til lazarettet i Ringe.

I skal ikke rende rundt her alene.

Det er farligt.
Der er modstandsfolk overalt.

- I skal ikke være her.
- Kør hende til lazarettet i Ringe.

- Det er lukket. De er taget hjem.
- Så sygehuset i Odense.

Der er ikke nogen,
der vil hjælpe en tysker.

Du har set, hvad der sker,
hvis man prøver.

Vi skal ikke til Odense.
Kom ind i bilen med dig.

Sæt dig ind i bilen.

- Sæt dig ind i bilen.
- Hun dør, hvis vi ikke gør noget!

Hun er syg! Se nu på hende!

Kør hende til Odense.

Far! Nu!

Hun skal til Odense! Hun skal!

- Kan den ikke køre hurtigere?
- Jeg kører, så hurtigt jeg kan.

Gisela. Skynd dig.
Vågn op. Åbn øjnene.

Bliv ved med at kigge på mig.
Vi tæller.

En, to, tre, fire.

- Fem, seks.
- Søren.

Rul ned.

- Goddag.
- Hvor er I på vej hen?

Til sygehuset i Odense
Min søster har fået difteri.

Vi skal skynde os.

Vær venlige at stige ud af bilen.

- Hvad foregår der her?
- Jeg tror, de har en tysker i bilen.

I kan køre.

Tak.

Kør nu bare, for helvede.

- Hvad kan jeg hjælpe med?
- Vi har en syg pige i bilen.

- Ved I, hvad hun fejler?
- Difteri.

Hun kan ikke trække vejret
og har høj feber.

- Hvor kommer I fra?
- Fra Ryslinge.

- Fra højskolen?
- Ja.

- Er hun tysker?
- Er det ikke lige meget?

- Hun er et barn.
- Jeg risikerer at blive fyret.

- Hvad sker der her?
- De vil hjælpe en tysk flygtning.

Det er en ung pige.

- Kør hende til et tysk lazaret.
- Det i Ringe er lukket.

- Så et andet lazaret.
- Alle er lukket nu.

Jeg må insistere.
Det er vilkårene lige nu.

- Kan De ikke gøre en undtagelse?
- Svaret er nej.

Der er tyske læger
i Ringe eller Svendborg.

Hun hedder Gisela,
og hun skal have hjælp.

- Jeg kan ikke.
- Jeg går ikke, før I hjælper hende.

- Lægeforeningens regler...
- Hun er syg!

Hun er døende.

I skal hjælpe hende.

Altså, jeg har...

Hun dør.

Frøken Sørensen, find en seng.

Kom.

Gisela. Vågn op.

I skal forsvinde ud af den her by.
Forstår du det?

Jeg håber, I finder
en god forstander til skolen.

Det har den fortjent.

Danske tekster: Malene Hollnagel
Scandinavian Text Service