All language subtitles for Monk - S02E15 - Mr. Monk Gets Married.dan

Hvad...?

"Det var vores første måned ude.
Vinteren var kommet tidligt."

"Det tørrede kød var spist, og jeg
skulle lige til at skyde et æsel"–

–"da Gully begyndte at råbe.
Han havde fundet guld!"

"De fleste guldgravere
døde ludfattige og sultne."

"Men Gully og jeg var blevet rige."

"Selve metallet
forandrer sig ikke meget."

"Opvarmet, nedsmeltet
eller gravet ned"–

–"selve guldet forandrer sig ikke."

"Derimod forandrer det mennesker."

"Gullys rigdom blev min. Men jeg har
kun brugt penge på dette hus."

"Alle tænker over, hvor guldet er,
men det har altid været i huset."

"Hvor er guldet?
Svaret er i dagbøgerne."

–Hvornår har du fundet det?
–For en måned siden.

Det lå i det antikke skrivebord.
Det sad fast bag en skuffe.

–Hvorfor har du ikke sagt noget?
–Jeg ville først være sikker.

–Er du sikker på, det er ægte?
–Ja, Dalton.

Jeg har ledt efter huset
på internettet.

Joshua Skinner var guldgraver.

Han fandt massevis af guld i 1849.
Efter det forsvandt hans kompagnon.

Skinner døde 30 år senere.
Man fandt aldrig guldet.

–Hvor meget er det værd?
–Tja...seks mio. dollar.

–Og ingen ved, hvor det er?
–Ingen har haft en ledetråd før!

Han dræbte sin kompagnon
for guldets skyld. Kan du forstå det?

Ja, det kan jeg.

Hej. Det er Adrian Monk.
Indtal en besked efter tonen.

–Perfekt!
–Jeg må lave det om.

–Jeg holdt ingen pause efter "Hej".
–Jo, det gjorde du.

–Vi kan lytte til det.
–Nej, jeg laver det om. En gang til.

Adrian, du slider chippen op.

–Hvad skete der med den gamle?
–Jeg spildte kaffe på den.

Godt. Er du klar?

Vent...

Vent.

Hej.

Det er Adrian Monk. Indtal
en besked, når du hører tonen.

Jeg sagde "når du hører tonen".
Det skal være "efter tonen".

–De kan begynde at tale for tidligt.
–Nej.

Det er alligevel kun mig, der ringer.

Vent, vi er ikke klar!
Vi må sætte kontakten i.

Slap af. Jeg kan tage den.

Hallo?

Selvfølgelig. Vi kommer
med det samme. Farvel.

Det var Disher.
Han sagde, det var privat.

Tak, fordi I kom. Luk døren.

–Har du drukket?
–Ja.

Det er den bedste måde
at få whiskyen indenbors...

–Hvad er der sket?
–Det er min mor.

–Er hun kommet noget til?
–Hun har giftet sig.

–Tillykke.
–Hun ringede sidste uge.

Hun var inviteret ud af en
antikvitetshandler, Dalton Padron.

De mødes to gange,
og han frier til hende anden gang.

Fire dage senere, det var i går...

...gifter de sig på rådhuset.

I går, da de kom tilbage
til hotellet–

–siger han, at det ikke går,
de må gå i terapi.

Deres bryllupsrejse
går til en klinik!

–Det er ingen forbrydelse.
–Der er noget muggent ved det.

Han er 37 år. Hun er 58.
Der er noget, der ikke stemmer.

Jeg har mistanke om,
at han ikke "spiller på vores hold".

Han tror måske,
at han er...ungkarl.

Han er jo gift!
Hørte du ikke, hvad han sagde?

–Har du tjekket ham?
–Vi har ikke noget på ham.

Han elsker hende måske.

–Er hun rig?
–Nej. Det er netop det.

Jeg sender penge til hende, som hun
bruger på bingo og Jesusbilleder.

Hun er ikke verdens smukkeste kvinde,
men hun er min mor.

Og jeg elsker hende.
Men hvordan kan en anden gøre det?

Vi undersøger det.

Tak! I er dejlige.

De har en god smag.
En smuk kvinde vælger smukke ting.

Det er en ægte Bergere.
Jeg kan tilbyde fri levering–

–for på den måde får jeg
Deres adresse, inden De går...

Stå ikke på den.
Kisten er hundrede år gammel.

Undskyld,
Jeg kiggede bare på kortet.

Ja, det er usædvanligt.
Det er et kobberstik.

–Håndmalet. Dateret til 1845.
–Det tror jeg næppe.

Vestvirginia eksisterede ikke
før Borgerkrigen.

Hvis jeg da ikke tager fejl,
hvad jeg ikke gør.

Det er en forfalskning.
De burde advare køberen.

–Ja, det vil jeg gøre. Tak.
–Undskyld mig.

Kan De fortælle om dette skab?

Det er massivt teak fra 1800–tallet,
fra Indonesien.

–Massivt teak, som De kan se.
–Jeg søger noget til soveværelset.

Undskyld, kan jeg hjælpe Dem?

Jeg var her sidste år og talte
med Deres kompagnon. Er han her?

Nej. Raymond havde personlige
problemer. Han er forsvundet.

Jeg driver forretningen alene nu,
så jeg har ikke tid til hyggesnak.

–Så, hvis jeg ikke kan hjælpe jer...
–Vi tænker over det.

Selvfølgelig.

Disher havde ret.
Han har gang i noget.

Der lå en visumansøgning på bordet.
Han flytter til Ecuador.

Han havde sat kryds i "ugift"
som civilstand.

–Hvem flytter til Ecuador?
–Dem, der flygter.

Det er næsten umuligt
at få nogen udleveret.

–Hvad tror du, han har gang i?
–Det ved jeg ikke.

Vi må gøre noget.
Randy er helt knust.

Jeg har næsten
medlidenhed med ham.

Hvad er der?

Jeg har en idé, men den er skør.
Lov, at du overvejer den...

–Jeg synes, det er en dårlig idé.
–Bare fordi, jeg fik den?

Nej, fordi jeg synes,
at det er en dårlig idé.

Mange ægteskaber er som
denne buket. Se roserne...

Er de ikke smukke?
Alle beundrer dem.

Men de vil dø,
inden I kører herfra.

Pelargonien derimod
er ikke lige så smuk som roserne–

–men den er holder længe. Hvorfor?

Jo, fordi, at den har rødder.

Et godt ægteskab har rødder.

De graver sig dybt ned. Jo dybere
vi kommer, desto stærkere bliver vi.

Jeg elsker pelargonien.
Jeg lod den stå ude hele vinteren.

Den overlever alt. Det gør I også.

–Vi har ikke engang en vindueskarm.
–Vi har en dejlig lejlighed.

Vi kunne have haft et hus nu.
Min bror tilbød ham et job.

–Jeg vil ikke arbejde for din bror.
–Han er allergisk over for succes!

Par nummer tre...

–I kom!
–Hej. Sharona og Adrian.

I er ventet, mr og mrs Monk.
Kom ind.

–Mr Monk...
–Mrs Monk...

Nu er vores lille familie samlet.

Adrian og Sharona Monk, det er
Jeffrey og Rachel Sweeney.

Dalton og Maria Padron.

Vi bliver skibskammerater på rejsen.
Jeg håber, ingen bliver søsyge...

–Du... Korteksperten.
–Kender I hinanden?

Vi har været i
mr Daltons antikvitetsforretning.

Verden er lille...

Ja, det er den.

Adrian Monk?
Kender De min søn Randy Disher?

Nej. Sælger han rengøringsartikler?
Det gør jeg.

Mopper og koste. Jeg sælger
fire koste for hver moppe.

–Det lyder interessant.
–Meget fængslende.

Vi kan tale om mopper
og koste hele dagen.

Det er derfor, vi er her.
Han snakker kun om sit job.

Det er ikke den eneste årsag til,
at vi er her.

–Hvad skulle det betyde?
–Ingenting.

Jeg viser Mr og Mrs Monk rundt.

I mellemtiden bedes I skrive ned,
hvad I håber at opnå her.

Kom, så viser jeg jer haven.

Jeg har aldrig haft en gæst her
med så mange rejsetasker.

–Hvorfor sagde du, at jeg drikker?
–Noget måtte jeg jo sige.

Nu må vi tale om
mine alkoholproblemer.

Jeg sagde bare, at du var kedelig.
Du kunne være alkoholiker selv, ikke?

Sig, at du var forvirret,
at det er dig, som er alkoholiker.

–Du er alkoholiker!
–Det er dig, der er det!

Gem det til terapien.

Jeg tror ikke, I skal springe
nogen seancer over.

–Deres hus er helt vidunderligt.
–Det er ikke mit.

Jeg lejer det bare.
Denne mand, Joshua Skinner–

–byggede huset for 150 år siden.
Han blev rig på at grave guld.

–Det er et usædvanligt skrivebord.
–Ja, det er det vist.

Han og hans kompagnon,
Gully Watson, fandt guld i 1849.

Gully døde to uger senere.
Han blev stukket af en bi.

–Midt om vinteren?
–Ifølge Joshua Skinner.

I kan læse om det i biblioteket.
Hans memoirer står derinde.

Jeg forsøgte at læse dem,
men det meste er noget vås.

Dalton, hvad laver du her?

–Skrev du ikke din redegørelse?
–Jeg er færdig. Jeg så mig omkring.

De er fascinerende.
Han er en dejlig forfatter.

"12. juni 1856.
Det regnede hele morgenen."

"Jeg fik tørret kød til morgenmad.
En sky lignede præsident Pierce."

"Stolen knager.
Noget dufter godt."

"Jeg elsker at ryge tobak.
Jeg har liget nyset."

–Alt er måske ikke et mesterværk.
–Han skrev 947 bind.

Han synes at have haft et
tvangsmæssigt behov for at skrive.

–Han havde behov for en redaktør.
–Snarere en spændetrøje.

Hvor hyggeligt.

Hvor skal du sove?

Hvilken side skal jeg tage, skat?

Tag din sædvanlige side, "skat".

Så gør jeg det, skat.
Jeg tager min sædvanlige side.

Rør den ikke! Jeg gør det.

–Er alt i orden?
–Ja, det her helt fint.

Pak I bare ud,
så ses vi, når I kommer ned.

Tak.

–Ringen er for lille.
–Jeg kunne ikke finde andre.

Du må ikke tabe den.

Jeg har set
det skrivebord på fotoet før.

–I Daltons forretning.
–Var guldgraverens skrivebord der?

–Hvad betyder det?
–Dalton har en grund til at være her.

Disher havde ret,
Dalton har noget i gang.

Hvor skal du hen?
Vent! Hvad laver du?

–Jeg kan ikke få ringen af uden sæbe.
–Det er mit toilet.

–Hvilket skal jeg bruge?
–Der er et andet nedenunder.

Hvad tænker de andre?

Hold dig
og snig dig derned senere.

–Så jeg skal holde mig?
–Ja, så er du sød.

Jeg hader at være din kone.

Jeg hader det. Efter tre kvarter er
det værre end mit første ægteskab.

Tag den. Jeg vil skilles.

Vi har vist noget,
der skal redes ud.

Jeg glemte at aflevere skemaet.

Tak.

–Hvem er det?
–Min første kone.

–Hun døde for seks år siden.
–For seks år siden?

Adrian, din besættelse af hende
er roden til dit problem.

Hvis Sharona drikker,
kan det være årsagen.

Vent... Det betyder utrolig meget
for ham. Det gør mig ikke noget.

–Det gør hende ikke noget.
–Vi skal videre nu, Adrian.

Det er på tide at slippe taget.
Du må glemme fortiden.

–Skal du stå op?
–Er det min sandwich?

De vil aldrig tro på,
at vi er gift.

Vi har intet til fælles. Jeg gør dig
hele tiden sur... Perfekt!

Så du, at Dalton gemte
noget i lommen i biblioteket?

–Ja, hvad var det?
–Jeg tror, det var et brev.

Adrian... Du må sidde ned.
Det er en skovtur.

Jeg sidder ikke på jorden.
Dyr gør ting på jorden.

Ulækre ting.

Tænk, hvis de iagttager os.

–Det forventes, vi hygger os.
–Så rejs dig op.

Jeg vil ikke stå op.
Det er en skovtur.

–Sæt dig ned.
–Rejs dig op.

Sæt dig ned.

–Adrian, sæt dig ned!
–Okay...

Kan vi ikke sidde på hug?

Sådan. Det er det ægteskab
handler om. At gå på kompromis.

Hun troede ikke, at hun var smuk...
Det gjorde hende endnu smukkere.

Hun var 35 år, da hun døde.

Hun var lige begyndt at få...

...små rynker omkring øjnene.

Hun hadede dem.
Jeg elskede dem.

Jeg gav hende dem, fordi jeg
fik hende til at grine så meget.

–Fik du Trudy til at grine?
–Vi grinede hele tiden.

–Griner I ikke?
–Jeg har aldrig set ham grine.

Adrian, din kone lider.

Jeg tror, at hun har brug for
et knus. Tror du ikke det?

–Nej.
–Godt. Vi går videre.

Vi skifter roller.
Jeffrey, lad som om du er Rachel.

–Rachel, du er Jeffrey.
–Undskyld...

Hvad er dit problem?
Hvorfor kiggede du sådan på mig?

–Hvordan?
–Blinkede du til mig?

Nej. Er du vanvittig?

Jeg så, at du blinkede til mig!

–Hvad laver du?
–Vil du gøre noget ved det?

Nej, du gør som sædvanlig
ingenting!

Sharona, du er såret.
Vi tæller til ti.

–Det er mellem Dalton og jeg.
–Jeg fik måske noget i øjet.

Undskyld, men du tager fejl.
Han er ikke fysisk i stand til at...

Han trådte på en landmine
i Golfkrigen. Fortæl dem det!

Det er korrekt.

–Hold dine blikke for dig selv!
–Sæt dig ned!

Slap af!

Der er nok! Det er normalt at blive
vred, men den må ikke få overtaget.

Vreden skal sidde bagerst i bussen.

Vreden er en elendig chauffør.

"Hvor er guldet?
Svaret er i dagbøgerne."

–Det var derfor Dalton løste dem!
–Og giftede sig med Randys mor.

–Han havde brug for en kone.
–Hvorfor spurgte han ikke en ven?

Han ville nok ikke dele pengene.

Stakkels Maria. Hun elsker ham.
Hvad skal vi gøre?

Vi må vise hende det her.

–Hvad laver I her?
–Vi snakker bare.

–Jeg mener her på klinikken.
–Vi er gledet fra hinanden.

Vi prøver at finde tilbage til
hinanden igen.

–Det er tyveri at tage det.
–Det faldt ud af din jakke.

Jeg fandt det brev deroppe.
Der står noget om en guldskat.

Men det er bare en gammel
ammestuehistorie.

Maria må ikke se det. Hun kan
tro, at det var derfor vi kom.

Det ville gøre hende oprevet.
Hun er meget skrøbelig.

En ting til... Hvis du og dine kone
laver mere rav i den–

–kommer du til at fortryde det.

Jeg vidste godt, at der ville blive
god brug for teltet.

–Vi afslører alt for Maria.
–Hun tror ikke på os uden beviser.

Jeg er en fej moppesælger,
og du er min alkoholiserede kone.

–Hun ville tro på sin søn.
–Det har hun ikke gjort hidtil.

–Hvad laver du?
–Hylden sidder skævt.

Sluk lyset, så ser du det ikke.

Jeg ville ønske,
at du kunne høre dig selv!

–Sharona!
–Gå din vej.

–Hvad er det?
–Find kameraet!

–Jeg følger efter.
–Det kan du ikke.

Jeg bliver nødt til det.

Jeg er forsigtig. Jeg tager bare
nogle billeder. Tag det roligt.

Jeg ved ikke,
hvordan man tager det roligt.

–Hvad laver du?
–Der står en prærieulv derude.

Du gik ind i en grotte!
Jeg er meget stolt af dig.

–Tak. Nu går vi.
–Jeg tror, at Dalton gik den vej.

Sharona, jeg må ud herfra.

Jeg er ved at blive følelsesløs.

Godt, vi går.
Følg efter mig.

–Må jeg se nu?
–Nej, vi er snart ude.

Hvad...? Ned med hovedet!

Tag det roligt.
De begynder snart at lede efter os.

–De finder os aldrig.
–Mit kamera har blitz.

Det kan hjælpe os med
at finde indgangen.

Er du klar?

Den er herhenne! Kom.

–Kom!
–Ved du, hvem jeg savner?

–Hvem?
–Prærieulven.

Her er den!
Jeg kan mærke stenene.

Hallo! Er der nogen?

Hjælp!

Vi må grave.
Jeg har en lommekniv i lommen.

Pokkers! Jeg tabte den.

Har du en lommelygte?
Hvorfor har du ikke sagt noget?

Jeg bruger den kun i nødstilfælde.

–Lys med den.
–Sharona, må jeg få ringen tilbage?

Ringen, jeg lånte dig.
Jeg vil gerne have den i hånden.

–Er det Trudys vielsesring?
–Jeg vil have den, hvis...

–Hvis vi skulle....
–Der er ingen, der dør.

Hold den.

Inden jeg blev din assistent,
var jeg din sygeplejerske.

Det betyder,
at jeg stadig er din sygeplejerske.

Du må ikke komme noget til.
Ved du hvorfor?

Det ville ikke se godt ud
på mit CV.

Hallo? Jeg kan ikke tale nu,
jeg er spærret inde i en grotte.

Mr og mrs Monk, hvordan går det?
Jeg fandt nogle flere vådservietter.

–Jeg har set på ulykkesstedet...
–Det var ingen ulykke.

Så I Dalton Padron
slå bjælken ned?

–Nej.
–Bjælken er ca. 150 år gammel.

Det var uundgåeligt, at den ville
give sig, før eller senere.

–Hvad var det der med grotten?
–Bare rolig. Det var ingenting.

–Havde det med terapien at gøre?
–Ja, det var grotteterapi.

Jeg fik jeres besked
om min "stedfar".

–Er der dukket mere op?
–Ikke noget, vi kan bevise.

Hør her... Daltons kompagnon,
Raymond Toliver, er forsvundet.

Hans bror har meldt ham savnet.
Jeg undersøger sagen.

–Hvad er der?
–Det er vist større, end vi troede.

Der er mange forskellige sammenbrud.
Der er rigtige jordsammenbrud.

Og så er der
det følelsesmæssige sammenbrud.

–Hvad lavede I der?
–Vi udforskede grotten.

Vi elsker at udforske grotter.

–Fandt I noget interessant?
–Ikke endnu. Gjorde du?

Adrian, Sharona...mens I var ude
kiggede jeg ind i jeres værelse.

Jeg så,
at Sharona sover på gulvet i et telt.

Billedet af din afdøde hustru
står på hæderspladsen–

–mens din nuværende hustru
sover på gulvet.

Du gode gud!
Jeg aner ikke, hvor jeg skal begynde.

Adrian og Sharona,
engang elskede I hinanden.

Eller havde I vel ikke
båret ringene, vel?

Adrian...Sharona...jeg vil have,
at I ser på hinanden–

–og siger:

"Jeg elsker dig." I skal ikke kun
sige ordene. I skal mene dem.

Jeg elsker dig.

–Jeg elsker dig.
–Godt.

Nu... Jeg vil have,
at I kysser hinanden.

Ikke bare et kys.
Vis alt, hvad I betyder for hinanden.

Og alt, hvad I håber på.

Vi...kysser ikke hinanden.

Det er ikke noget, vi bruger.

Så begynder jeres nye liv her og nu.

Værsgo... Kys hinanden.

Alle tiders.

–Du fornærmer mig!
–Vi har brug for mere mundvand.

–Her...
–Tog du dem fra biblioteket?

Ingen savner dem. Læs.

–Hvad leder vi efter? Et kort?
–Et kort eller en ledetråd.

Finder Dalton guldet før os,
forsvinder han til Ecuador.

–Sæt dig ned.
–Aldrig i livet.

Det er jo en bænk. Jeg kan forstå,
at du ikke vil sidde på jorden...

–Du har siddet på bænke før.
–I går sad der er fugl på den.

–Du er håbløs!
–Du giftede dig med mig... Læs nu.

Jeg har ikke set mr Toliver
i to uger.

Jeg er jo bare deres husvært,
ikke deres mor.

–Skal De ikke have en kendelse?
–Har De et sprinkleranlæg?

Tak. Vent her,
jeg kommer om et øjeblik.

"En fjer gør ingen høne.
Det må være en ganske stor fugl."

Ved du, hvad der står her? De første
tre bøger i Bibelen, ord for ord.

Han er skør. Er du sikker på,
at I ikke er i familie?

Meget morsomt.
Fortsæt med at læse.

Der stod,
at svaret er i dagbøgerne.

Der er en kylling i Mexico,
som kan spille skak med kløerne.

Fortsæt med at læse.

SOLGT
SENDES TIL DALTON PADRON

–Hvad laver du?
–Du har læst hele weekenden.

–Hvorfor er de så interessante?
–Lad være med det.

–Du ved godt, at jeg ikke kan.
–Jeg tror nu på mirakler.

Maria, det bliver bare pinligt.
Igen.

"Jeg købte et standur
til hallen i dag."

"Det holder tiden perfekt
og er sin vægt værd i guld..."

"...sin vægt værd i guld..."

Mor! Har du det godt?
Hør på mig.

Du må væk derfra.
Dalton myrdede sin kompagnon.

Mor...? Er han der?

Sherif Mathis? Randall Disher
fra politiet i San Francisco.

Tilbagehold en mordmistænkt, Dalton
Padron, på Waterford–instituttet.

Bliv her og vent på,
at kommissæren kommer.

–Jeg har allerede læst den.
–Nej. Nogle af dem er identiske.

Kors! Jeg går i seng.

Det kan du ikke.
Vi mangler alle de der.

Jeg venter på filmen...

Væk mig, hvis du finder noget guld.
Godnat.

Hvad er der?

–Svaret!
–Hvad?

Skinner skrev: "Hvor er guldet?"

"Svaret er i dagbøgerne."

Denne bog har 600 sider,
men dagbogen vejer mere!

Bogomslaget er lavet af guld!

Nej, det er læder.

Hvor er guldet...?

Svaret er ikke i dagbøgerne.

Svaret er: "I dagbøgerne."

Guldet er ikke der, mr Padron.
Jeg ved, hvor det er.

Dalton Padron,
læg den hammer fra dig.

Slip hammeren ellers skyder jeg.

Joshua Skinners formue var
hele tiden lige for næsen af os.

Svaret er: I dagbøgerne.

–I hvilken af dem?
–I alle sammen.

–Guldpapir?
–Guldblæk.

Blæk?

Joshua Skinner stolede ikke på
banker, så han gemte guldet.

Han smeltede det ned og
blandede det med sort blæk.

Det kunne en amatørkemiker gøre.

Så begyndte han at skrive
og skrive...

Oftest var det rene sludder.
Alt, der faldt ham ind.

Efter fem sider
havde han ikke noget at sige.

Men han fortsatte med at skrive.

Guldet var gemt
lige foran næsen.

Det forblev gemt i 125 år.

Frem til i aften.

850 gram guld per dagbog...
6.000 dollar per bog, 947 bind–

–det bliver 6 mio. dollar...
mere eller mindre.

Husk den virkelige pris:
To menneskeliv.

–To personer?
–Daltons kompagnon stolede på ham.

–Dalton, er det sandt?
–Tja... Det er meget guld.

–Denne weekend holder aldrig op.
–Tag mig som gidsel, Dalton.

Det er pænt af dig, Jeffrey,
men jeg tager kun pistolen med–

–og nøglerne til håndjernene.
Af gang!

Ind med jer.

Giv ham lidt ånderum.
Han er klaustrofobisk.

–Kanon. Batteriet er fladt!
–Bare slap af.

Vi er snart reddet,
og vi er sammen.

–Ja, vi er alle sammen... sammen.
–På en måde har vi været heldige.

Ikke alle ægteskaber står en sådan
prøvelse. Vi bør udnytte situationen–

–og udforske...

Glem det.

–Ville du virkelig være taget med?
–Jeg vil gøre alt for dig.

Jeg taler med din bror
om det der job.

–Jeg elsker dig, Jeff.
–Jeg elsker også dig.

Jeg tror ikke, at vi er blevet
præsenteret. Jeg hedder Ronald.

Jeg hedder Maria.

Rør dig ikke! Op med hænderne.
Hvor er min mor?

Mor? Mor!
Er du i god behold?

–Randy!
–Mor, er du uskadt?

–Hvilken dag er det?
–Vi var låst inde i fem minutter.

Næppe.

Seks millioner dollar?
Hvem får alle pengene?

Ifølge anklageren
arver Gullys slægtninge.

–De bliver sikkert overraskede.
–Her er min helt.

–Jeg er ingen helt, mor.
–For mig er du.

Tak, sherif.
Sig til, når du vil af sted.

Ron kører mig hjem.
Jeg ringer til dig i morgen.

–Jeg elsker dig.
–Jeg elsker også dig.

–I morgen?
–Ikke engang din mor vil have dig.

Vi kan se på en andelslejlighed
på hjemvejen, ikke?

Det er vist din.
Tak, fordi jeg måtte låne den.

Adrian...Sharona,
Hvor er det godt, at I stadig er her.

Ægteskab er vanskeligt.

Der skal noget helt særligt til
for at få det til at fungere.

Men jeg tror, at I klarer det.
Jeg tror på Adrian og Sharona.

Mange tak, men...

Men vi er ikke gift.

Gudskelov! Gift jer aldrig.

Nej, det er ikke noget problem.