All language subtitles for When Missing Turns to Murder - S01E09 (2019) WEB.dan

Hvert 90. sekund meldes en person savnet.

Mange vender hjem til deres familier,
men for andre går noget grueligt galt.

En britisk mand,
der bor i en fjern del af Sydfrankrig,

ringer til sin steddatter i Lancashire.

Robert ringede og sagde:
"Har du hørt fra din mor?"

Der var mange grunde til, at han var
bekymret for, hun ikke kom hjem.

Hun ville ikke bare tage af sted
og gøre folk bekymrede.

Sådan var hun bare ikke.

Men en frisk start i et nyt land
bliver et mysterie over 12 år.

Det var svært at finde frem til sandheden.

Hvad sker der i efterforskningen?

Det ændrede alt, da hun blev fundet.

Hvad sker der med familien?

Det var forfærdeligt.
Og ingen skal opleve det.

Min mor var en skøn og omsorgsfuld person.

Da vi voksede op,

var min mor altid den,
der passede på alle.

Vi havde en del dyr.
Heste, geder, hunde og katte.

Evelyn var ikke glad for tåber,
men hun var rigtig sjov.

Hun var bare en rar,
skøn og oprigtig person.

Evelyn er lykkeligt gift med Arthur,
en succesfuld forretningsmand.

Min far var min mors eneste ene.
Han var hendes sjælefrænde.

Vi var bare en normal familie.

Mor, far, tre søstre.

Vi var bare en normal lykkelig familie.

Men i 1991 bliver familielivet
vendt på hovedet.

Min far fik kræft, og det ødelagde hende.

Hun var meget stærk
og stærk over for alle,

og han døde fra kræft og så…

…var min mor tapper for os alle.

Det var som en hård facade,
at hun var okay,

men indvendigt vidste vi, hun ikke var.

Arthur sikrer sig, at hans 44-årige kone

er økonomisk komfortabel,

men intet kan lindre smerten ved hans død.

Det ødelagde hende.

Det var en hård tid.

Efter min far døde, tror jeg ikke,
min mor nogensinde var glad.

Og så mødte hun Robert Lund.

Min mor holdt en fest.

Hun boede på en gård
på toppen af en bakke.

Et par boede i en hytte for neden.

De havde en logerende med en campingvogn.

Han holdt på deres grund.
Han havde brudt med sin kone.

39-årige Robert, en træbehandler,

blev skilt efter 12 års ægteskab,

og han var flyttet ud
af sit hjem med seks værelser.

Han spurgte,
om hans logerende kunne komme.

Min mor sagde: "Ja, det er fint."

Han tog til festen, og derefter
var han der bare konstant.

Og jeg tror, han bare kom ind i
min mors liv på et sårbart tidspunkt.

Hun mødte Robert, mens hun stadig sørgede,

og det var sådan,
han kom ind i hendes liv.

Min mor ville bare elskes.

Fra begyndelsen har Evelyns familie
betænkeligheder ved Lund.

Jeg syntes bare,
at han var meget arrogant,

ikke særlig rar nogle gange,
meget sarkastisk over for folk.

Jeg tror meget på mavefornemmelse.

Alle havde det samme indtryk.

Evelyns familie betvivler Lunds motiver
ved hans forhold til hende.

Jeg tror, Robert var motiveret af penge.

Han tog bare…

…hen til min mor, så det store hus,
dyrene og bilerne,

og jeg tror, at han bare så penge for sig.

Da han mødte min mor, havde han lidt.
Han havde mange kreditkort.

Min mor sagde en dag,
hun havde afbetalt alle hans kreditkort.

Han virkede meget optaget af penge
og den slags.

Han var god til at bruge min mors penge.
Hun havde ikke mange ting.

Hun købte det nødvendige og brugte
ikke unødvendigt på tøj og smykker.

Hun var ikke materialistisk, men Robert
skulle have designer-gummistøvlerne,

designertrøjerne, designertøjet.

Han kom valsende op ad indkørslen.

Det var en facade,
men for mine mors penge.

Selvom familien ikke er glade for Robert,
vælger Evelyn at lade det udvikle sig.

De virkede til at have det her
idylliske lille liv med…

En smuk hytte med skøn udsigt.

Hun havde heste og dyr,
og hun virkede til at være glad.

Hun havde pigerne omkring sig.

Hun virkede til oprigtigt at tro,
at hun havde fundet en person,

hun kunne dele et liv med,
efter onkel Arthur døde.

Evelyn og Robert annoncerer
det næste skridt i forholdet.

Omkring 18 måneder efter de mødtes,

blev de gift.

Det virkede hurtigt, at de blev gift.

Nu Robert snart bliver en del af familien,

har Patricia en samtale med sin mor.

Natten før min mor og Robert blev gift,

sad jeg hos hende, og hun græd.

Hun sagde, han slog hende i campingvognen,
som holdt i indkørslen.

Han tæskede hende.

Jeg husker, at jeg sagde:

"Er du sikker på, du vil gøre det her?"

Hun kiggede på mig og sagde:

"Han har lovet, han ikke rører mig igen.
Det var, fordi han drak."

Når han drak spiritus,
blev han åbenbart ækel.

Jeg var vred, men min mor var meget…
Hun var viljestærk.

Jeg spurgte, om det var det rette,

men hun havde sin egen frie vilje.

Evelyn gifter sig med Robert Lund.

Hendes døtre føler, hun gør det,
fordi hun lider fra sin første mands død.

De ser kun Lund som en golddigger,

som går efter deres mors penge.

Det, der så sker,
får flere alarmklokker til at ringe.

Da hun sagde,
hun flyttede til Sydfrankrig,

blev vi alle overraskede,

for det var så langt væk fra os alle.

Robert forstod ikke det bånd,
vi alle havde med min mor.

Og derfor overtalte han min mor.
For at få hende væk fra alle os.

Hun skulle være lykkelig.

Det var en af de mest højprofilerede

og interessante historier,
jeg dækkede i Frankrig.

Det var der, hvor der skete
en britisk flugt til Frankrig,

hvor folk solgte alt i England
og levede drømmen hernede.

Jeg følte, det var en lille lomme
af himmelen, hun havde opdaget.

Hun forelskede sig i stedet
og fandt et skønt hus.

Evelyn var glad og tænkte:
"Det er skønt, det er smukt.

Jeg kan slå mig ned her."

Hun tænkte, vi kunne besøge hende,

og hele familien kunne komme på besøg.

Min mor var spændt, da hun tog af sted.

Det var udsigten til en ny start.

Jeg tænkte, det var noget,
de havde besluttet at gøre,

og at de talte om det,
og pigerne godkendte det også.

For Evelyn er der en øjeblikkelig
og tydelig forhindring at klare.

Der var bare landeveje,
og det lå meget fjernt.

Pludselig var hun alene i et land,
hvor hun ikke rigtig kendte nogen.

Hun kunne ikke tale med nogen,
fordi hun ikke kunne fransk.

Og hun var bare så langt væk
fra os alle sammen.

Det var ikke godt for min mor.
Hun var isoleret.

Frankrig, især den landlige del,

og det her er den ekstremt
landlige del af Frankrig,

er meget anderledes i forhold til England.

Man får ikke nemt venner.

De venner, Evelyn efterhånden fik,
var andre udlændinge.

Der var nogle få englændere.

Mange af dem var sære.

De drak for meget, og…

…der var bare ikke meget at lave derude.

Der er et eller to huse i nærheden.

Hun fik en rigtig god ven,

Marianne, som Robert ikke kunne lide,
og det var nok,

fordi min mor havde
et tæt venskab med hende.

Det er meget skræmmende
at være i et fremmed land,

når du ikke taler sproget.

Hun tog fra sine børn og børnebørn

for at starte et liv med en mand,
de ikke sagde god for.

Ensomhed og sprog er ikke det eneste,
Evelyn skal håndtere.

Han var drevet af penge.
Alt, han gjorde, var derfor.

Penge var ligegyldige for min mor.
Hun ville være komfortabel og have dyr

og en, som elskede hende.
Men det var ikke nok.

Robert ville have alt.

Jeg husker, at min mor sagde til mig,
at han stjal penge fra hende.

Så snart pengene kom ind på kontoen,

tømte han hendes konto efter få dage,

og så sagde han, at hun gik
fra forstanden, at hun brugte dem,

og han vendte alt tilbage mod hende.

Det havde han gjort i lang tid.

Roberts manipulerende opførsel
tager en mere uhyggelig drejning.

Robert var begyndt at lave
psykologiske spil med hende.

Når folk sendte
julekort og fødselsdagskort,

gik han hen til postbuddet,
og han fjernede dem.

Hun sagde: "Ingen sendte nogen kort."

Og jeg sagde: "Jeg gjorde."

Jeg talte med hendes venner,
og de sendte alle kort og gaver.

Hun sagde, vi var ligeglade
og ikke elskede hende.

Min mor ringede altid til mig og sagde:

"Hvorfor har du sagt det om mig?
Robert fortalte om det." Det passede ikke.

Jeg havde hørt om,
at han behandlede Evelyn dårligt,

såsom at tvinge hende til at svømme nøgen,

og han ydmygede hende foran venner
uden nogen grund. For at vise sig frem.

Du tænker på, hvad der foregår,
og hvad han siger

og gør, og hvad hun måtte finde sig i.

Han tog hende med til lægen,

og han talte med lægen på fransk,

og lægen ville give hende antidepressivt,

og hun sagde:
"Jeg ved ikke, hvad han fortalte ham.

Jeg ved ikke, hvad jeg tager.
Jeg vil ikke. Jeg bliver syg af det."

Det var, som om han forsøgte
at presse hende ud over kanten

Parret har været i Frankrig i to år.

Evelyn har indset, at nok er nok.

Min mor bad ham flere gange om
at tage af sted,

og han plejede altid at sige:
"Du skal give mig halvdelen af din pension

og indkomst,
og så har du ikke råd til dyrene."

Forholdet var ikke,
som det så ud til at være i starten.

Han mobbede hende.

Evelyns tankegang på det tidspunkt var,
at hun måtte væk fra ham.

Hun indså, hun begik en stor fejl,

og hun var nok klar til
at vælge at forlade Robert.

Op til den jul havde hun ringet
et par gange, og hun var færdig af gråd.

Hun var ikke glad for sit liv.

Det var et wakeupcall,
da hendes børn ikke kom til jul.

Jeg tror, at hun indså,
at hun måtte træffe en afgørelse.

Evelyn tager kontrol.

Hun ringede
til skilsmisselinjen i Frankrig

og fandt ud af, han havde løjet en masse,

og at hun ikke skulle give ham
halvdelen af sin pension,

og hun ville ikke være nødt til
at skille sig af med dyrene.

Og han vidste, at det var slut.
Han var færdig.

Men ved et tilfældigt forløb

bliver Evelyn mere isoleret
end nogensinde før.

Vi talte sammen på Boxing Day.

Et par dage efter
var der meget slemt uvejr

Alle telefonlinjerne var nede.

Patricias næste opkald fra Frankrig
kommer ikke fra Evelyn.

Det var vist den 29. eller 30,
da linjerne var oppe igen.

Der er bekymrende nyt.

Robert ringede og sagde:
"Har du hørt fra din mor?"

Jeg sagde: "Hvad mener du?
Er hun ikke der?"

"Nej, hun er forsvundet."

Jeg var fortvivlet.
Det var en meget kold vinter.

Jorden var frossen.
Der havde været slemt uvejr.

Og jeg frygtede det værste.

30. DECEMBER 1999

Hun tog til Marianne
og kom ikke tilbage.

Jeg tænkte, hun måske tog på hotel
for at falde ned.

"Har hun en håndtaske med?"

Hvis hun havde en håndtaske,
havde hun penge og kort.

Han sagde: "Ja, ja, hun har en håndtaske."

Patricia spørger, hvad der skete,
før hendes mor forsvandt.

Robert og min mor kom op at skændes,

og min mor stormede ud
og kørte hen til Marianne.

Marianne Ramsey er Evelyns
bedte ven i området.

Da hun ankom til Marianne,
var hun meget oprevet.

Hun græd så meget,
at der var dug på hendes brilleglas.

Marianne måtte give hende lommeletter
for at rengøre dem.

De beroligede hende
og gav min mor et værelse at sove i,

men min mor sov ikke.

Hun besluttede at gå med en besked om,
at hun tog hjem for at fodre dyrene.

Robert sagde, hun ikke kom hjem.

Evelyn og hendes røde Toyota
firehjulstrækker er forsvundet,

og hendes familie er forvirret.

Jeg tænkte,
at hun ville have kontaktet pigerne.

Hun ville ikke bare tage af sted
og gøre folk bekymrede.

Sådan var hun ikke som person.

Er hun i en grøft et sted?
Kørte hun af vejen?

Skete der et uheld?
Fryser hun ihjel? Er hun tilskadekommen?

Evelyns families øjeblikkelige panik

står i kontrast til,
hvordan Robert opfører sig.

For normale personer, hvis din partner
meldes savnet, kører du til politiet.

Du vil få folk til at lede efter hende.
Ikke ham.

Han gjorde det modsatte
af en normal person.

Og jeg måtte true ham med, at han
ringede til politiet, eller jeg gør.

Endelig, tre dage efter Evelyns forsvinden

kontakter Lund politiet.

Evelyn forsvandt den 29. december.

Hr. Lund meldte hende først savnet
den 1. januar.

Vejrforholdene var meget dårlige
på det tidspunkt.

Der var mange grunde til
at være bekymret for sin kone,

men hr. Lund virkede ikke bekymret.

Vi fik et indtryk af et par,
som ofte kom op at skændes,

deriblandt et skænderi
lige inden hun forsvandt,

og det her skænderi førte hende
til Marianne Ramsey den 29.

Det franske politi var rigtig gode.

De søgte overalt efter bilen,
parkeringspladser.

De søgte i de lokale områder.
De kaldte hæren ind.

På det tidspunkt lavede vi et system,

hvor vi opdelte området i kvadranter.

Vi fik backup, som søgte i skoven
og alle vejene fra Marianne Ramseys hus,

fordi frk. Ramsey var den sidste,
der så frk. Lund.

Vi tjekkede frk. Lunds bildetaljer
for at sikre os, der ikke var et uheld,

og at den ikke lå i en grøft et sted,
fordi regionen har mange bakker.

Omkring 200 søer blev scannet
af helikoptere med termiske kameraer,

og omkring 20 søer
blev gennemsøgt af dykkere.

Vi uddelte omkring 5000 sedler
i hele Tarn-regionen.

I min karriere var det
den største efterforskning.

Mens det franske politi og hæren
gennemsøger området efter tegn på Evelyn,

er Lunds opførsel meget sær.

Han forsøgte at få flest mulig penge

ud af bankkontiene,
og vi ringede til banken

og spærrede alle kort.

Han troede, han bare kunne
få adgang til alle pengene.

Jeg husker, han sagde, at efter syv år
ville hun officielt blive set som død,

og så ville han automatisk få alt.

Han opførte sig meget irrationelt.

Han sagde, han ville afmelde
hendes bilforsikring.

Og jeg sagde: "Hvis hun stadig
kører i sin bil et sted,

kan du ikke afmelde den."

Hans opførsel var underlig.

Han virkede mere bekymret over,
at hans bil manglede, ikke hans kone.

Robert Lunds handlinger
er tydeligvis usædvanlige,

og det franske politis
mistanke forstærkes,

da de gennemsøger huset.

Det, der eskalerede efterforskningen…

…var, at vi hurtigt fandt
frk. Lunds håndtaske i hendes hus.

Det udelukkede muligheden for,
at hun frivilligt forsvandt.

Hvis hun havde planlagt at rejse,

ville hun selvfølgelig have medbragt
sin håndtaske, ID, kreditkort med mere.

Politiet gør også en anden opdagelse

med hensyn til Evelyns ejendele.

Det fremgik fra vores samtale med Ramsey,

at Evelyn ankom med briller på.

Hun kunne ikke køre uden sine briller.

Og det par briller blev fundet,
da vi gennemsøgte hr. Lunds hus.

Politiet tror ikke,
at Evelyn er forsvundet frivilligt.

Vi gennemgik en rutsjebane af følelser.

Vrede, frustration, tristhed.
Du forsøger at komme videre med dit liv

og holde livet i gang for dine børn

for at holde det så normalt som muligt.

Det var forfærdeligt,
og ingen skal gennemgå det.

Uvidenheden var det værste.

Det… tog hårdt på os alle.

Det værste er uvidenheden.

Det lyder slemt, men uanset udfaldet

så vil du bare vide besked
på en eller anden måde.

Du ønsker, der kommer en afslutning,

om det så er det bedste
eller det værste udfald.

Du vil bare vide det.

De var knust,
fordi de vidste, at hun var savnet,

men de havde ingen svar.

Fransk politi vender alle sten
i deres efterforskning

og beder britisk politi om hjælp.

Der kom meget frem om vold i hjemmet,

og at det var et stormfuldt forhold.

Og det var billedet, der kom frem.

I efterforskningen opdagede vi gradvist,

at deres forhold ikke var idyllisk.

Der var beviser for voldelige skænderier
i mere end et tilfælde.

De spørgsmål, der blev spurgt,

lå i tråd med, hvordan man ville lave
en mordefterforskning.

Tilbage i Frankrig,
med så mange beviser mod Robert Lund,

beslutter myndighederne at anholde ham
på mistanke om mord.

I forvaring blev han bedt om at forklare

alle de beviser, vi havde fundet,
selvom vi ikke havde et lig.

Politiet afhørte Robert i 36 timer

og løslader ham så
og vil efterforske videre.

På trods af en stærk mistanke om mord,

er deres hænder bundet.

Fransk lov sagde, at uden et lig
kan ingen blive sigtet for mord.

Det var afgørende, at vi fandt liget.

Beviserne pegede mod Robert Lund.
Ingen andre.

Han fastholdt altid,
at hun ville dukke op,

at hun tog væk for at tænke.

Og det fastholdt han igennem forløbet,

og han stod fast på det.

13. OKTOBER 2001

Toogtyve måneder efter
Evelyn Lund forsvandt,

er der nyt.

Ryttere på hest fandt den,
efter vandstanden i søen var faldet.

De så taget komme frem fra vande

Bilen blev kun fundet,
fordi vandstanden i søen

tilfældigvis faldt med ni meter,
hvilket var helt uhørt.

De sagde, de havde fundet min mors bil,

og at de havde fjernet den fra vandet.

Bilen blev løftet
ved hjælp af dykkere og kraner.

Og det blev bekræftet,
at der var et lig på bagsædet.

Der blev fundet et lig på bagsædet

i en sø tæt på der, hvor de boede.

Det var surrealistisk.

Vi holdt fast i falsk håb.

Inderst inde vidste jeg det godt, men…

Det var bare en lille drøm.

Jeg var knust, for jeg vidste,
at hun aldrig kom tilbage.

Det lyder underligt,
men du er lettet over,

at du har et svar,
men du er ekstremt oprørt over,

hvad det svar var.

Det lyder fjollet, men jeg var glad for,
vi fandt hende.

Jeg kunne ikke forestille mig
at leve mit liv uden at vide det.

Hvis nogen forsvinder, og de findes,
og det viser sig at være mord,

så er det ikke, hvad du ønsker,
men i det mindste får du en afslutning.

Mange får aldrig nogen afslutning.

Da sluttede
savnet person-efterforskningen,

og mordefterforskningen begyndte.

OKTOBER 2001

Der er næsten gået to år,
siden Evelyn forsvandt.

Det er begyndelsen på næste kapitel
i efterforskningen.

Opdagelsen af Evelyns lig
bekræftede vores mistanke om,

at hun ikke var forsvundet
af egen fri vilje.

Nogen havde forårsaget hendes død.

Da hun blev fundet i bilen,
ændrede det alt.

Vi vidste, at udover fundet
af bilen og liget,

ville vi kun få flere beviser mod Robert.

Vi fortsatte med at indsamle
så mange beviser som muligt,

så vi kunne tiltale Robert Lund.

Vi skulle være helt sikre på,
at tiltalen holdt vand.

Der havde været en sag
inden for de seneste år,

hvor nogen slap væk med noget lignende,

og de ville sikre, at det ikke skete igen.

Han var så arrogant. Han troede,
han ville slippe af sted med det.

De var fast besluttede på at sikre,
han blev dømt for mordet på hende.

Men de grundige undersøgelser tager tid.

Vi blev alle meget frustrerede,
fordi alting tog så lang tid.

Endelig, tre år senere,
bliver Robert tiltalt for mord.

Politiet anholdt Robert,
men de varetægtsfængslede ham.

Dommeren var meget grundig.

Hun fik alt det kriminaltekniske
udført nogle gange.

De eneste udestående problemer

var kriminaltekniske med hende og bilen.

De foretog mange tests
på min mor og på bilen.

Dommeren bad mig om at aflevere
en skriftlig rapport for at redegøre for,

om det var et uheld eller ej

for at kaste lys over,

hvordan en bil endte i søen

med en kvinde, der havde været savnet
i næsten to år, på bagsædet.

Jeg måtte personligt besøge åstedet
ved to lejligheder.

Først vurderer hr. Hazan lokationen.

Jeg forsøgte at komme direkte ned til der,

hvor køretøjet blev opdaget.

Der var en lille vej,

og jeg havde lidt svært ved at komme frem.

Vejen drejer, og der er hårnålesving.

Selvom du kørte i verdens mindste bil,

for at komme hen til der, hvor hun var,

måtte du lave en trepunktsvending.

Hvis du var oprørt
og ville tænke over tingene,

så kørte du ikke ned ad en lille sti.

Personligt fandt jeg ud af,
at stedet ikke var let tilgængeligt.

Så at komme derhen om dagen
var svært nok,

men når man forsøgte om natten,
var det meget svært.

Meget svært.

Du skulle kende området godt
for at finde det.

Så skal hr. Hazan vurdere,
om det var et uheld eller ej.

Det stod klart, at bilen ikke kunne være

faldet i vandet med meget kraft.

Den kørte ikke hurtigt.

Det er ikke muligt af den simple grund,
at der ville være fundet

store skader på offeret.

Hr. Hazan skal nu fastslå,

om bilen blev kørt i søen.

Jeg foretog en komplet analyse af bilen,

hvor jeg skilte gearkassen ad
og inspicerede den.

Jeg konkluderede, at den var i frigear,

da bilen endte i vandet,
som antydede, at den blev skubbet.

Idéen om, at bilen blev skubbet,
understøttes af

andre fakta om bilens tilstand,
da den ramte vandet.

Hvis det her skete den 31. december,

antyder det kolde vejr,

at det er sært at have et vindue åbent.

For at skubbe bilen,
mens du er i stand til at styre,

skal vinduet være åbent.

Det er ikke helt sikkert, men en mulighed.

Og det åbne vindue gør,
at vand kommer ind i bilen.

Så jeg vil sige,

at den blev skubbet,
da kvinden ikke var ved bevidsthed.

Jeg sagde ikke død.
Hvorfor ikke ved bevidsthed?

Da bilen røg ned i vandet,
sank den ikke med det samme.

Jeg ved, den røg ned med vinduet åbent.

Jeg regnede på,
at det minimum tog to et halvt minut,

før bilen var helt under vand.

Der ville have været et øjeblik,
hvor kvinden kunne have åbnet døren.

Hun kørte ikke bilen i vandet.

Hendes jordiske rester
var meget velbevarede.

Så kriminalteknikerne kunne lave
en grundig analyse.

Evelyn var sammensunket på bagsædet.

Der var blod på bagsædet.

Der var næsten intet vand i lungerne.

De tror,
hun enten var død eller bevidstløs,

da hun var i vandet.

Det taler for sig selv. Du kan
ikke køre i en sø, når du er bevidstløs.

Efter min mening var det
en forsætlig handling. Punktum.

Det var ikke et uheld.

Alle de kriminaltekniske analyser
tager yderligere tre år.

Robert er fortsat varetægtsfængslet.

Og endelig, næsten otte år
efter Evelyn forsvandt,

kommer sagen for retten.

Retssagen fandt først sted
mange år senere,

fordi de ville sikre sig,
at sagen var meget stærk,

så han ikke slap godt fra det.

Retssagen optog lokalsamfundet.

Der var to særskilte faktioner
i forbindelse med retssagen,

og der var hans støtter,
og så var der Evelyns venner,

som var fortvivlede og så kede af,

at der var folk, som troede på ham.

Han kom godt ud af det med franskmændene.

De havde en anden opfattelse af ham
end englænderne.

Englænderne gennemskuede ham,
og de kunne ikke lide ham.

Retssagen varede i en uge,

og han benægtede alt hele vejen igennem.

Jeg husker, at vi alle sad oppe foran.

Hver gang, hver eneste dag
og efter frokost,

hver pause, førte de ham forbi os.

Det var forfærdeligt,
at han gik lige foran dig.

Jeg tror, at han troede,
at han ikke ville blive dømt.

At han ville slippe af sted med det.

Nøglen for anklagemyndigheden

var at indsamle nok beviser
til at udfordre Roberts version.

Efter Evelyn var hos Marianne den aften,

fastholdt han altid, at hun ikke kom hjem.

Det var svært at finde ud af,
hvad sandheden var.

Der blev fremlagt mange beviser,

hovedsageligt fra anklagemyndigheden,

og de havde læst på lektien
og fået styr på alle detaljerne.

Der var mange ting, hvor du tænkte:

"Hvis det vises til en jury

så er det sandsynligt,
at de vil tænke som os,

at hun tog hjem,
og der skete noget slemt."

Hun havde noget andet tøj på,

da vi fandt hende,
end det hun havde på hos Marianne.

Da hun blev fundet i bilen,
var hun iklædt til

at fodre dyr en stormfuld aften.

Hun havde jodhpurs på og små gummistøvler.

De sad forkert på fødderne,

som om nogen gav hende dem hurtigt på.

Der var blod i hendes sko.

Hvis man bløder i vand,

ville blodet bare sprede sig i vandet.

Ikke ende i skoen.

Hun havde blødt, før hun endte i vandet.

Hendes håndtaske var på gården,

og hendes briller lå også i,
og Marianne husker tydeligt,

at hun fik lommeletter til at tørre dem.

For at sikre,
at det var de præcis samme briller,

blev de vist til frk. Ramsey
sammen med et dusin andre briller,

og hun udpegede dem som Evelyns.

Det er den mest logiske forklaring på,
at skænderierne fortsatte derhjemme.

For Patricia er der et øjeblik,

der udløste dette fatale hændelsesforløb.

Politiet har optagelser af
min mors opkald til skilsmisselinjen.

Hun vidste, at hun kunne forlade ham, og…

Da vidste han, at det var slut.

Det var nu eller aldrig.

Endelig, seks år efter
Evelyns lig blev fundet i søen,

skal en fransk domstol til at afsige dom.

Der var intet overhovedet,
der pegede på noget andet,

end at Evelyn kom hjem,
hvor hun blev dræbt.

Der var altid,

hvad hvis der var en lille tvivl,
og han slap af sted med det, og…

Vi var meget følelsesladede.

Det var surrealistisk.

Og den sidste dag, da vi

bare ventede på,
juryen vendte tilbage. Det var…

Det var forfærdeligt.
Du anede ikke dine levende råd.

Du gik frem og tilbage
og ventede på opkaldet,

hvor de sagde, at juryen var tilbage.

Vi gik ind igen.
De førte Robert ud og afsagde dommen.

Jeg husker, han blev hvid og rystede

og spildte sit vand.

Og han blev fundet skyldig.

Han benægter det stadig.

I sidste ende blev han dømt for manddrab.

Robert Lund dømmes for ufrivilligt drab,
som minder om manddrab.

Han fik 12 år.

Der kom et stort brøl
fra de bageste rækker.

Det var landsbyboerne og alle dem,

der oprindeligt havde sagt
pæne ting om min mor,

som så ændrede historien,
idet de blev venner med Robert.

Selv da vi gik ud, råbte de ad os,

som om vi havde gjort noget forkert.
Forfærdeligt.

På trods af domstolens afgørelse
fastholder Robert Lund sin uskyld.

Der var en lov i Frankrig om,

at alle kunne anke og få en til retssag.

Så lige efter den første retssag
ankede han dommen.

Så vi vidste,
vi skulle gennemgå det hele igen.

Roberts anden retssag slutter,

men han kan anke igen
på grund af et lovpunkt.

Derfor skal der være
en tredje retssag efter den.

Ti år efter Evelyns lig blev fundet
i bilen i søen,

afsluttes sagen endelig.

Hver gang han ankede,
fik han stort set besked på

at tage i fængsel, hvor han hørte til.

Jeg er glad for, at han blev dømt.

Men jeg synes ikke, han fik nok år.

Og han burde været blevet dømt for mord
og have fået meget lang tid.

Han burde ikke gå rundt på gaden nu.

Vi tog hendes aske med til Burnley,

hvor vi spredte dem ud,

hvor vi spredte min fars aske.

Hvor mine bedsteforældre er begravet.
Det er vores mindesmærke.

Der står en lille besked nederst
til minde om min mor.

Min bedstemor og min bedstefar
var alle ofre for Robert.

Ofrene spredte sig bare ud.

Der var for mange af os.

Han dræbte min mor,

og han ødelagde ikke kun hendes liv.

Han ødelagde alle de år,

hun skulle have haft sammen
med sine børnebørn.

De blev frarøvet deres bedstemor.

Jeg er stoppet med at være vred,
for det ødelægger en. Man skal videre.

ROBERT LUND VAR I FÆNGSEL
I NI ÅR UD AF SIN DOM PÅ TOLV ÅR.

HAN BLEV LØSLADT FRA FÆNGSLET I 2013.

Tekster af: Niels M. R. Jensen