All language subtitles for Rosewood.S01E15.NORDiC.720p.WEB-DL.H.264-RAPiDCOWS.da

Vi patologer er retfærdighedens
ultimative forkæmpere.

Af hele mit hjerte vil jeg takke jer
for det arbejde, som I udfører.

Jeg hader kedelige taler.
Jeg vil have, det skal handle om jer.

Skal vi tage nogle spørgsmål
for at få gang i en dialog?

Dr. Rosewood,
hvad var din allersværeste sag?

Det sværeste mord at løse?

For mig er
de sværeste sager de banale.

Hvor døden virker helt naturlig.

Det kan være
hvem som helst herinde.

En med en hjertefejl, der sover ind,
men som egentlig blev myrdet.

Jeg havde en sag med
en overvægtig mand, der tog -

- en stor portion moo goo gai pan
fra en kinesisk buffet.

Han blev fundet død
af et hjerteanfald.

Men han havde broccoli i luftrøret.
Helt utygget.

Morderen, hans kone, var uheldig.

Der er ikke broccoli i
moo goo gai pan.

Vinen fik ham til at gå i sort.

Hun trykkede broccoli ned
i hans luftrør og kvalte ham.

Manglen på ilt til hjernen fik det
til at ligne et hjerteanfald.

Jeg skal sige jer mordere noget.
Jeg ved, at I findes.

Dig? Helt klart dig.

Åreforkalkning er jeres ven.

Arteriernes forkalkning er udbredt.
Få patologer leder efter mere.

Jeg kan ikke acceptere
et overset mord.

Overse aldrig nogensinde et mord.

- Hallo?
- Hvad har du på?

- Dr. Kincaid?
- Har du brugt din hjertemonitor?

- Naturligvis. Altid.
- Jeg ved, når en mand lyver for mig.

Du burde vide,
når en mand bøjer sandheden.

Du har ikke afleveret
dine blodprøver.

Vi er midt i et studie.
Du besværliggør mit job.

Gør jeg det ikke spændende
og uforudsigeligt?

Du gør det frustrerende.

Men frustrerende på
en god måde, ikke?

- Jeg må ringe dig op senere.
- Ellers finder jeg dig.

Bliv på dit værelse.
Er du tilbage, Rosie?

Ponce de Leon!
Hvordan er din højre arm på banen?

- Som en 7-årig piges.
- Vær en dygtig pige.

- Hvad er der sket?
- Det er slemt. Dr. Wambach i 511.

Stuepigen fandt ham.
De tror, det var et hjerteanfald.

- Okay, En, to, tre.
- Jeg vil sige noget til jer mordere.

Åreforkalkning er jeres ven.

Jeg er dr. Rosewood, patolog.
Må jeg se?

I luftrøret havde han broccoli.

- Hvor skal liget hen?
- Retsmedicineren i Coconut Beach.

- Kendte du dr. Wambach?
- Nej.

Men jeg tror, vi er forbundne nu.

- Rosie?
- Villa, jeg har vist dræbt en mand.

- Hvad taler du om?
- Jeg holdt en tale i går.

Jeg afslørede, hvordan man
begår det perfekte mord.

I morges blev en mand fundet død
af hjerteanfald, som jeg sagde.

- Hvorfor er hjerteanfald mord?
- Det er det ikke.

Et hjerteanfald er en kamp.

Man klamrer sig fast til ting.
Lagenerne var helt urørte.

- Er det alt, hvad du har?
- Det og mit instinkt.

- Kom og hjælp mig.
- Jeg kan ikke.

Det er ikke mit distrikt.

- Du kan have bildt dig det ind.
- Ja, men det er mig.

Jeg har aldrig bedt dig
om en tjeneste, Villa.

- Jeg må løbe nu.
- Er du faret vild?

Jeg... tog bare en samtale.

- Sover du på sofaen?
- Nej.

Jeg kan genkende en sofasover.

- Må man ikke hvile sig?
- Hvad har du der?

Jeg spiste en sandwich. Hvorfor?

Jeg må tage fri i dag.

- Hvorfor?
- Hvis jeg ikke spørger om sofaen -

- så spørger du heller ikke mig.
- Hvad laver du stadig her?

Hold mobilen tændt.

TÆNK OVER CHECKEN
75.000 RÆKKER LANGT.

- Overrasket?
- Nej, jeg tænker på Rosie.

Jeg håber, han er okay.

Hvor er dit politiskilt?
Ingen top?

- Og kilehælene. Shorts...
- Jeg har ikke mit distrikt.

"Jeg kører jer til butikken,
miss Daisy."

- Hvad med at sige "tak"?
- Undskyld.

Jeg er lidt anspændt. Tak, Villa.

- Lad os komme i gang.
- Ja... Dr. Damski.

Dr. Beaumont Rosewood, Jr.
Jeg talte på FOPAC.

Flot. Din mor må være stolt.

- Undskyld mig...
- Vent, vent.

Jeg tror, at dr. Wambach
derinde blev myrdet.

- Det var et hjerteanfald.
- Ja, sådan præsenterede jeg det.

- Jeg er nødt til at se liget.
- Min ven kan blive opstemt.

Men han plejer at have ret.
Det kan jeg bekræfte.

- Jeg er kriminalinspektør.
- Strømer.

Inspektør Villa, East Miami politi.

Nå, inspektør Villa.

Min chef bliver ikke glad for -

- at en strømer udefra og
Ludwig van Obduktion snuser rundt.

- Beaumont...
- Slet ikke.

Jeg er bare på besøg.
Kan man bryde med alligatorer her?

- Det ved jeg ikke.
- Okay, tak.

Bryde med alligatorer?
Hvad laver du?

- Jeg kunne have overbevist ham.
- Og blevet anholdt?

Jeg skal se liget.

Ja, Rosie. Jeg er sammen med dig.

Jeg er sammen med dig
hos en retsmediciner. Vi gør det.

Jeg elsker dig, men jeg kan
blive fyret for det her.

Jeg vil betro dig noget.
Hun mere end en ven.

Hun er kriminalinspektør.

- Er silden strømer?
- Og med to fingre kan hun -

- fælde dig på måtten.
- Solgt! Y un poquito ophidset.

Det kan være hvem som helst.
Skal vi gå -

- og spørge,
om de begik mord i går?

Hvad med Poe i polokraven?

Han har sikkert en dukke
af sin mor i en gyngestol.

Har du en dukke
af din mor derhjemme?

Kan vi se filmen fra gangene?

Patologer scorer patologer.
Ikke noget, jeg vil se.

Sig, hvad du vil,
men vi kender kroppen.

Stop der. Hvem forlader
dr. Wambachs værelse?

- Hun ser skyldig ud.
- Suzie Q. Hun møder mange gæster.

Den sidste i hans værelse
var en escortpige. Start der.

Kan vi få en liste med deltagerne?

Om 40 timer er konferencen slut
og morderen er væk.

Hør her. Skal vi opklare et mord?

Her er dit værelse.
Døren fører til Rosies suite.

- Så kan I hygge.
- Nej, jeg vil ikke have værelset.

Du skal jo sove et sted.

Flot, ikke?
Synd, at I ikke fejrer noget.

Uden spor og hjælp
fra det lokale politi -

- vil jeg ikke opholde mig her.

Er der et ledigt værelse mere?

- Er det slut med Martha?
- Hun smed mig ud.

- Hvornår?
- For en uge siden.

Jeg har aldrig boet alene på hotel.

Lange korridorer til ukendte steder.

Vi er brødre. Du kan bo
i min husvogn, så længe du vil.

Nu er gæstesengen et bord,
men om natten er det en seng.

Villa? Vent. Du skulle jo holde fri.

- Der dukker altid noget op.
- Hvad har du?

Wambach fik to hjerteoperationer.

- Tredobbelt bypass og stent.
- Kører I jeres eget løb?

Kan du undvære noget personale?

- Feldheim? Gratis værelse.
- Jeg gør det.

- Ikke dig.
- Er det personligt for Rosie?

- Som aldrig før.
- Det er ikke dit ansvar.

Nej, men jeg må gøre noget.

- Tak, fordi du kom.
- I ringede. Nu er vi her.

Lang tur. Må jeg tage nødderne?

Lad nødderne være.
Hvad laver han her?

- Vi havde en mandeweekend.
- Hvad siger Martha?

Hun har sine egne ting.

Hun slog op. For en uge siden.

- Jeg kan ikke holde tæt.
- Hvorfor sagde du intet?

Lad os fokusere på, hvad I har.

Her er vores mistænkte.
Et par af dem stikker ud.

Han noterede alt, hvad jeg sagde,
som om han studerede mord.

Han er ikke en registreret deltager,
tjekkede ind som "Antonius Block".

- Mistænkt B...
- Escortpige. Hustru for en nat.

Hvad er der?
Jeg har øje for den slags.

Hun var den sidste på værelset.
Hun må vide noget.

- Rosie og jeg besøger Block.
- Vi giver luderen en O'Bannon.

Hvad er en O'Bannon?

- Tak for det her, dr. Block.
- Alt for den store dr. Rosewood.

- Min assistent, Juanesta.
- Juanesta? Virkelig?

- Så ved du alt om tanden fra 2009.
- Ja.

Jeg opklarede sagen
ved hjælp af en tand.

- Jeg var heldig.
- Nej, det er dygtighed.

Samme evne,
der fik dig til at finde broccoli.

Jeg er smigret.
Men jeg har brug for din hjælp.

Vi undersøger dr. Wambachs død.

Det er en skam. Lad mig spørge dig:

Har du set liget? Rørte du ved det?

Kan du beskrive, hvordan det føltes?

Havde huden en duft
af dermatologisk moskus?

Hvor længe har du været patolog?

Hvad er det her?
Hvem er de, Douglas?

Du skal ikke kalde mig Douglas, mor!
Navnet er Antonius Blok!

Max von Sydows karakter
i "Det syvende segl".

Nu er det nok. Ingen har set
den film. En død reference!

- Derfor kan jeg lide den.
- Du er ikke patolog.

Jeg er en stor fan.
Må jeg få en autograf?

"Til Antonius, min dødgode ven" -

- "formaldehydinderligt din, Rosie."

- Bliver hånden ikke også større?
- I er så sjove.

Hvad med at fortsætte
festen på jeres værelse?

Ja, det gør vi!
Glem det. En anden gang.

Din ven fra i aftes,
dr. Wambach...

- Hvor ved I det fra?
- Han er en ven.

- Må han hvile i fred.
- Er han død?

Han faldt i søvn og vågnede ikke.
Han var unik.

- Han var en lilla enhjørning.
- Ja, det var han.

- Hvor kendte I ham fra?
- Harvard.

- Oklahoma. Kom så, Muskrats.
- Er I læger?

Vi kan ikke alle være McDreamy.

Wambach var meget omhyggelig
med sit helbred.

- Tror I, jeg slog ham ihjel?
- Nej.

Jeg betror mig mest
til min veninde.

- Talte han med dig?
- Gå ikke.

Han var min bedste ven.
Vi gik gennem livet sammen.

Min søn Ricos fødsel.

Årsdagene, det gode, det dårlige.
Det hele.

Jeg troede, at han altid
ville være en del af mit liv.

- Var I kun venner?
- Fortæl alt, hvad du kan huske.

Hver lille detalje kan være vigtig.

Han talte om en anden læge,
en arbejdskollega på Pelican Bay.

- Kip eller Kipling.
- Kipley Reed. Lyder det bekendt?

De hadede hinanden.
De kom næsten op at slås.

Kip ville af med ham.

- Tak.
- Du var dygtig, skat.

Imponerende krokodilletårer!

- Tænkte du på lægen eller Martha?
- Jeg opfandt O'Bannon.

- Der er de.
- Hvad laver I?

- Duk jer!
- Hvad laver I?

I ser skumle ud med
en kikkert bag en sten.

Jeg håber, at I har noget.

- Hvad kigger jeg på? S'mores?
- Fyren, der laver dem.

Det er dr. Kipley Reed.
Han var til forelæsningen.

Og han hadede den døde.
Han ville have hans job.

Vores nye hovedmistænkte.

- Det er for tidligt.
- Vi skal i poolen.

- Kip Reed er der med sin kone.
- Er han det?

Ja, jeg ser ham.

Hvor meget creme behøver hun?

Tag badedragt på. Kom.

- Jeg har ingen.
- Du finder noget.

Bare mød mig dernede.

- Dr. Reed. Dr. Beaumont.
- Beaumont Rosewood, Jr.

Jeg elskede din tale.

Nogle gange tror jeg,
at jeg ved alt -

- og så kommer du
og lærer os nye løsninger.

- Jeg lærte meget.
- Tak. Kald mig Rosie.

Jeg har også holdt øje med dig.
Godt arbejde.

Vi to er på toppen, Rosie.

Se dig omkring. Alle disse tabere.

Nu dr. Wambach er væk...
Må han hvile i fred.

Jeg er bekymret for
patologiens fremtid. Det føles...

Hvor blev du af?
Her er din alkoholfri drink.

- Drikker du ikke, Rosie?
- Han begynder at gramse.

Og din kone er utrolig.

Vi har talt med hende.

Annalise inviterede os på
middag i aften.

Godt. Så kan vi snakke videre.
Surf & turf? Kl. 19?

- Vi gør det.
- Vi gør det.

- Hvor fik du bikinien?
- Gavebutikken.

Du opgraderede din dækhistorie,
mrs. Rosewood.

- Har du ønsket det?
- Jeg kan ikke være din søster.

- Juanesta er død.
- Hvor koldt.

Hvem går op i patologer?

- Bliver det næste Urologi-Con?
- Jeg arbejder bare.

Jeg er ikke en berømthed. Okay. Tak.

- Villa, er alt i orden?
- Ja.

Jeg har brug for
en kjole til i aften.

Retfærdigheden sover aldrig.
Jeg har fundet noget.

- Red sengen nu.
- Hvad? Det er et hotel.

Er det hjørnerne?
Jeg kan lære dig det.

Det er ikke hjørnerne.
Det er rengøringsdamens job.

Jeg er gammel soldat
med indprentede vaner.

- Siden hvornår?
- På skibet Butter -

- er sengene redt kl. 8:00.

Hvad giver man i drikkepenge?
En dollar om dagen?

- En dollar om dagen?
- Ja.

- Da Reagan var præsident.
- Er du vred?

- Jeg skød dig næsten.
- Næsten.

- Ægteparret Rosewood har travlt.
- Hvabehar?

- Vi er gift.
- Jeg savner Juanesta.

- Hvad?
- Hans første job under dække.

- Vi skal spise middag med Kip.
- Vi er midt i en Bellmore Blitz.

Vi har ikke nok folk til det.

- Jeg tager det tilbage. Flot.
- Hvad er det?

Vi kan tvinge patologen til
at vise dig kroppen.

- Han var utro.
- Sleske venner lønner sig.

En ven arbejder på det nu.

Vi må droppe det.
Kvinden var hans søster.

- Fandens! Tilbage til start.
- Nej da.

En Chesapeake Bay Retriever,
mens de kører en Illinois Screamer.

- Husker du det?
- Jeg ved ikke, hvad det er.

- Vi skal spise middag.
- Hvad sagde jeg lige?

Hvad sagde han lige?

- Sikken gavebutik!
- Den var ikke så flot på dukken.

Siden jeg legede doktor med
Felicia i 2. klasse...

Hvad?
Da forelskede jeg mig i medicin.

Den bedste måde at få piger på.
Det er sandt.

- Og du, Rosie?
- For mig var det -

- en chance for
at kombinere medicin -

- med at hjælpe folk.
Sådan var det for mig.

- Ja, det også.
- Undskyld mig.

Vi har ingen krummer her.

- Har De tabt den, sir?
- Ja! Tak. Der røg næsten 2000.

- Makker! En lille tak.
- Tak.

Hvad talte vi om?

- Vi kan endnu!
- Får jeg min halvdel?

- Så du det?
- Ja, han gav dig en seddel.

Klarede du det selv?
Jeg var med.

- Hvad laver jeg?
- Opklarer en sag.

Jeg kan ikke bryde ind.
Jeg er politimand.

Hovsa! Nu skal du bare holde udkig.
Godt, ikke?

Jeg studerede mikrobiologi,
men Kip er lægen i familien.

Jeg skrev en børnebog for nylig.

- Det er alle tiders!
- Ja, den er spændende.

En spøg, skat. Den handler om
rotten Desi, der løser problemer.

- Det er en mus. Den hedder Dave.
- Dave.

- Ja. Desi, Dave. Det er det samme.
- Egentlig ikke.

Stod du dr. Wambach nær? Det kan
være svært at arbejde med folk.

Vi enedes fint og havde vore stunder.

- De kunne sjældent enes.
- Han var en god mand.

Det må være svært
at acceptere hans død.

Som Rosie sagde i talen. Han var 60,
i dårlig form. Det var uundgåeligt.

Ja! Jeg fik ingen ekstra
tzatziki, så de skal få!

Far.

Vi har et stort problem.

Derfor er jeg her.
Vi taler ikke sammen...

Jeg troede,
at hun havde brug for lidt tid.

- Hun er bekymret for dig.
- Hvem har købt mad til sin elskede?

Er alt mors skyld?
Jeg havde brug for en forælder.

- Her er jeg.
- Er det din far?

- Ja. Far, Pippy.
- Behold pengene.

Brug dem til det, du vil.
Vi stiller ingen krav.

Pengene? Hvad taler han om?

Når du bliver gift, vil jeg være der.

Jeg vil stolt føre dig til alteret.

Du er den sidste,
som jeg vil føres af!

Husker du, da du kaldte mig T-Bear?
Når vi hyggede i sofaen foran tv'et?

Du sagde, det ville vare evigt.
For evigt sluttede for to år siden.

Gå nu. Jeg tænker ikke på,
hvad der kunne have været.

Tænk ikke på mig,
for jeg vil ikke tænke på dig.

- Vent. Mødtes I i high school?
- Vi var naboer.

Vi har boet hele livet i Pelican Bay.

- Det er vores verden.
- Sikke en romantisk historie.

- Hvordan friede du?
- Nu bliver det romantisk.

Jeg tog hende på Cordon Rouge,
byens bedste restaurant.

Hvide duge, champagne, alt.

Jeg fik violinisten til
spille lidt klassisk bras.

Jeg åbnede æsken og hendes øjne...

Fordi den her er... tre karat.

Og jeg sagde:
"Skal vi gøre det her?"

Hun kunne ikke få den på hurtigt nok.
Så fik vi to travlt.

- Hvor smukt.
- Det var rørende. En fin historie.

- Og du? Hvordan friede du?
- Ja, Rosie. Fortæl dem det.

Det... jo...

Da jeg mødte Annalise
for første gang -

- trænede hun kickboxing.
Hun så ikke engang på mig.

Men jeg så på hende. Hendes ansigt -

- var det smukkeste ansigt,
jeg nogensinde havde set.

Det vekslede fra fængslende til
sammenrynket i koncentration.

Som om hun sloges mod
noget større end sækken.

Noget i hende.

Jeg vidste ikke, at mit liv
aldrig ville blive det samme.

Da jeg friede til Annalise, skulle
hun møde mig på en weekendtur.

Hun kom i et par shorts,
hvid T-shirt og en hat.

Det var sådan en enkel beklædning.

Men som hun bar det, som om
det var designet kun for hende.

Jeg indså, at hun var der,
ikke for en ferie -

- ikke af pligt, men for min skyld.
Hun var der for mig.

De spillede Rihannas "Stay"
i radioen.

Jeg tog hendes hånd i min...

...og jeg er ikke typen,
der blæser ting op...

Men jeg tror, de mindste øjeblikke
kan blive de største.

I det øjeblik indså jeg -

- at al den tid, hvor jeg troede,
jeg ville redde hende -

- var det hende, der reddede mig.

Undskyld. Det her var sjovt -

- men jeg fik for meget sol i dag.
Jeg er meget træt.

Afskriver vi dr. Kip?

Jeg troede, vi havde ham.

De var rivaler,
han ville have Wambachs job.

Chefen fandt ud af -

- at han tog et job i Portland
for tre måneder siden.

Ja, så han mangler et motiv.

Uden konkrete beviser
kan jeg aldrig se kroppen.

Undskyld. Jeg har svigtet dig.

Åh, nej. Du har ikke svigtet mig.

- Vi sover og omgrupperer i morgen.
- Ja. Det gør vi.

- Vi ses i morgen.
- Ja, vi ses i morgen.

- Det har været en underlig weekend.
- Ja. Det...

Vil du med ind og kigge
på listen over mistænkte?

I weekenden havde
Eddie og jeg haft bryllupsdag.

- Jeg er ked af det.
- Hvorfor sagde jeg det?

- Hotellet. Alt er så...
- Kan du være alene i aften?

Ja. Jeg klarer den.

Det sker faktisk tit.
Jeg lukker op.

- Nu føler jeg mig dum.
- Jeg har magiske hænder.

Det har du sikkert. Magiske hænder.

Jeg må hellere...
Vi ses i morgen, Rosie.

Nu har vi slet ingenting.
Hvad skal vi gøre?

- Helsingborg Pancake?
- Nej.

Ja, det er for værdifuldt.

- Vi tager en London dobbeltdækker.
- Det er nok. Der er ikke mere!

Det var sjovt,
men det er ikke mig længere.

- Jeg kan ikke bakke.
- Er samkvem med mig at bakke?

Jeg skal slagtes. En, to, tre, fire.
Skilsmisse numero fem.

Forlod Martha dig på grund af mig?
Den var god.

Jeg er en voksen mand
i et rum med en fyr i pyjamas -

- som bor alene i en husvogn.
Jeg kom videre.

Du forandrede dig ikke.

Herfra ser det omvendt ud.
Bare så du ved det.

- Jeg ville jo jagte dig.
- Erica. Jeg var...

Skal vi stå og spille scenen -

- hvor vi debatterer,
om jeg må komme ind?

Nej.

Du forstår vel, at jeg er overrasket?

- Tag skjorten af.
- Hvabehar?

Tag skjorten af.

Du ved, hvordan man gør.
Knap knapperne op -

- indtil du kommer til den sidste.

Sæt dig på sengen.

Jeg skal bruge en blodprøve.

Hvis vi går over denne grænse...

- Hej.
- Hej.

- Du er svær, Beaumont Rosewood.
- Hør her, Erica.

Nej, nej. Lad være.

Det var hyggeligt at kysse i går.

Du har tydeligvis
andet at tænke på.

- Lad mig forklare.
- Nej. Jeg kører en cabriolet.

Jeg har en smuk køretur forude.

Og jeg ved, at vi vil
gå i seng med hinanden.

- Jaså?
- Ja.

Jeg nyder ventetiden. Indtil da.

- Doktor.
- Doktor.

Stirrer du på mig? Godt.

Undskyld mig.
Kvinden, der boede her...

Den smukke?
Tjekkede ud i morges.

Du gik tidligt i morges.
Du sagde ikke engang farvel.

Undskyld. Jeg kunne ikke sove.
Jeg ville undgå trafikken.

Har du sovet godt?

Svar ikke på det.

Tak, fordi du forsøgte, Villa.

Det var umuligt,
men tak, fordi du tog med.

Det er ikke slut endnu.

Vi har allerede set på det.

Ikke på det fra eftermiddagen.

Se. Der er Suzie Q.

- Se, hvem hun møder.
- Så vi tog ikke helt fejl.

Lidt usædvanligt, men jeg er på.

Det er desværre ikke en fest.
Jeg er her med jobbet.

- Du er en strømer.
- Sid ned.

- Jeg har ikke gjort noget forkert.
- Lad mig afgøre det.

Hotellet har mange kameraer
i alle mulige retninger.

Et af dem opsnappede en samtale
mellem dig og en gæst.

Du behøver ikke sige noget.
Jeg ved, hvad der skete.

Ifølge min version
får du en lang fængselsstraf.

Jeg drak ham bare fuld.

Hej, Melvin.

Beder du borgmesteren
om en nøgle til mig?

Gode mennesker får dem.

Jeg har bevis på,
Wambach blev myrdet...

Må jeg tale med kaptajn Wyatt?
Ja, jeg kan vente.

- Hvad laver du?
- Det, der er bedst -

- ved at være den bedste
er kontakter.

Reportere, journalister.
Der er så mange.

- Vil du melde mig?
- Nej, de skal dokumentere det.

Ja, om 30 minutter kommer pressen.

Du trives vist ikke i rampelyset.

Hindring af politiarbejde.
Det vil følge dig hele livet.

- Jeg har tjekket luftrøret.
- Ikke grundigt nok.

Og jeg kender ingen reportere.

- Hej.
- Rosie, hvad laver I her?

Vi ville sige farvel.

Hvad? Det er ikke forbi,
fordi vi skal hjem.

Hjem. Det er det,
jeg elsker ved stedet.

- Det føles, som om man bor her.
- Ja.

Jeg har ikke sådan en derhjemme.
Minibaren er fantastisk.

Fuldt af Mashuga-nødder.
Og seje isterningebakker.

Folk vil ikke have
kolde drikkevarer mere.

Det er en dille. Jeg vil have is.

- "Ice, ice, baby."
- Sært, du så godt kan lide is.

Nej, jeg elsker is.

De er så små,
at de kan være i en vandflaske.

2,8 centimeter i hver retning.
En perfekt terning.

- Er han altid sådan?
- Derfor blev jeg gift med ham.

Gæt, hvor bredt dr. Wambachs
luftrør er. Nøjagtig 2,4 centimeter.

Stor nok til at en terning
vil sidde fast, før den smelter.

- Rosie, hvad taler du om?
- Escorten drak ham plørefuld.

Hun lod skydedøren stå åben,
så man kunne komme ind.

- Balkonerne ligger så tæt.
- Hvorfor skulle jeg gøre det?

- Et chefjob i Portland venter.
- Jeg sagde ikke, du gjorde noget.

Ikke sandt, Casey?

Hvad taler hun om, Casey?

Alle mine venner er her. Min familie.
Det er det eneste, jeg kender til.

Jeg har ventet i fem år
på din forfremmelse.

- Jeg ville ikke bo i Portland.
- Hun hørte min historie om broccoli.

Hun tænkte lidt længere.
Intet måttes findes i luftrøret.

Men is efterlader spor
på væv ved 0 grader.

Og han ville finde ud af det -

- for Rosie giver aldrig op.
Derfor er han så fantastisk.

Han overser aldrig et mord. Aldrig!

Se, hvad jeg fandt. Hun ville dræbe
din chef med eller uden Rosie.

Sådan. Er du på vej i poolen?

Og Annalise er ikke min kone.
Hun er fra politiet.

Casey Reed, du er anholdt for
mordet på dr. Stanley Wambach.

Hun er god.

Chef. Jeg vil takke for alt,
du gjorde for mig i weekenden.

Flimmet, flammet og så videre.

Jeg har friet fire gange.

- Jeg friede til Martha i kirken.
- Går du i kirke?

Det var en begravelse.
Men jeg troede på mine ord.

Jeg havde håb, tillid.
Hvad man kalder det.

Og jeg troede virkelig -

- det bedste i mit liv
ville være et godt forhold.

- Tænk engang.
- Du har et langt liv foran dig.

Jeg beholdt ringene for at huske på,
at det skulle være anderledes.

Se her. De er alle sammen ens.

- Hej, Ira.
- Jeg vil lade jer tale sammen.

Ira, jeg har problemer.

Da det gik galt med Joyce,
gav jeg op.

Jeg prøvede aldrig mere.

Du er anderledes. Du er en fighter.

Denne weekend med dig var
det bedste, jeg har lavet længe.

Men jeg vil ikke stå i vejen for dig.

Jeg skal nok holde mig væk.

Floyd. Ved du, at vi to -

- er det længste forhold,
jeg har haft i mit liv?

Du er min bror.
Du går ingen steder.

- Er det sandt?
- Ja.

Godt.

- Fordi jeg bluffede.
- Prøvede du en McNamara Chew?

- Jeg opfandt Chew.
- Du faldt lige for en Chew.

Invitation til frokost
i sidste øjeblik? Friske scones?

- Alt i mit hjem er friskt.
- Jaså?

Jeg plejer at insistere
på en smagsprøve.

- Jeg kan lide at have dig som læge.
- Godt.

- Jeg kan lide at sidde her med dig.
- Perfekt.

Men jeg ved ikke,
om det kan eller bør forenes.

Rosie, vi er begge voksne.

Jeg kan håndtere begge
sider af min hjerne. Også dig.

Undskyld mig.

- Hej, Rosie, jeg...
- Hej.

Undskyld.
Jeg vidste ikke, jeg forstyrrede.

- Det gør du ikke.
- Nej. Jeg var ved at gå.

Det var hyggeligt på hotellet.
Det var køreturen værd. Han er din.

Rosie, jeg skylder dig en forklaring.

Jeg kørte ikke,
fordi jeg ikke kunne sove.

Jeg forstår.
Det var en indviklet weekend.

Netop. Jeg forstår ikke altid,
hvad jeg føler i visse øjeblikke.

Det er naturligt.
Årsdagen og Eddie...

- Det var ikke Eddie. Det var...
- Jeg gik ikke i seng med Erica.

- Det... behøver jeg ikke at vide.
- Grunden til det -

- er, at jeg tænkte på...
- Du skal ikke forklare det.

Du kan leve dit liv, som du vil.

Ja. Det ved jeg godt.

- Vi gjorde et godt stykke arbejde.
- Ja.

Og hotellet. Det var køreturen værd.

Nu skal du få lov at være i fred.
Nyd din frugt.

Jeg har et spørgsmål. Du giver alt,
når du arbejder under dække.

Din tale om frieriet
på restauranten...

Hvad var dit spørgsmål?

Jeg vil vide, om du er
en god skuespiller eller...

Jeg kan levere en Wilmette
Illinois Screamer som de bedste.

Ja, det tænkte jeg nok.

Tekster: Jakob Jensen
www.sdimedia.com