All language subtitles for Dr. Quinn, Medicine Woman S01e15 The Operation

Tekstning:
Charlotte Armstrong - IFT A/S.

- Ja, du lærer hurtigt.
- Tror du, jeg bliver dygtig i skolen?

- Det er jeg sikker på.
- Vi skal bygge en ny skole.

- Ja, regntiden er overstået.
- Skal du hjælpe til?

- Nej, det tror jeg ikke.
- Jeg tror godt, jeg ved hvorfor.

Cheyennefolket har ikke
brug for boglig viden.

- Hvem har sagt det?
- Det har du.

De lærer bare på en anden måde.
De taler og fortæller historier.

Men lærdommen fra bøgerne
er lige så vigtig.

Dr. Mike ville ikke
være praktiserende læge uden dem.

Bøgerne er vigtige, Brian.
Glem aldrig det.

Hvorfor vil du så ikke hjælpe
med at bygge skolen?

- Hvad er det her?
- En bjørn?

- Nej, en puma.
- Du ved alt.

Nej, jeg mangler boglig viden.
Men det behøver du ikke. I skolen.

Se, Sully! En høg!

Det er en ørn. Cheyennefolket
mener, at ørnene er hellige.

- Hvorfor?
- Ørnene står for stor visdom.

En cheyennedreng var så klog,
at de kaldte ham "Svæver som Ørn".

Med alderen blev han så klog,
at de mægtige fugle adopterede ham.

De drog ham op fra jorden og lærte
ham at flyve blandt de mægtige.

Sully!

Se, hvad jeg kan.
Jeg sprang engang ned fra høloftet.

- Brian, kom ned.
- Se nu, Sully.

Nej, Brian!

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Sig til, hvis der er noget,
der gør ondt, skat.

Der er ikke noget, mor.

- Hvornår kom han til bevidsthed?
- For en times tid siden, ved åen.

- Hvor slog han hovedet?
- Det gik så hurtigt, som i en drøm.

- Jeg ved, du er oprevet.
- Det er drengen, vi skal tænke på.

Rigtigt! Derfor må du huske,
hvor han slog hovedet.

Han lå på venstre side. Det var
den side, han slog mod jorden.

- Var det vredet om?
- Nej, han lå, som om han sov.

- Jeg har det fint, mor.
- Et øjeblik, unge mand.

Jeg må lige mærke hovedet efter.
Før du springer ud fra flere træer.

- Der er ingen buler eller skrammer.
- Nej, men jeg klatrede vist for højt.

- Du skulle slet ikke have klatret.
- Hun har ret. Ikke flere historier.

- I skolen lærer du af bøgerne.
- Lige en ting til.

- Mor har også en tomahavk, Sully.
- Så han fejler ikke noget?

- Umiddelbart har han det fint.
- Det er godt.

Vent, Sully!

- Er Sully sur?
- Kun på sig selv.

Kom, lad os gå.

- Vi må snart bygge skolen.
- Ja, oppe på bakken.

- Der var ingen, der spurgte dig.
- Nogen må designe skolen.

- Ham fra Denver, der byggede kirken.
- Vi har ikke råd til en arkitekt.

Vi har 550 dollars.
Det må kunne betale for en flot skole.

Ja, men vi skal også betale
for en lærer, bøger og borde.

Bøgerne er vigtige, sagde Sully.

Hvem vil så være byggeleder?
Jake? Loren?

Pastor, hvad med Robert E.?

- Vi ved ikke, om han vil.
- Han vil gerne. Spørg ham senere.

- Vi beslutter det nu, ikke senere.
- Robert E. Ved mest om at bygge.

- Jeg hjalp med at bygge fars butik.
- Jeg byggede skuret bag butikken.

- Ja, og det regner ind.
- Ok, Jake og Loren gør det sammen.

- Pastor?
- Ja, dr. Mike.

Med al respekt for Jake og Loren,
hvorfor bliver Robert E. Forbigået?

- Som jeg sagde, han er her ikke.
- Og hvorfor er han ikke det?

- Jeg ved, han er troende.
- De har deres egen kirke i byen.

- Jeg har ikke set andre kirker.
- Ikke en kirke, nærmere et mødehus.

- Taler I om skuret ved foderhuset?
- Det er nu ikke et skur.

- De foretrækker det sådan.
- De?

- Vent, vi er alle unionstilhængere.
- Så vil alle altså ophæve slaveriet?

Jamen, så er vi enige om,
at vores kirke bør være for alle.

Ja, dér skal skolen ligge.

- Det ligner en bred kasse.
- Nemlig, sådan ser bygninger ud.

- Kirken er ikke en bred kasse.
- Du vil måske betale for arkitekten?

Vi kan i det mindste få det
til at se godt ud, ellers får vi skylden.

Værsågod.

Din tåbe, du slettede vejledningen!

To spande søm, nogle hammere,
skønt de fleste nok allerede har en.

- Skriv det nu. Du slettede dem.
- Gør det selv!

Du kan ikke læse, kan du?

Bare vent, til folk finder ud af det.

Min hat er for lille. Jeg vokser nok.
Den føles lidt stram, det gør ondt.

Dr. Mike vil måske købe dig en ny.

- Hvor skal du hen, Brian?
- Jeg vil hjælpe med at bygge skole.

Sully har gjort ham ivrig efter skolen.
Jeg må ud til miss Olive nu.

Det er da lige meget, hvem der
ved det. Jeg kan heller ikke læse.

- Heller ikke jeg, men jeg vil.
- Vi har ikke taget skade. Har vi?

Vi har vores forretning ligesom ham.
Og hvem gider i øvrigt at læse?

- Man fårjo kun dårlige nyheder.
- Det er sandt.

- Hvor meget?
- Det hele?

Sådan som vi mister forbindinger.
Folk glemmer at aflevere dem.

- Du burde få honorar for kludene.
- Honorar? Hvad er mit honorar?

Folk betaler mig, hvad de kan.

Du er for sød. Du er læge, men du
må også være forretningsmand.

Jeg er ikke færdig!

- Davs, mr. Bray!
- Åh! Du må ikke liste sådan.

- Undskyld.
- Det må du nok sige.

Jeg kom for at hjælpe.

Stik mig lige viskelæderet.

- Er du døv, dreng?
- Mr. Bray?

Hvor er du, mr. Bray?
Jeg kan ikke se noget.

- Mr. Bray?
- Jeg er her, min dreng.

Loren!
Loren, hvad er der sket?

Dr. Mike!

- Hvad er der sket?
- Lige pludselig kunne han ikke se.

- Brian?
- Mor, jeg kan ikke se.

- Hvad er der galt?
- Han er blind.

- Sig til, når du kan se flammen.
- Jeg kan ikke se den endnu, mor.

- Det er i orden, skat.
- Det er mørkt. Er det nat?

Ja, det er nat.
Så luk øjnene og hvil dig.

- Ja, mit hoved gør ondt.
- Hvor gør det ondt?

Over det hele.

- Skal han ikke have morfindråber?
- Ikke til neurologiske tilfælde.

- Hvad fejler han, dr. Mike?
- Jeg tror, det er en indre blødning.

- Et sår inde i hovedet.
- Hvad har det med synet at gøre?

Jeg er ikke sikker, men hober
blodet sig op, påvirker det synet.

- Hvad kan du så gøre?
- Jeg ved ikke så meget om hjernen.

Det gør ingen,
kun et par specialister

Horace, jeg må sende et telegram
til Boston med det samme.

Det er til dr. Michael Mackay.
Min fars kollega.

- Dr. Michael Mackay.
- Massachusetts sygehus i Boston.

Vigtigt. Barn med hjerneskade.
Kritisk tilfælde.

Oplys venligst om nærmeste
specialist. Michaela Quinn, læge.

Jeg sender også returadressen.

Han sover.

Bed Robert E. Låne dig en hest.
Rid hen og sig det til Matthew.

Det skal nok gå.

- Hvordan har Brian det?
- Dr. Mike har været derinde længe.

Sully?

Nej, det er mig
og Matthew og Colleen.

- Jeg er her, lillebror.
- Hvor er du, mor? Tænd lyset.

Brian, det hjælper ikke med lys.

Du kan nemlig ikke se noget lige nu.

Der skete noget, da du slog hovedet.
Noget, der blokerer for synet.

- Jeg har sendt bud efter en læge.
- Men du er læge, mor.

- Denne herved mere om din skade.
- Som Sully ved mere om skoven?

Jeg drømte, at Sully og jeg fløj.
Vi kunne se alt, selv Boston.

- Jeg så mormor, hun vinkede til mig.
- Gjorde hun det?

- Sully skal høre det. Hvor er han?
- Det er et godt spørgsmål.

- Matthew var lige på vej efter ham.
- Det er rigtigt, Brian.

Jeg henter ham nu.

- Jeg besøger Brian.
- Jeg har hørt det.

- Skal du ikke med?
- Nej, gå bare.

Du har da også et hjerte af sten.

Vi havde ikke travlt, så Hank
lod mig plukke dem hertil Brian.

- Tak, de er smukke.
- Ja, og de dufter også godt.

Brian sover lige nu. Men når
han vågner, kan han nyde duften.

De er også fra Horace,
men han vil ikke forlade telegrafen, -

-før han hører noget fra lægen.

Han er en god mand, Myra.
I er begge to meget heldige.

- Goddag, Myra.
- Goddag, miss Olive.

Det er meget alvorligt, ikke?

Vi ved ikke, om det stadig bløder.
Hvis det gør, kan det blive værre.

Hvis lægen ikke när frem i tide
og letter trykket, kan han endda

Boston er langt væk.
Hvor lang tid mener du?

Jeg ved det ikke.
Jeg ved det bare ikke.

- Mor?
- Det er mig, Brian.

Colleen, hvornår kan jeg se igen?

Jeg tror ikke, det varer så længe.

Godt, for jeg vil se den nye skole.

Matthew siger, at de arbejder
så langsomt, at vi aldrig får den at se.

- Han driller bare. Er du sulten?
- Ja, lidt.

Dr. Mike siger, at du skal spise.
Vil du have suppe eller gryderet?

- Suppe.
- Jeg er straks tilbage.

- Colleen?
- Nej.

- Mr. Bray?
- Ja.

Kom du for at besøge mig?

Ja
Og jeg har noget med til dig.

- Lakrids!
- Det kan du tro.

- Karamel!
- Jeps.

- Gelédrops!
- Dine yndlingsdrops.

Ja, verden er fyldt med duft
og smag og lyde vent.

- Lyt så. Hvad kan du høre?
- En hestevogn.

Og heste, mennesker, der snakker.
Hør, Robert E.'s hund gøede.

Det er rigtigt, kom her.

- Kan du mærke duften?
- Hestekiks?

Nej, efter det.

- Kaprifolium?
- Kaprifolium.

Dr. Mike!
Dr. Mike!

- Horace har fået et telegram.
- Han kommer, dr. Mike.

Kære dr. Quinn. Jeg er informeret
og er specialist i hjernekirurgi.

Jeg ankommer med næste diligence
fra St. Louis. Dr. Arthur Renner.

St. Louis, han kommer på fredag.
Brian.

Bñan?

- Dr. Mike?
- Dr. Mike, hvad er der galt?

Han er gået i koma.

Du har lige kigget på ham.
Og lige før det og før det.

- Det føles så hjælpeløst at vente.
- Hvad venter du på?

- Hvor har du været?
- Jeg kom, så snart jeg hørte om det.

- Ved du, hvad der er sket?
- Ja, fra Robert E., hvordan går det?

- Du har været væk i to dage.
- Du havde ikke brug for mig.

- Så du surmulede?
- Nej, jeg bad.

Jeg bad ånderne om tilgivelse,
fordi han kunne have været såret.

- Kunne have været han er såret.
- Jeg vidste det ikke før nu.

- Hvorfor lod du ham klatre?
- Drenge klatrer i træer.

Han sagde, det var pga. En historie.
Fortæl ham aldrig det pjat mere.

Hold så op! Sully har været god nok,
lige indtil noget gik galt.

Du er lige så skyldig som ham.
Du har travlt som både mor og læge.

- Hvad bilder du dig ind? Ud med jer.
- Nej, jeg vil ikke.

- Det her kommer ikke dig ved.
- Det kommer alle ved.

- Du er ikke ene om at elske ham.
- Hold så op, begge to.

Evangelierne lærer os at tilgive.
Og kan I ikke tilgive, -

- så tænk i det mindste på Brian.
Han er stadig hos os.

Måske kan han endda høre os.

Jeg er ked af det.
Bare der ikke sker Brian noget.

Åh, kære Gud, nej.

Han havde ret.
Det er ikke din skyld.

- Og heller ikke din.
- Sully?

Han klarer den ikke,
indtil lægen ankommer. Ikke i koma.

- Jamen, vi har jo en læge her.
- Men jeg kan ikke.

Jeg kender ikke fremgangsmåden.

Jeg kunne gøre ham blind for altid
eller miste Brian, som han er.

- Jamen, du har gjort det før.
- Det er ikke det samme.

- Hvorfor ikke?
- Fordi det er min familie.

- Den bedste grund til det.
- Du forstår det ikke.

Et er at miste ham. Men at jeg
er ansvarlig, er noget andet.

Tag det roligt.
Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

- Måske rider jeg diligencen i møde.
- Det hjælper ikke.

- Du kan hjælpe til med skolen.
- Hvad har det med sagen at gøre?

Det sidste, Brian sagde, var,
at han ville se den ny skole.

- Hvorfor bygger I ikke?
- Spørg Loren, jeg er ude af det.

Jeg vil hjælpe til.

Jake har ødelagt planerne.
Vi må starte forfra.

- Hvornår?
- Jeg ved det ikke.

- Vi må bygge skolen.
- Vi har vigtigere ting at tænke på.

Det er Brians største ønske.
Jake er ude, Loren har ingen planer.

Robert E. Bliver byggeleder,
og så bliver skolen hurtigt opført.

Måske vil Robert E. Slet ikke.

Det, præsten siger, er, at jeg måske
ikke vil arbejde gratis på skolen, -

- når den ikke optager negerbørn.

Eller indianerbørn.

Men som pastoren siger,
har vi vigtigere ting for. Ikke, Sully?

Jo!

Han kommer ikke.

Broen er skyllet væk. Diligencen
kan kun komme over ved Porterville.

Den kan først komme på onsdag.

Brian overlever ikke til på onsdag.

- Jeg gør operationsstuen klar.
- Du må ikke hjælpe denne gang.

- Ingen familiemedlemmer.
- Jeg vil hjælpe.

- Jeg vil hjælpe.
- Du besvimede under min operation.

- Det sker ikke igen.
- Grace, kan du også?

- Ja.
- Også Dem, pastor.

Vi må skynde os.

Ingen familiemedlemmer.

Læg ham på højre side.

- Hvad er det?
- Kloroform.

Hold masken over mund og næse
og dryp en gang i minuttet.

- Jamen, er han ikke allerede.
- Bevidstløs, jo.

Men bevæger han sig bare lidt, kan
konsekvensen blive ganske alvorlig.

Jake, du skal barbere hans hoved
i venstre side.

Han er klar.

Grace, dette er skalpeller. De har
navne: Lille, medium, stor og trepan.

Så du ved, hvad jeg beder om.
Og husk, det skal gå stærkt.

Du skal holde klemmerne,
mens jeg arbejder.

Gennemboringen er det sværeste.
Jeg må finde stedet nøjagtigt.

Så jeg kan frigøre blodet
uden at skade vævet.

Er I parate?

Jake, sæt klemmerne fast på hver
side af snittet og udvid det lidt.

Grace, hold blodet væk,
så jeg kan bore.

Sug, Grace.

Se, det blod er meget mørkere. Det
er fra sammentrykningen af hjernen.

Jeg håber, at det er dybt nok
til at lette trykket

men ikke for dybt.

Hej, lad mig hjælpe.

Se!

Brian har overlevet operationen.

Den virker vellykket, men vi ved
det ikke, før han er ved bevidsthed.

Tilbage til arbejdet!

Dr. Mike!
Hvordan klarer du den?

Jeg går med tilbage til byen.

- Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne.
- Ja, selvfølgelig.

- Nu må vi bare vente.
- Det er ikke dit ansvar nu.

- Brian vil sidde på forreste række.
- Kender jeg ham ret, så gør han.

Du har brug for hvile, dr. Mike.

Spis, han har brug for din styrke.

Dr. Mike?

Dr. Mike, jeg beder dig ikke
længere. Nu skal du spise.

Og jeg går ikke, før du gør det.

Bñan?

Brian!

Brian!

Se, mor, skolen!

Ja, skat. Det er skolen.

Hej, Sully!

Tekstning:
Charlotte Armstrong - IFT A/S