All language subtitles for Drug.Lords.S02E03.720p.WEB-DL

EN ORIGINAL DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX

Stoffer er altid en stor forretning
i Jamaica.

Og Christopher Coke var præsident.

Volden var der altid.

Hvert år blev det mere grusomt,
mere foruroligende, en større byrde.

Folk, der ikke er hans ven,
folk udefra, det er bare:

"Ja, manden er et uhyre, en djævel."

Hvis man er i konflikt med dem,

blev de fleste konflikter afgjort ved
at slå folk ihjel.

CHRISTOPHER COKE
JAMAICAS NARKOPRINS

Maj 2010. Kingston, Jamaica.

Den caribiske ø hærges af bandekrige.

Væk fra vejen!

Der er undtagelsestilstand, mens politiet
jager en magtfuld narkobaron.

Christopher Coke var en af verdens
mest fremtrædende narkobaroner.

På sit højeste blev 20% af den kokain,

der nåede til USA, smuglet gennem Jamaica.

Christopher Coke, alias Dudus eller Presi,

styrer et million-narkoimperium

ved hjælp af sin voldelige bande,
Shower Posse.

De var frygtløse, hårde,
og de havde masser af ildkraft.

Shower Posse var et mærke i New York,
Miami, Atlanta, Toronto, Storbritannien,

og Christopher Coke
var præsident og direktør.

Jo mere de afprøver mig,
jo hårdere slår jeg til.

Cokes krig mod politiet
vil bringe Jamaica i knæ.

Op med hænderne!

Gå derover!

Jamaica i 1970'erne.

Christopher Coke vokser op
i Kingstons voldelige hjerte...

...i en familie af gangstere,
anført af hans far, Lester.

Lester Coke begyndte

MIKE VIGIL - LEDENDE SPECIALAGENT
FOR CARIBIEN, DEA

et stort kriminelt netværk i Jamaica,

meget magtfuldt, og han havde
mange embedsmænd,

der blev bestukket for
at beskytte hans forretning.

DON'ERNES DON
JIM BROWN

I Kingston er Lester Coke kendt
som Jim Brown eller Don'en.

Don-systemet i Kingston er meget lig
at være en samfundsleder.

DUANE BLAKE
FORFATTER: "SHOWER POSSE"

Don'er er ikke nødvendigvis gangstere.

Don'er er ledere, støtter,
hjælpere i samfundet.

Men don'er har en mørk side.

Og den fremtidige narkobaron
holder øje og tager ved lære.

De brugte frygt til at intimidere,

og ryet for skånselsløs ondskab

til at holde orden, så at sige.

Coke-familien holder den orden
med deres berygtede bande, Shower Posse.

Shower Posse fik sit navn fra deres ry

for at skyde en byge kugler
mod deres modstandere.

Den såkaldte Shower Posse var en
meget voldelig, skånselsløs narkobande,

der arbejdede i West Kingston.

De smuglede primært kokain,

men også marihuana, der var dyrket på øen.

Sidst i 1980'erne havde Jim Browns
skånselsløse kontrol

en stor del af West Kingston under sit åg.

Men hans styre vil snart styrte i grus.

USA krævede ham udleveret,

og i 1992 satte den jamaicanske regering
ham i fængsel.

Men Jim Brown ved for meget.

Det forventes, at han vil vidne

mod korrupte jamaicanske
betjente og politikere.

Natten før hans udlevering til USA

brød en mystisk brand ud i hans celle,
og han omkom som resultat deraf.

Don'ens mund blev lukket.

Omstændighederne omkring hans fars død

vil hjemsøge Christopher Coke
resten af hans liv.

Kontrollen over Shower Posse burde nu gå

til Jim Browns ældste, ægte søn,
Tony, alias Jah T.

Han var en sej fyr, Tony.

Den søndag ændrede alt.

MEDLEM AF COKE-BANDEN

Det var et stort problem den søndag aften.

En aften i februar 1992 følger
et rivaliserende bandemedlem Jah T.

Jah T kørte ned ad Maxfield Avenue.

Der blev skudt efter ham flere gange.

Han blev ramt og døde derefter.

Og som resultat af mordet,

kom hans bror nu ind i billedet,
og det var Christopher.

Som kun 22-årig

overtog Christopher "Dudus" Coke tronen.

Den unge narkobaron har instinkt
for familiebranchen.

Han ved, at hvis han skal holde sit greb
om magten, må han herske gennem frygt.

Han var voldelig.

Han var et outsider-barn.

Som resultat af det

var hans ægthed
i organisationens og klanens øjne

lidt ustabil.

Jeg tror helt ærligt, at det er derfor,
han viste sig at være sådan.

Folk ville sige "uhyre."

Coke vil forvandle sin fars firma
til et stort imperium.

Dudus Coke var drevet af magt og rigdom.

Og han vidste, at hvis han holdt
Shower Posse på et lavt niveau

hvad angår deres kapacitet
for at smugle narko,

ville de aldrig komme fremad i verden.

Så han ville udvide forretningen.

Og han sidder i den perfekte position.

Jamaica ligger ideelt

til at smugle kokain fra Sydamerika
og ind i Nordamerika.

Ved at passere gennem Caribiens
travleste havn, Kingston Harbour.

Han købte kokain i Columbia
for godt 4.000 dollars per kilo,

og så solgte han det for alt mellem
28.000 til 40.000 dollars,

og sikkert mere i Canada
og i Storbritannien.

Coke flytter nu kæmpe mængder
stoffer ind i Nordamerika.

De brugte alle mulige geniale metoder.

Der var tilfælde, hvor metalcylindere
var svejset fast til skibsskrog

i en havn i Jamaica og fjernet
på samme måde i en havn i USA.

Og Coke har insidere i lommen

for at sikre sig,
forretningen kører fejlfrit.

På rutefly

fandt de måder at få det ind i fragtrummet

og have en sammensvoren,
der håndterede bagagen i den anden ende.

Fordi stofferne oversvømmer Amerikas byer,

dukker Jamaica mere og mere op
på DEA's radar.

Vi kendte til Christopher Coke,

men deres direkte forbindelse
til de jamaicanske bander

her i USA var ikke helt så tydelig.

Mange af dem bruger meget
komplekse metoder

og hvidvasker penge på udenlandske konti,
for eksempel i Panama.

Og det var ordensmagtens opgave,

at finde disse grupper af mennesker,
der var indblandet

i særlig kriminalitet,
og få sat en stopper for det.

Men der er et problem.

For at indsamle efterretninger

må DEA trænge dybt ind
i Shower Posses fæstning i Kingston.

Tivoli Gardens.

Jamaicas farligste sted for fremmede.

Da Tivoli Gardens blev bygget
eller opført,

var det et modelsamfund.

Men i løbet af årene er det vokset,
så folk er begyndt at frygte det.

Man skulle have Cokes tilladelse
til at komme ind,

og derfra kontrollerede han folk,
som han havde spredt over hele verden.

Nede i Tivoli,

det er dernede, de opbevarer al kokainet
og stofferne og våbnene,

og Coke tager betaling delvist i våben
og delvist i kontanter.

Så som resultat deraf
var samfundet virkelig lukket.

Selv politiet frygtede at komme der.

Politichefen,
der havde siddet i over 30 år,

sagde, at i sin karriere havde
han aldrig været i Tivoli Gardens,

aldrig udført politiarbejde der.

Det var en politifri zone.

I sit hovedkvarter i Tivoli Gardens
tror Coke, at han er hævet over loven,

og han har nok ammunition til
at udfordre enhver, der er uenig.

Den mængde våben, som Shower Posse havde,

var nok til at starte en lille krig.

Alt fra små, håndholdte missiler

til AK-47'ere, M16'ere

og ethvert håndvåben,
man kan forestille sig.

Myndighederne beslutter at vise Coke,
hvem der bestemmer.

Da en rivaliserende don myrdes,

gennemsøger politiet
Shower Posses hovedkvarter for våben.

Den 7. juli 2001

invaderer svært bevæbnet politi Tivoli.

Men Cokes mænd venter på dem.

I dagevis sender et besluttet politi

al deres ildkraft mod Tivolis borgere.

Der var en kæmpe ildkamp i Tivoli Gardens.

Alle kom ud med våben
og skød mod politiet,

og politiet ses nu som den største fjende.

Politiet har afspærret området
og skyder alt, hvad der rører sig.

De kan ikke bare trænge ind på den måde.

Ikke som de kom ind, storskydende.

De skød fra tagene.
Det ser jeg ingen mening i.

Men Shower Posse formåede
at holde politiet tilbage.

Dele af den store styrke
af politi og militær

holdes i krydsild
på Carnation Streets kommandopost.

Man må affyre sit skud,
man må gøre, hvad man skal.

Dem der døde, døde,
og dem der overlevede, overlevede.

Endelig, efter fire dage,
trækker politiet sig tilbage.

Politiet var blevet drevet tilbage
af de kriminelle skytter.

Syvogtyve civile og to betjente
mistede livet.

LAD OS IKKE GLEMME DEM,
DER DØDE 7-10. JULI 2001

Cokes sejr afslører
en uhyggelig sandhed i Jamaica.

Hans Shower Posse
er udenfor politiets magt.

Men Christopher Coke er mere
end blot en skånselsløs fighter.

Hans styrke i Kingston
afhænger ikke kun af ildkraft.

Han har opbygget total loyalitet
i samfundet.

Ikke kun som beskytter,
men også som forsørger.

Folk i Tivoli Gardens elsker Christopher.

De ser ham som samfundets leder...

som en slags beskytter,
en Robin Hood-agtig figur.

Det var ikke usædvanligt,

at der blev holdt børnefester
til jul og i højtiden,

at skolegebyrer blev betalt,
hospitalsregninger blev betalt.

Ingen i området skulle betale

for noget forbrug,
elektricitet, vand, kabel-tv,

men de kunne kun bo i boligerne
med Don'ens tilladelse.

Loyaliteten blev på den ene side
skabt med frygt,

og på den anden side med beskyttelse.

Ja, vi er mere effektive
end politiet nogle gange.

Alt, hvad folk kunne komme til os med,
hjalp vi dem med.

Politiet beskyttede dem ikke,
som vi gjorde.

Under Cokes styre forener
hyppige gadefester folket.

Don'en opnår heltestatus i Kingston.

Han var nærmest en slags berømthed
i nogle af områderne,

og man kunne se en flok mænd ankomme

og høre folk hviske:
"Det er Dudus," eller "Presi."

Og med en vis mængde ærefrygt.

Man måtte virkelig tænke,
om det nu var ham.

Og når man så ham, sagde man:
"Hvem er den mand?" "Det er Presi."

Coke var en gåde.
Han var en personlighedskult.

Jeg har aldrig set nogen
med så enorm indflydelse på folk,

som folk nærmest tilskrev
overnaturlige kræfter

til at kunne række ud.

Men fløjlshandsken skjuler en jernnæve.

Der er en forventning
om 100% loyalitet til organisationen,

og trådte man ud af geled,
var der god chance for, at man blev dræbt.

Teorien var, at der var en celle
eller et rum i Tivoli,

hvor de tævede, huggede i eller skød én.

Og i denne hemmelige celle stod
Christopher Coke selv for volden.

Man fandt aldrig et lig i Tivoli Gardens.

Praksis var, at ligene blev lagt i tønder,

og så blev de leveret og begravet

i andre områder af Kingston
eller længere væk.

Coke nægter de beretninger,
og de er stadig ikke bevist.

Mens volden vokser i Kingston,

følger DEA i Bronx hvert et spor,

der kan føre dem
til de jamaicanske importører.

Vi brugte tid på at fokusere på,
hvad der foregik i Bronx

og i USA i et forsøg på at nå Jamaica,

og i sidste ende bygge sagen op,

der kunne bringe Coke til USA.

I 2003 blev sporet pludselig varmere.

En lokal jamaicansk bande,
kendt som John Shop Crew,

fanger DEA-agent Baldus' opmærksomhed.

Selvom vi ikke indså det da,

begyndte DEA's efterforskning
af Christopher Coke

og den jamaicanske Shower Posse
i denne gyde i Bronx.

Jeg og min partner observerede
et par John Shop Crew-medlemmer

og så dem laste deres bil
med 180 kg marihuana.

Og vi anholdte dem efterfølgende.

Efter den anholdelse
gennemsøgte vi et par steder,

og vi fandt yderligere 90 kg marihuana

og godt 300.000 dollars i kontanter
og to ladte håndvåben.

De opdagede,
at disse enorme mængder forbudsvarer

oversvømmede Bronx på daglig basis.

Da de fulgte pengene,
førte det dem direkte til Jamaica...

...og Shower Posse.

Efter det bed vi os fast

og foretog enorme mængder overvågning,

flere anholdelser og flere
beslaglæggelser af stoffer og våben.

Næsten 3.200 km sydpå

fortsætter Coke driften
af sin internationale narkoforretning

uvidende om, at DEA nærmer sig på afstand.

Der var tusindvis af timer
af optagede telefonsamtaler.

Jeg er vred, fordi alle og enhver
vil komme og ødelægge alt.

Hvad fejler idioterne?

Aflytningerne afslører en narkobaron,

der håndterer et stort kriminelt netværk
med skånselsløs effektivitet.

Man kan ikke fremtvinge en krig, mand.

Hvis krigen kommer, kommer den.

Men vi kan ikke forsøge at starte en krig.

Mens stofferne flyder til Amerika,

flyder våben i den modsatte retning
som betaling.

De talte om stoffernes bevægelse.

De talte om våbens bevægelse.

Skjult fra turister
og deres muromsluttede resorter,

fyldes den lille ø Jamaica med skydevåben.

I 2005 er Christopher Cokes
brutale operation

overvældende for nationens myndigheder.

Det er altid svært at håndhæve loven,

når man står overfor folk
eller unge eller mænd med rifler.

Før 1980'erne var de ikke bevæbnet
med M16-rifler og AK-47'ere

og andre avancerede håndvåben.

Der blev endda brugt granater.

For Shower Posse er våben en valuta.

De bogførte nøje alle amerikanske våben,
der kom ind og ud af Tivoli Gardens,

og våbnene spredtes over hele øen.

Faktum er, at disse våben var her.

At den mængde ildkraft

og ammunition, der var til rådighed,
var uhyggelig.

Mens Dudus skraber rigdommene til sig,

stiger antallet af mord
til 1.600 på kun et år.

Noget, jeg ikke ønsker at huske.

Med nogle, når man prøver at elske
dem højere, mister man dem bare.

Mange. Jeg kender tusindvis, der er døde.

Det er galskab, ikke?

Den 3. maj 2005
ramte volden et febrilsk niveau.

Hvad der faktisk skete den aften...

To drenge på en motorcykel skød
og dræbte en mand ved et trafiklys.

En civil politibil holdt to vogne bagved.

De så, hvad der skete, og de reagerede.

Som resultat blev Cokes lillebror
og en anden mand dræbt.

Dudus ser allerede politiet som fjender.

Nu hvor de har dræbt Cokes bror,
er gengældelsen brutal.

Det startede en række angreb på politiet.

Der var en eskalering
over de næste 24 timer,

og jeg husker især en politiinspektør,
der blev slået ihjel,

da han sad på sin motorcykel i trafikken.

Der var kaos i Jamaicas politistyrke,

for det var tydeligvis ikke kun
et angreb på politiet,

det var et angreb på staten.

På en dag dræber banden tre betjente
og en sikkerhedsvagt.

Der var efterretninger om,
at selv indenfor Shower Posse,

var der uenighed mellem Dudus og andre,

om hvorvidt de skulle fortsætte med
at angribe politibetjente.

I sidste ende trak de sig,

fordi de vidste, at hvis de gik for langt,

ville det ende med en krigslignende
situation i Kingston.

Vi mistede medlemmer.

Gode medlemmer.

De efterlod familier,
venner og mange sørgende.

I kølvandet på volden
er jamaicanerne fast besluttet på

at fælde narkobaronen én gang for alle.

Deres nye strategi, udlevering.

Det blev konkluderet,

at sandsynligheden for, at han blev dømt

i Jamaica, var lille,

og at den bedste chance for
at stille ham for retten,

var at samarbejde
med vores internationale partnere.

I dette tilfælde, USA.

Det var som et kæmpe puslespil.

En efterforskning som Cokes

kræver bestemt lidt "katten efter musen."

Man vil ikke afsløre sig,

men samtidig vil man gerne
foretage anholdelser.

DEA fortsatte med
at gå efter jamaicanerne.

Vi gennemsøgte verden for folk
og vidner og beviser

til at opbygge sagen mod ham,

og jeg kan sige,
at når man sidder i et lokale

med nogen, der...

En rigtig forbryder,

en, der var involveret i røverier
og skydevåben. Hårde fyre.

Og på et tidspunkt,

når emnet faldt på Coke,
skiftede deres mine totalt.

Da de virkelig forstod, at vi sagde:

"Fortæl os, hvad du ved om Coke,"

så lukkede de helt i.

Nogle gange græd de,

fordi de var så bange for at tale om det.

Så specialagent Baldus
prøver en anden taktik.

Under afhøring
af to af Cokes leverandører,

truer han dem ikke. Han snyder dem.

På et tidspunkt foregav jeg
at få et opkald fra en anklager.

Jeg blev vred.
Jeg begyndte at råbe i telefonen.

Og jeg fik dem til at tro,
at vi ville droppe anklagerne.

Vi lod dem gå,
fordi vi tænkte i det store billede.

Vi ville holde sagen åben,
vi ville holde gang i telefonerne.

Og det gav pote i 2006.

Efterforskningen fører dem til
en ondsindet forbryder,

der lader til at være en af Cokes ledere.

På det tidspunkt tog
efterforskningen en vigtig drejning.

Han er kendt som Rooster
og har ry for ekstrem vold.

Selv med sine døde fjender.

Jeg hørte, at Rooster gik på lighuset

og brugte noget i retning
af et samuraisværd

til at hugge hovedet af.

Derefter var Rooster gået omkring

med det hoved i Kingston i flere dage.

Rooster havde sat hovedet på en væg
og sat en tændt cigaret i munden på det

og talte for hovedet.

De spillede fodbold med det
og ristede det til sidst på et bål.

Rooster nægter sin indblanding og siger,
hans støtter fjernede hovedet.

Det er derfor, folk frygtede ham.

Jeg fik information om,
at Rooster var tilbage i USA.

Vi fandt ham i et område i Florida
og lagde en plan.

Vi nærmede os huset,
dækkede forsiden, dækkede bagsiden.

Vi trængte hurtigt ind.

Og et af individerne viste sig
at være Rooster.

Men Rooster er ikke alt,
hvad agent Baldus finder.

Hvad jeg så, viste sig at være

mellem 13.000 og 14.000 stykker
ammunition til håndvåben og rifler,

en halvautomatisk riffel
gemt i en papkasse

med marihuana og en vægt.

Al den ammunition, vi fandt i huset,

var tiltænkt Christopher Coke
i Tivoli Gardens.

Endelig, efter års hårdt arbejde,

gav Rooster DEA nok beviser til
at fælde bossen,

Christopher Coke.

Man skal sikre sig,
at man har det fornødne,

at man har nok beviser,

så DEA og vores team,
USA's justitsministerium,

vi arbejdede hårdt for at sikre os,
at alt var på plads,

så hvis han blev arresteret,
kunne vi sørge for en dom.

I august 2009 udsteder USA
en udleveringsordre om Cokes anholdelse,

ganske som de gjorde for hans far
20 år tidligere.

Udleveringspapirene afvises,

og det rapporteres offentligt,

at Jamaicas regering
ikke straks efterkommer dem,

og de har spørgsmål til dem.

Hans loyale samfund ønsker,
at Coke går fri,

men udenfor Tivolis mure
vender Jamaica sig mod ham.

Ramaskriget, modstanden
og offentlighedens krav om,

at regeringen handler, blev overvældende,

og regeringen havde intet valg.

Ni måneder efter udleveringsordren
hører Christopher det, han frygter mest.

Den jamaicanske premierminister,
Golding, er bukket under for presset

og har godkendt udleveringsordren.

Jeg tænkte: "Endelig. Så er det nu.

Vi kan endelig fange Christopher Coke."

Men fortvivlelsen slår ned i Tivoli.

Alle begynder at græde og...

Alle begynder at tænke,
hvad der nu vil ske.

Dudus er en bedre ordensmagt.
Giv ham den ære.

Der var en march, hovedsageligt kvinder,

og de havde skilte,

og på et af dem stod der:
Jesus døde for os, vi vil dø for Dudus!"

Jeg kørte rundt i Tivoli-området
i det centrale Kingston,

og det var tydeligt,
at der ville ske noget.

Der var bygget barrikader af biler,
metal, rør og pigtråd.

Der var alvorlige bekymringer
og spændinger i landet.

Vi indså, vi var ved at nå et punkt,

hvor det kunne gå begge veje.

Min værste frygt var,
at mange ville blive dræbt.

Jeg hørte endda fra en dame,
der havde boet der i over 35 år,

at det var første gang,
hun så Dudus med et våben.

Søndag den 23. maj 2010

beordrer væbnede styrker Tivolis lovlydige
borgere at forlade området.

Men de busser, de sender til evakueringen,
kommer tomme tilbage,

og 400 tungt bevæbnede lokale,
der er loyale mod deres don, går i krig.

De begyndte
at angribe sikkerhedsstyrkerne.

Der skete et baghold
på Mountain View Avenue,

mens politiet var på patrulje,

de brændte Hannah Towns politistation ned.

To eller tre andre politistationer
blev stukket i brand.

Jeg gik ned til markedet med et hold,

og der blev affyret mange skud.

Det var komplet kaos.

Med et medieblackout på plads
frygtes dusinvis dræbt.

Men Coke er stadig ikke til at finde.

Vi stod på randen af en afgrund.

Staten selv var på randen af at blive
overtaget af en kriminel organisation.

Endelig greb Jamaicas myndigheder ind

og mobiliserede 1.000 tropper.

Igennem årene gik politiet bare ind,

og så skød de sig vej ud igen.

Denne gang var det ikke sådan.

Vi havde luftstøtte,
al mulig slags støtte.

Slaget i Kingstons gader
tvinger premierministeren til at handle.

I eftermiddags traf regeringen det valg

at råde generalguvernøren om
at komme med en erklæring om,

at der udstedes undtagelsestilstand
fra kl. 18.00 i dag.

Som kampen omgiver Tivoli
efterlades tusindvis strandet

uden mad og vand,
mens de ser deres naboer dø.

Da han vidste, arrestordren var der,

burde han ikke havde udsat folket
i Tivoli Gardens,

folket i de omgivende områder,
som han sagde, at han elskede,

dem burde han ikke have udsat for det.

Han burde bare have overgivet sig.

Under enhver operation af en ordensmagt

er det en tragedie,
hvis folk kommer til skade eller dør.

Det er det sidste, man ønsker.

Med disse utroligt magtfulde mennesker,

der vil begå ekstraordinære
og voldelige forbrydelser,

må man stille spørgsmålet:
"Bør samfundet retsforfølge de mennesker?

Er det det værd at gå efter dem?"
Og det synes jeg, at det er.

Efter tre dages kamp
overvældes Tivoli Gardens.

Dødstallet ender på 73,
inklusive tre fra sikkerhedsstyrkerne.

Men på trods af næsten 1.000 anholdelser

slipper Christopher Coke selv væk
på mystisk vis.

Nogle tror, at han flygtede fra øen,

og at han blev sejlet til Haiti
eller Columbia.

Der florerede mange rygter,

at han var rejst væk med et fly
fra en af de illegale lufthavne.

De troede, han kunne være hvor som helst.

Han var Superman.
Han kunne være hvor som helst i verden.

Men mange sagde, at han var gået
under jorden i Tivoli Gardens.

Cokes opholdssted
forbliver et mysterium i en måned.

Politiet afspærrer Kingston
med vejspærringer og kontrolposter.

Og så, den 22. juni 2010,

stopper de en mystisk ung kvinde
på vej til den amerikanske ambassade.

Ved nærmere eftersyn ser de,
at det er Dudus i forklædning.

Christopher Coke havde en kvindeparyk på,

en meget krøllet paryk og damesolbriller.

Han så tåbelig ud,
for man kunne se, at han var en mand.

Han prøver at omgå Jamaicas politi
og melde sig til amerikanerne.

Måske var grunden til, at han ikke
ville overgive sig til regeringen,

at hans far døde i fængslet.

Så han ønskede ikke,
at hvad der skete med hans far,

skulle ske for ham
i et jamaicansk fængsel.

Coke bestred ikke udleveringen,
han accepterede den.

Han gjorde det,
så han kunne komme til USA straks,

og det betød, at han undgik
at blive fængslet i Jamaica.

DEA-agent Baldus flyver til Jamaica

for personligt at få udleveret don'en.

Da vi landede, holdt vi på landingsbanen,

og jeg så tre militærhelikoptere over os.

Den ene landede,

og der sprang mænd ud
med elefanthuer på.

De havde alle rifler,
og med sig havde de Christopher Coke.

På det tidspunkt tog vi ham i varetægt,

satte ham på flyet
og fløj tilbage til New York med ham.

På flyveturen på over tre timer

sad Christopher Coke lige foran mig.

Og når man fører en efterforskning
som denne mod nogen,

overrasker det en,
hvordan personen viser sig at være.

Han var meget snakkesalig, han var...
Det var en meget let samtale.

Han spurgte, om jeg kendte til hans far,
og hvordan hans far døde.

Det sagde jeg ja til.

DEA sætter Coke i New York
Metropolitan Correctional Center,

hvor han står overfor
anklager om narkodistribution

og illegal våbensmugling.

I de næste tre eller fire år

efter den operation,

faldt antallet af mord i Jamaica
med godt 35-40%.

Rygtet som en Robin Hood,

som en, der lever udenfor loven,

man kan i et øjeblik se
det romantiske i det,

men man må aldrig glemme,
hvad det i virkeligheden betyder,

for medaljens bagside er død,

skade og ødelæggelsen af samfundet.

DUDUS FOR ALTID

I EN ALDER AF 43 IDØMMES COKE
23 ÅR I ET FØDERALT FÆNGSEL.

Tekster af: Anders Langhoff