All language subtitles for Wormwood.S01E01.WEBRip.x264-RARBG.DAN

Vi ses i morgen.

Jeg elsker dig, Alice.

18.000 boksefans fyldte
Madison Square Garden her til aften.

En, to, tre,
fire, fem, seks, syv...

"Den tredje engel blæste i sin basun,

og en stor stjerne,
der brændte som en fakkel,

faldt ned fra himlen

og faldt på en tredjedel af floderne
og kildevældene.

Den stjernes navn er Malurt.

Og en tredjedel af vandet
blev til malurt,

så mange mennesker døde af vandet,
fordi det blev bittert."

EN ORIGINAL HISTORIE FRA NETFLIX

Hvad fik du at vide,
da din far døde?

Jeg fik at vide,
at "Din far var ude for en ulykke.

Han faldt eller sprang ud af vinduet,
og han døde."

Dette er min barndoms historie.

Da jeg bliver vækket

tidligt om morgenen 28. november,
og ledt ind i stuen,

og der sidder min fars chef,
Vincent Ruwet...

og familielægen...

og min mor.

Det er meget tidligt om morgenen,

cirka kl. 4.30 om morgenen.

Så der er et tåget,
mørkt tidlig-morgen-lys.

Ruwet fortalte mig det.
"Din far var i New York.

Der skete en ulykke.

Han faldt eller sprang ud af vinduet
og døde."

DEL AF LEVER
TIL KEMISK ANALYSE

Det gjorde mig totalt paralyseret,

ikke kun fordi,
det var nyheden om min fars død,

det var på en måde det mindste.

Han var ude for en ulykke,

og han faldt...

...eller sprang ud af vinduet.

Hvordan stemmer de to ord overens?

Hvis han sprang ud af vinduet...

...hvordan var det så en ulykke?

Men på den anden side,

hvad betyder det, at man faldt ud
af vinduet på et hotelværelse?

Hvad betyder det?
Hvordan ser det ud?

En stor del af min barndom og ungdom
gik med at jonglere med de begreber.

Hvordan kan falde,
springe og ulykke,

hvordan kan de tre begreber arrangeres,

så det hele giver mening
på en hvilken som helst måde?

Hvordan kan falde, springe og ulykke,

hvordan kan de tre begreber arrangeres,

så det hele giver mening
på en hvilken som helst måde?

Hvordan kan de tre begreber arrangeres,

så det hele giver mening
på en hvilken som helst måde?

Bag det mistes hele den følelsesladet
reaktion, "din far er lige død",

for jeg forstod ikke engang,
hvad de lige havde sagt.

For mig var det, som om der var faldet
en bombe ned på mig.

I præcis det øjeblik
gav intet mening længere.

Jeg har brug for at tale om det her
på en eller anden måde,

og det ville min mor absolut ikke høre.

For hende var det:
"Har vi ikke allerede talt om det?"

Jeg måtte sige:
"Hvornår talte vi om det?"

"Det har vi talt om.
Jeg har fortalt dig det hele."

For mig var det:
"Hvornår gjorde du det?"

"Vi har talt om det.
Hvorfor bliver du ved med at nævne det?

Kan du ikke lade det ligge?"

Sådan var det. "Kan du ikke
lade det ligge? Vi må komme videre."

Da Rockefeller-rapporten
om CIA blev offentliggjort,

indeholdt den en grum historie
om et CIA-eksperiment

med en uvidende borger,
som fik LSD.

CIA's eksperimenter med LSD

fik nok den civile videnskabsmand
Frank Olson til at begå selvmord i 1953.

Men i 22 år
blev mandens familie forledt til at tro,

at han havde begået selvmord
som en isoleret, irrationel handling.

Da historien blev offentliggjort
af Rockefeller-kommissionen,

blev jeg ringet op af min svoger.

"Du bør læse Washington Post i dag."

Så jeg styrtede ned til
Out Of Town News på Harvard Square,

for at købe Washington Post ...

...og læse den artikel,
og jeg blev bare helt paf.

På forsiden stod der:
"Selvmord afsløret."

"Kommissionen har opdaget,
at en videnskabsmand fra hæren,

efter at have fået LSD, sprang ud
af vinduet på et hotel i New York."

Hvor mange videnskabsmænd
kunne springe ud af vinduer

i 1953 i New York City?

Det måtte være min far.

Men, vent. De ringede ikke til os.

De sagde ikke, det var far.
Hvordan ved jeg det?

Måske er det ikke ham.

Min søster Lisa og hendes mand Greg
fastslog med det samme,

at personen, som måtte vide,
om det var Frank Olson eller ej,

var min fars gamle chef, Vin Ruwet.

CHEF FOR SÆRLIGE OPERATIONER
CAMP DETRICK

Først fik de fat i hans kone,

som sagde: "Vin er ikke hjemme.
Han ville alligevel ikke kende til det.

Farvel."

Det viste sig,
at han havde været ovre hos CIA

for at få instruktioner om
håndteringen af det.

Han vidste,
telefonen ville begynde at ringe.

Jeg tror, CIA autoriserede ham til

at bekræfte det.
"Ja, det er jeres far."

Men mere gjorde han ikke.

DAVID RUDOVSKY
FAMILIEN OLSONS ADVOKAT

Jeg husker stadig,
at klokken var et om natten,

jeg lå og sov, og Eric ringede...

Det var i juli 1975.

"Så du overskrifterne i avisen i dag?

Ham, der slynges ud af vinduet,
er min far."

At have med ham at gøre,
både som ven og nu som klient,

at have med CIA, Kongressen, præsidenten
og Justitsministeriet at gøre...

Det var i alles interesse
at offentliggøre mindst muligt

og prøve at få det til at forsvinde.

-At blive ved at tilsløre det?
-Ja.

Husk, at det var i 1975.

Der foregik en masse.

Rockefeller-kommissionens rapport,

Kongressens undersøgelse
af FBI og overvågningsprogrammet...

Nixon var gået af,

stor opstandelse

og mange spørgsmål vedrørende
den amerikanske regerings integritet.

Dette er Rockefeller-rapporten, som blev
offentliggjort her til aften, 299 sider.

Den siger meget
om CIA's ulovlige aktiviteter.

At de overskred deres mandat,

at de bukkede under
for det politiske pres fra Det Hvide Hus.

Den bekræfter, at USA udspionerede
den amerikanske civilbefolkning,

ulovlige aflytninger,
åbningen af privat korrespondance,

endog et narkotikatest-program
med brug af LSD på uvidende personer.

Vi taler med journalisten, som først
afslørede historien om ugerningerne.

MASSIV CIA-UDSPIONERING
AF AMERIKANERE

Seymour Hersh, som journalist
for New York Times,

skrev du en artikel forrige december,

hvor du skrev, at CIA havde foretaget
en massiv, ulovlig udspionering i USA.

Vakte Watergate din mistanke?

Mens jeg arbejdede på Watergate
med at udrede alle trådene,

mødte jeg nogle, en af dem havde lige
forladt CIA, og han sagde:

"Hvis du synes, at Watergate er vildt,
så find ud af, hvad vi har lavet,"

og han lød ret dyster.

-Var det svært at skrive om?
-Ja.

JOURNALISTEN SOM AFSLØREDE
MY LAI-MASSAKREN

Var der folk i CIA,
som bogstavelig talt ventede på

af afsløre deres arbejdsgiver?

Det var kompliceret.

Internt havde CIA anstrengt sig
for at få Justitsministeriet indblandet.

De ville have Colby til at gøre noget
ved det, som de vidste var et faktum.

Det var en intern rapport
om overtrædelser.

CIA-DOKUMENTER: FAMILIEJUVELER

Der skete ikke noget.

DISKUTABLE CIA-AKTIVITETER

CIA'S NARKOTIKAAKTIVITETER
INDENLANDSKE KONSEKVENSER

SENESTE AKTIVITETER
I WATERGATES ANKLAGEMYNDIGHED

Hvis historien ikke
var blevet offentliggjort,

ville der nok ikke være blevet
efterforsket noget.

Sådan ser jeg bare på det.

Betragter du rapporten

som en bekræftelse
af din artikel fra december?

Uden tvivl.

Washington har hængt sig
i ordet "massiv" i et par måneder nu,

hvilket mange i pressekorpset
også har gjort.

Jeg håber, de bider i det sure æble
her til aften.

Det gør jeg ikke.

Da min fars sag

pludselig blev afsløret,

besluttede vi os for
at ringe til Seymour Hersh.

Det er takket være ham,
at vi overhovedet fik nys om det.

Han skrev den første artikel,

der blev præsenteret
til en stor pressekonference,

som vi holdt dagen efter.

Så Hersh kom hjem til os,
det var i juni 1975,

og han gik ind af hoveddøren,
og jeg åbnede døren for ham.

Uden at præsentere sig eller sige goddag
eller noget, sagde han:

"Det her må sgu være
den mest ligeglade familie i hele USA.

Jeg kan ikke fatte, at I kunne leve
med den røverhistorie i 22 år."

Næste dag var hans artikel i avisen.

Vi holdt en pressekonference,

som fik stor opmærksomhed
pga. hans artikel.

FAMILIE VIL SAGSØGE CIA
FOR SELVMORDS-NARKOTIKATEST

Vi besluttede os for
at holde den derhjemme,

fordi vi ville føle os tryggere
i vores eget hjem.

Fort Detrick, hvor min far arbejdede,
ligger bagved træerne.

Hvis der ikke var blade på træerne,
ville man kunne se Fort Detrick dernede.

Jeg vil præsentere min familie.
Det her er min mor, Alice Olson.

Det her er min bror, Nils Olson.

Min søster, Lisa Olson Hayward.

Jeg er Eric Olson.

Vi har levet med, at det her
har været indhyllet i mystik,

altså hvordan min far døde, i 22 år.

Så nu vil denne del af vore liv,
som har været indhyllet i mystik,

snart blive et yderst offentligt aspekt
i vore liv,

som individer og som familie.

Det skift er sideløbende
med et andet skift for os alle,

dvs. et skift fra at tro

at min fars død
var et gådefuldt selvmord,

til at vide, at det var CIA's ugerning.

DAG ET
FAMILIEN OLSONS HJEM

Hej, Alice.

Vi skal mest være indendørs.
Vi fisker faktisk ikke rigtig.

Tror du på det?

Okay.

Er du klar, Frank?

-Farvel.
-Farvel.

Nye film viser den chokerende sandhed

bag kommunisternes
biologiske krigsførelse i Korea

og de tilfangetagede amerikanske
piloters såkaldte "tilståelser".

Film viser de røde pressekonferencer,

hvor amerikanske piloter indrømmer
nedkastning af bakteriologiske bomber.

Den kommunistiske propaganda
sender udtalelserne i hele verden,

endog i FN's sale.

Tilståelserne danner grundlag for
en åbenlys symfoni af had.

De herrer.

Vi har meget at opdage.

Javel...

Hvis man er ni år gammel,
og man identificerer sig med sin far,

så er identifikation i den alder
noget meget radikalt.

I den genspejling...

finder man sig selv.

Jeg identificerede mig meget med ham da.

Og pludselig forsvandt han bare.

Minderne om ham
er meget fragmentariske.

Traumet med hans død
skabte virkelig ravage i mange minder.

Jeg husker svagt,
at han skubbede mig på en cykel.

Nå jeg ser det lille klip,
er det som om, jeg begynder

at falde fremover og af cyklen.

Alt det med at identificere sig med ham,
det at falde af osv.

Det er pudsigt at cykle,

man er faktisk konstant ved at falde,

kun farten giver dig ligevægt.

Så der er noget med kroppen,
med at falde eller ej

og bevægelsen fremad,
noget med alt det og balancen,

det var bare meget beroligende for mig
at køre på cykel.

Jeg elskede det.

Lærte han dig det?

Ja. Det gjorde han.

Kan du huske begravelsen?

Det kan jeg faktisk ikke.

Jeg husker svagt noget med,
at jeg sad på en kirkebænk.

Det var næsten en slags
ud-af-kroppen oplevelse.

Jeg var der,

men uden at ane hvor jeg var henne,
og hvad der foregik.

Jeg husker meget tydeligere,
at lige efter begravelsen

går hele menigheden hen til kirkegården.

Min mor ville ikke have,
at jeg gik med, så jeg...

Jeg blev fulgt hjem til Vin Ruwet.

Jeg husker,
at jeg pludselig var på et værelse,

som jeg husker som utrolig tomt.

Man ved ikke, hvorfor man er der.

En ekstrem fremmedgørelse.

Afskåret fra alt.

Det er mit minde om det.

Vin Ruwet.

Et værelse.

Som barn har man en slags intuition.

Man fornemmer,
hvem man kan lide og ikke lide.

Man ved ikke hvorfor,
man ved ikke, hvad der foregår,

men man mærker
et slags ubehag i maven.

Jeg husker, at jeg var i det hus
og følte mig fortabt.

Hvor fanden er jeg?

Der var ikke nogen.

"Gå derind og vent."

Efter min fars død,

begynder Ruwet at komme hjem til os
stort set hver eneste dag

for at drikke Martini'er med min mor.

Gin eller vodka?

Gin, tror jeg.

Gin. Ja.

Gin.

Det var starten på hendes gled
ind i alkoholisme,

og senere læste vi i de CIA-dokumenter,
vi fik af Colby,

havde han fået ordre til at
"holde styr på konen."

Det var et direktiv til Ruwet,
"hold styr på konen."

Vin Ruwet er din fars chef.

Præcis.

I afdelingen for særlige aktioner,
en underafdeling af Detrick.

Min far havde været chef der,
men var gået af nogle måneder inden.

Ruwet var militærmand.
Han var oberst.

Når man var i hans nærvær, tænkte man:

"Åh nej, nu gør jeg noget forkert."

Jeg gjorde ham nervøs
fra begyndelsen af.

Jeg ved ikke, hvad jeg sagde,

men jeg udsendte åbenbart
nogle signaler om...

...at jeg ikke var...velafbalanceret

i forbindelse med hele historien
om min fars pludselige forsvinden.

Man skal også huske,
at min far ikke døde. Han forsvandt.

Da han tog til New York,
så vi ham aldrig igen.

Han blev lagt i en kiste i New York...

og transporteret tilbage til Frederick.

De sagde: "I må ikke åbne den,
for han er alt for ilde tilredt.

Det bør I ikke se."

Så ingen så ham igen.

Min far var søn
af svenske indvandrere,

som ankom hertil cirka i 1890.

Han blev født i en lille mineby,
Hurley i Wisconsin.

Han kom på University of Wisconsin

for at studere agronomi,
altså landbrugsvidenskab,

som en slags generation
ud over bondegården.

Hans specialevejleder
og lederen af instituttet der

blev ansat til at rådgive regeringen

om en afdeling for
biologisk krigsførelse...

...og han ringer til min far
og beder ham om at følge ham.

Det er vigtigt at huske,
hvor hurtig hele transformationen var,

fra at være forsker på et laboratorium
og være interesseret i at dyrke ting,

til at være involveret i biologisk
krigsførelse og i at dræbe ting.

Min mor sagde altid,
at når han kom hjem til frokost,

kunne hun se på hans ansigtsudtryk,

at eksperimenterne den morgen
var gået godt,

hvilket betød,
at alle aberne var døde...

...og at det altid
var meget traumatisk for ham

at se aberne dø...

...på laboratoriet.

USA'S HÆR HOVEDINDGANG
FORT DETRICK, FREDERICK, MARYLAND

Dette er Fort Detrick,

hvor cirka 600 militære og civile
videnskabsmænd forsker sammen

i hærens biologiske laboratorier

for at beskytte vores land
mod et biologisk angreb.

Et biologisk angreb

ville mest sandsynligt komme
i form af en usynlig sky,

så det er vigtigt at studere de skyer,
eller aerosoler.

Kemisk, biologisk krigsførelse
kan ikke ignoreres.

Forberedelsen af et forsvar
mod kemisk-biologisk krigsførelse

hører ind under
hærens specialkorps for kemi.

USA VIL PRODUCERE BIOLOGISKE VÅBEN

FRANK OLSON, BIOKEMIKER
CAMP DETRICK

CAMP DETRICK
BIOKEMIKER

AFDELINGEN FOR SÆRLIGE AKTIONER,
VURDERING- OG PLANLÆGNINGSSEKTION

TOPHEMMELIGT

DAG ET
DEEP CREEK-SØEN

Bomberne er væk.

Du har taget over efter dr. Olson
på det rette tidspunkt.

Vi ser frem til
at fortsætte samarbejdet med CIA.

Jeg fatter ikke,
hvorfor nogen forræder sit land.

De mænd var ikke...svage.

De var bare...
modtagelige for visse indflydelser.

Husk...

...de har metoder,
som vi kun lige er begyndt at forstå.

Vi prøver desperat at holde trit.

Det er pseudo-videnskab.
Det er spild af regeringsressourcer.

Det er meget lettere at knække en mand,
end du tror, dr. Olson.

Må fjenden blive forvirret.

Skål for det.

De herrer.

TSS har indledt et nyt program...

...ved navn MK-ULTRA.

Programmet skal

hjælpe os med
bedre at forstå menneskelig adfærd...

...hvem vi er, hvad vi gør,

og mere vigtigt,
hvad vi kunne afsløre.

I denne kolde krig,
er det farligste våben information.

Når et par skræmte drenge tilstår
for øjnene af hele verden,

mindsker det vores lands troværdighed.

Vi skal finde en måde

at tilbageholde de løgne på.

I er mændene,
som kender hemmelighederne.

Vi er mændene,
som bevarer hemmelighederne.

Vores sameksistens afhænger af tillid.

I aften vil vi sætte den...

...tillid på prøve.

På dette tidspunkt føler I jer nok
lidt usædvanligt tilpas.

Vi har hældt

et potentielt sandhedsserum

i jeres likør.

I er nogle spasmagere.

I er skuespillere.

Jeg tror,
at De skal på scenen i aften, dr. Olson.

DAVID KAIRYS
FAMILIEN OLSONS ADVOKAT

Rod Hills, præsidentens rådgiver,
ringede til mig derhjemme.

Mit navn var i alle medier.
Jeg troede, at det var en vens spøg.

"Præsident Ford
vil sige undskyld til Alice Olson.

I kan komme på mandag.
Alle sammen."

Jeg tænkte: "Fantastisk.
Det bliver Alice glad for."

Men så tænkte jeg,
at det kunne forcere afslutningen på det.

Og det var slet ikke slut.
Vi var ikke engang begyndt.

Jeg fornemmede,
at de prøvede at kortslutte det.

-Og det ville de, ikke?
-Jo, helt klart.

De prøvede at lukke munden på os.

Kun få dage efter pressekonferencen
befandt vi os i Det Hvide Hus.

På en måde
er det fastbrændt i min hukommelse,

men på en meget uregelmæssig måde.

Visse ting husker jeg. Jeg har ikke
et kontinuerligt minde af det hele.

Men visse øjeblikke af det
kan jeg tydeligt huske.

For det første kom vi næsten for sent.

Vi sad fast i en trafikprop på ringvejen

og måtte køre i nødsporet
og suse forbi bilerne

og gøre alt mulig for at nå hen til
De Hvide Hus til tiden.

Vi blev ret hurtigt gennet ind.
Der var ingen ventetid.

Altså, vi blev ført direkte ind
på Det Ovale Kontor,

og der stod Gerald Ford.

Han havde en vis varme...

som min mor
reagerede meget stærkt på.

Selv var jeg ret tryllebundet bare af...

rummets skønhed.

Når præsidenten ser på dig
og siger: "Det gør os ondt",

det er et meget intenst øjeblik.

Ford sagde faktisk ikke
særlig meget om noget,

om hvad det var, han undskyldte for.

Senere opdagede jeg,
at de frarådede ham det.

FORD UNDSKYLDER
OVER FOR FAMILIEN OLSON

Mr. Ford undskyldte sig i dag og
udtrykte folkets medfølelse

og lovede, at familien ville få
alle fakta om Olsons død.

CHOKERENDE BEVISER

Derefter sagde de til os,

at de var frygtelig kede af det,
der var sket,

at de ville kompensere os,

men at de var bange for,
at hvis vi gik rettens vej, ville vi tabe.

Hvis vi tabte, ville vi ikke få det,
vi havde ret til,

så derfor ville det være meget bedre at
gøre det i Kongressen. "Vi hjælper jer."

Senere, da jeg fik
Det Hvide Hus' korrespondance...

inklusiv memoer mellem Cheney,
Rumsfeld og andre,

forstod jeg, hvad der var foregået,

for de siger ret tydeligt,
at hvis retssagen fortsætter,

vil familien have ret til information,

som de ikke ville give os.

DET HVIDE HUS
11. JULI 1975

De skulle sørge for, at familien ikke
gik videre med retssagen.

HEMMELIGT MEMORANDUM TIL:
DON RUMSFELD

HØJT KLASSIFICERET
NATIONAL SIKKERHED

I FORBINDELSE MED RETSSAG

Nogen fik en lys idé.

Inviter dem til at møde præsidenten.

VILLIGHED TIL AT MØDES PERSONLIGT

Vi er de eneste
i hele dette lands historie,

som nogensinde fik en undskyldning
fra præsidenten på Det Ovale Kontor...

for de utilsigtede følger
af regeringens politik.

Man må virkelig standse op et øjeblik
og tænke:

"Wow. Hvor tit sker det?"

Nul gange. Det sker bare ikke.

Og det virkede.
De fik os til at droppe retssagen.

I stedet fortsatte vi med det, der blev
et privat lovforslag i Kongressen.

Jeg havde tre mål.

Et var fremlægning af al information
om min fars død.

Derefter en forsikring fra CIA om,
at det aldrig ville ske igen,

at de indrømmede,
at det var en kriminel handling,

og det tredje var en finansiel
skadeserstatning til familien.

Efter mødet med præsidenten i dag
tror jeg, at vi alle følte

en slags helbredende effekt

i hans undskyldende og medfølende ord
på det amerikanske folks vegne.

Det reagerede vi alle positivt på.

Tragedien, som ramte familien,

var dyb og meget virkelig,

og regeringen stod bag den,
og det burde ikke være sket.

Men det er enestående,

og det bør siges, at en amerikansk familie
kunne indkalde til pressekonference

og modtage kommunikation via pressen

og til USA's præsident.

For mig er det en enorm hyldest
til vores land.

Hvornår begyndte du
at sammenligne det med Hamlet?

Der gik lang tid,
før jeg sagde: "Øjeblik.

Der er noget her."

Alt det med spøgelset af Hamlets far,

"husker du mig?",

at man har en opgave foran sig.

Husk mig.

Hamlet kan ikke glemme forbrydelsen.

-Uden at ødelægge alt omkring ham.
-Inklusiv sig selv.

Han er ikke en fjern observatør,
som kan løse det her

uden at knækkes af det.

Det påvirker alt.
Han begynder at begå fejl.

Man ved ikke, om han er kørt af sporet.
Det ved han nok heller ikke selv.

Man mister
de grundlæggende formodninger,

fordi man
sætter spørgsmålstegn ved alt.

Fuld... Fuld tillid.

Fuld tillid.

Fuld tillid.

Velkommen, dr. Olson. Sid ned.

Tekster af: Sheila N. Hasahya