All language subtitles for ÄLSKA MIG 2019 S2E005

Det ser okay ud.

Okay er okay.

Tag en dag ad gangen.

I er meget positive
om den her sygdom.

Man lærer at leve,
som om hver dag er den sidste.

Det burde vi alle.

Nogle gange glemmer jeg.

Nogle gange tror jeg,
at sygdommen ikke er ægte.

Det kan jeg godt forstå.

Så længe du informerer dine nærmeste,
og ikke anstrenger dig,

så skal det nok gå fint.

Hvordan vil du fejre din fødselsdag?

-Der er ikke noget at fejre.
-Jo da.

Hvorfor fejre, at man er
et år nærmere døden?

Jeg mener...
67 er ikke værd at fejre.

Hvert år, man lever,
er et år at fejre.

Må jeg holde noget for dig?

Det her er det bedste,
du kan give mig.

-Sex?
-Ja, også det. Men...

At ligge her i sengen med dig
og slappe af.

Okay.

Hvis du vil ligge ned på din
fødselsdag, skal du få lov til det.

Jeg er ked af, at Aron kvajede sig.
Jeg løser det.

Godt. Vi tales ved.

Ved du, at Elsa og jeg taler om alt?

Jeg troede, hun talte,
og du lod, som om du lyttede.

-Hvis du knalder...
-Jeg rørte ikke...

Nu er det mig, der taler, okay?

Elsa og jeg har et åbent forhold,

som bygger på ærlighed og respekt.

Jeg skider på, hvad I lavede,
men bagtaler du mig som artist...

Hey.

-Elsa bad mig være flink ved dig.
-Jeg skider på dig som artist.

Jeg gjorde det for Elsa,
ikke for at ødelægge din...

falske karriere.

Du betyder ingenting for Elsa mere.

Hey, du...

Ved du, jeg har talt med Isse?

Pas på, Aron.

Aron!

Hvem fanden tror du, at du er?

Du får en chance til at forklare,
hvad fanden du laver.

Vi repræsenterer ham! Vi har
skrevet under på at forsvare ham.

Det er din skyld.

Så beslutter du
at kneppe din chef i røven.

-Undskyld.
-Undskyld?

Hvad fanden undskylder du for?

Forklar mig,
hvad du har talt med din eks om.

Tænk dig godt om,
før du åbner din lille mund.

Jeg er skideligeglad.

-Jeg siger op.
-Nej, for fanden. Du bliver.

-Sid ned og forklar...
-Jeg er så træt af dig!

Dit grimme tone-i-tone-outfit,

og du har behandlet mig som lort
siden første dag.

Jeg har et liv derude.

Og det liv er vigtigere
end det her taberjob.

Jeg går nu.

-Held og lykke.
-I lige måde.

Held og lykke!
Ved du, hvad det vil koste os?

Jeg troede, at du sov.

Jeg har fået prøveresultatet.

Okay.

Jeg er ikke Viktors far.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Det gør jeg heller ikke.

Du havde ret. Julia er skrupskør.

Jeg forstår, hvis du ikke gider mere.

Der er sket mange
dårlige ting for os på kort tid.

Jeg forstår, hvis du søger
trøst et andet sted.

Eller kærlighed.

-Lad mig forklare. Det er ikke...
-Du behøver ikke forklare noget.

Jeg har ikke været her.

Men det er jeg nu.
Jeg vil leve med dig.

Du betyder alt for mig.
Jeg elsker dig.

Jeg er ked af,
at jeg ikke lyttede til dig.

-Jeg så det ikke komme.
-Hold op.

-Jeg synes, vi skal adoptere.
-Hvad?

Vi har talt om det.

En familie. Som er vores.

Ikke?

Jo, det har vi.

Du siger ja, men du mener nej, ikke?

Ja, men... Ja.
Eller nej, jeg mener...

Jeg synes, du må tage fat
om dine problemer først.

Før vi taler om adoption.

-Ikke?
-Du har sikkert ret.

Det var bare en idé.

Hvem sms'er du?

Jeg må fortælle Hans om testamentet.

-Stress ikke dig selv.
-Måske kan jeg tale med ham.

-Overbevise ham.
-Om hvad?

Om at sælge huset.

-Måske dele pengene.
-Du elsker det her hus.

Jeg vil ikke skændes med ham.
Nu er der dårlig energi her.

Sådan er det vel i alle gamle huse,
hvor der har boet mange.

Nej, ikke i moster Annas
hus ved havet.

Måske kunne vi bo der, Sten.
Der ville vi blive lykkelige.

Måske skulle du vente med
at tale med Hans.

Vent, til alt har lagt sig.

Ja.

Vi dropper det. Jeg tror ikke,
at han vil fejre sin fødselsdag.

-Det er fars fødselsdag.
-Nogle gange er det bedst.

Men ikke i dette tilfælde.

-Okay, men jeg orker ikke...
-Orker?

Anita kan man ikke regne med,
og mor er borte.

-Vi må klare det.
-Fint, at du spiller det kort.

Vi bestiller bord
på en fin restaurant.

Skal vi betale?

Er gaven, at vi har bestilt bordet,
og så skal han selv betale?

Jeg har ikke råd til at bruge
penge på en fin restaurant.

-Ligner jeg en, der er stenrig?
-Nej, det gør du ikke.

Men du har et job, ikke?

-Aron?
-Hvad?

Du har et job, ikke?

-Har du ikke et job?
-Du er efter mig.

-Svar mig!
-Nej, jeg sagde op i går.

-Er du glad nu?
-Om jeg er glad nu?

Du må tage dig sammen.
Jeg har kautioneret.

-Jeg havde intet valg.
-Du skulle ikke have sagt op.

Det var en fucking mafia der.
Det var ubehageligt.

Dit liv er så helvedes kompliceret.
Jeg gider ikke mere.

Hvorfor er det dit problem?
Det er da synd for mig.

Jeg har intet job,
mit forhold går i opløsning...

Jeg har ikke ondt af dig.
Det er dig, der fucker alting op.

"Fucker op"? Jeg kæmper.
Det er konstant op ad bakke.

Du glider på en bananskræl,
som du altid har gjort.

"En bananskræl"? Seriøst?

Så jeg gled mig igennem
medicinstudiet på ti år?

Nej, du gled ikke rundt
på medicinstudiet.

Nej? Godt, tak.

Undskyld. Jeg ved,
det også er svært for dig.

Jeg vil låne nogle penge.

Seriøst? Du har sagt op,
og nu vil du låne penge?

Jeg må have et sted at bo.

Undskyld, elskede bror,
hvis jeg ikke kan følge med.

I sidste uge skulle du købe
lejlighed med din kæreste,

fordi du var så forelsket, at du ikke
kunne vente, og du havde et job.

Du var så glad.
Og nu, ikke en uge senere,

skal du ikke købe lejlighed,
du har intet job,

og du vil låne penge af mig?

-Til hvad?
-200.000 til udbetalingen.

-Du har penge.
-Hurtigt spørgsmål:

Hvem vil du bo der med?
Jenny? Elsa? En anden?

Jeg ved det ikke.
Dynamikken er kompliceret.

-Det må du nok sige.
-Det løser sig.

Tag dig sammen, Aron.

Du halser rundt
som en lille hundehvalp.

Har du talt med Jenny,
siden hun forlod banken?

-Nej.
-Det burde du måske.

I ville købe lejlighed sammen.

Må jeg betale?

Jeg ved det,
men hun vil ikke tale med mig.

Så du gider ikke prøve?

-Skal jeg stalke hende?
-Det behøver du ikke.

Spørg hende, hvad fanden der foregår.

Hun er sur på mig.

Er det lettere at bede mig om 200.000
end at spørge, hvorfor hun er sur?

Hvad er der galt med jer mænd?

Hvad med at løse jeres lort,
før I får nye idéer.

-Så lånet er et no-go...?
-Tal med Jenny.

Nu har jeg bestilt bord på Gondolen,
og jeg betaler regningen.

Nu har jeg vigtigere ting
at tage mig til.

-Vi ses i aften.
-Tak.

-Clara.
-Hej.

-Hvem er det?
-Anita.

-Hej, Anita. Hvad så?
-Hør her.

Har I planlagt noget
til jeres fars fødselsdag?

Jeg har lige talt med Aron.

Vi inviterer på middag i byen.

Så har jeg fundet det perfekte sted.

Jeg har allerede bestilt bord.

Jeg ved, at han vil elske det.

-Så aflyser jeg.
-Tak.

-Jeg betaler for middagen.
-Nej.

Det behøver du ikke,
men det er sødt af dig.

Jeg må vide,
hvor du har bestilt bord.

Jeg tænkte,
det skulle være en overraskelse.

-Også for min pung.
-Hvad?

Ingenting. Send adressen,
så ringer jeg til Aron.

Okay, men sig intet til din far.
Lov mig det.

-Vi tales ved.
-Hej.

Vidste du, at du ejer alt?

-Huset, alting.
-Nej.

Men du ved, at Anita er syg.

-Nej.
-Det forklarer sagen.

-Hvad mener du?
-Ingen er så ond,

at de prøver at snøre et gammelt hus
fra deres dødeligt syge søster.

Jeg har ikke prøvet
at snøre noget fra min søster.

Så hun er syg.
Hvordan har hun det?

Det er ikke noget, som...

-Vi har ikke...
-I har ikke talt om det?

Ved hun ikke, at du ved det?

Hun har båret rundt
på denne løgn hele livet.

Der må være en grund.

Lad hende holde det for sig selv.
Sig ikke, at vi ved det.

Eller noget om det her møde.

Hvorfor ikke?

Fordi...

Det er, som om hun lever mere,
når ingen ved det.

Okay.

Hvad med det her?
Hvad gør vi med det?

Vi sælger huset og deler alt.

Du får dine penge og kompenserer mig
for min investering.

Alle bliver glade.

Vil du gøre det? For hendes skyld?

-Ja.
-Tak.

Jeg vil ikke have dig omkring hende.

Hun bliver oprevet, når du er her.
Det vil jeg ikke have nu.

-Jeg er hendes bror.
-Og jeg er hendes mand.

-Jeg elsker hende.
-Det gør jeg også.

Godt. Vis det ved at holde dig væk.

Du kan betale for kaffen
og den rejemad, jeg fik.

-Hej.
-Hej.

-Er du her i dag?
-Hvorfor ikke?

Mærkeligt, jeg troede, at du ikke...

Det er mærkeligt,
for jeg arbejder her jo.

Ja, jeg troede bare... Glem det.

Er du okay?

Jeg har haft bedre dage.
Hvor er her rodet.

-Hvad er det nu?
-Sig det ikke sådan.

-Den tone.
-Det var ikke meningen.

Men jeg vil tænke på min tone.
Hvad er det nu?

Peter vil adoptere.

Du godeste!

-Det er fantastisk!
-Er det?

Ja, selvfølgelig! Hvad mener du?

Det er en stor ting.

Ja, det er en stor ting.

Det er stort at få børn,
men det er fantastisk.

Kærligheden, man føler for sine børn,
er ubeskrivelig.

Ja, den er ubeskrivelig.

Kan man føle den kærlighed,
hvis barnet ikke er ens eget?

-Ja, selvfølgelig.
-Hvordan kan du være så sikker?

Kærligheden til et barn handler
ikke om, om man har båret det.

-Er adopterede børn mindre elskede?
-Det sagde jeg ikke.

Måske kan jeg ikke elske et barn,
som ikke er mit.

Du, kan jeg...

-Handler det virkelig om det?
-Hvad mener du?

At du er usikker på,
om du kan elske dit barn.

Eller handler det om...

at du er usikker på faren?

Det ved jeg ikke.

Der er noget mellem dig og Jonas.

-Der er intet mellem os.
-Jeg er ikke blind.

-Hold op.
-Ser jeg blind ud?

-Ja, det gør du.
-Jeg ser alt.

Kan du hjælpe mig ud? Clara!

Selv en blind person ville se,
at I kan lide hinanden.

Hold op. Jeg elsker Peter.

Jeg ved ikke, om det er det rigtige.

-Jeg ved ikke, om jeg er moden nok.
-Moden nok til at få børn?

Det er det eneste, du har talt om.

Kan jeg lade det sive ind,
at vi ikke kan få vores egne børn,

før jeg kaster mig ud i en adoption?

Sig det til ham! I må tale sammen.

Sig, hvad du føler og tænker.
Vær ærlig.

Selv om du ikke har en perfekt plan.

Sig det til ham.

Det gjorde jeg, og se på mig.

Hvad er det, du vil have,
at jeg skal se på?

Jeg sagde det, som det var.
Jeg gik hjem og sagde:

"Hej, jeg troede, jeg var forelsket i
en kvinde, men ved du hvad?

Det var en midlertidig følelse,
så jeg er tilbage."

-Det er vildt mærkeligt.
-Nej, det er ikke.

Nu er det bedre
end nogensinde mellem os.

Er dig og Vincent sammen igen?

-Det var aldrig rigtig "slut" slut.
-Det var "slut" slut.

Ja, men det er bedre end nogensinde.

Jeg fatter ingenting.
Hvorfor har du ikke sagt det?

Hvorfor taler du ikke med mig
om alvorlige ting?

Hvorfor taler du ikke med Peter
om alvorlige ting?

Vi snakkes.

BANK

Det føles drastisk fra dig.

-Er du helt sikker?
-Ja.

Jeg er nysgerrig...

Når Hans har solgt huset
og har købt dig ud,

hvor vil dig og Anita så bo?

Jeg køber et lille hus.

Hej.

Betyder det noget,
hvilken skjorte du tager på?

Hvorfor prøver du at gøre dig fin?

Det er det sidste,
jeg har brug for at høre nu.

Du kaster perler for svin.

Hvem vil se dig?
Lægge mærke til dig?

-Du er alene.
-Mor.

-Den ensomste i hele verden.
-Hold op!

Jeg er bare ærlig.

Det her går ikke.

-Seriøst?
-Hej. Jeg så ikke, det var dig.

Nej, sikkert ikke.

-Jeg orker ikke at tale med dig.
-Jeg vil heller ikke tale med dig.

Ved du hvorfor?
Du er en falsk bitch.

Hvad er dit problem?
Hvorfor er du så vred på mig?

Hvor skal jeg begynde?

Du lader, som om du er ven
med min fyr og mig,

-når du bare ville knalde ham.
-Jeg har kendt Aron siden børnehaven.

Gør det forræderiet mindre?

Nej, jeg mente bare...

Jeg er ked af, hvis du føler,
at jeg stjal ham fra dig.

"Stjal"? Jenny...

-News flash: Jeg slog op med ham.
-Ja, præcis.

-Så hvorfor er du sur på mig?
-Nej.

-Lille du forstår ingenting.
-Hold op.

Du er ynkelig, ved du det?

Så snart han siger, han elsker dig,
løber du efter ham.

Selvom han snavede med
en anden i forgårs.

Pas dig selv.
Vi har noget, som I aldrig havde.

-Noget ægte og godt.
-Ja.

Aron er en fin fyr,
når han ikke er sammen med dig.

Ligesom alle andre fyre.

Hej, det er Peter. Læg navn
og nummer, så ringer jeg tilbage.

Hej, jeg ville høre,
om du var på vej hjem.

Ring, når du hører den her. Hej.

Hej, jeg ringede lige til dig.

-Hej.
-Hej.

Hvad...

Har du en oplader?
Min mobil dør nu.

Jeg tror, der er en i køkkenet.

-Er alt okay?
-Ja.

Godt.

-Peter er ikke hjemme, så...
-Hvor er han?

Han kommer hvert øjeblik.

-Vil du have en cola?
-Ja tak.

Tak.

Ring til mig!

Hvordan går det? Kører bilen godt?

-Bilen?
-Det var en joke.

Jeg ved, du ikke har en bil.

Eller kørekort, for den sags skyld.

Må jeg sove her?

-I aften?
-Ja.

Ja, absolut. Ved Julia det?

Mor...

Jeg ved ikke.
Jeg er så træt af hende.

-Okay.
-Jeg ved ikke...

Hun er så mærkelig,
og alt er så hysterisk derhjemme.

Her er så roligt.

Det bliver nok bedre,
når hun flytter til Stockholm.

-Vi kommer tættere på.
-Flytter Julia til Stockholm?

Har far ikke fortalt det?

Jo, han nævnte det.

Det gjorde han.

Hej. Undskyld, jeg kommer for sent.

Skal vi gå ind?

Jeg har fået prøvesvaret.

Okay.

Hvorfor lyver du for mig?

Jeg lyver ikke.

-Testen viser tydeligt...
-Peter...

Jeg vidste det ikke.

Jeg ville have, det var dig.

Det er en mærkelig ting at lyve om.

Det handler om mit liv.

Og frem for alt om Viktors liv.

Du har ikke tænkt på ham tidligere.
Jeg har altid været enlig mor.

Jeg har prøvet at se ham,
men du gav mig ikke lov.

-Drop dine anklager.
-Min søn skulle ikke være hos dig.

-Med alle de tøjter, du så.
-Hvad?

Jeg ved, hvordan du er.

Dagen efter vi var i seng sammen,
lagde du an på min bedste ven.

-Vi var 19.
-Og så på min søsters bedste ven.

Hvordan tror du, det føles for mig?
Jeg hader dig, fatter du ikke det?

Du svigtede mig,
og jeg ville have dig tilbage.

Du er syg i hovedet.
Undskyld, men det er du.

-Du burde tale med nogen.
-Det gør du også.

Jeg begynder med Viktor.

Hvis du fortæller ham det...

Du får ham aldrig at se igen.

-Gør det ikke, Julia.
-Jeg mener det.

-Nej.
-Jo. Du er ikke hans far.

-Han fulgte efter mig tilbage.
-Er det sandt?

-Hej.
-Clara, hun er syg i hovedet.

Hun vil ikke lade mig se Viktor.
Hun er sindssyg.

Hun er skrupskør.
Hun tager ham fra mig.

-Peter.
-Hun er grænseløs. Hallo?

Hallo?

-Hej, mor.
-Hej, hvor er du? Er du okay?

-Fint.
-Hvor er du?

Hos far. Jeg bliver her og sover.

-Nej, jeg må have din hjælp.
-Ja.

-Dårlig timing. Ikke i dag.
-Okay.

-Jeg har brug for din hjælp.
-Må jeg spise her eller...

Nej, Viktor. Pak dine ting og kom.

Jeg henter dig udenfor om lidt.
Skynd dig.

-Okay, jeg kommer.
-Godt.

Hvorfor er hun så sur?

Hun er mere stresset end sur.

Hun lød sur fra, hvor jeg stod.

Så må du have stået
et mærkeligt sted.

-Jeg må pakke mine ting.
-Hvorfor?

Fordi mor sagde det.

Har du set mine badmintonsko?

Jeg tror, de lå på badeværelset.
Jeg ser efter.

Viktor er her! Skynd dig!

-Fandt du dem?
-Nej, men jeg så dem altså.

-Glem det. Jeg må løbe.
-Vent, vi kan lede sammen.

Det er nemmere at finde noget,
hvis man er to.

For de kan ikke være... Hallo?

De er ikke forsvundet
ud i den blå luft.

-Nej.
-De er sikkert ikke i køkkenet.

Hvem fanden har lagt dem
blandt granolaen?

Det er helt vildt mærkeligt.

Jeg går nu. Hils far.

Kan du ikke vente,
så han kan sige hej?

-Mor sagde, jeg skulle gå.
-Han kommer lige om lidt.

Hun ringer. Jeg må løbe.

Vil du ikke nok blive,
til han kommer hjem?

Hvad fanden vil du gøre?
Vil du ikke lukke mig ud?

-Noget i den stil.
-Tag dig sammen.

Peter skal tale med dig.
Det er vigtigt.

-Bed ham ringe.
-Hold op.

Han er ikke din far, okay?

Peter er ikke din biologiske far.

Hvad er dit skide problem?
Lad Viktor og Peter løse det!

For helvede...

-Hej.
-Hej.

Hvad laver I?

Hva'?

Hvad er der?

-Hvad er der sket?
-Undskyld.

Hvad har du sagt? Viktor!

Hvor kunne du gøre det mod mig?

Har du vidst det i alle de år
uden at fortælle mig det?

-Slip mig.
-Jeg har lige fået det at vide.

-Rør mig ikke! Du gør mig bange.
-Vi forstår...

Hold kæft! Du forstår ingenting!

Du er en falsk møgfisse, okay?

Jeg troede, vi var venner!
Jeg stolede på dig!

Tag det roligt.

-Fald ned.
-Slip mig!

Jeg hader dig fandeme! Jeg hader dig!

-Jeg forstår dig godt.
-Jeg hader dig.

Det har du ret til.

For helvede.

Så, så.

Okay?

Hej, hvad laver du her?

Har du grædt? Hvad er der galt?

Jeg kom her for at...

-Jeg ved ikke.
-Sig det.

Jeg ville sige, at jeg elsker dig.

Pis, det må vel
være lidt kompliceret.

For jeg kan ikke se mit liv uden dig.

Du har altid været der.

Ja.

Men så indså jeg,
da jeg mødte Elsa...

Det kan du ikke mene.

...at jeg forelskede mig
i min bedste ven.

-Du må ikke lytte til Elsa.
-Hun har ret.

Hun har ret. Vi mistede noget,
da vi fandt sammen.

-Vi mistede vores venskab.
-Nej.

Jo, og jeg...

Jeg tror, det er det,
jeg sørger mest over.

Elsa ved ingenting
om vores situation.

Jeg er ked af det, Aron.

-Skat, hør...
-Jeg vil ikke.

Jeg vil ikke.

Jeg elsker dig.
Det vil jeg altid gøre.

Det spiller ingen rolle,
om du er min biologiske søn.

Jeg er din far, og sådan er det.

Undskyld, at...

Fordi du kaldte mig
for en falsk møgfisse?

Det er helt okay.

Jeg forstår,
det kommer som et chok for dig.

Men...

Vi er her for dig.

Vi elsker dig.

Jeg elsker jer begge.

TIL OS

-Er det en gave?
-Hvabehar?

-Er hytten en gave?
-Ja.

-Kan jeg lægge den i?
-Selvfølgelig.

-Er det godt?
-Vi får se.

-Hej, det er Hans.
-Hej.

Det er mig.
Undskyld det forleden aften.

Vi må holde op med at skændes.
Livet er for kort.

Tag med til Stens
fødselsdagsmiddag i aften.

Hvis det er mor,
så vil jeg blive her.

-Hej.
-Hej. Er Peter Krut hjemme?

-Ja.
-Hej. Er der sket noget?

Vi har fået en anmeldelse
om en kidnapning.

-Hvad?
-Er Viktor Nilsson her?

-Hvad handler det om?
-Svar på spørgsmålet.

Er der en Viktor Nilsson her?

-Hej. Viktor?
-Ja.

-Er du okay?
-Ja. Hvad foregår der?

Du skal følge med os.

-Hvorfor? Hvad sker der?
-Det må være en misforståelse.

Din værge venter nedenunder.
Du skal følge med os.

-Jeg vil blive her.
-Han må selv...

-Er Julia Nilsson din mor?
-Ja.

Og manden her? Er det din far?

-Nej.
Så skal du komme med os.

-Lyt til mig.
-Tag det roligt.

-Kom ikke her og...
-Stop, det er nok.

Slap af, skat.
Viktor, vi løser det her.

Gå tilbage.

Tag det roligt.

Hvad fanden er det her?

Aron!

-Hej.
-Hej, Aron.

-Er Clara her ikke?
-Du er den første. Fedt, ikke?

Jo, hvis man vil spise middag
i et soveværelsesmiljø.

-Der er fødselsdagsbarnet!
-Hej. Hvad er det her?

Du sagde, at du ville ligge ned
på din fødselsdag, og voila!

-Hej, min ven.
-Tillykke.

Hvor fint at du er kommet,
og du har klædt dig i fleece.

-Du bemærkede det.
-Hvem gav dig den gave?

-Nej, det...
-Tog du den med selv?

-Skal jeg tage den?
-Jeg beholder den.

Clara og jeg har også en gave.

Vi betaler regningen,
så festen står vi for.

Tak, Aron. Hvor er Clara?

Hun er på vej.

-Hvordan gør man?
-Lig ned, så kommer der en tjener.

Man må ikke have sko på.

-Jeg tager ikke skoene af.
-Jeg har haft dem på hele dagen.

-Kom nu.
-Her kommer de!

Der er han!

-Det er bare løgn!
-Sten, tillykke.

-Hvad laver han her?
-Jeg orker ikke at skændes mere.

-Hej.
-Sikket sted.

Wow, tænkte jeg,
da far tog sine sko af.

Jeg tænkte, vi kunne
begynde med en gaveuddeling,

nu hvor vi venter på Clara.

Så vil jeg begynde med
denne gave til min kone Anita.

Det er dig, der har fødselsdag, far.

Jeg må bryde ind,
for jeg har en gave til jer to.

-Vi betaler regningen.
-Sten og Anita.

Jeg ved, vi har haft vores kampe.

Men jeg har fået lidt perspektiv
de sidste par uger,

og jeg vil overdrage huset til jer.

-Hvad?
-Det er jeres hus.

Det skal stå i jeres navn.

-Tillykke!
-Hans!

Sten, lav papirerne,
så der ikke er nogle fejl denne gang.

Men I har allerede et hus.
Jeg fatter ingenting.

Det her må vi fejre. Hallo!

Hvad fik dig til at ændre mening?

-Søskende hjælper hinanden.
-Hans, kan jeg...

Hej! Må vi bestille
en flaske champagne?

Vi vil fejre noget.
Nej, vi tager to.

-En speciel slags?
-Den dyreste, ikke?

Jo, gør endelig det.

Det klarer jeg.

Nej, vent.

Sikke et sted.

Tekster af: Charlotte Reeve
www.plint.com