All language subtitles for The.Puppet.Master.Hunting.the.Ultimate.Conman.S01E02.720p.NF.WEBRip.x264.Danish.DAN

DAVID HENDY

SVINDLER

EN DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX

Alt det, der før var forvirrende,
gav pludselig mening.

Han hedder Robert Freegard,
og han er en dømt svindler.

Min mor havde boet sammen med
denne svindler, der styrede vores liv.

Da jeg opdagede
David Hendys sande identitet,

fortalte jeg politiet, at min ekskone
var sammen med denne seriesvindler.

Desværre lyttede de kun til mig,

men var ikke interessede i
at forfølge sagen.

Vi ved ikke, hvor hun er.
Vi har ikke set hende i årevis.

JEG ER BEKYMRET FOR SANDRA…

Jeg prøvede igen og igen.

…I FORHOLD TIL ROBERT FREEGARD

Endelig fik vi politiet til
at eftersøge Sandra som savnet.

FIRE ÅR EFTER
SANDRA CLIFTON MØDTE DAVID HENDY

I 2015 fandt de Sandra,
som var sammen med Freegard,

og de arrangerede et møde med hende.

Jeg følte lettelse.

Politiet havde mødt hende.

Politiet sagde til min mor:

"Du skal vide, at ham, du er sammen med,
er en dømt svindler."

SPIONSVINDLER

VINDER FORTÆLLER OM
LIVET MED SVINDLER

De spurgte hende:
"Ved du, hvem denne mand er?"

Hun svarede ja.

I næsten et år havde min datter Sarah
været forsvundet.

Jeg var bekymret.
Jeg prøvede at finde Sarah.

Jeg var ude efter oplysninger.

Jeg kunne ikke bevise,
at der var begået en forbrydelse,

men jeg tror,
hun bliver styret på en eller anden måde.

PÅ FLUGT I
TI MÅNEDER

Jeg var på flugt fra IRA
og boede i forskellige sikre huse.

Rob sagde, han arbejdede for MI5,
så derfor følger man reglerne,

uanset hvad man synes.

Jeg ringede til Johns forældre.

John havde fortalt dem om IRA,
og hvorfor de måtte flygte.

De skulle betale beskyttelsespenge.

Så nu har vi et problem.

Endelig forstår jeg, hvad der foregår.

Han vil have pengene.

Men jeg vidste ikke, hvad der ville ske.

Rob fortalte, at hans chefer
havde afsat et rammebeløb til mig

til en ny identitet og et nyt liv.

Jeg havde en arv.
Det var over 200.000 pund.

Robs chefer sagde,
jeg skulle hæve de penge.

Jeg skulle identificere mig selv,
og mit pas lå derhjemme.

Han sagde: "Du har så mange minutter
til at komme ind og ud."

Jeg vidste, at mine forældre var væk,
men sekretæren var der.

Jeg var meget nervøs.

At gå ind i sine forældres hus
og opføre sig som en tyv er skidt.

Jeg gik ind til pengeskabet.

Jeg åbnede det.

Jeg havde hendes pas,
og det fik hun under ingen omstændigheder.

Jeg havde sikkert en fornemmelse,
og derfor havde vi to pengeskabe.

Et under gulvet.

Hun opdagede det aldrig.

Rob er virkelig vred.

Sarah kom ud og græd.

Rob sagde:
"Kan I se, hvordan Sarah har det?

Det skide svin ødelægger det hele.
Ring til ham og sig, han skal skride."

"Dit røvhul, du ødelægger det hele.

Hvorfor gør du ikke, som Sarah siger?
Du er et møgsvin."

Stemningen var intens.
Det føltes, som om hele rummet rystede.

Jeg sagde til John:
"Freegard er en bedrager."

Han troede slet ikke på det,
og han truede med at dræbe mig.

Jeg har ikke talt, hvor mange timer
jeg har talt med politiet.

8/7 - 94
MØDE MED POLITIET

Jeg havde ingen beviser.

Jeg måtte finde beviser for,
at hun var under tvang.

Jeg hyrede en privatdetektiv

for at se, om han kunne
finde flere oplysninger end mig.

DIN HJÆLP TIL

AT FINDE VORES DATTER

KUN OVERVÅGNING

Men det var svært,
fordi Sarah var umulig at finde.

PÅ FLUGT I

FEM ÅR

Der var ingen kontakt
med mine forældre i fire år.

Gruppen ophørte med at eksistere.

Vi fik at vide,
at Robs chefer ville adskille os.

Rob sagde: "Du har intet valg.
Det er den eneste mulighed."

Han havde ikke
fortalt mig om John og Maria.

Jeg måtte ikke have kontakt.

Det var som at være på en ø,
hvor man er adskilt fra alle andre.

Han styrede alt i mit liv.

Hvor jeg tog hen, hvad jeg gjorde,
hvad jeg havde på, alt.

Alle de penge, jeg tjente, gik til Rob for
at betale for vidnebeskyttelsesprogrammet.

Rob sagde, det ikke var nok.

Jeg måtte få fat i arven.

Så længe der er liv, er der håb.

Når Sarah har kontaktet os, er der håb.
Så ved vi, hun er i live.

Jeg fik at vide, jeg skulle kræve pengene.

Jeg bad Sarah om
ikke at stole på Freegard.

Kom væk. Flygt.

Rob lægger røret på. Klik.

Klik.

Han fik mig til at ringe igen og igen.

Da vi spurgte,
hvorfor hun ikke ville komme hjem,

sagde hun, at hun ikke kunne.
Og hun skulle have pengene.

"Jeg har brug for pengene."

Der var opkald dag og nat.

Uge efter uge.

Selv hvis man ikke tager telefonen,
ringer den stadig.

Den ringer, og så stopper det.

Så ringer den igen.

Det er som at blive slået med en hammer.

Desværre kom virksomheden i uføre.

Vi havde gæld på flere millioner.

Så min far sagde,
at de måtte fortælle personalet,

at de blev afskediget.

Man vidste, han ikke ville stoppe.

Og Jill havde det skidt.

Som mor rystede det hende i grundvolden.

Hvis de kunne få Jill, ville de hamre løs.

Det var det.

Jill besluttede at betale.

Jeg ville aldrig have betalt pengene,
hvis jeg havde haft andre muligheder.

Men Jill var blevet overtalt
og var bekymret

Gjort syg.

Det måtte være første prioritet.

79.658 PUND
TILHØRER SARAH ALONE

47.000 - ARV

Jeg tænkte: "Jeg er ligeglad med,
hvad der ellers sker.

Jeg vil leve mit liv."

Det var afslutningen.

Mine forældre betalte.

De sagde, at jeg ikke skulle ringe igen.

Jeg troede virkelig, det var slut.
At jeg aldrig ville tale med dem igen.

Da politiet fandt Sandra, spurgte de:
"Ved du, hvad Robert Freegard har gjort?"

Det gjorde hun.

De sagde, at hvis hun ville,
kunne hun leve under beskyttelse.

Hun svarede: "Det vil jeg ikke.
Jeg vil være sammen med David."

Når hun siger det, kan politiet ikke
tvinge hende til at forlade ham.

Politiet kunne ikke gøre mere.

Hvordan kan man have den viden om nogen
og blive sammen med dem?

Min mor var enebarn.

Hun var tæt knyttet til sine forældre.

Min bedstemor og bedstefar døde desværre,
og min mor kom ikke til begravelserne.

Det var så ulig hende.

Men inderst inde vidste jeg,
hun ikke ville komme.

Jeg har ikke set min mor i syv år.

Der har været kontakt.
Som regel på et hemmeligt nummer.

Hvis jeg vil ringe til hende,
tager de den ikke.

Jeg tror,
samtalerne foregår efter manuskript.

Det føles, som om jeg taler med en robot.

Jeg ved stadig ikke, hvor hun er.

Jeg…

Hun har aldrig fortalt mig, hvor hun bor.

Hvad er det?

Min mor var kærlig og omsorgsfuld.

Det virker, som om der er nogen,
der trækker i trådene.

Jeg tror, Freegard står bag det hele.

BOB BRANDON
KRIMINALBETJENT, SCOTLAND YARD

Jeg hedder Bob Brandon.

Jeg var politibetjent i 30 år

og tilbragte størstedelen
af min karriere i bedrageriafdelingen.

Jeg hørte om sagen,
da en kvinde ringede til politiet

og meldte, at hendes eksforlovede,
Robert Freegard,

havde bedraget hende
for omkring 30.000 pund.

Det virkede rimeligt at ringe til Freegard
og få ham til en samtale på stationen.

Men han kom ikke, og fra da af
blev hans simkort aldrig brugt igen.

Freegard forsvandt pludselig.

Vores eneste spor var,
at offeret mødte Freegard

hos en bilforhandler i Vestlondon.

Jeg fortalte politiet,
at af alle de bilsælgere, jeg har mødt,

var Rob Freegard
uden tvivl en af de bedste.

Han kunne sælge.

MÅNEDENS SÆLGER
ROBERT FREEGARD

Han var høj og flot.
Han lignede en succes.

Jeg tænkte somme tider:
"Sådan ville jeg gerne se ud."

Han var en charmør og damernes ven.

Han blev fyret fra bilforhandleren,
fordi han bagte på de kvindelige kunder.

Han blev åbenbart ved og ved.

Bilsælgeren fortalte betjentene
en fantastisk historie.

En dag sagde han:
"Jeg har noget, du skal vide.

Jeg arbejder for MI5."

"Jeg er MI5-agent".

Han fortalte, at han arbejdede
under dække af at være bilsælger,

men i virkeligheden var han
en hemmelig agent, der opsporede IRA-folk.

Min reaktion var skeptisk.

Men han var meget hemmelighedsfuld om,
hvem han talte i telefon med.

Og han skiftede simkort.
Hvorfor har man brug for to simkort?

Og jeg begyndte at tænke,
at han måske talte sandt.

HEMMELIGT

Det føltes somme tider,
som om vi var undercover-politimænd.

Alle stationer, Peter,
kør mod Tottenham Court Road.

Peter 1, modtaget.

Han tog hen på hoteller.
Han skulle møde nogen derinde.

Han forsvinder, og så dukker han pludselig
op igen og får travlt med at komme væk.

Ind i bilen og afsted.

Peter 1.
Han har taget bus nummer 1 mod nord.

Jeg var altid flugtchauffør
i bilen udenfor.

Jeg gik aldrig ind
og var aldrig indblandet

i nogle af de her
hemmelige møder og den slags.

Modtaget. Skifter.

Der var ingen rigtig forklaring på det,

men vi havde altid travlt
med at komme væk.

Det var spændende.

Peter 2 til centralen.

Det kunne være sandt,
men jeg tænkte, det var usandsynligt,

for hvis han var spion,
havde han ikke røbet det.

Så vi spurgte MI5.

De bekræftede,
at han ikke var en af deres agenter.

Vi vidste, han var en bedrager.

Han blev efterlyst
på politiets computernetværk.

Betjentene undersøge hans historie
og hans baggrund for at opspore ham.

Freegard var ikke spion,
men han opførte sig som en.

Han gjorde sig svær at spore.

Hans telefoner var slukkede,
han var flyttet, og han var på flugt.

Normale mennesker
går i butikken og køber mælk

og hen på togstationen
for at købe en billet.

De hæver måske penge i en automat.

Så når man ser på betalingerne,

kan man finde ud af,
hvor nogen bor og arbejder.

Sådan var det ikke her.

Vi jagtede et spøgelse.

Ingen vidste, hvor jeg var.

Rob efterlod mig i et sikkert hus i London

for at vente,
mens han var på mission i ugevis.

Jeg fik at vide, at hvis nogen bankede på,
skulle jeg lade, som om jeg ikke var der.

PÅ FLUGT I

NI ÅR

Da jeg bad Sarah om ikke at ringe,
var jeg vred.

Men der er ingen grænser for kærlighed.

Man fortsætter og håber på et spor.

Og hvis det tager ti år,

så fortsætter man alligevel.

Man vil ikke miste din datter.

På trods af alt.

Hvad var din største frygt?

Det ved jeg ikke. Der var mange.

Det var måske aldrig at se Sarah igen.

At hun blev forladt, sultede…

…og i sidste ende døde.

Det kunne jeg ikke tillade.

Jeg skulle bruge flere beviser
for at få politiets hjælp.

Jeg prøvede at forfølge
alle mulige løse ender.

Og så fik vi lige pludselig et brev.

"Kære mr. Smith.
Jeg føler, jeg må uddybe…"

"…hvordan det var for Sarah og mig.

Rob sagde, at vi kun kunne beskytte
vores kære, hvis vi ikke sagde noget."

"Du var uberegnelig
og kunne føre IRA på sporet af os."

"Vores bankkonti blev tømt."

"Han var meget overbevisende."

Jeg tog tilbage til min families gård,

hvor jeg forklarede dem,
at vi var på flugt fra IRA,

så de skulle betale for Robs beskyttelse.

I løbet af tre til fire år
overdrog jeg 400.000 pund.

Som tiden gik, tilbragte jeg
mere og mere tid på gården.

Det stod klarere for mig,

at hvis nogen ledte efter mig,
ville de komme til gården,

og jeg var tydeligvis der.

Ingen var kommet for at dræbe mig.

Rob holdt op med at ringe.
Tvivlen begyndte at nage.

Det hele er et bedrag.

IRA tager ansvaret for…

Jeg er MI5-agent.

"Jim er en af dem."

Jeg indså,
at Rob muligvis stod bag det hele.

Jeg havde mistet en formue
og ført min familie igennem et helvede.

Jeg havde trukket to uskyldige
college-piger ind i en kæmpe løgn.

Selvhadet var kolossalt.

Jeg ønskede at dø.

Jeg ville ikke eksistere mere.

Jeg var kommet ud af det,
men det var Sarah ikke.

Jeg følte en tung skyld.
Så jeg skrev et brev til mr. Smith.

VENLIG HILSEN
JOHN ATKINSON

"Jeg ved ikke, hvor Sarah er. Beklager."

Det var direkte fra et gruppemedlem.

Det var et afgørende bevis.

Jeg ringede til politiet igen.

Jeg fik at vide,
at jeg skulle tale med Bob Brandon.

Peter fortalte en utrolig historie om,

hvad hans datter var
udsat for gennem ti år.

At hun troede,
hun var på flugt fra IRA.

En bombe eksploderede uden varsel.

At Freegard foregav at være spion.

At han havde franarret sine ofre
hundredtusindvis af pund.

SALDO: 2365 PUND

Det gik fra svindel for 30.000 pund
til noget helt ufatteligt.

Som far til tre døtre forstod jeg,
hvor bekymret han må have været.

Jeg sagde, vi ville finde Sarah.

Peter havde gjort alt
for at finde sin datter.

Samtlige spor og oplysninger
har han bidt sig fast i.

Som en hund med et kødben.

SET HER
BMW SET DEN 25.

Vi kendte til de tre oprindelige elever.
John, Sarah og Maria.

Vi vidste også, at Freegard havde arbejdet
hos en bilforhandler i Vestlondon.

Som tiden gik, blev det større og større.

Freegard skulle findes,
og det skulle gå hurtigt.

Med traditionelt politiarbejde
fandt vi Freegards mors hus.

Der var en bil ved hans hus,
der var indregistreret i Vestlondon.

Måske 300 kilometer syd
for hans mors hus.

Den var også solgt derfra,
hvor Freegard havde arbejdet.

Vi tog hen til adressen.

Freegard var der ikke. Døren blev åbnet
af en ved navn Simon Proctor.

Simon fortalte en historie
om sin ekskæreste, Kim Adams.

En amerikaner, der havde lejet hans hus.

Kim var pludselig forsvundet
og fortalte sine kollegaer,

at hun var dødeligt syg.

Rob sagde, vi var i fare og måtte afsted.

Jeg sagde, jeg havde leverkræft.

Det lignede meget det,
der skete dengang med eleverne.

Vi tog tilbage til bilforhandleren.
Kim Adams købte en bil af Freegard.

Kim kom på vores liste
som et potentielt offer.

Først Sarah, nu Kim.
Jeg behøvede hjælp til at få dem tilbage.

Jeg fik et opkald fra Bob Brandon
fra Scotland Yard.

Bobs første ord var: "Sidder du ned?"

Bob fortalte en vild historie om IRA,

spionage og folk,
der havde været på flugt i ti år.

Der var et potentielt nyt offer.
En amerikansk kvinde ved navn Kim Adams.

Så hvorfor ikke begynde med Kims forældre?

Jeg sendte et team til Arizona
for at høre, om der havde været kontakt.

De fortalte agenterne, at Kim ville
gifte sig med Robert Freegard.

Han havde fortalt dem,
at han var agent for MI5.

Det lød til, at Kim var smaskforelsket.

Freegard gav Kim
en forlovelsesring fra Cartier,

et Rolex-ur, rejser til udlandet.

Kims forældre mente,
at Kim havde en lys fremtid med Robert.

Så fandt vi ud af,

at Kims stedfar havde vundet
en stor gevinst i lotteriet.

ARIZONA LOTTERI

Jeg skal have det sjovt.

Mit golfspil vil blive forbedret.

Efter det forsvandt hun.

Så agenterne måtte fortælle forældrene,
at Freegard ikke var MI5-agent.

Ingen vidste, hvor Kim var,

men Kims forældre hørte sporadisk
fra hende, når hun ville have penge.

Efter FBI's mening
var Kim blevet kidnappet.

Jeg fandt på en plan.

Vi skulle optage telefonsamtalerne mellem
Freegard, Kim og hendes forældre.

Vi fik Kims forældre til
at ringe til Kim og lægge beskeder.

Hej, det er mor.

Nu skal du bare høre!

Giv mig et kald. Jeg er hjemme.

Farveller.

Derefter blev vi ved med at forsøge.

Endelig tager Freegard telefonen.

Hallo.

Hej, Robert.

Hej, John. Hvordan går det?

Tekster af: Jesper Samson