All language subtitles for s01-1-MAXp1.da

Almindelig grå torsk.

- Ulla, hvad er det?
- Det er den elektriske ål.

Den giver stød.

- En stor Nemo.
- Sådan en her? 125 kr.

- Hendes far er ham skuespilleren.
- Nej, hvor sejt.

Tak.

- Har du dit eget dankort?
- Det er min fars. Han har ret mange.

Rolig, rolig. Fem, seks.
En ad gangen. Syv, otte.

Esther, godt du kom. Jeg skulle
nødig glemme dig, fordi du er ny.

Vi er her alle sammen ... Nej,
I er blevet for gamle til den sang.

- Jeg skal have det her.
- 5 kr. Tak.

Hey, vent!

Hallo.
Jeg skal med.

Det skete bare ikke.
De kørte uden mig.

Er jeg så usynlig, at man ikke
lægger mærke til, at jeg mangler?

Det er da ikke normalt.

Skoleklasse glemmer dreng totalt.
Den glemte dreng fundet -

- men redningsfolkene glemte
at tage ham med.

Chokafsløring: Så glemt er han.

Far taler ud:
Ham der kan jeg ikke huske.

Og så har vi verdens mest
oversete dreng i studiet.

Og Max ... Max?

Har vi ikke ringet efter ham?

- Hvad så der.
- Hvad så?

- Amigo, du ser træt ud.
- Jeg er gået fra Danmarks Akvarium.

Vand hjælper,
hvis man er træt af fødderne.

- Træt i fødderne.
- Præcis. Det er det, jeg siger.

- Har du noget for opmærksomhed?
- Hvad snakker du om?

Jeg blev glemt
på Danmarks Akvarium.

- Hvordan det?
- Jeg stod i kø for at købe det her.

Har du givet penge
for et billede af en vandslange?

- Det er en elektrisk ål.
- En hvad?

- Den kan give stød.
- En fisk, der kan give stød?

For vildt. Jeg glemmer aldrig
dengang, jeg fik stød.

- Hey, jeg har en idé.
- Hvad?

Hvad skal du med startkabler?

Hvad er det?

Så skal du se her.

Det glemmer de vist ikke, hvad?

Nå, Steen Cold.
Hvad er der med ham?

Se vores nye designervilla.

Er det ikke underligt, mor? Ingen
lagde mærke til, at jeg ikke var der.

Måske er jeg bare sådan en,
man glemmer.

Sådan en, ingen kan huske.

- Mor ... Mor?
- Hej, skat.

Kan du ikke læse,
når vi kommer hjem?

Nej, sådan nogle blade
køber jeg ikke.

- Hvad sagde du, skat?
- Ikke noget.

- Hvordan gik det i skolen i dag?
- Du lytter alligevel aldrig efter.

- Jeg er én, ingen lægger mærke til.
- Det er noget sludder, Max.

Der er mange, som folk
ikke tog notits af i starten -

- men som senere
blev meget berømte.

Fx ham der maleren. Hvad hed han?
Ham, der døde. Hvad hed han?

Undskyld, er det ikke dig,
Simon Jul?

- Jo.
- Jeg elsker dit satireshow.

- Kunne jeg måske få en autograf?
- Ja, selvfølgelig.

- Værsgo.
- Tak.

Kunne jeg måske få lov til
at tage et billede?

Ja.

Det er vist lidt bavlet, hvad?
Skat, gider du ikke tage et billede?

Du skal bare trykke
på den midterste knap.

- Der var den.
- Mange tak.

- Det var så lidt.
- Og tak, Simon.

- Tak igen.
- Hej, hej.

- Mor, se hvad jeg fik.
- Det var Van Gogh. Hvad siger du?

Det er Simon Juls autograf.
Ham komikeren.

Er det den bøvsende kineser,
der bander hele tiden?

Nej, det er Simon Jul. Han er
vildt sjov, og alle kender ham.

Derfor skal du da ikke kaste dig ned
og bede om hans autograf.

Mor, det er sejt
at have hans autograf.

Det er ikke sejt
at skulle have autografer.

Og slet ikke af folk, der laver
reklamer og bøvser og bander.

Jeg synes faktisk,
du skulle gå over og aflevere den.

Nej. Se, mor. Jeg fik endda
også taget et billede af ham.

- Kom, vi går over og afleverer det.
- Mor, det er for pinligt.

- Det gør du bare ikke.
- Det kan du tro, vi gør.

Hallo, fister.

Vi vil gerne have lov til
at aflevere denne her -

- for den har vi ikke brug for.

Max, hold så op.
Værsgo.

Og så vil jeg gerne bede dig fjerne -

- dit billede af dig og min søn
fra hans mobiltelefon.

Og så kunne vi to
måske blive enige om -

- at du for fremtiden lod være med at
dele autografer ud til mindreårige.

Egentlig underligt,
at det skilt hænger på hovedet.

Ham, der hængte det op,
må da have set det.

Måske var han træt.
Måske havde han festet hele natten.

Så står han på arbejdet dagen efter
og bliver ringet op af politiet.

De siger, at han i søvne afleverede
børnene i den forkerte vuggestue.

Derfor slipper han alt, også skiltet,
mens politiet spærrer indre by af -

- så han hurtigt kan få afleveret
børnene i den rigtige vuggestue.

Eller også skulle han bare tisse.

Ved du hvad, Max?
Jeg har tænkt på noget.

Prøv lige engang at komme.

Den der bog
jeg er i gang med at skrive, ikke?

- Ja, 'Krig i vor tid'.
- Ja.

Tag nu fx Første Verdenskrig.
Millioner af døde.

- Ja, og den varede fire år.
- Det kan du nemlig huske.

Men så kom Anden Verdenskrig,
og den varede i seks år.

Så snakkede alle pludselig
om Anden Verdenskrig.

Men det gjorde ikke krigen mindre
betydningsfuld, fordi den blev glemt.

Mor, jeg er altså ikke en krig.

Nogle gange ville jeg ønske,
jeg var kendt.

Nogle kendte mennesker
vil bare ses på hele tiden.

Men at blive set på er ikke det
samme som at blive set. Forstår du?

Næh.

Nej. Okay, Max, du er en af de
heldige mennesker, som er blevet set.

Far og mig har set dig
og synes, du er skøn.

- Og jeg er stolt af at være din mor.
- Det skal du jo sige.

Så det gælder ikke.

Men du skal ikke gå og tro, at kendte
mennesker er bedre end andre.

Nej, men man bliver ikke glemt
på Danmarks Akvarium.

Nej, de fleste ... Eller ...

Jeg er ikke færdig, skat.
Ih, hvor har du travlt.

Kom lige her og slap af, maestro.

Nu ringer jeg til din lærer, og så
får hun en ordentlig mavepuster.

Det er ikke i orden, vel?

Ja tak. Hvis min mor slog
min skolelærer ned -

- så skal jeg nok blive husket.
Men for hvad?

Jeg ville ønske,
jeg var noget særligt.

Ligesom Esther.

Hende lægger man da mærke til.

Jeg læste om en mand for nylig.
Hvad var det nu, der stod?

Stefan fra Ukraine gemte sig
under Anden Verdenskrig -

- for tyskerne oppe på sit loft.

Han blev deroppe i 57 år, indtil
nogle opdagede, han sad deroppe.

De sagde, at krigen var slut, og
at han godt kunne komme ned igen.

Der er kun 56 år og 364 dage til,
jeg har været glemt lige så længe.

56 år og 364 dage.

Max, vent.
Zap lige tilbage.

Nej.

- Mor, det er altså en genudsendelse.
- Ja, men det er jo Steen Cold.

Han er fantastisk. Det er det afsnit,
hvor han får at vide, at han er far -

- og nu skal de købe hus sammen.
Hold op, hvor jeg synes, han er god.

Du er altså lidt fjollet.

Det er, fordi han har det drengede
kombineret med det voksne.

Han formår virkelig at give den
figur, han spiller, troværdighed.

Er det ikke bare, fordi du synes,
han er lækker?

Næh, overhovedet ikke.
Slet ikke.

Og pointen er også, at jeg ville
aldrig bede ham om en autograf.

- Hvad så med et kys?
- Du er altså fræk.

- Kan jeg få ro til at se det her?
- Næh.

Underligt. Jeg må ikke se op
til en bøvsende kineser -

- men min mor må godt være vild
med en skaldet lastbilchauffør.

Uretfærdigt.

Men der er åbenbart særlige
regler for voksne her i huset.

Hey, mor. Har du set, der endelig er
flyttet nogle nye ind ved siden af?

Ja.

En af dem er den nye pige
i min klasse.

Okay. Hun ser meget sød ud.

Nej. Hun blærer sig,
fordi hendes far er kendt.

Tror du ikke bare, det er,
fordi hun er usikker?

Hvem er hendes far.
Nå, nu er æggene færdige.

- Vi kan godt nå lidt morgenmad.
- Har vi tid til det?

Jeg skal først være
på forlaget om ... ikke så længe.

Men vi kan nå at lune boller.

Jeg skal lige have en maske på
og strøget min kjole.

- Du ligner altså en skrubtudse.
- Og hvad så?

Hvorfor skal du se så underlig ud,
når du skal ind til din forlægger?

Jeg har da tænkt mig
at tage denne her af.

- Og så tager jeg denne her på.
- Det er også det, jeg mener.

Man må godt tage sig godt ud,
når man skal bede om udsættelse.

Mor, det er sgu da Steen Cold.

- Det er Steen Cold. Han står derude.
- Hvad laver Steen Cold her?

- Max, jeg klæder om ovenpå.
- Mor, jeg åbner nu.

- Jeg er ikke hjemme.
- Okay.

Dav. Undskyld, jeg forstyrrer.
Jeg hedder Steen.

Jeg er jeres nye nabo.
Og det er dig, der hedder ... Max.

Det sagde jeg også til Esther.
Hun er lige startet i jeres klasse.

Hun kunne ikke huske, hvad du hed.
Er dine forældre hjemme?

Nej, jeg er alene hjemme.

- Wauw, for en fed location.
- Hvad er en location?

Det er en scenografi.
Sådan et rum, man er i.

- Nå, har du bagt boller?
- Nej, de er færdiglavede.

- Vil du have en?
- Nej, jeg vil ikke trænge mig på.

- Uhm, de dufter godt.
- Ja.

Nej, hvor hyggeligt.

Var det ikke dig, der blev væk
og glemt i Danmarks Akvarium?

- Jo.
- Det må ikke have været rart.

- Så føler man sig virkelig overset.
- I den grad.

- Jeg ved præcis, hvordan du har det.
- Gør du?

Jeg voksede op som mellembarn
i en søskendeflok på ni.

Vi kæmpede helt vildt meget
om opmærksomheden.

Men det var umuligt. Ved du, hvad
jeg så gjorde? Jeg skiftede taktik.

Jeg gjorde mig usynlig.
Fuldstændig usynlig.

Så studerede jeg mine omgivelser.

Det lyder ikke så spændende,
men jeg bruger det, når jeg arbejder.

- Det er da vildt spændende.
- Synes du?

- Skal jeg fortælle historien igen?
- Gerne.

Jeg skal til min forlægger,
for fanden.

Jeg gjorde mig usynlig.

Det er utroligt, som livet
bliver lettere, når man er usynlig.

- Hvor er du i søskendeflokken?
- Jeg er enebarn.

Derfor kan man jo godt føle sig
som mellembarn, ikke?

Det er jo ikke det fysiske, der afgør
ens følelsesmæssige ståsted.

- Hvordan lød det?
- Klogt.

Er det rigtigt? Fedt.

Jeg skal nemlig spille psykolog
i Lars Von Triers nye film.

Hvad snakker de om?

Husk, du skal have
billetter til premieren.

Har du noget salt til det der æg?

Av!

Hvad fanden var det?

- Av, for satan.
- Mor, er du okay?

- Er der sket noget?
- Nej, slet ikke.

Det er da ham fra fjernsynet.
Steen Cold.

Det var den hund der.
Den løb rundt oppe på taget.

- Så tænkte jeg ...
- Kravlede hunden rundt på taget?

- Jeg aner ikke, hvad den lavede der.
- Pølse, hvad lavede du på taget?

Det var nok ikke så godt.
Er det din hund?

- Tak, fordi du reddede Pølse.
- Det var da så lidt.

Når man ser en hund på et tag,
er det med at få den ned.

Undskyld, Steen.
Må jeg tage et billede?

Selvfølgelig. Så skal vi have
Pølses redningsmand med.

Jo, kom her.
Vi må heller ikke glemme ...?

- Max.
- Max, kom her.

Det driller lidt.

Der er den. Tak.

Og så et på den anden vinkel.

Sidste.

Det er til min søn.
Han er helt pjattet med dig.

Det er vi jo alle sammen.
Bare det sidste.

Undskyld, Max.

Vi skal flytte den stige
på et tidspunkt.

- Hey, Hassan. Hvad så?
- Ikke så meget. Stille og roligt.

Av!

Hvad var det?

- Det er ikke noget, man glemmer.
- Og det er?

Det er fra en spøg og kendt-butik
i Afghanistan.

- Du mener en spøg og skæmt-butik?
- Præcis.

Så man holder den der i den ene
hånd og gemmer den under blusen?

Ja. Du bliver den mest
elektriske ål nogensinde.

Så siger jeg:
"Hej, Simon. Må jeg få din autograf?"

Og så fik jeg taget
et billede af mig og ham.

- Hvor er det billede så?
- Det slettede min mor.

- Og hvad med autografen?
- Den gav hun tilbage til ham.

Ja, helt sikkert.

Styr lige dit opmærksomhedsbehov.

- Hvorfor har du brug for at lyve?
- Jeg lyver ikke. Det passer.

Skal vi vædde?

Jeg vidste, det var løgn. Men det
er nok bare en fase, skal du se.

Usikre drenge lyver meget.

Vil nogen se billeder af mig, min far
og andre kendte i Tivoli?

Hun stod der
og nærmest bad om det.

Men min far siger, man skal opføre
sig ordentligt over for hinanden.

For når alt kommer til alt,
så er vi jo alle sammen ens.

Om 1000 år er der ingen, der kan se,
om man var kendt eller ukendt.

Elektrisk ål eller bare
almindelig grå torsk ligesom mig.

Måske er Esther bare
en almindelig fisk ligesom os andre -

- der bare har fået
lidt for pænt tøj på.

Måske er hun i virkeligheden træt af
hele tiden at skulle give stød.

Hey, jeg har noget til dig.

Wauw! Hvad er det?

Kan du huske, du hele tiden
snakkede om havenisser?

Det var, da jeg var 6.

De skulle holde vagt foran legehuset,
så der ikke kom spøgelser.

Og du drillede mig med,
at du var spøgelset.

Det er altså for 4 år siden.

Men de var umulige
at skaffe dengang.

Her. Jeg ved godt, den er albino,
men hvad kan jeg gøre.

Enlig mor redder
kendt skuespillers hund.

Pølse har det fint nok.
Mor.

Undskyld, men er det ikke dig?
Det er det da.

Det er dig, der reddede
Steen Colds hund ned fra et højhus.

Hvor var det modigt.
Jeg har læst om dig i lokalavisen.

Hvordan kunne nogen finde på
at lukke hunden ud på taget?

Du bliver sikkert spurgt tit, men
må jeg ikke bede om din autograf?

- Max, har du noget at skrive med?
- Du kunne skrive den her.

Hvad skriver man,
når man skriver sin autograf?

Kan jeg få dig til at skrive
'Til Johanne'?

"Kære Johanne.
Husk at leve, mens du gør det.

Og husk at redde hunden, mens den
er der. Kærlig hilsen, Agnete."

Hvor er det godt.
Prøv lige at vente lidt.

Skat, prøv lige at komme.
Det er hende, jeg fortalte om.

Det er hende, der reddede Steen
Colds hund. Er det ikke vildt?

- Steen Colds hund?
- Som var kravlet ud på taget.

- Har vi mødt hinanden før?
- Nej, det har vi ikke. Kom, Max.

- Du er begyndt at give autografer.
- Ja. Jeg synes, folk kigger.

Kom, så gemmer vi os.

- Hvor skal du hen?
- Ned og have Simon Juls autograf.

Måske er det slet ikke
så farligt at have helte.

Er det ikke bedre at se op til nogen,
end det er at se ned på nogen?

Nu er jeg i hvert fald den heldige
ejer af en vis kinesers autograf.

Men helten, er det ikke ham,
der kunne huske -

- hvad man ønskede sig
for 4 år siden?

Så bliver man i hvert fald ikke
glemt af ham på et loft i 57 år.

- Hej, Max.
- Hej.

Så skal vi have målt dig.
Og den siger så ...

Du er sådan set
ikke vokset sidste år, Max.

Er det normalt?

Jeg tror, det ville være godt
for dig, hvis du dyrkede noget sport.

- Nej! Nej, nej, nej.
- Hvorfor er Esthers far så sur?

- Sådan gør trænere.
- Kom nu. Du kan godt.

Uha da da. Ikke vokset i år.

En, to, tre, go!

Av, av, av, Hassan.

Danske tekster: Lise Kold
Dansk Video Tekst