All language subtitles for The.Walking.Dead.Dead.City.S01E06.da

Tidligere i Dead City...

Jeg hjalp dig, og vi stopper her med at
hive mig tilbage til New Babylon lort.

Når dette ovre,
vil du så tage dig af Ginny?

Du forsøger at finde Negan?

Hvad tror du han er efterlyst for?
At stjæle en luns brød?

Af sted, Ginny, af sted!

- Hershel!
- Mor!

Negan er nøglen til at få Hershel tilbage.

Han er på øen.
Jeg så ham.

Hvor er han?

Der er absolut ingen vej Negan
kan komme væk fra øen.

Maggie? Maggie!

Hvad laver du her?
Hvordan helvede kom du hertil?

Ginny! Ginny!

- Kender du noget til det?
- Nej.

Hun dukkede op ved arenaen,
lige før zombierne kom, og...

Du kan ikke være her.

Jeg tror, hun gerne vil være hos dig.

- Nødblusset.
- Vi skal af sted.

Du kan ikke blive her.
Hører du?

Jeg kan ikke både beskytte dig,
og hjælpe Maggie. Der var en plan.

Hende og jeg kom for at redde Hershel.

Du skulle blive i sikkerhed!

Det var for fanden pointen!
at du blev i sikkerhed, det ved du, Ginny.

- Fandens!
- Jeg kan hjælpe hende tilbage.

Du afslutter det du har startet.
Jeg kan tage hende derhen hun vil.

Hør efter, du tager med ham.

Han passer på dig.
Han er et godt menneske.

Ginny, jeg kan ikke tage med,
og du kan ikke være her.

Selvom jeg ved hvor gerne du vil.

Du kender mig ikke, kid.

Jeg er ikke den du tror.

Jeg... vil have dig til...

Nej!

I alle de måneder, og nu vil du chatte?

Jeg slog din far ihjel.

Jeg er ikke efterlyst
for at røve et vogntog.

Jeg slog fem mand ihjel,
og din far var en af dem.

Det var derfor jeg fulgte efter dig,
til farmen.

Derfor holdt jeg øje med dig,
fordi jeg vidste du ingen havde.

Du... er gælden jeg må betale.

Det er sandheden.

Jeg har dig. Kom. Lad os gå. Kom.

Så er det nu.

Du burde sove. Jeg klarer vagten.

Det er okay, jeg har det fint.

På den anden side, dukker han op,
er to par øjne bedre end et par.

Det du gjorde der,
det kunne ikke have været nemt.

Tænker du planen vil virke?

En ting, han var overraskende glad for
at se min røv.

Vand under broen, sagde han.

Det er ikke fordi vores genforening
var uden problemer, men,

men vores fortid,
alt det broderlige lort,

har jeg opfattelsen af at vi kunne
samarbejde.

For mig var det ikke frihedsgudinden.

Det var Macys.

Den gang jeg var lille,
efter min mor blev syg,

kravlede jeg under hendes dyne
og hun fortalte historier.

Om julemanden.

Den rigtige.

Nogle gange kom han fra Nordpolen
og besøgte Macys butik på Manhattan

Jeg drømte om en dag at tage til New York
og besøge Macys,

og blive bedste venner med den,
rigtige julemand.

Han havde taget mit mistede legetøj,
eller det ødelagte,

og han fandt en måde at erstatte det.

Og der er den.

Hvor der er røg, hvad?

Jeg gætter på du havde ret hele tiden.

Kom så.

Hej.

Du var nede i kloakkerne med Ginny.
Hvad tror du hun prøvede at fortælle mig?

Måske vidste hun du var vred på hende,
for at komme, og forklare hvorfor.

For fanden, Maggie.
Vi behøver ikke gøre dette.

Stop. Stop!

Drop det.

Her er hvad jeg tænker.

Kroaten stjal ikke jeres korn,
men kun din dreng.

Som sikkerhed, ja,

men han kom aldrig tilbage
efter høsten.

Han ville have mig.

For hvad?
Hvem helvede ved det.

Uanset om den psykopat ville have mig,

ville jeg fandeme ikke være vild med det.

Det ved du og jeg ude mærket.

Lortet er sådan, Maggie,

vi kunne have gjort det.

Vi kunne have reddet Hershel.

Fordi vi to sammen,
er et fandens godt team.

Og det ved du... ikke?

Måske vil du gerne at det slutter
på den måde.

Sandheden, Maggie, det betyder ikke noget
hvilken undskyldning jeg giver,

eller hvor mange afbud jeg tilbyder,

du glemmer det aldrig.

Og skulle ikke.

Hej!

Velkommen hjem.

Vi ledte efter dig ved helligdommen.

Det var bare en skal,
forladt for længe siden,

hvilket var deprimerende.

Efter utallige gennemsøgninger
på fastlandet.

Har jeg en del fakta.

Fire mænd og en dommer.

Du, du, du.

Og så fandt jeg Jerome.

Han var ikke synderlig god til at erindre
men,

han var alene og svag.

Jeg formåede at få ham i tale
og han fortalte en historie,

som vækkede min nysgerrighed.

Historien om enken.

På en måde, så jeg du kunne hjælpe.

Stærk, smart.

Sårbarheder, der skulle udnyttes.

Og mest af alt,

havde du brug for et skub,
ja, men...

du havde dine egne incitamenter.

Endnu, har jeg ikke set dig bruge det.

Men du gjorde det.
Du fandt ham.

Og tog ham med hjem.

Doma smo,?

I det øjeblik, da jeg så dig på catwalken

helt alene, tænkte jeg, heldige mig.

Jeg skal bruge Negan
og barnet.

Nåh, det er okay.

Han, rækker.

Hej.

Pas på, Ginny?
Det betyder alt.

Hvordan gør vi det?

Okay, vi har begge brug for det samme?

Godt at se dig, ven.

Det var som en labyrint fuld af skulpturer,

som bestod af, alt hvad de kunne finde.

Men, jeg forfulgte ham,
pressede ham imod muren

og pistolen mod ham.

Han gjorde modstand og slap væk og...

Jeg skød, og dræbte ham.

Vi fik ham!
Vi fik bæstet...

Lad ham afslutte!

Jeg vil høre resten.

Der er ikke så meget.

Jeg kom tilbage til båden.
Bilen stod der jeg forlod den.

Ethanol nok til at komme tilbage
i et stræk.

Det var en skam du måtte skyde ham.

Som politichef, har jeg licens til at
administrere loven...

Nej, det ved jeg alt om.

Det ville være rart du synliggjorde det.

En udtalelse.

Nej tak, frue.

Hvordan går det dine piger, forøvrigt?

Marjorie, Bea og... Dessie?

Bare rolig, vi har passet på dem,
mens du var væk.

Jeg burde aflægge et besøg.

Lad dem vide alt om deres fars heltemod.

Hvor hårdt han arbejder for vores grundlov.

Jeg vidste du ikke kunne hjælpe dig selv.

Ved du hvor meget det kræver,
at lave en cigar?

Ser du, bladene skal klare
en temperatur på 100 grader.

Og ved den temperatur,
en konstant, temperatur.

På hvilken måde holdes den stabil?

Centralvarme.

Ethanol udvindes af korn,

som kræver tusindvis af hektar jord.

Så det jeg ønsker du gør
sherif,

det ville glæde mig du fortæller din
historie, igen.

Og denne gang,

vil jeg gerne du fortæller alt om metanet.

Jeg kan ikke forestille mig hvad
du har været igennem.

- Jeg håber du ved...
- Det var okay.

Det er fordi du er modig...

Det eneste jeg kan der hjemme,
er at vente på det værste.

Trods alt, følte jeg mig mere sikker der.

Du må have noget at spise.

Ikke sulten.

Det handler ikke om sult, men om...

Når jeg ikke er sulten,
så er jeg ikke sulten.

Jeg kan kun gisne om hvad de gav dig.

Hvad så?
Du tvinger mig til at æde?

Der er ingen tvang.

Så, glem det.

Hvad er det?
Er det til mig?

Det var en gave.

Wow.

Et souvenir for min kidnapning.

Tak.

Det er den slags du plejer at gå med.

Du bestemmer selv hvad du gør.

At have dig tilbage,

er der ingen ord for hvor glad jeg er.

Glad?

Selvfølgelig.

Det lader til du kærer dig mere om,

hvad ved jeg,

hævn eller noget.

Hvad snakker du om?

Det er som om du er besat af ham.

Af Negan.
Med det han gjorde.

Få ham tilbage. Du har altid...

Hershel. Jeg kom for din skyld.

Jeg er lige her.
Men du er ikke tilstede.

Det føles som om du hele mit liv,
har kigget over min skulder,

kigget efter ham, ventet på ham.

Det passer ikke!

Du ser aldrig mig.

Uanset hvad. Er det ligegyldigt.

Husker du,

vores andet besøg hos flod folket?

Ved første besøg var alle venner.

Du fortalte dem de måtte levere,

og du belærte dem om det der skete
hvis ikke de gjorde det.

Derfor, det andet besøg.

Du gik direkte til deres leder,

som en skuespiller, der træder ind på
scenen. Som en rockstjerne.

Men hvad er en rockstjerne uden
hans mikrofon?

Og... ud sprang, Lucille.

Så vendte du dig om,

og gav hende til mig.

Jeg forstod ikke.

Jeg var lige ankommet til helligdommen.

Jeg var intet.
Jeg var knækket.

Men du så noget i mig.

Ikke for det jeg var.

Men til hvad jeg kunne, blive.

Og du lod mig, udfolde mig.

Selvfølgelig, havde jeg ingen ide om hvad
jeg lavede.

Det første sving, ramte totalt forkert.

Det andet sving, oversatsede jeg.

Jeg ramte ham med alt for stor kraft.

Det var mit held han stadig åndede.

Men du blev ikke vred på mig.

Nej, du tog din tid.

Du havde tålmodigheden,

til at vise mig,

hvordan det skulle gøres rigtigt.

Og så var hans hoved kun en pøl
på jorden,

og jeg kiggede rundt,

og så,

hvad du havde fortalt mig.

En komplet og total underkastelse.

Vi var urørlige.

Ingen kunne nogensinde tag det fra os igen.

Husker du det?

Ja.

Det var smukt, ikke?

Det var det.

Det tog mig lang tid... år...

for til sidst at forstå,
hvad der skete mellem os.

Jeg skulle ikke have slået pigen ihjel.

Du sagde jeg ikke skulle,

og jeg adlød dig ikke.

Og jeg blev truslen der måtte håndteres.

Jeg lover dig,

det aldrig sker igen.

Hej.

Hej.

Jeg har, ...

tænkt over det du sagde.

I lang tid... det meste af mit liv,

har jeg følt at verden bare har taget...

og fortsat taget og...

På et tidspunkt,

tænkte jeg, hvis jeg kæmpede hårdt nok,

var det muligt at få tilbage.

Bare et lille stykke i det mindste...

Men sådan fungerer det ikke,

fordi det ender med at du mister alt.

Og jeg ønsker ikke at forsætte sådan.

Jeg ved ikke hvordan,

men dette med Negan...

Det vil jeg afslutte.

Jeg kan ikke bare lade stå til.

Kampene mod banderne, rotterne, som måtte
udryddes,

det var øvelsen, før krigen startede.

Med det samme vi kontrollede øen,

Dama sagde, et sammenstød mellem
civilisationer, var uundgåeligt.

Jeg fortalte hende, om alt det gode du
havde gjort,

alle de mennesker du redede og beskyttede,

så sagde hun du, er den manglende brik.

Jeg havde aldrig forestillet mig,

at jeg fandt et andet hjem,
med sådan en som dig.

Jeg glæder mig til du skal møde hende!

Som mor of far, finder sammen, du ved?

Ja.

Dama, det er mig en stor fornøjelse at
præsentere...

Tak.

Jamen, lad os komme i gang.

Din gæst og jeg skal bruge lidt tid,
for at komme tæt på hinanden.

Jeg værdsætter præsentationen.

Selvfølgelig.

Selvfølgelig.

Suk, han er som en svamp.
Sid ned.

Jeg er okay.
Jeg har krampe i mit ben,

det sutter lortet ud af mig.

Jeg har hørt brandy er godt mod krampe.

Seriøst?

Det er godt for alt.

Du skal vide, jeg er mere til gin.

Det er en fryd endelig at møde dig.

For at finde ud af du faktisk ikke er,

et produkt af en eller andens psykose.

Jeg hørte om dine handlinger ved banken.

Den hånende, den spøgende,

det ekstra men absolut nødvendige

knivspids of grusomheder.

Chok og ærefrygt og sådan noget.

Bravo!

Jeg sagde jo,

jeg drikker gin.

Sig ikke du er skræmt af politiet.

Åh, det er ikke politiet jeg er nervøs for.

Det er grupperinger bag dem.

Uanset hvor en naturressource vokser,
kommer de efter den,

som en snigende, tyvagtig flok hyæner.

Øen har brug for lederskab.
Nu, som aldrig før.

En med tillid, frygtløshed, karisma,

specialet,
skal vi kalde det politisk talent.

For hvad er politik, uden handlinger?

Okay.

Fortæl,

hvorfor skulle jeg hjælpe dog?

Der er andre.

Fællesskaber langt nordpå, til Harlem.

Hvis vi kan forene med de samme regler,

ville vi være ukuelige.

Og alt dette kan blive dit, igen.

Nøglerne til The Kingdom.

Hvordan kan jeg være sikker?

Måske er du ikke den samme mand som før.
Måske var du aldrig.

Måske.

Hvad helvede er det?

Min tidligere gæst og jeg
havde mange samtaler.

Han fortalt historien om manden der
myrdede hans far,

ikke kun foran hans mor, men også foran den
ufødte baby i hendes mave.

Og jeg kunne føle på resten af
historien, hvad han ikke selv kunne.

At hans fars morder ikke kunne føle anger,

ansvarlighed, overfor drengen hvis familie
han ødelagde.

Han fortalte mig det selvfølgelig først
det, da han følte sig tryg ved mig.

Og her er du,
kommet den lange vej for at redde ham.

Som du ved, byttede jeg ham ud med dig.

Men jeg beholdt et lille stykke af ham.

Og jeg kan altid tage tilbage, efter mere.

Få det til at vare.

Vi har meget at diskutere.

Meget at planlægge.

Oversættelse: Hünkelheimer