All language subtitles for Children.of.Dune.Part02.1080p.BluRay.x264-ROVERS

Dansk overs�ttelse af: Summer69
Resync: Ishii

Historie er skrevet
i sandene p� Arrakis...

Muad'Dib er v�k...

men hans b�rn forbliver--

N�sten voksne...

og skal snart vende ansiget imod,
konsekvenserne af deres fars arv...

en arv voldsomt bevogtet
af deres tante, Alia...

der selv k�mper, med den ildevarslende
sk�bne af hendes egen f�dselsret.

Her er jeg.
Her forbliver jeg.

Den Gyldne Sti.

Stien jeg ikke kunne tage.

Det er op til dig nu, min s�n.

Den Gyldne Sti er farlig, s�n.

Leto.

Jeg h�bede at se en orm.

Du ved de aldrig mere kommer s�
t�t, at de kan ses.

Vandet har drevet dem v�k.

Alting forandres, Ghani.

Forandres for hurtigt.

Du har haft en anden vision,
har du ikke ?

Min hud var ikke min egen.

Jeg l�b tv�rs hen over �rkenen
s� hurtigt...

bare l�b og l�b...

til Jacarutu.

Jeg s� ham der igen,
vores far.

- Er du sikker p� det var ham ?
- Ja.

Og han talte om den Gyldne Sti.

Det skr�mmer mig.

Jeg er bange for, hvad det kunne
betyde for os.

- Vi er ikke ligesom Alia, Ghani.
- Er du sikker ?

Vil du fort�lle vores bedstemor
alt dette n�r vi ser hende ?.

Jeg ved det ikke.
Hvad synes du ?

Det er m�ske klogt
at forst� hende noget bedre...

f�r vi tillader hende
at forst� os.

De er kommet efter os.

Er de ikke, Irulan ?

Jeg forventer at I begge
er h�flige og respektfulde.

Ingen af Jeres snedige kommentarer.
Hun er en Bene Gesserit...

og hun vil vide, hvis I skjuler
ting for hende.

Hvorfor skulle vi holde noget
tilbage for hende ?

Har vi noget der er v�rd at holde p� ?

Det er d�t jeg mener, Leto.

Stilgar og jeg er n�sten p� vores
gr�nse, med Jeres underfundigheder.

Ormetegn.

Jeg s� ikke noget.

M�ske vil lidt mere h�jde
v�re tilr�deligt, Leto.

Min far elskede, at v�re s� t�t
p� jorden n�r han fl�j.

Og dig, naturligvis, kender
dette intuitivt, g�r du ikke ?

Ligesom du vidste, hvordan man
skulle flyve uden nogen tr�ning.

Glem ikke Jeres Bene Gesserit
tr�ning, stedmoder.

Frygten er sindets dr�ber.

Jeg er bange for, hun er ved
at lade det passere gennem hende.

Det er smukt.

Simpelthen smukt.

Er vi g�et for langt ?
Har vi glemt ?

Velsign skaberen og hans vand.
Velsign hans kommen og hans afrejse.

M� hans forbipasserende rense verden.
M� han bevare verden for hans folk.

Dansk overs�ttelse af: Summer69

- Ba-Li-Kaifa.
- Det var ikke morsomt.

Duncan!

Elskede!

Du har taget for meget spice igen.

Jeg har �bnet en bundl�s grav.

En sv�rm af vandregr�shopper,
flyver op for at pine mig.

Hvorfor kan jeg ikke se,
Duncan ? Hvorfor ?

Se hvad ?

Fremtiden.
Mit syn er mangelfuldt.

Fremtiden. Den er der, Duncan,
lige udenfor r�kkevidde.

Hvorfor bliver jeg altid trukket tilbage ?

M�ske skulle du sp�rge dig selv,
hvorfor det er n�dvendigt at se det.

- Nedg�r mig ikke.
- Jeg nedg�rer dig ikke.

Jeg tager mig af det.
Det er alt.

Hvorfor kommer hun, Duncan ?
Hvorfor nu ?

S� det er det.

Efter alle disse �r, siden hun s�
sine b�rneb�rn p� Caladan.

Om seks m�neder,
vil de v�re liges� gamle.

Anskueligg�r ting for mig, Duncan.

V�r min mentat for et �jeblik,
og ikke min mand.

Ingen Bene Gesserit handler
uden forudbestemte planer...

uden velplanlagte bedrag.

Og min mor, i al hendes uafh�ngighed,
er stadig en Bene Gesserit ekspert.

Skyer.

Fugt i luften.

- Det virker n�sten som en helligbr�de.
- Du lyder som en Fremen.

Jeg har ikke glemt �rene, jeg
brugte iblandt dem.

Jeg har ikke glemt �rligheden
i deres v�sen.

Til tider �nsker jeg, at jeg
aldrig havde l�rt dem at kende.

Jeg hader denne planet, Gurney.
Den tog begge de m�nd jeg elskede.

Og den er stadig et sted med
stor fare, min frue.

Rygter om snigmordsplaner
er for mange til at ignorere.

Stilgar har givet besked, at
selv Fremen m�ske er involvberet.

�rkenpartisaner som bebrejder dig...

for Paul's indblanding i denne planets
�kologi.

Jeg er s� tr�t af rygter.

Jeg bange for de er hjerteblodet
i dette kejserd�mme.

Det er grund nok til, at denne
rejse burde have v�ret udskudt.

Denne vej!

Tigrene sporer dragterne fejlfrit.

Vores ven Palimbasha har
gjort sit arbejde godt.

Det lader til at din t�lmodighed
er ved at blive bel�nnet, min frue.

Ja. Jeg har ventet mange �r, Tyek...

for det rigtige �jeblik, at g�re
det af med Atreides.

T�lmodighed har v�ret min eneste n�ring.

Vores allierede p� Arrakis, forts�tter
med at unders�ge de civile uroligheder.

Alia er ved at miste
grebet om magten.

Og nu har vi midlerne, til at
tages os af Muad'Dib's tvillinger.

- Jeg h�ber min frue er tilfreds.
- �h, jeg er er ikke tilfreds...

f�r enhver Atreides bastard er knust...

under milit�rst�vlerne p�
Corrino Sardukar�erne.

Ligesom den desperate f�rden, af de
gigantiske katte i forhistoriske zoo�s.

Det ville jeg ikke vide noget om.

Jeg er ikke den veluddannede mand,
som du er, unge prins.

Frem og tilbage.

Frem og tilbage indtil de gjorde
dem selv syge, ligesom denne orm.

Ligesom min mor...

med hendes forg�ves planer, om at
genvinde magten for House Corrino.

Din mor er en ambiti�s kvinde,
min prins.

Jeg er bange for hendes ambitioner lader
til, at v�re uforstyrret af virkeligheden.

Deler du ikke hendes beg�r, for at genvinde
din bedstefars trone til dig selv ?

Kun et fjols beg�rer magt, uden at
v�rds�tte dets delikate muligheder...

eller frygter dets vedh�ngende farer.

Shaddam d. fjerde�s verden, forbliver
kun i smuldrende historieb�ger.

Vi hader det kejserrige der besejrede det,
men har ingen id� om, hvad vi vil have istedet.

Det type samfund vi engang havde,
vil jeg formode.

Min mor tror m�ske det er muligt Tyek,
men jeg er ikke s� sikker.

Jeg er bare ikke s� sikker.

Jeg h�rte om dit lille stunt
i �rkenen.

Jeg foretr�kker at betragte det
som ekspert-flyvning, men forts�t bare.

Med din opmuntring, naturligvis.

Vores fars minde er meget
bel�rende.

Jeg formoder at burde v�re taknemmelig,
at jeg ikke beh�ver fort�lle din bedstemor...

at du var fortabt til en orm,
f�r det var forventet hun skulle se dig.

Det ville have v�ret et ubehageligt
hverv, ville det ikke ?

Rygtet g�r at min mor har genoptaget,
hendes troskab med Bene Gesserit...

og I ved begge hvad S�sterskabet,
mener om de af os, der er f�r-f�dte.

Og du vil have os til, at lade som om
vi er noget vi ikke er ?.

Jeg forventer I beskytter Jer selv.

Ikke mere snak om Jeres fars minde,
hans sj�l eller hans hensigter.

Det er helt sikkert at man kan skelne
mellem at v�re f�r-f�dt...

og at v�re besat.

For nogle, er det en adskillelse uden
nogen forskel. For os, er det farligt.

Men hvad hvis hun kommer som mor...

som bedstemor, og ikke som en inkvisitor
for Bene Gesserit ?

Du deler hendes hukommelse, Alia.
Hendes motiver kan da ikke v�re s� komplekse.

Hvis min mor ikke var s� kompleks,
ville ingen af Jer v�re her.

Hun ville aldrig have forr�dt
hendes tr�ning.

Hun ville aldrig have haft en s�n.

Jeg ville have v�ret hendes f�rstef�dte,
og ikke Jeres far.

Og intet af dette ville v�re sket.

Jeg advarer Jer,
fjender optr�der ofte som engle.

Jeg h�ber I to
kan se forskellen.

Vi er ved at tabe hende.

Det har vi allerede.

Du er nerv�s, er du ikke ?

Hvorfor skulle jeg v�re det ?

Du har ikke set hende i mange �r.

Din bedstemor og jeg havde et
ustabilt forhold.

Men du ville have hendes
hengivenhed, ville du ikke ?

Hengivenhed var ikke mulig
under de omst�ndigheder...

men jeg skylder noget respekt
efter al den tid.

Stil, jeg beder.

Da du f�rste gang kom hertil
for mange �r siden...

fortalte Muad'Dib mig at hans far
sagde...

"Sk�nhed er endelig ankommet...

for at holde �demarken tilbage".

I hans �re, tillad mig at l�ne
din hertugs ord idag.

Gode ven.

Den kejserlige regent, min frue.

Det er s� lang tid siden.

Naturligvis, genkender du dine
b�rneb�rn...

selv efter s� lang tid.

Jeg h�ber vi kan finde tid, til at
skille os af med formaliteterne...

og l�re hinanden at kende igen.

Muad'Dib�s moder er kommet tilbage til os.

Du m� byde dem din
velsignelse, bedstemor.

Jeg kan se det rituelle hykleri
stadig trives.

Nogen gange er det n�dvendigt
at im�dekomme ritualet --

For at kunne overleve det.

Moder!

�rv�rdige Moder.

Jeg bringer dig en advarsel.

Muad'Dib�s velsignelser er blevet
ford�rvet.

Muad'Dib�s religion er ikke Muad'Dib.

Han frasiger sig det...
som han frasiger dig.

Jer alle!

Muad'Dib er d�d!

Og sand vil d�kke dette sted.

Sand vil d�kke dig.

Tag dem i live! I live!

Forsvind!

Jacarutu!

Det er umuligt at beskytte os imod enhver
galning, der er villig til selvmord.

Vi vil pr�ve at begr�nse
Alia's offentlige optr�dender.

Er vi sikre p� hun var m�let ?

I disse tider, kunne enhver i den
kongelige familie v�re s�rbar.

Jeg synes at kunne genkalde noget lignende,
for ikke s� lang tid siden.

- Og vi overlevede dem.
- Som vi vil overleve dem igen.

Jeg h�rte stemmer fra m�ngden kalde
p� Muad'Dib.

Vi ved ikke hvor han er fra, eller
hvad hans motiver er.

De siger han kalder sig selv
for Pr�dikanten.

Folket tror han er Paul,
g�r de ikke, Stil, denne Pr�dikant ?

- Nogle g�r. Nogle har brug for det.
- Hvad mener du ?

Han slags bliver bl�st ind fra
�rkenen hver dag. Messias-vagabonder.

Og Alia's pr�ster tolererer den
slags k�tteri ?

Hendes pr�ster ville gerne fl� ham
levende, for det k�tteri han udspyr.

Men hun vil ikke tillade det.
"�h," siger hun, "Han er harml�s".

Det er fordi hun tror det m�ske er
rigtigt, ikke sandt ?

Vi h�ber du f�r det komfortabelt.
Lad os vide det, hvis du mangler noget.

Paul er v�k, min frue.
Han gik ud i �rkenen.

Blind. Alene.

Shai Hulud kom til ham.

Han er v�k.

Jeg vil overv�ge forh�ret af dem
vi fandt p� gaderne.

Jeg s� gerne at Gurney gik med dig,
hvis det er iorden.

- Det vil v�re mig en �re, Stilgar.
- Og min forn�jelse.

Det her var deres v�relse.

Alia har holdt det n�jagtigt som de gjorde.

Vi plejede at lege her, da vi var sm�.

Det fik os til at f�le os t�t p� dem.

For et �jeblik, forestillede du dig
at det var dem vi var.

Gjorde du ikke ?

Du lader n�sten dig selv tro
at vi var... far og mor.

Det var ikke et ubehageligt �jeblik.

Jeg har haft store savn.

Du har aldrig v�re langt fra os,
bedstemor.

Din tilstedev�relse er altid st�rk
i os begge.

Jeg troede vi blev enige
om, at lade hende hvile f�rst.

At se mine b�rneb�rn, er al
den hvile jeg beh�ver.

Og der vil v�re tid nok til
vores genforening, bedstemor.

Nu er det tid til dig og din datter.

- De er komplicerede.
- Ja. Hvad havde du forventet ?

De er Paul's b�rn.

Han ville v�re stolt.

Du har gjort det godt.

Du ser...

vidunderlig ud.

Jeg g�r mit bedste.

Mit folk forventer det.

Milj�planerne for �rkenen g�r hurtigere
fremad, end jeg nogensinde havde forstillet mig.

Paul plejede at sige at den
eneste bestandighed er forandring.

At �rkenen var s� meget p� vej tilbage,
var jeg slet ikke forberedt p�.

Kun den store moder-�demark i syd
forbliver uber�rt.

Vi m�der stadig noget modstand.

Det har jeg lagt m�rke til.

Nogle af de �ldre Naib�s har
trukket sig fra vores R�d...

og taget deres stammer til de
fjerne regioner.

Vi klarer os bedre uden dem.

- Nogle bliver for at angribe dig direkte.
- Vi ved hvordan vi skal h�ndtere vores fjender.

Det m� v�re h�rdt, med denne ansvarlighed.

Ensomheden.

- Hvad ved du om ensomhed ?
- Jeg har haft min del.

Er det derfor du er her nu,
- fordi du er ensom ?

Jeg kom for at se mine b�rneb�rn,
for at se dig.

Pr�v ikke at skjule noget for mig, mor.

Jeg kan l�se sandheden, i den mindste
tikken af menneskelig adf�r.

Det var din gave til mig,
husker du det ?

Det er i mit blod. I mit blod f�rend jeg
var f�dt, takket v�re dig.

Afbryd mig ikke.

Jeg er regenten i dette kejserrige.
Jeg regerer i Paul's navn for hans b�rn.

Jeg er den h�jeste autoritet her.
Du forlod mig...

s� jeg m�tte klare mig selv efter Paul d�de.

Jeg var kun 15, mor.

Du havde Stilgar. Du havde Duncan.
Du havde R�det af Naib.

Ingen kunne udfordre dig.

Du ved hvordan jeg havde det,
med det her sted.

Og alligevel her er du,
efter alle disse �r, for at d�mme mig.

Ligesom den ondskabsfulde Bene Gesserit
t�ve, som l�rte dig op.

- Vi gjorde det rigtige, i at sl� hende ihjel.
- Vederstyggelighed.

Vederstyggelighed.
Det var hvad hun kaldte mig.

- Alia, Jeg kan ikke �ndre p� fortiden.
- Men jeg kan have indflydelse p� fremtiden.

Det l�rte Paul mig rigtigt godt.
Det er d�t du er bange for, er det ikke ?

Du er bange for jeg har Pauls visioner,
hans kraft.

Nej, min skat.

Jeg er bange for du vil ende fortabt,
i fors�get p� at opn� det.

Jeg hader dig.

Jeg elsker dig.

Jeg vil aldrig tilgive dig.

Gudsbespottere!

Afgudsdyrkere!

I narrer Jer selv...

med billeder af ting, I under ingen
omst�ndigheder kan begribe.

I lammer Jer selv med disse padder...

af ritualer og ceremonier.

De giver Jer kun frygt.

Og i geng�ld...

giver I dem lydighed.

Men jeg giver Jer en advarsel.

De der accepterer selvbedrag...

skal omkomme af det selvbedrag.

Og de der beder for dug p� kanten
af �rkenen...

skal frembringe oversv�mmelsen.

Min frue.

Du skal ikke pine dig selv.
Han er vanvittig.

Han er slet og ret tordenskrald i natten,
skr�mmende for et �jeblik, og dern�st v�k.

Og hvis jeg bad dig sl� ham ihjel,
ville du s� g�re det ?

Jeg ville ikke t�ve.

Men jeg ville frar�de det.

Jeg vil mene, at det ikke er tiden
at g� efter Pr�dikeren endnu.

- Lyt til ham, skat.
- Lad ham for�ge sin udbredelse.

- Han er s� flot, er han ikke ?
- Lad vores fjender komme til hans id�er.

Manden har svagheder.

N�r tiden er den rette,
kan de blive brugt imod ham.

Lige hvad l�gen ordinerede.

Det er bedre han falder i un�de,
fremfor i martyrdom.

Du er altid god medicin
for mine lidelser, Javid.

Hvad end �rsagen til
lidelsen, min frue.

�rv�rdige Moder.

- De sagde jeg m�ske kunne finde dig her.
- Jeg var bange for det var forsvundet.

Paul-- Muad'Dib
ville aldrig have tilladt det.

Han sagde dit l�fte til de
gamle husbestyrer Mapes...

aldrig ville blive brudt.

Det virker lidt fjollet nu,
g�r det ikke ?

I betragtning af de �ndringer
der er overalt.

Folk kommer ikke p� bes�g som f�rhen,
men stadig, forbliver det som et symbol.

Symbolisme er overalt i disse dage,
ligesom dette ukrudt.

Jeg er virkelig glad for
at se dig, Irulan.

Din hengivenhed til mine b�rneb�rn,
har v�ret en tr�st for mig.

De er kilden til min lykke.

Og din lejlighedsvise irritation,
har jeg h�rt.

De er... viljest�rke.

Som jeg ville have formodet,
i betragtning af.

Og hvad mere forventede du,
�rv�rdige Moder...

i betragtning af ?

Jeg er - var en Bene Gesserit...

tr�net ligesom du blev.

Jeg ved S�sterskabet aldrig har tabt,
interesse i b�rnenes blodlinier.

Selvom de aldrig ville stole,
p� en afhopper som jeg.

Er det ikke ironisk, Irulan?

Vi er begge Bene Gesserits...

Som deserterede fra vores s�sterskab
af den samme grund --

k�rlighed.

K�rlighed til m�nd som nu er d�de.

Jeg elskede din s�n, Jessica.

Og jeg ville have v�ret ham en god hustru.

Jeg har istedet tilfredsstillet mig selv,
ved at v�re en god l�rer for hans b�rn.

Og ven.

Intet--

Intet vil skade dem, s�l�nge jeg kan
forhindre det. Forst�r du det ?

Jeg ved det ikke.

M�ske ville v�re bedre, hvis jeg
aldrig blev kejser.

Jeg ved godt, jeg er egoistisk.

Men jeg tror det er n�dvendigt
for mig og Ghanima...

at have frihed til at l�re,
at leve med hvad vi er.

Og hvad er du Leto ?...

som g�r du har brug for den tid,
til at finde dig selv ?.

Hvorfor fort�ller du mig det ikke ?.
Det er derfor du er her, er det ikke ?.

Du minder mig om din far.

Og min bedstefar ?

Min navnebror.
Din elskede hertug.

En s�dan indr�mmelse ville v�re kompliceret,
ville den ikke ?.

Vi er m�ske n�dt til at g� ind i et rige
af intimitet, der ville g�re os begge...

utilpasse.

Jeg finder det p� en m�de beroligende...

at han lever videre i dig.

Du forst�r kun s� lidt om, hvordan
han lever videre i mig.

Er det d�t du k�mper med ?

Ja.

At kende fremtiden, er at v�re
fanget af den, bedstemor.

Min far vidste det, men han kunne
ikke undslippe det.

Jeg vil have mere frihed end bare det.

Et univers af overraskelser.
Det er hvad jeg beder for.

Er et s�dant univers muligt for �n som dig ?

Muligt ? Ja.

Men er det �nskv�rdigt ?

Jeg har en sv�r beslutning at tr�ffe,
bedstemor.

Accepterer jeg Atreides mystikken ?

Ikl�der jeg mig selv vores myter ?

Lever for mine unders�tter,
og d�r for dem...

eller v�lger jeg en anden sti ?

En Gylden Sti.

En der m�ske forander mig, forandrer menneskets
sk�bne for evigt ?

Jeg forst�r ikke.

Nej, Jeg ved du ikke forst�r, fordi
du ikke forst�r tiden.

Jeg kan hj�lpe dig.

I modsat fald, bedstemor.

Det er mig som vil hj�lpe dig.

Vi m� arbejde sammen.

- Vi ?
- Ellers er vi s�rbare.

- For hvad ?
- �h, hold op med at v�re koket.

Hvis du vil vide hvor koket han er,
s� pr�v at spille det her spil med ham.

Dette er ikke noget spil!
Magtfulde kr�fter konspirerer imod os.

Fremen rebellerne hader m�den hvorp� jeg �nd..
- som vi �ndrer deres planet.

Den forbandede Spacing Guild
kan ikke tolerere vores monopol p� spice.

De har intet andet valg andet
end at acceptere det, Alia.

Og nu hvor hun er her.
Jeg vil vide hvad hun vil.

Nej, Alia. Det du vil have er at vi
engagerer os i spice trance.

Vend ikke ryggen til din arv.

Din far var den st�rste mand
i historien.

Han gav dig s� vidunderlige talenter,
der kunne v�re til stor gavn.

- Hvorfor bruger du dem ikke ?
- Du vil have os til at se ting, du ikke selv kan.

Jeg har brug for dig, til at hj�lpe
mig med at se.

Til at se fremtiden.

Andre liv sv�ver i g�den af vores
bevidsthed, Alia.

Delte liv.

Det er forbandelsen for alle f�r-f�dte.

De er den rigtige fare.

Ikke rebellerne, ikke Guild,
ikke vores bedstemor.

Det skulle du kunne forst�, bedre
end de fleste.

En dag...

vil I begge...

st� ansigt til ansigt
med r�dselen af Jeres egen eksistens.

En dag vil I r�be p� hj�lp.

En dag vil I begge finde Jer selv...

alene.

Hvad hvis hun har ret ?

Skak.

Alia, kom tilbage. Alia!.

Stop det.
Alia, lyt til mig.

Nej. Lyt til mig, Alia.!

Jer allesammen, ud!. G�r som jeg siger!.
Lad hende v�re alene!.

G� ud herfra!.
Overlad hende til mig!.

S�, s�nnedatter...

du m�dte endelig en spirituel gom jabbar.

Vi har l�rt meget de sidste par dage.

Det var meningen det skulle ligne,
rigtige Fremen rebeller.

Stammer der forankrer kr�nkelse, hen imod
Atreides, og forandringer p� Arrakis

- Men jeg tror ikke p� det.
- Hvorfor ?

Under forh�r,
med dem vi fangede...

r�bte de navnet Jacarutu
og s�... d�de de.

- Torturerede du dem ?
- Post-hypnotisk selvmords-tvangstanke.

Alene lyden af ordet stoppede
deres hjerter.

Leto og jeg h�rte rygter om et Jacarutu
hjemsted, da vi f�rste gang kom hertil.

Vi kunne aldrig finde ud af,
om stedet rent faktisk eksisterede.

Navnet Jacarutu
er et synonym for ondskab, Jessica.

Edwali stammen kommer derfra.
De var vand-stj�lere.

De mest frygtelige kriminelle
under Fremen�sk lov.

Den f�rste og st�rste synd.

Men de Fremen�ske stammer forenede
sig, for at erkl�re krig mod Jacarutu.

Edwali�erne blev slagtet.

Deres vand blev spredt p� sandene.

Jacarutu hjemstedet blev erkl�ret for tabu.

Det var ikke tilladt nogen Fremen,
at s�ge efter det.

Men sagnet holder fast i, at ikke alle
at Edwali blev udryddet...

at nogle undslap og blev
kaldt De Udst�dte.

Og du tror at disse De Udst�dte...

m�ske er ansvarlige for,
hvad der skete den anden dag ?

Muligheden f�r mit blod til
at l�be koldt.

Hvis De Udst�dte eksisterer, ville
de kamouflere sig som noget andet.

Vi ville ikke tillade dem at leve,
hvis vi vidste det.

Gurney, kontakt din gamle smugler-
allierede, dem fra den dybe �rken.

H�r hvad de ved om Jacarutu...

og De Udst�dte.

Hvis et s�dant folk eksisterer,
kunne de v�re vores st�rste trussel.

Jeg havde fuld bevidsthed,
langt f�r f�dselen.

L�rdom af alle de liv, der var
fra tidligere.

De genetiske floder, flyder i mine �rer.

�rv�rdige M�dre.

Atreides.

Min komplette arv...

i live... i mig.

Altid tilstedev�rende.

Jeg havde intet forsvar mod,
deres invasion af mit sind.

Og derfor st�r du p� stilke af frygt.

Frygt.

Altid frygt...

af d�mmekraft.

De f�r-f�dte er besat.

Vederstyggeligheden.

Bene Gesserit vr�vl.

Hvis du bukker under for frygten,
vil den besejre dig.

Vederstyggelighedens pr�velse vil ende i d�den.

Men det lader vi ikke ske, vel ?

Vi ? Du er d�d!

Jeg dr�bte dig.

Ja, din dygtige, lille fr�kke t�s,
du dr�bte mig og alligevel...

er jeg her.

Forsvind. Bare forsvind!.

�h, men du har brug for hj�lp,
s�nnedatter.

De andre herinde,
vil have din komplette bevidsthed.

De vil drive dig ud, jeg vil bare have
et lille bitte hj�rne for mig selv...

et lejlighedsvist �jeblik med dine sanser.

Ja. En lejlighedsvis smag.
En lejlighedsvis ber�ring.

�h, ingen beh�ver hogensinde at vide noget.

Nej! Du myrdede min far.

Du fors�gte at tilintetg�re min familie.
Du ville have dr�bt Paul.

�h, ja, ja. Alt det, ja.
Naturligvis ville jeg have dr�bt dig.

Jeg mener, dig og din bror stod i vejen for
mig, men det er et overst�et kapitel.

Du vandt. Jeg er d�d.
Takket v�re dig, min skat...

har jeg kun en skr�belig eksistens, blot
et minde af mig selv, indeni dig.

Du er i live,
og jeg er til din befaling.

Og jeg beder om s� lidt i geng�ld.

Min ?

Til befaling ?

�h, ja. Din.
Din, min dyrebare pige.

T�nk p� hvad vi
kan opn� sammen.

Din kraft og min erfaring.

Intet vil st� i vejen for os.

- Stemmerne i mit hoved ?
- Vil blive bragt til tavshed.

- Mine fjender ?
- Vil blive tilintetgjort.

Ingen vil st� i vejen for
vores kr�fter.

Fra dette �jeblik frem,
er fremtiden... vores.

Den kommer...
Som hvis - du tilkaldte den.

Nej. Den tilkaldte mig, Stil.

Og m� jeg sp�rge hvorfor
vi risikerede en �rken-krydsning...

- om natten uden bodyguards ?
- Ahh, kom nu, Stil.

Hvor tit rider du sandene
efterh�nden...

n�r du vil, hvor du vil...

kalde en orm istedet for at flyve
med en flok thopters ?

Hvor ofte--

Hvor ofte armerer du thumper�en
og bare tager afsted...

Som den Fremen�er du engang var ?

Engang var ?

Du ved...
i mange hj�rner af universet...

er denne delikate ting...

betragtet som en vidunderlig sk�nhed ?

Men her--

her er den et symbol...

et symbol p� den korruption, der
har smittet Arrakis...

der ikke ville eksistere, uden de
forandringer vi p�tvinger dette sted.

Forandringer inpireret af din far.

Nu er det den officielle Stilgar der
snakker, embedsmanden Stilgar.

Fremen�eren Stilgar er stadig frast�dt
at dette fremmedartede liv, er han ikke ?

- Jeg har et seri�st problem, Stil.
- Det har jeg forst�et.

Problemet med mig
er problemet med dette sted.

Min far, han--
han efterlod s� mange ting ugjort.

Jeg forst�r ikke.

En god regent beh�ver ikke v�re en god
profet, Stil, ikke engang guddommelig.

En god regent bliver n�dt til at v�re
sensitiv, for dem han regerer over.

Den �ldgamle mening af Fremen ordet
�naib� er �hjemstedets tjener�.

N�r ejeren d�r,
opl�ses chryskniven, ikke ?

Det er vores legende.

Muad'Dib er opl�st,
men hans chryskniv er ikke.

Stil, en ny sti m� tages...

en der m�ske kr�ver at jeg
afmystificerer min egen far.

For at �del�gge hans arv.

Disse er ikke anskuelser
jeg deler med din tante...

eller hendes pr�ster, unge herre.

Vogt dig for Alia, Stil.

Hun er ikke l�ngere din ven.

og, Stil...

du m� love
at beskytte Ghanima.

hvis noget nogensinde skulle ske mig--
hvad som helst--

vil min s�ster v�re dit eneste h�b.

Du var i �rkenen.

Ja. Jeg... jeg kunne ikke sove.

Jeg kunne have holdt dig med selskab.

Du sov.
Jeg ville ikke forstyrre dig.

Det plejede du at g�re. Altid.

Vi sneg os ud af hjemstedet sammen.
Ingen vidste det nogensinde.

Nogen gange kom vi ikke
tilbage f�r daggry.

Jeg blev n�dt til at tale med Stilgar.

Hmm. Ja s�.

Ghanima, vi bliver n�dt til at st� overfor
det, der er ved at g� fra hinanden,

Det betyder ikke at du
skal st� overfor det alene.

Atreides manden,
ved navnet Gurney Halleck...

er blevet sendt til �rkenen,
for at stille sp�rgsm�l.

F�r eller siden, vil han m�de
en eller anden der kan k�bes.

S� m� vi forsikre os, han k�ber
de rigtige svar.

Hvad skal jeg g�re med
det blinde fjols, far ?

Han kan stadig v�re nyttig.

Tag ham ud i �rkenen, indtil vi
beh�ver hans pr�diken igen.

Ud af kaos kommer borgerkrig.

Fremen�ere og Atreides
der tilintetg�rer hinanden.

Vores fjenders vand vil give n�ring
til vores h�vn.

Vores lidelser vil blive tilbagebetalt
tusindfoldigt.

Jacarutu.

Jeg skulle aldrig have forladt det her sted.

Det var en kujonagtig ting at g�re.

Du mistede s� meget her.

Jeg ved det.
Leto ved det.

Selv Alia m� vide det, p� sin vis.

Det hj�lper, g�r det ikke ?

Anr�belsen Imod Frygt.

Du t�nkte det, gjorde du ikke ?

Frygten er sindets dr�ber.

Ghani, jeg har besluttet at
du skal kende min frygt.

En frygt jeg har skjult for l�nge.

Jeg frygter for dem der er f�r-f�dte.

Lige f�r vi kom til Arrakis
for f�rste gang...

medbragte jeg en �rv�rdig Moder for
at m�de din far.

- Han var kun en dreng.
- Jeg husk..

Det har jeg f�et fortalt.

Den �rv�rdige Moder medbragte en nerve-
inds�ttelses boks og testede Paul med den.

Det var mig forbudt at gribe ind.

Han kunne have mistet livet.

Men han overlevede.

Naturligvis, s� husker du det p�
en m�de jeg ikke kan.

S� er det d�t, der er din frygt.

De erindringer jeg har arvet.
Muligheden for besiddelse.

Mulighenden for vederstyggelighed.

Ikke dig.

Det er jeg sikker p� nu.

Men du er ikke sikker p� Leto.

Er han st�rk nok, Ghani ?

Leto ? Kan han overleve det
der kommer ?

- Hvad er det der kommer ?
- Sacr-Nabai.

Den Gyldne Sti.

Leto brugte disse ord
da han og jeg var sammen.

Han har visioner...

om en pilgrimsrejse dybt ud
i �rkenen...

en rejse til et fjernt sted...

hvor han ser vores far...

og taler med ham om, hvordan
ting m� forandres.

Forandres ?

Hvordan ?

Det kan han ikke fort�lle mig.

Jeg tror han holder noget
tilbage for mig.

Men jeg ved dette: Det er ikke besiddelse,
og det er ikke vederstyggelighed.

Og n�r det er min brors tur til at
blive testet...

vil han ogs� overleve...

ligesom vores far gjorde det.

Manden er ankommet for at bringe
dig dybt ud i �rkenen.

Han siger han vil hj�lpe dig med,
at finde det du leder efter.

S� nu er det besluttet at vi g�r
ud i �rkenen.

S� du er Atreides manden,
Gurney Halleck.

Jeg kan ikke lide det.

Hvorfor skulle Corrino familien
sende gaver til Muad'Dib's b�rn ?

Et fors�g p� at indsmigre velvilje, hos
den fremtidige kejser og hans s�ster.

Det tror du ikke mere p�
end jeg g�r, Duncan.

Intet er som det lader til
med min s�ster.

Selv en uskyldig t�j-gave kan
v�re farlig.

Men hvordan ?

Jeg vil have disse grundigt unders�gt.

Report�r tilbage til mig, f�r de er givet
til b�rnene. Er det forst�et ?

Jeg kan fornemme din mist�nksomhed, Duncan.

Du t�nker p� om der er noget mere
komplekst, i mine motiver.

Historien om hvad der bragte en Corrino
prinsesse til House Atreides...

er ikke nemt at glemme.

Planer i planerne,
er det d�t, mentat ?

Tvivler du p� mit troskab
overfor denne familie ?

Troskaber der engang har skiftet,
kan skifte igen.

Vores kilder i paladset forsikrer mig...

at dragterne er afleveret.

Katalysatoren er godt gemt.

Lille, dyrebare Irulan
vil aldrig finde dem.

Godt arbejde.

Alia's paranoia vokser sig
st�rkere dag for dag.

Hun ser fjender overalt.

Og hendes eneste l�sning--

mere og mere undertrykkelse.

N�jagtigt som vi �nsker det.

Desto mere terror vi uds�r,
jo mere frygt og forvirring vi h�ster.

Desto mere st�rkt Alia reagerer...

jo flere Fremen
driver hun mod syd...

desto tidligere vil de g�re
�benlyst opr�r.

Og med tvillingerne ude af verden...

vil Alia v�re mere s�rbar end nogensinde.

Men vi m� ikke lade Farad'n kende
til vores planer, indtil de er fuldendte.

Det har han ikke nerver til.

Hvordan vover du ?

Disse dragter er gaver fra
Prins Farad'n. En gestus af velvilje.

En mulighed for at opbl�de
sp�ndingen mellem husene.

Javid arrangerede selv dette.

Med regentens godkendelse, naturligvis.

Jeg blev n�dt til at
tilfredsstille mig selv.

Tilfredsstille dig selv ?

At der ikke var noget p�skud, nogen fare.

Du indynder dig selv i et
diplomatisk anliggende...

der ikke kommer dig ved.

Tvillingernes sikkerhed
kommer mig ved.

Din blodl�se t�ve.

Hvordan kan jeg v�re velsignet, med s�dan
en ekstraordin�r r�dgiver som dig, Irulan?

Hvilken lusket krog af sk�bnen, har
forvandlet dig fra en Corrino padde...

til en dumt-smilende Atreides
spytslikker ?

S� er det nok!

Nej, det er langt fra nok.

Fra nu af, er min niece og nev�
ikke l�ngere under din beskyttelse.

- Det kan du ikke g�re.
- Jeg er regenten i kejserriget.

Jeg er deres beskytter.
Jeg regerer i deres navn.

Det er rigtigt.
Og lad dem ikke glemme det.

M�ske skulle du hvile dig.

Hvordan kan jeg hvile, mor, n�r jeg
er omgivet af inkompetente fjolser ?

Kan du se hvad der er ved at ske
med min verden, mor ?

Kan du se det kaos jeg m� udholde ?

Ja, jeg kan se det.

Jeg er bange for, at jeg ser det alt for tydeligt.

- Smid dem ud.
- G� ud med Jer.

Jer allesammen, ud.

Kom.

Stadig den samme arrogante
Bene Gesserit ko.

Du m� tilgive min datter, Irulan.

Hun lader temperamentet st� i
vejen for d�mmekraften iaften.

Hun lader ordene l�be af med hende.

Du skal ikke bekymre dig om mig.

Jeg ved hvad det vil sige,
at v�re i hendes sted.

Jeg ved hvor ensomt, det til
tider kan v�re.

Jeg forst�r.

samtidig er du aldrig alene.

Der er altid mennesker der beh�ver dig.

Livet i hoffet kan v�re kv�lende.

Det er nemt at tabe perspektivet.

Jeg er glad for vi kan v�re �rlige.

Jeg f�ler jeg kan stole p� dig.

Min eneste bekymring er deres sikkerhed.

T�nk p� dit eget velv�re.

Tak for din bet�nksomhed.

Du er meget vigtigt for mig.

Jeg vil lade Alia vide, at jeg ikke
b�rer nag, trods de h�rde ord.

Du er meget forst�ende.

De er her. Begge to.

Kan du se dem ?

Vi har en spole klar.

Leto, kom.

Skynd dig.

Enhver der havde en h�nd med i spillet,
om at hj�lpe tvillingerne ud af byen...

skal arresteres og bringes til mig.

jeg vil statuere et eksempel
for alle der trodser mig.

Forsvind!

Dette er min mors v�rk.

Jeg vil have hende dr�bt.

- Nu.
- Nej, min k�re. Ikke endnu.

T�lmodighed, min k�re.
T�lmodighed og ro.

Det er det lindrende middel
mod frygt og fortvivlelse.

Alle vender sig imod mig.

�h, det skal du ikke bekymre dig over, barn.

Der er s� mange snedige m�der,
at skaffe sig af med en besv�rlig heks.

Dine bestr�belser i modsat fald,
formoder jeg.

Ja, uheldigvis, blev mine bestr�belser,
skal vi sige..afbrudt...

af en vidunderlig lusket og
ond lille pige.

Du havde stor nydelse af den gerning,
som jeg husker det.

Jeg blev n�dt til, at beundre din ubarmhjertig.

Hvis du bare havde v�ret et par �r �ldre--

Hvorfor lytter jeg i det hele taget til dig,
dit perverse gamle fjols ?

Fordi jeg er her for at hj�lpe dig.
Fordi jeg er den eneste du kan stole p�.

Det du m� g�re
er at tage dig offentligt af din mor.

Hvorfor kalder du ikke p� ham den
dejlige dreng ?

Pr�sten.

Javid, ah ?

For m�ske at blande arbejde med
forn�jelse ?

Du havde ret, Muriz.

Hendes paranoia g�r dybere for
hver time der g�r.

- Hun har beordret �jeblikkelig geng�ld.
- Godt.

Desto st�rre undertrykkelse,
jo st�rre et opr�r.

Desto st�rre et opr�r...

jo tidligere vil vores fjender
slagte hinanden.

F� kontakt til hende Corrino heksen.

Fort�l hende at vi forts�tter
med at skabe uro.

Selv om hun ikke er i
r�dsforsamling l�ngere...

Jeg har spurgt min frue Jessica...

forgudet mor til Muad'Dib...

om at f�lge os ved ritualet
for vores b�n.

Vi fremstiller for den hellige familie,
en Kedeshian troubadour...

en miserabel vandringsmand...

som har tabt alt
undtagen hans t�j p� kroppen...

og nu vil anmode hoffet om--

Barmhjertighed, Hellige Moder.

Jeg er Gadian Al-Fali...

naib fra hjemstedet Gara Kulan.

Mine damer, lyt ikke til denne mand.
Hans appel er ikke godkendt.

Jeg er her vedr�rende
et anliggende om �rkenen.

Et anliggende om �rkenen, er et
anliggende af stor vigtighed, Fedaykin.

Men, �rv�rdige Moder--

Ja, min frue.
Jeg er Fedaykin.

Der engang ofrede sit liv,
side om side med Muad'Dib.

dette er ikke det rette forum for--

Vi vil h�re p� dette anliggende om �rkenen.

Vi har efterladt vores
ven �rkenen, Hellige Moder.

Shai Hulud strejfer ikke l�ngere
omkring i sandene.

Han kan ikke l�ngere findes, bortset fra
i de tomme omr�der, langt fra vores folk.

De overtroiske fra den indre �rken...

har altid frygtet forvandlingen
af vores rige.

Et rige, hvor intet gror.

Nu er der planter.

De spreder sig som maddiker
i et s�r.

Der er skyer p� himmelen...

og regn.

Dyrebare Moder til Muad'Dib,
regn fra himmelen p� Dune.

Er d�den for os alle.

Vi g�r kun hvad Liet og Muad'Dib
p�t�nkte os at g�re.

Vil du udfordre deres hellige ord ?

Og hvad med ormene ?

der vil altid v�re noget �rken,
nogle orme.

Som det g�r med ormene,
s�ledes g�r det med spice.

Og hvis spicen ikke flyder, med
hvilken m�nt skal vi da handle ?

Stilhed!

Disse er statsanliggender.

Og du skal ikke udfordre denne
regerings visdom...

i at beslutte, hvad der er bedst.

�rkenens larmende hob, m�
efterkomme vores kendelse.

Det er os der hersker her...

ikke p�belen fra sandene.

Der er de af Jer, der frygter jeg har
returneret til Arrakis som en Bene Gesserit.

At jeg har forladt min loyalitet,
til Atreides partnerskabet med �rkenen.

Men siden den dag Fremen�erne...

gav liv til mig og til min s�n...

har jeg altid v�ret en Fremen�er.

Og jeg vil altid v�re en Fremen�er.

V�r stille!

Vi kan ikke opgive �rkenen.

Min datter lyver.

Ormene vil ikke overleve, hvis
�rkenen svinder ind.

Det ved hun.

Spice produktionen vil dale...

indtil det kun er en br�kdel af,
hvad det var engang.

Og n�r det sker --

vil vi have et hj�rne i universet,
med n�sten ingen r�varer.

Du vil have et hj�rne i helvede.

Fedaykin, vi der er blevet forbr�ndt,
ved hvordan det er at st� ryg mod ryg.

Jeg har m�ndene her, min frue.

N�r religion og politik rider i
samme vogn...

f�lger hvirvelvinden efter.

Den Gyldne Sti.
Det er op til dig nu.

�rkenstormen der ikke kan stoppes.

Hvirvelvinden.

Leto, lad v�re.

Den Gyldne Sti er farlig.

Stien jeg ikke kunne tage.

Du har haft en anden vision,
har du ikke ?

Begivenhederne flytter sig hurtigere,
end vi har forventet, Ghani.

Vi bliver n�dt til at g�.

Til Jacarutu ?

Svaret findes d�r. Jeg ved det.

Vi kan ikke vende tilbage.
Vi er n�dt til, at g�re det her f�rdigt.

Muad'Dib, guden, m� tilintetg�res.

Vi m� finde den Gyldne Sti.

Det er en farlig sti.

Det er den eneste vej ud af f�lden.

Han s� det til sidst.

Fars sidste vision.
Han vidste det var muligt.

Kan du ikke se det ?
Der er derfor han tog afsted.

Han efterlod det til os.

Du fort�ller mig ikke det hele,
g�r du ?

Det er ting du har set, som du holder
tilbage for mig.

Det ved jeg.

Det er kun ting som
jeg ikke selv forst�r...

endnu.

Men jeg har tro, Ghani.

Tro p� at uanset hvad der sker,
n�r tiden kommer...

vil vi begge vide hvad der skal g�res.

Er du sikker p� vi kan klare det ?

Jeg er sikker p� at, hvis vi ikke
g�r fors�get, vil vi have fejlet.

Jeg er bange.

Frygten er sindets dr�ber.

- Jeg vil st� overfor min frygt.
- Jeg vil lade den passere gennem mig.

Vi er klar til iaften.

- Har du set ham der ?
- Ham der er g�et over til vores fjende ?

Uden tvivl. Palimbasha.

Jeg s� ham ved basaren i Arrakeen
med tigrene.

Der eringen tvivl om han har sin
rolle at spille.

Er du klar ?

Jeg finder det ironisk at vi bruger gaver
fra vores fjender, som et middel til flugt.

Men du nyder forestillingen alligvel,
g�r du ikke ?

- Du kender mig for godt.
- Ja, for godt.

Det er derfor du m� love mig, at vi
er ikke mere ubesindige end n�dvendigt.

Kun som n�dvendigt.

Det varer ikke l�nge
f�r alarmen g�r.

Der. Vejen til Jacarutu.

De vil aldrig tro
vi er g�et i den retning.

Vi kan slappe af her, indtil arrangementerne
er klar, for at f� dig ud af byen.

Medmindre der bliver gjort noget...

vil borgerkrig v�re uundg�eligt.

Vi m� give besked til Stilgar.

Han m� kalde R�det af Naib sammen.

Vi m� bringe Alia for en retslig
behandling for besiddelse.

Du ved hvad det vil betyde,
�rv�rdige Moder.

Hun er din datter.

Jeg ved hvad det betyder.

En officiel bemyndigelse
for anholdelse af Fedaykin Al-Fali...

og hans medskyldige fra hjemstedet
Gara Kulan.

Sl� det op i enhver by.
Bring ordet videre til hvert hjemsted.

Konspirationen om at myrde den
kejserlige regent...

og kidnappe Muad'Dib�s mor m�
knuses uden n�de.

Ser du p� mig, eller analyserer
du mig, Duncan?

Jeg indsamler data.

Du m� finde hende, Duncan.

Du m� finde hende og bringe hende til mig.

Dine data m� med sikkerhed,
vise dig den fare jeg er i.

Vi er i.

M�ske ville din elsker, v�re en bedre
tr�st for dig end jeg.

Jeg har lavet s� mange fejltagelser,
Duncan. S� mange fejltagelser.

Fordi jeg har v�ret bange.

Jeg skammer mig over min svaghed.

V�r s�d - pr�v at tilgive mig.

Jeg mistede min selvbeherskelse
herinde, Duncan.

Jeg ved det var en fejl,
men jeg kan rette det.

Det var et tilf�lde af udmattelse,
intet andet.

Jeg kan f� enhver til at forst�.

Alle undtagen hende.

Du bliver n�dt til, at tage dig af hende

Hun er din mor.

Hun er Bene Gesserit
uanset hvad hun sagde derinde.

Og den forbandede heks vil intet
andet, end at bringe mig for Testen.

Jeg beder dig, Duncan.

Jeg beder.

Du er den eneste jeg kan stole p�.

Du er den eneste
som elsker mig nok.

Du m� sl� hende ihjel.

Ingen skade m� ske til House Atreides.

Uanset omkostningerne.

Det h�ndterede du flot.

Hold k�ft.

Som du �nsker, min frue.

Vi fandt deres t�j
t�t p� bageriet, Stilgar.

Vi er sikre p� de ikke l�ngere
er i hjemstedet.

De m� b�re de dragter de tog
med fra Arakeen.

Men vores efters�gningshold, kan ikke
finde �t eneste spor af dem i �rkenen.

Det kommer de ikke til. Ikke medmindre
b�rnene vil have dem til det.

De v�rds�tter ikke
min tilstedev�relse her.

De er puritanere, �rv�rdige Moder.

De kan ikke lide resultatet
af deres revolution.

S� m� jeg overbevise dem om,
at det kan jeg heller ikke.

En budbringer er ankommet under
immunitet af Stilgar. Det haster.

Du har en besked fra hjemstedet
Sietch Tabr.

Fali, stop!

Dine b�rneb�rn er savnet.

Jeg skal bringe dig til hjemstedet
Tabr s� hurtigt som muligt.

Du kan ikke tage med ham, Hellige Moder.

Han er en ghola.

Han var min hertugs mest betroede kriger.

Han d�de engang, ved at redde Muad'Dib's liv...

og mit.

Men han er Alia's mand.

Han er stadig Atreides.

Det er min datter, der ikke er det.

Vi har ikke meget tid.

Hvad med disse Fedaykin
som har hjulpet mig ?

Alia har udstedet arrestordrer mod dem.

- Forbrydelser mod kejserriget.
- Naturligvis har hun det.

Stilgar har tilbudt et fristed,
hvis de kan klare det til Tabr.

S� er det d�t du skal g�re.

N�r de kejserlige agenter
finder dette sted...

m� der intet v�re tilbage, andet
end den hylende vind gennem klipperne.

Som den Hellige Moder befaler.

M� Shai Hulud
rense stien foran dig.

Er det sandt med mine
b�rneb�rn, Duncan ?

Du ville ikke v�re kommet, hvis
du ikke troede p� det, min frue.

Stilgar har mistanke om, at de m�ske
har set denne krise var p� vej.

Han frygter de er taget ud i �rkenen.

Jeg har lavet mange fejltagelser
med min datter, Duncan.

Der har v�ret mange fejltagelser, min frue.

Og jeg har gentaget de fleste af dem.

Hun vil ikke overleve vederstyggelighedens
pr�velse.

Det her er ikke retningen for
hjemstedet Tabr, er det ?

Nej, min frue, det er det ikke.

Vil du fort�lle mig,
hvor du tager mig hen ?

Et sted hvor ikke engang Alia,
vil t�nke p� at lede efter os.

Jeg tror ikke de s� os.

Jeg tror ikke de kiggede efter os.

Vi har ikke meget tid.

Vi bliver n�dt til at
n� de klipper f�r solnedgang.

Efters�gningsholdene vil helt sikkert
komme liges� langt ud nu.

- D�t er ikke en orm.
- Men et dyr.

Mere end �n.

Det er t�ttere nu.

Meget t�ttere.

L�b!

- Der er en hule deroppe.
- L�b.

Kom nu ind!

Resync: Ishii[NEF]
www.subscene.com

Sagaen om Dune er langt fra forbi.