All language subtitles for The.Invisible.Woman.2013.LIMITED.720p.BluRay.x264-GECKOS

Det er vidunderligt at t�nke sig,
at ethvert menneskeligt v�sen -

- skal v�re s� dyb en g�de og hemmelig for
alle andre. Charles Dickens

Eleverne har et omfattende pensum.
De opf�rer et stykke f�r hver ferie.

Min hustrus store lidenskab er teater.
Mary, m� vi f� noget te?

Vi g�r igennem her.

Hvor har du v�ret, Nelly? Mr. Benham
har v�ret her siden klokken tre.

- Det m� du undskylde.
- Mr. Lambourne har gjort sit bedste.

Jeg glemte tiden.

- Pas p� hj�rnerne, drenge.
- Javel.

- Tak, Mary.
- Mrs. Wharton Robinson. Omsider.

Jeg beklager, mr. Benham. Jeg blev
bare ved med at spadsere. Tilgiv mig.

Vi starter fra tredje akt. Indtag
jeres pladser. Tak, mr. Lambourne.

Hvis mr. Benham ser alle vores kneb,
er der intet at vise ham i morgen.

- Er det koldt udenfor?
- Ja, men det klarer sindet.

- Vi b�r finde l�sestof f�r ferien.
- Naturligvis. M�ske senere.

- Laurenson og Tanner, er I klar?
- Javel.

Geoffrey, min ven. Husk, at du kommer
ind ved den sidste replik. S�t dig her.

- Tag den her, Copes.
- Tak, frue.

Jeg mindes ikke, at der var en l�ve
i Dickens' og Collins' stykke.

Jeg er vis p�, at mr. Dickens ville have
tilgivet en smule kunstnerisk frihed.

Yates,
ruller du bagt�ppet ned?

Musikere.

- Er alle klar?
- Javel, frue.

Husk, hvor I skal st�.

S� begynder vi.

Nu st�r solen omsider op, kn�se.

"Er st�et op," Hadley.
Mr. Dickens lagde v�gt p� korrekthed.

Nu er solen endelig st�et op, kn�se.
Hvad mener I om vejret?

Jeg er klar til at passere bjerget,
hvis de andre vil tage med.

Jeg kan se,
at der er et uvejr p� vej.

Jeg kan lugte sneen.
Jeg kan m�rke orkanen.

De herrers penge kan ikke friste mig
til at passere bjerget i dag.

Tanner, det er dit stikord.

- Er I omsider klar?
- Mit t�lmod er brugt op.

- Jeg er tr�t af alle disse forsinkelser.
- Jeg skal f�re Dem til Deres m�l.

- Sig blot til.
- Nu.

- Er De klar?
- Ja. F�lg med.

Hold dem mod hinanden.

S� den bliver rank
som en brigadegeneral.

- S� kan den tr�kkes igennem.
- Tak.

Har du spadseret p� stranden igen?
Miss Brooke mente, hun s� dig.

Ja.

Se.
Den er signeret.

Lucie Manette er formet efter Nelly.
Familierne s�s ofte i Nellys barndom.

- Han hentede inspiration hos mange.
- Min hustru beundrer hans romaner.

Han er ofte morsom, men ogs� dyster.
Hvilke d�moner har mon hjems�gt ham?

Thackeray, d�t er en forfatter.

- De kan ikke sammenlignes.
- Jeg h�lder til mr. Dickens.

Jeg misunder fruens venskab
med ham, sk�nt hun var et barn.

Ja, han er indimellem dyster, men han
f�r os til at le ad vore t�beligheder.

Vi ser os selv klart i vores d�rskab.

Han har v�ret d�d i en del �r.
Men han er stadig iblandt os.

- Tak, mr. Benham.
- Emnet f�r min tunge p� gled.

Det ved mrs. Wharton Robinson
kun alt for godt.

Forts�t endelig. Jeg er opsat p�
at genl�se ham �jeblikkeligt.

- Hvad skal jeg begynde med?
- En af romanerne.

Men vil De have let lekture, b�r De
l�se i Dickens' litter�re ugeskrift.

Household Words, en samling af hans
skriverier og kapitler fra romanerne.

- Fruen l�ner nok gerne et af dem ud.
- Naturligvis.

Min kone har n�sten alle udgaverne.
Vi har ikke mere hyldeplads.

- S� er der serveret.
- Tak, Mary.

- "Det frosne hav". Har De stykket?
- Ja. Det er ikke godt.

Men nu skal jeg finde noget til Dem.

"David Copperfield".
Til opl�sningen.

Skal De spadsere igen i morgen?

Kanh�nde.

- M� jeg ledsage Dem?
- Jeg g�r rask til.

Manchester, nogle �r forinden.

- Velkommen, mrs. Ternan.
- Tak, Charley. Ih, du godeste.

- Tr�d varsomt.
- Du milde!

- Miss Maria. Kom indenfor.
- Tak.

Velkommen, miss Ellen.

Deres handske. Jeg hedder Charley
Dickens. Velkommen til Manchester.

Min far venter Dem.
De andre er kommet.

- Se. Der er vi.
- Kom.

DET FROSNE HAV

Se, Nelly.

- Far.
- Omsider er kompagniet fuldtalligt!

- Velkommen, mrs. Ternan.
- Hvor er det et smukt teater.

Tak. Vi har gjort vores bedste.
Velkommen, miss Maria.

- Har De haft en god rejse?
- Ja tak.

- Godt. Og De m� v�re miss Ellen.
- Ja.

- Har De m�dt min �ldste, Charley?
- Ja, han reddede min handske.

Den galante ridder. Dette er miss
Ellen, som er tr�dt til i n�dens stund.

Held og lykke til Fanny. Er hun
p� Haymarket eller Phoenix Theatre?

- Haymarket. Hun ville godt v�re her.
- Nelly bliver fremragende.

Uden tvivl. De har m�dt de andre
under pr�verne.

- M� jeg pr�sentere ... Mr. Lemon.
- Mig en forn�jelse.

Mr. Egg, komponisten mr. Berger,
og mr. Piggott.

Miss Sabine og mr. Charles. Jeg ville
pr�sentere Dem for mr. Collins -

- men han er som vanligt forsinket.

Mine d�tre Mamey og Katey, min
svigerinde, miss Georgina Hogarth -

- diverse s�nner, Frank, Alfred,
Sydney, Henry. Hvor er den yngste?

Ikke gemme dig, Plorn. Kom her.
Det var vist det.

Og naturligvis min hustru. Kan De n�
at nette Dem p� en halv time?

Jeg vil gerne holde pr�ve, men uden
forfatteren ... Der har vi mr. Collins.

Hvorfor kommer du altid for sent,
Wilkie?

Fordi det irriterer dig, og det
morer mig at se dig i d�rligt hum�r.

- Vi kan ikke forkorte det.
- Det er for langt og kedeligt.

Det var for langt i London. S� er det
ogs� for langt i Manchester. Stryg det.

Fort�l mr. Egg,
at han har mistet sin sidste monolog.

- Som forfatter m� du g�re det.
- Du er ut�lelig. Hvad med det her?

Her og her ... Pas p�, alle sammen.
Teateret er ikke helt samlet endnu.

Miss Ellen skal pr�ve i dag, s� vis
hensyn. Jeg vil gennemg� sidste akt.

Wardours og Aldersleys sidste entr�.
Indtag Deres pladser.

Maria, du skal st� her.
Mrs. Ternan og pigerne skal st� her.

M� jeg foresl�,
at damerne st�r l�ngere oppe?

- Er officererne passende kl�dt?
- B�r jeg ikke st� l�ngere v�k?

Det er Deres ansigt, der skal holde
publikums interesse fangen.

Wilkie, du skal st� bagved,
s� jeg kan b�re dig ind. Er du klar?

- Nej.
- Kom s�.

Ja, ja.

Slap af i armene, Charley.

Ikke s� stiv i det.

S�dan, ja.

- Kom s�. Jeg kan ikke b�re mig selv.
- Naturligvis.

- Er det mig efter skuddet?
- Ja, s� g�r du ned mod rampen.

- Frank!
- Jeg har frelst ham for din skyld.

- L�g mig ned.
- Ja.

Jeg er udmattet, og mine f�dder er
�mme, men jeg har frelst ham, Clara.

- S� er det dig, Wilkie.
- Hj�lp Wardour! Tag jer ikke af mig!

- S� kommer du, Mark.
- K�re, gamle Wardour.

- Genkender du mig og tilgiver mig?
- Du er tilgivet.

Tal bare h�jt. Der er plads til tusind.
Catherine, kan du h�re os?

- Hvad?
- Vi kan udm�rket h�re dig.

Tal h�jere. S� kommer du hen
og omfavner mig blidt, Maria.

Richard,
se p� din gamle legekammerat.

Og s� musik. Nej, ikke endnu.
Jeg markerer bare stikordene.

Du spiller indtil t�ppefald.
Vi kysser, pistolen g�r af, og jeg d�r.

Og s� kommer epilogen.

Dette er en beretning om lidelse.
Dette er en beretning om sorg.

Om afvist og genvundet k�rlighed,
som skal leve hinsides morgendagen.

For at vi ikke skal tro, at et bedr�vet
hjerte skal d�lges med tavshed -

- s� kom i hu, at det at elske
og blive elsket er selve livet.

Uden det er vi intet.

T�ppefald. Stort bifald, som dog ikke
kan overd�ve gr�den fra to tusind.

Tak. Bravo, mine damer og herrer.
Tak, Maria.

- Den sidste monolog b�r sk�res ud.
- Synes du?

Ja.
Kan vi tale om det?

Ja. Senere.
Hun har et eller andet.

Kom n�rmere.

Clara ...

Kys mig, s�ster.

Kys mig.

F�r jeg d�r.

Dronning Victoria.

Prins Albert af Sachsen-Coburg-Gotha.

Leopold 1. af Belgien.

William Thackeray!

Nej, det er ikke nok, at vi spiller
for disse almindelige d�delige.

Det er Manchester,
der har givet os den st�rste hyldest.

Det er Manchester,
hvis billigelse jeg har str�bt efter.

Det er Manchester, der har sk�nket os
aftenens succes. Vi har sejret, venner!

Sir Roger de Coverley,
v�r s� venlig, mr. Berger.

Igen!
"Strip the willow"!

Ryg mod ryg!

Skift til "The British Grenadiers".

Tre lig l� ... undskyld.

Tre lig l� i det blanke sand
i daggryets glitrende, lave vand.

Kvinderne jamrer og vrider deres h�nder
over dem, som aldrig tilbage vender.

M�ndene sled, og kvinderne gr�d,
jo f�r det er ovre, des f�r f�r vi fred.

Og farvel til b�lgernes dr�n.

L�ft armene h�jt som en fugl.

Giv mig h�nden, n�r du er klar.

- Det er enest�ende.
- Giv mig h�nden.

- Du er i trygge h�nder.
- Et af hans tryllenumre.

Hvor er du?

Jeg er alene.

Beundrer De min mands v�rker?

Naturligvis. Jeg er betaget af
"Lille Dorrit" for tiden.

Indtil nu har "Bleak House"
gjort st�rst indtryk.

Den indgyder �ngstelse i mig. Lady
Deadlock, der hjems�ges af sin fortid.

Jeg bliver ved med at vende tilbage
til de sider.

Men der er ogs� meget,
der f�r mig til at smile.

- Det har til form�l at underholde.
- Det m� v�re mere end det.

Det �ndrer os.

Nu er du tilbage iblandt os.

Han vil v�re oppe hele natten.

Og gnaven hele dagen efter.

Katey? Mamey?

Hvem vil v�re den n�ste?

Godnat.

Hold barnet. Hun er v�k.

Hvor er hun? Er hun i sikkerhed?
Sig, at hun er i sikkerhed.

Nu er De iblandt os, mrs. Ternan.

- Hvor?
- Mor.

- Du huskede vist Fanny p� b�den.
- Hvad sagde jeg?

Du pr�vede at redde hende, mor.

Jeg m� have husket noget
fra familiens fortid.

Min �ldste datter, Fanny,
blev kastet ud af sin vugge.

Min mand og jeg rejste rundt
i Amerika for nogle �r siden.

Vores hjuldamper
blev v�dret af et skib.

Fanny blev kastet op i luften -

- og reddet p� mirakul�s vis
af en madras.

- Englene v�gede over hende.
- Ja, det gjorde de.

En utrolig historie.

- Jeg er f�rdig, mr. Dickens.
- Det er jeg ogs�.

- I morgen og i morgen og i morgen.
- Godnat, Wilkie.

- Klokken er fem. Sengetid.
- Eller morgenmadstid?

Tak, mine herrer.
Godnat.

- Maria, De knuste alles hjerter.
- Alle gr�d.

Jeg kunne ikke holde t�rerne tilbage.
De var s� god.

Jeg pr�vede diskret at tr�ste hende,
men hun sagde: "Det er s� s�rgeligt."

- S�dan et k�rt, blegt ansigt.
- En bedre Clara findes ikke.

- Tak, mor.
- Jeg m� f� mine engle i seng.

Jeg er for v�gen til at sove.
Det er daggry.

Nelly.
Alle har brug for s�vn, k�reste.

Det er den tid p� d�gnet,
jeg holder mest af.

N�r dagen sniger sig ind p� os,
og vi m� bringe orden i nattens kaos.

Endnu en gang st� p� vagt,
rede til livet.

Det er vidunderligt at t�nke sig,
at ethvert menneskeligt v�sen -

- skal v�re s� dyb en g�de
og hemmelig for alle andre.

Indtil man r�ber sin hemmelighed,
s� en anden kan vogte over den.

S� kan to menneskelige v�sener
m�ske l�re hinanden at kende.

Tror De ikke?

Jo.

- Er mrs. Dickens g�et til ro?
- Det er noget tid siden.

Hun lider af voldsom hovedpine.

S�vn.

- Hvorfor g�r du det?
- Hvad, Nelly?

Vigter dig af min forbindelse.
Det er tr�ttende.

- Tr�ttende at have kendt Dickens?
- Jeg var kun et barn.

Og s� kalder du ham dyster.

- Det er en vildfarelse.
- Hvabehar?

Jeg forst�r ikke, hvad du taler om.
Denne evige sindsbev�gelse.

Alt som vi k�mpede os frem og kom
n�rmere og n�rmere til havet -

- hvorfra denne v�ldige storm
bl�ste stik ind mod land -

- blev dens kraft
mere og mere r�dselsfuld.

Da vi fik havet i sigte,
lignede b�lgerne ude i horisonten -

- som af og til skimtedes
over den rullende afgrund -

- glimt af en anden kyst -

- med t�rne og huse.

N�r de h�je vandmure kom rullende
ind og styrtede ned i br�ndingen -

- s� det ud, som om den mindste
af dem skulle opsluge byen.

Idet den vigende b�lge
v�ltede sig tilbage med et h�st br�l -

- syntes den at danne dybe huler
i strandbredden -

- som om den havde til hensigt
at undergrave Jorden.

Ham stod ene og iagttog havet -

- indtil en stor b�lge
trak sig tilbage -

- hvorp� han med et blik p� dem, der
holdt i det tov, han havde om livet -

- styrtede sig ud efter den.

Et �jeblik efter
k�mpede han med vandet -

- steg med bjergene,
sank med dalene -

- og skjultes af skummet, idet han
snart blev b�ret ind mod land -

- og snart ud mod skibet.

Omsider n�rmede Ham sig vraget.

Han var det s� n�r, at han med et af
sine kraftige tag ville have n�et det.

Da rullede et h�jt, gr�nt,
uhyre vandbjerg -

- udefra ind mod skibet.

Han syntes at springe op i det -

- med et v�ldigt s�t.

Og s� ...

... var skibet forsvundet.

- Forfatteren l�ser altid livligst op.
- Tak. Vil De have mig undskyldt?

- Mrs. Ternan.
- Det var magel�st.

Hvilken beherskelse.
Det var en virtuos opl�sning.

- Tak. Opl�sninger fordobler salget.
- Det var fremragende, mr. Dickens.

- Var det?
- Bestemt.

- Miss Fanny! Vi har savnet Dem.
- Tydeligvis ikke nok.

- Er mrs. Dickens her ikke?
- Ikke i dag.

En skam, at hun gik glip af det.
Sikke et uvejr.

- Vi blev ganske bl�st ud af kurs.
- De er alts� ikke skuffet?

- Nej da.
- Ser De ...

- Nelly har l�st alle kapitler to gange.
- Det er muligt.

Men jeg har ikke rigtig h�rt dem
f�r nu.

Da De l�ste op, f�ltes det,
som om jeg befandt mig i uvejret.

Jeg var sammen med Copperfield
og s� hans ven drukne.

Det var ub�rligt.

- Det er jeg glad for.
- Charles, du m� tale med de herrer.

Jeg har underholdt dem l�nge,
men jeg er en ringe erstatning for dig.

Jeg kommer, Wilkie.

- Hvor skal De optr�de?
- I Doncaster.

- Hvad skal De spille?
- To tragedier og et lystspil.

- Hvilket lystspil?
- "Sk�rternes yndling".

- Det var dog en r�dsom titel.
- Ja.

Men Doncaster har gode v�ddel�b.
De m� ikke g�.

- Catherine?
- Ja?

Skal vi sidde sammen?

- Hvis du �nsker det.
- Hvis du ikke har lyst ...

Jeg sov d�rligt i nat.
M�ske g�r jeg i seng nu.

Ja, naturligvis.
Wilkie har en ide til Household Words.

En rejse mod nord. Han kalder den
"To lade l�rlinges dovne rejse".

- Der er m�ske stof til et par sider.
- Hvor vil du begynde?

- Doncaster, tror jeg.
- Skru op for lampen.

Du kan ikke skrive i det lys.

Kom s� ...!

Hun vandt!

Sejr, Nelly!

- Hvor meget?
- Fem shillings.

- Det var aftalt spil.
- De er vel ikke en d�rlig taber?

- Jeg er en yderst d�rlig taber.
- S� m� De vinde.

- Hvad vil du g�re med din gevinst?
- Jeg vil bruge det hele p� �n gang.

Jeg vil bruge en halv shilling
p� Household Words.

Jeg vil se, om l�rlingene kom hjem
fra deres lade rejse.

- Ja, men de ville ikke hjem.
- Hvad med deres familier?

De savnede dem,
men n�d at v�re v�k.

- Er det ikke Charles Dickens?
- Du er blevet opdaget.

- Mr. Dickens!
- Goddag. Tak skal De have.

Hvilken overraskelse.

Velkommen til Yorkshire.
Vil De skrive om os?

Mr. Dickens!

- Miss Ellen.
- Mr. Dickens!

Jeg har l�st alle Deres fort�llinger.

Denne vej.

- Giv mig den, Maria.
- Tak, mor.

Hjemme!

Skal den vaskes?

Den kan ikke bruges endnu en s�son.
Jeg kan ikke sy �rmegabene igen.

Manchetterne er stadig i god stand.
Og jeg kan tage kniplingerne af.

Den her s�m skal ogs� ordnes.
Tak.

- Jeg samler vasket�j ind.
- V�rsgo.

- Det er signeret.
- Jeg fik det som souvenir.

- Hvor er min saks?
- I skuffen.

Pas godt p� det.
Maria?

Catherine?

Undskyld.

- Hvorfor er du s� tidligt oppe?
- Jeg skal til London.

- Nu? Der g�r ingen tog.
- S� m� jeg g�.

- Det vil tage dig hele dagen.
- S� m� det tage mig hele dagen.

Vissevasse.

Nej, det er Charles og ingen anden,
du ville foretr�kke.

Du har ladet dig besn�re
af hans laster og d�rskaber.

Jeg har f�jet Dem og er holdt op med
b�de at se og skrive til ham.

Men jeg ser intet ondt i, at sk�nt
jeg ford�mmer hans t�jlesl�se liv -

- s� f�ler mit hjerte en vis ...

F�ler medlidenhed med ham
i hans ulykke.

- Brylluppet skal st� i morgen tidlig.
- Tak, k�re onkel.

Skal du ikke sp�rge pigen f�rst?

Det har jeg gjort for l�nge ...
et minut siden. Hun s� ... ja.

Nej, fy dog, Charles.
Der har ikke v�ret et ord ...

- Vi kan heller ikke h�re et ord!
- Jo f�rre ord, des bedre!

Gid jeres k�rlighed aldrig m� aflade.

M� I leve lige s� lykkeligt, som lady
Teazle og jeg fra nu af har i sinde.

- Det var rigtig godt.
- Var det, mor?

- Din pr�station var s� pr�cis.
- Tak, Fanny.

- Du var s� smuk.
- Hvorfor sagde De ikke, at De kom?

- Det var en pludselig indskydelse.
- Det er en forn�jelse at se Dem.

- Det var en mindev�rdig aften.
- De var storartet, miss Ellen.

- Tak, mr. Arnot. I lige m�de.
- Hvordan g�r skriveriet?

Over stok og sten. Jeg st�r op
klokken syv og tager et koldt bad -

- og skriver l�s indtil klokken tre. Jeg
k�mper for ikke at blive distraheret.

- Vil De ikke sidde ned?
- Det tror jeg ikke.

- Det er sent. De m� v�re tr�t.
- Ja, jeg ved ikke, hvor mit hoved er.

- Nelly, De m� m�de mine venner.
- Det skal v�re mig en forn�jelse.

- Det er Ambrose.
- Hun er st�rkt efterspurgt.

S� sandelig.

- V�rsgo.
- Tak, mrs. Ternan.

- Vi m� give vor g�st noget at spise.
- De skal ikke g�re Dem ulejlighed.

Noget frugt og br�d ... Nelly, vil du
give mr. Dickens noget at drikke?

Her er fortryllende.

Jeg kan se, at De har et billede
af mr. Keene som moren.

Jeg spillede hans Desdemona.
M� jeg tage Deres frakke?

- Min mand spillede Jago.
- "Farvel, tilfredshed, sj�lens ro."

- Tak.
- Vil De sidde ned?

Det er den eneste stol,
der ikke synker sammen.

Nu er jeg advaret.
Tak skal De have.

- Skinke og blommer.
- Og br�d og ost.

- Charmerende.
- Og vin.

S� g�r jeg aldrig.
Undskyld.

- Jeg kunne ikke slippe af med ham.
- Hvad sagde De s�?

Jeg burde have sagt: "Mr. Andersen,
Deres grimme �lling har moret os -

- men De har tilbragt fem uger her,
og nu m� De rejse hjem."

- Men det sagde jeg ikke.
- Hvorfor ikke?

Han kan ikke engelsk, kun dansk, og
det ved jeg knap nok, om han forst�r.

Jeg burde have l�rt dansk for at sige:
"De m� aldrig blive s� l�nge igen."

Og nu har jeg vist gjort mig skyldig
i samme forbrydelse.

Tak for en forn�jelig aften. Livet har
ingen mening uden godt selskab.

- Tillykke med Deres optr�den, Nelly.
- Tak.

Godnat, mine damer.
Mine damer, godnat.

Godnat.

- Det er et nydeligt hus.
- Tak. Det er dog en smule trangt.

Vores gerning er ikke indbringende.
Men jeg vil ikke have det anderledes.

Ingen lever forg�ves,
hvis de letter andres byrde.

Mine d�tre er pr�gtige, unge kvinder.

Jeg frygter til tider for deres fremtid.

Det forst�r jeg godt. Hvis jeg p�
nogen m�de kan v�re behj�lpelig ...

Jeg kan ikke bringe Nellys rygte
i fare.

Jeg h�ber ikke, at det, jeg kan tilbyde,
vil bringe hende i vanry.

- Godnat, mrs. Ternan.
- Godnat, mr. Dickens.

- Godnat, mine damer.
- Godnat.

Jeg sutter Dem for en shilling.

Jeg vil give dig fem,
hvis du g�r hjem i aften.

Jeg kan godt lege far, mor og b�rn.
Skal jeg v�re Deres kone?

Hvor er din mor?

Jeg sad ved siden af en herre i g�r,
som vredt spurgte mig -

- hvorfor byen skulle hj�lpe dem,
som ikke hj�lper sig selv.

Her mente han de faldne kvinder,
som vi ser hver dag, og deres afkom.

Mange af dem er afh�ngige
af sygehuset her.

Jeg sagde: "De to grumme stuekoner,
Fattigdom og Sygdom -

- kommer med b�rnene
og er med ved deres f�dsler.

De holder deres usle vugger i gang,
sl�r s�m i deres sm� kister -

- og kaster jord p� deres grave.

Deres unaturlige d�d
udg�r en tredjedel -

- af denne store bys �rlige d�dsfald."

"Men hvad med Gud?" svarede han
fromt. "Hvad med ham?" sagde jeg.

Jeg er vis p�,
at Gud ser mildt p� enhver last -

- der opst�r af menneskelig �mhed
og naturlig lidenskab.

Det h�ber jeg, at vi ogs� vil,
og vil v�re gavmilde i aften. Tak.

- Mange tak.
- Godnat, hr.

- Tak, frue.
- Godnat.

Tak skal De have, Deres N�de.

- Mange tak.
- Tak skal De have.

Det kan De vist g�re bedre.

Maria, Fanny, Nelly.
Har vi plukket dem?

- Til skindet, mr. Dickens.
- Jeg troede ikke, vi ville f� s� meget.

- Hvor skal vi begynde?
- Vi m� t�lle dem.

- Sikke et resultat.
- Det m� fejres.

- Ja!
- Det skal vi.

- V�rsgo, mrs. Ternan.
- Er De ved at flytte ind eller ud?

Jeg overvejer at leje det ud.
Min hustru finder London tr�ttende.

- Hun og b�rnene bor i Gads Hill.
- T�t p� Rochester?

- Ja. Det er i g�afstand.
- Nelly er f�dt i Rochester.

- Jeg gik i skole i Chatham.
- Mine f�rste minder er fra Newcastle.

Jeg kender ikke Newcastle s� godt.
Sid ned. Lad, som om De er hjemme.

Vi har champagne ...
Tak, John. Stil det p� klaveret.

Nelly!
Tak for Deres g�stfrihed.

- Fanny skal til pr�ve i morgen.
- Naturligvis.

Vi har v�ddet om,
hvor meget vi har samlet ind.

- Jeg tror 400 pund. Fanny mere.
- Jeg vil straks t�lle dem.

- Skal De v�re oppe hele natten?
- Jeg sover alligevel d�rligt.

- Skal vi ikke hj�lpe Dem?
- Vi skal til pr�ve i morgen.

Jeg og Nelly kan blive og hj�lpe Dem,
hvis De ikke har noget imod det.

Nej, jeg ...

Jo tak.

S� g�r Fanny og jeg hjem.
Tak, mr. Dickens.

- Godnat.
- Vi kommer ikke sent hjem.

507 pund.

6 shillings og 3 pence.

Vi er rige.

De bliver henrykte.
Indtil n�ste gang.

Synes De om det her liv?

De er altid synlig.
Alles �jne hviler p� Dem.

Jeg er ikke altid selv herre over det,
men ...

Jeg tror ikke,
at jeg ville synes om det.

Jeg har mit arbejde.
Der gemmer jeg mig.

De pr�ver,
men der kan de ikke altid finde en.

De?

Kr�mmerne. M�nd, som skal tjene
penge. Som pr�ver at f� en til at fejle.

Og s� er der beundrerne -

- som �nsker, at jeg er meget mere,
end jeg kan v�re.

- Hvad er det?
- God, formoder jeg.

Min far blev sendt i g�ldsf�ngsel,
da jeg var 12 �r gammel.

Jeg fik arbejde p� en skosv�rtefabrik.

Jeg forseglede flasker
og satte etiketter p�.

- Det var modbydeligt.
- Holdt De meget af Deres far?

Han var mit f�rste publikum.

Jeg pr�vede
mine morsomme replikker af p� ham.

Jeg har fortalt Dem for meget. De er
for god til det her. Nu er det Deres tur.

Min far var skuespiller.
Han var s�n af en k�bmand fra Dublin.

Han stod ogs� i g�ld.
Han d�de, da jeg var syv �r gammel.

P� en sindssygeanstalt.

Jeg havde en bror. Han d�de,
da han var 10 m�neder gammel.

Men hvordan ville en dreng mon
have haft det sammen med tre piger?

Hun har viet sit liv til os.

Vores liv er uforudsigeligt.

De er ...

Hvad?

De er s� fri.

Hun kunne sove her hele natten.

Jeg f�r John til at komme med vognen.
Nelly?

Nelly?

Fort�l mig en hemmelighed.

- Hvilken slags hemmelighed?
- Hvad som helst.

Noget, som De aldrig har fortalt om
og aldrig har overvejet at fort�lle.

Mit mellemnavn er Lawless.

S� er det Deres tur.

Ellen Lawless Ternan.

Det er min hemmelighed.

Hun er knap fyldt atten.

Jeg har aldrig v�ret bekymret
for dig og Maria.

Der vil altid v�re en turn�, som du
og din lilles�ster kan komme med p�.

Mr. Buckstone har allerede spurgt,
om Maria er ledig til eventyrkomedien.

Men Nelly ...

Nelly er anderledes.
Hun har andre talenter.

Jeg elsker hende.
Jeg elsker hende h�jt.

Charles Dickens er ikke
en opportunist eller en lykkeridder.

Jeg spekulerer p�,
hvad dette liv kan tilbyde hende.

- Jeg t�nker p� hendes fremtid.
- Hvilken fremtid skulle det v�re?

Vores fag er sv�rt nok
for folk med talent.

- G� din vej, Fanny.
- Jeg kan blive her hele dagen.

Nelly?

- Hvorfor har ingen fortalt mig det?
- Du er den sandeste, jeg kender.

- Men du er ikke skuespillerinde.
- Hvad har I ellers aftalt bag min ryg?

Det er kun, fordi vi holder af dig.

Elsker du ham?

Han er gift.

Det har ikke afholdt ham
fra at forelske sig i dig.

Vi har talt om "Strenge tider",
men det f�les forkert.

Jeg er ganske fortabt.

"Store forventninger" vil passe godt.
"David Copperfield" er et alternativ.

Men jeg h�lder mest til
"Store forventninger".

Er De enig?

Det er en fremragende roman.

Mrs. Wharton Robinson ...

De virker ofte s� fjern.

Som om ...

Som om en del af Dem
ikke er til stede.

Jeg �nsker ikke at tr�nge mig p�.
De taler vel med Deres mand.

- Nej.
- Det er ikke alle koner, der g�r det.

Det er ofte sv�rt at betro sig til den,
man elsker h�jest.

George er en god mand.
En s�rdeles god mand.

Naturligvis.
Men der er noget, der plager Dem.

Det kommer og g�r.

Men det vender tilbage.

Jeg vil gerne hj�lpe Dem.
Jeg h�ber, at De vil stole p� mig.

- Jeg har det udm�rket.
- Nej.

Jeg beder Dem, mr. Benham.

Jeg vil lytte uden at d�mme Dem.

Jeg vil altid v�re der for Dem.

Kom s�, Plorn. Det er meningen,
at det tredje ben skal give dig fart p�.

Uduelige kn�gt.

- Har De nok at spise?
- Ja tak.

St�r der mere sladder i London Diary?

Du kunne ikke blive ved med
at holde det hemmeligt, Charles.

Nuvel.
Du m� ben�gte det.

Rygter kan altid afvises.

V�r ikke nerv�s.
Det fortager sig.

Og s� m� du holde inde.

- Hvad hvis jeg ikke har lyst?
- V�r nu ikke t�belig.

Du kan ikke holde hende hemmelig.

Jo, jeg kan.

Plorn! Lad os lege etbensl�b.
Kom, Mamey og Katey.

�t ben. Kom her.

Kom nu, Plorn.
Du er s� langsom.

Klar, parat, start!

Lad v�re med at vende dig om, Nelly.

Luk �jnene.

Du m� ikke �bne dem, f�r jeg siger ...
Luk �jnene op.

Tillykke med f�dselsdagen!

- Tillykke.
- Hvor er den yndig.

Frue? Miss Ellen har bes�g
af en mrs. Dickens.

Mor ...

- Mrs. Dickens?
- Jeg mente nok, at det var her.

Vil De ikke sidde ned?

- Sikken detaljerigdom.
- Det er blot lim og glas.

Her er noget rodet.

Jeg havde h�rt, at han havde fundet
et hus til Dem i n�rheden.

Min mor og s�ster skal til Italien.

Fanny skal v�re guvernante
for familien Trollop.

- Jas�?
- Mr. Dickens har pr�senteret hende.

Min mand har altid
v�ret meget gavmild.

Tillykke med f�dselsdagen,
miss Ternan.

Skal De ikke �bne den?

Det er en gave fra Charles.

Det blev leveret til mig ved en fejl.
Guldsmeden troede naturligvis ...

Charles insisterede p�, at jeg
afleverede det til den rette modtager.

Han holder af Dem.

Holder De af ham?
Det var et t�beligt sp�rgsm�l.

Han er jo mr. Charles Dickens.

Under vores f�rste �r sammen kunne
jeg ikke undg� at blive imponeret.

Men De vil opdage, at De
m� dele ham med hans publikum.

De vil bestandig v�re til stede -

- og De vil aldrig v�re klar over,
hvem han elsker h�jest.

Dem eller dem.

Jeg tror ikke,
at han kender sig selv.

- Jeg forstyrrer Deres selskab.
- Jeg er for gammel til selskaber.

Der er ingen under 20 til stede.

Charles kommer snart.

Han er om ikke andet ungdommelig.

Gem dem her til senere.

- Godaften.
- Tillykke med f�dselsdagen.

- Kommer vi for sent?
- De gik glip af Marias kage.

- Vi er g�et glip af al morskaben.
- Vi troede, De leverede morskaben.

S� er der ikke andet for,
end at vi bortf�rer f�dselsdagsbarnet.

Nelly ...

Sig, at du vil g� med.

Hvor skal vi hen?

Kom indenfor.

Caroline?

F�lg mig, Nelly.
Caroline?

Vi har g�ster.

- Hvorfor har du ikke givet besked?
- Vi fejrer en s�rlig f�dselsdag.

- Dette er miss Ellen Ternan.
- Hun har f�dselsdag.

Tillykke.
Jeg har h�rt s� meget godt om Dem.

Caroline ... Er det et nyt maleri?

Det er us�dvanligt. Det er flot ...
Er butleren hjemme?

Ja. Her er hun.

Og hun hyler i vilden sky!

M� jeg tage Deres sjal og handsker?

Jeg foretr�kker at beholde dem p�.

V�rsgo.

- De har et nydeligt hjem.
- Ja. Det er Wilkie, der har fundet det.

Charles d�bte hende "butleren",
f�rste gang de m�dtes.

Alt er en leg for ham.
Hun er yndig.

St�der vores arrangement Dem,
miss Ternan?

Wilkie foragter �gteskabet.
Jeg er enke, og dette passer mig godt.

Vi er meget lykkelige.

Men jeg kan se,
at De misbilliger det.

Vi har forelsket os
i velrenommerede m�nd.

Jeg er ikke forelsket.

- Nu kommer k�mpen.
- Det er sent.

Det er alt for sent. Jeg m� g�. De m�
have mig undskyldt, miss Graves.

Bliver du til middag, Charles?

Nelly?

Og hun er stadig tavs.

Mr. Buckstone har tilbudt mig en rolle
i "The World and the Stage".

Handlingen er t�belig. En adelsdame
udfries af sin g�ld af sin s�ster.

- Men den sidste scene er komisk.
- Du har skaffet mig rollen.

- Ydmygede du mig med overl�g?
- Du bryder dig ikke om miss Graves.

Jeg kan ikke omg�s en kvinde, der
lever med en mand uden for �gteskab.

Hun spiller v�rtinde,
som om ...

Jeg �nsker ikke at virke utaknemlig.

Du har v�ret gavmild, nogle vil endda
sige for gavmild, mod min familie.

Men jeg vidste ikke,
at jeg skulle v�re din sk�ge.

Nelly ...

Nelly!
Det var en fejltagelse.

- Sendte du Catherine hjem til mig?
- Ja.

Hun er mor til dine b�rn.
Hvor kan du v�re s� grusom?

Jeg vil altid v�re hende taknemlig.
Men jeg elsker hende ikke.

Hun forst�r ingenting.
Hun ser ingenting.

Jeg troede, at hun ville forst� det,
hvis hun s� dig -

- men jeg har intet
sammen med hende.

- Jeg ville have, at hun skulle se det.
- Det?

Hvad er det, Charles?
Hvad er det, vi er?

Da din kone spurgte mig,
om jeg holdt af dig -

- kunne jeg ikke svare oprigtigt.

Jeg �nskede at sige nej!

Kan jeg hj�lpe Dem?
Generer den unge dame Dem?

- Nej tak. Hun generer mig slet ikke.
- Godnat, hr.

Nelly ...

M� jeg komme ind?

Nelly ...

Jeg gik fra Aldwych til Highgate
og tilbage til Westminster og Millbank.

- Du har London i blodet.
- Ja.

Jeg g�r ganske hurtigt.

Goddag.

- Far?
- Charley?

- Hvad laver du her?
- Jeg har taget et tidligere tog.

- Husker du miss Ellen?
- Naturligvis.

- Charley. De ser godt ud.
- Jeg har det ogs� godt, tak.

- Charley arbejder inde i byen.
- De m� v�re begavet.

- Ikke videre. Jeg er hos fars ven.
- Jeg har den handske, De reddede.

Det ville have pint mig at miste den.
Det er mit bedste par.

De havde nok fundet et andet.
Jeg er allerede for sent p� den.

Ja.

Far ... Ses vi derhjemme?

Ja.

Farvel, Charley.

Charley.

Hvad er der i vejen?

Far har et l�serbrev i The Times.

Jeg kan ikke l�se det.

Vil du l�se det?

L�s det h�jt for mig.

"Jeg har l�nge haft
hjemlige problemer -

- som jeg ikke vil komme yderligere
ind p�, da de er af privat karakter.

Vi er dog for nylig
n�et frem til en ordning -

- som ikke indeb�rer
vrede eller uvenskab.

Min kone, Catherine, og jeg,
har besluttet at blive separeret.

Problemets kilde, forl�b
og omst�ndighederne omkring det -

- har mine b�rn hele vejen igennem
v�ret vidende om.

Ordningen er mindelig -

- og de implicerede
glemmer nu gerne detaljerne.

Jeg erkl�rer p� tro og love -

- at de seneste rygter om min
forbindelse til en vis ung dame -

- er modbydelige og usande.

Jeg sv�rger,
at ingen p� Jorden -

- er mere kysk og pletfri
end dette unge v�sen.

Den, der siger det modsatte, vil efter
dette dementi lyve lige s� bevidst -

- som det er muligt for et usandf�rdigt
vidne i himlen s�vel som p� Jorden."

Tak.

Han er en h�derlig mand.

Og du, Nelly, er en smuk,
klog og vidunderlig ung kvinde.

- Men han kan ikke �gte mig.
- Nej.

Det kan han ikke.

Men jeg har v�ret gift.

Det kan til tider v�re meget ensomt.

Hvad skal jeg g�re?

Fanny og jeg rejser til Italien sidst
p� m�neden. Du kan tage med os.

Jeg kan tr�ffe aftaler om overfarten.
Det er let nok.

Han har br�ndt breve fra et helt liv.
Jeg skal br�nde vor korrespondance.

- Han er vanvittig.
- Nej, han er oprevet.

- Er jeg m�ske ikke det?
- Du kan v�lge at fjerne dig fra ham.

- Du kan f� et andet liv.
- Et andet liv?

Hvilket andet liv?
Hvilket liv kan jeg f�?

Han er en god mand.

Han fors�ger at v�re en god mand.

Men han er en stor mand.

Du ser ham, Nelly.

Jeg har set jer sammen.
Du ser ham. Han ser dig.

Hvad mere kan man �nske sig?

- Wilkie?
- Jeg kommer.

Vi m� bryde med konventionerne.
De skal sl�s i stykker.

Vi er pionererne.

Pionerer?

I m�nd lever jeres liv,
mens vi skal vente.

Du ser en frihed,
som jeg ikke ser.

Wilkie?

Butler kan ikke sove,
hvis jeg ikke l�ser h�jt for hende.

Mit navn hviskes sammen med dit.

Og dog har jeg ingenting.

Nelly ...

Jeg fortryder ingenting. Jeg har
brudt noget, som skulle brydes.

- Det er overst�et.
- Ja, det er overst�et.

Nej ... Bogen.
Jeg er f�rdig med bogen. V�rsgo.

Synes du ikke om den?

Nej.

Jeg kan godt lide den.
Jeg kan rigtig godt lide den.

- Wilkie synes, slutningen b�r �ndres.
- Nej, det m� du ikke.

Estella og Pip skal f�res sammen,
men ikke forenes.

- Det er nok, at hun har forandret sig.
- Ja. Det er s�rgeligt.

Men Estella finder endelig sit hjerte.

Og der er tidspunkter,
hvor Pip ikke er heltemodig.

Han er lige s� fuld af forf�ngelighed,
ambitioner og fejl som os andre.

Jeg ved, hvad jeg har gjort.

Men det kunne ikke forts�tte som f�r,
n�r mit hjerte ...

Nelly ...

I et af de forrige kapitler siger Pip:

"De er en del af min tilv�relse,
en del af mig selv."

Det kan jeg godt huske.

"De har v�ret i hver eneste linje,
jeg har l�st.

De har v�ret i hver eneste udsigt,
jeg har set -

- p� floden,
p� skibenes sejl -

- i marsken, i skyerne, i lyset -

- i m�rket, i bl�sten,
i skoven, i havet, i gaderne.

De har v�ret legemligg�relsen
af hver eneste smuk fantasi -

- mine tanker har l�rt at kende.

Estella, til mit livs sidste time -

- er og bliver De
en del af min karakter -

- en del af den smule godt
der er i mig, en del af det onde."

Lad os rejse v�k.

"R�r mit ansigt med Deres, hvis jeg
ikke holder ud, til De kommer tilbage.

Jeg elsker Dem, Mortimer.

Opdagelsen skyldes hende.
H�r efter, k�re Eugene.

I min frav�relse vil De f� at vide,
at jeg har udrettet mit hverv ...

Jeg beklager, men skoene
er et helt nummer for store.

Men jeg �nsker ikke
at tage en droske."

Jeg er g�et med til 50 opl�sninger
i Manchester, Glasgow og Dublin.

Og jeg er blevet bedt om at l�se op
i Paris.

Skal jeg tage med dig?

Rygterne g�r, Nelly.

- Hvor?
- I Paris.

Og s� kommer de snart til London.

Jeg har v�ret borte fra offentligheden.

- S� m� du rejse.
- Ja. Det er det, jeg er.

- Jeg rejser ikke.
- Det skal du.

- Jeg har besluttet mig.
- Du skal.

Undskyld, frue.
Jeg s� Dem ikke.

Det er i orden, Mary.
Jeg skal nok g�re det.

Kan jeg g�re andet, frue?
G�sterne ankommer snart.

Der er ikke andet.
Tak, Mary.

Det g�r mig ondt, M. Tringham.

Det sker desv�rre indimellem,
selv om de er perfekte ved f�dslen.

Jeg skal bruge Deres underskrift.
Det er n�dvendigt.

- Bliver han begravet?
- Ja, naturligvis.

Nelly?
Har du lagt n�glerne p� bordet?

En engelsk familie
vil vist leje huset i vinter.

Nelly?

Sig noget.

Sig noget!

Vi kommer for sent til toget.

Alle passagerer fra Frankrig.
Dette tog g�r til London.

Jeg tror, at vi har den sidste kup�.
Tak. Vi skal vist sidde her.

Min kone siger, at hun b�r gifte sig
med Rokesmith, og s� ikke mere vr�vl.

- M�ske i n�ste kapitel.
- Det skal jeg sige til hende.

Tak.

Sov, Nelly.
N�r du v�gner, er vi hjemme.

Luk kup�erne op!

Er det Deres kone? Sad der andre?
Undskyld.

- Hj�lp!
- De er kommet til skade.

Flyt v�gten over p� Deres andet ben.

Vi beder alle uskadte om
at hj�lpe de s�rede.

Vi har brug for alle h�nder.

Nelly.

Nelly?

Undskyld?
Vil De komme og hj�lpe mig?

- Er De mr. Dickens?
- Ja.

- Rejste De alene?
- G�.

Mr. Dickens?
Rejste De alene?

G�!

- Undskyld?
- Ja, jeg var helt alene.

- Damen har brug for hj�lp.
- Vi m� hj�lpe de h�rdest s�rede.

Jeg skal g�re, hvad jeg kan.
Tag Dem af hende.

Jeg f�r en af damerne herhen.
Denne vej, hr.

Vil De tage Dem af hende?
Jeg har cognac.

Tryk h�rdt for at standse blodet.

Det her er cognac.
Der kommer snart hj�lp.

Vi m� have passagererne fri fra f�rste
tog, s� de kan hj�lpe de s�rede.

Alle uskadte herrer skal g� ned til �en
med deres hat.

Ellen Ternan?

Ja.

Det var mit navn.

- Har De altid vidst det?
- Det anede mig.

Ud fra ting, De har sagt.
Bem�rkninger.

Erindringer om mr. Dickens,
som ikke var et barns erindringer.

Jeg s� ham engang l�se op.
Det var magisk.

Man glemmer, at han var mere
end en forfatter og skuespiller.

Jeg har levet mit liv
i siderne fra de romaner.

Jeg havde ikke forventet, at deres
forfatter havde f�rt s� diskret et liv.

Synes du om huset?

Ja.

Det er dejligt,
at man kan se slottet fra vinduet.

Der er en pejs i hvert v�relse. Jeg har
fundet en sygeplejerske til dig.

Hun er lokal, men en god kvinde.

Det er en s�vnig k�bstad
med en god slagter.

Kirken er nylig blevet renoveret.
Den m� du se.

Man kan komme hertil p� 18 minutter
fra Paddington med det hurtige tog.

Ellers er der tog til Windsor fra
Victoria og Waterloo. Det er udm�rket.

- Nelly?
- Det ser ud, som om det sv�ver.

- Du kommer vel og bes�ger mig?
- Ja, naturligvis.

- Hver uge?
- To gange om ugen eller mere.

- Hvad hvis jeg f�r brug for noget?
- Du skal bare sp�rge.

Skal jeg vente dig
i weekender og ferier?

- Ja, men familien ...
- Naturligvis.

- N�r du kan.
- Ja.

- Skal vi fortsat kalde os Tringham?
- Ja.

S� er det s�dan, det bliver nu.

Uanset hvad jeg har gjort her i livet,
har jeg fors�gt at g�re godt.

- Uanset hvad jeg har helliget mig ...
- Lad v�re, Charles.

Lad v�re med at forklare.

Der er ikke noget at sige.

Alle har en hemmelighed.

Og det her er vores.

Ja.

Jeg var ikke et barn,
da jeg m�dte mr. Dickens.

Jeg var 18.

Vores venskab var ikke let.

Men der var dage
fulde af lykke og festivitas.

Vi talte og lo sammen.

Han vidste,
at han ville forlade mig f�rst.

At han ville d� f�rst.

Charles forstod,
at hvor smerteligt det end er ...

... s� er vi alene.

Uanset hvem vi er sammen med,
er vi alene.

Han havde ret.

"Store forventninger".

Han skrev en slutning. Det var
hans f�rste instinktive slutning.

En god slutning.
Pip og Estella f�r ikke hinanden.

Pip forst�r,
at hun aldrig vil blive hans.

Senere �nskede man, at han �ndrede
den. Man mente, at den var for brutal.

S� i stedet for ...

... er Pips sidste ord:

"Jeg s� skyggen af
ikke at skilles fra hende."

Han slutter bogen med skygger.

Med uvished.

Med hjems�gelse.

Det er der, jeg har levet.

- Forst�r De det?
- Ja.

Der vil jeg ikke leve mere.

Nelly? Du er sent hjemme. Det er
n�sten m�rkt. Hvor har du v�ret?

George ...

Jeg er her.

Jeg er her.

- Har du det godt?
- Ja, George.

Er du sikker?

Jeg spadserede med mr. Benham i dag.

- Vi talte om mr. Dickens.
- Ja.

George ...

Et barns minder, Nelly.

Geoffrey!

Geoffrey.
Du skr�mmer vores g�ster.

- Han pr�vede at skr�mme sin mor.
- Geoffrey ...

- G� ud og stil dig op.
- Ja, mor.

Nelly?

Nu er solen endelig st�et op, kn�se.
Hvad mener I om vejret?

- Jeg tror, at det holder.
- Det er tvivlsomt.

Jeg kan se,
at der er et uvejr p� vej.

Jeg kan lugte sneen.
Jeg kan m�rke orkanen.

De herrers penge kan ikke friste mig
til at passere bjerget med dem i dag.

Er I omsider klar?
Vil I passere bjerget eller ej?

- Jeg siger ja, hvis de andre siger ja.
- Jeg siger nej.

Jeg kender bjergpassene,
som jeg kender min ABC.

Hvis De vil l�be risikoen, vil jeg ogs�.
Jeg skal f�re Dem til Deres rejses m�l.

- Sig blot til.
- Nu.

- Er De klar?
- Ja.

F�lg med.

Dette er en beretning om lidelse.
Dette er en beretning om sorg.

Om afvist og genvundet k�rlighed,
som lever hinsides morgendagen.

For at vi ikke skal tro, at et bedr�vet
hjerte skal d�lges med tavshed -

- s� kom i hu, at det at elske
og blive elsket er selve livet.

Uden det er vi intet.

Tekster: Kirsten Heltner
Dansk Video Tekst