All language subtitles for Heidi (1968).da

Kom nu.

Nu må du ikke råbe højt, falde og slå
dig og vælte møblerne og sådan noget.

Nej nej, tante Dete.

Prøv at opføre dig som en dame.

Goddag.

Vil De sige til hr. Sessemann at
frk. Dete Harzel er her.

Jeg er en slægtning til ham.

Sesseman er ikke hjemme, frue.

- Jeg venter.
- Han er i Paris.

Hvornår kommer han hjem?

Måske ved guvernanten det.
Kom ind.

Vær så god og sid ned.

Vi går, tante Dete.

Vær stille Heidi.

Lad mig ikke blive her!

Du vil få gode fordele her.
Privatlærer, tjenere, pænt tøj...

...dit eget værelse. Du burde være
taknemmelig.

Det er jeg.

Frk. Harzler - en slægtning.

Goddag.

Dette er Sessemanns niece.

Barn af hans afdøde bror og min
afdøde søster.

- Hvad hedder du?
- Heidi.

Indtil nu er det mig som har taget sig af
hende. Men det kan jeg ikke længere.

Hvad mener De?

Nu må hendes onkel overtage ansvaret.

Jeg kan desværre ikke tage en sådan
afgørelse på Sessemanns vegne.

Han kan være bortrejst i flere
måneder. Hvor kan han finde jer?

Flere måneder er for længe.

Så bliver jeg nødt til at overlade hende
til hendes bedstefar.

Jeg beklager. Jeg skal bede Sessemann
tage kontakt når han kommer tilbage.

Frøken! Du må komme!

Undskyld mig,

Kom så, Heidi.

Så du har fundet dig en mand,
Dete? Vil du gifte dig her i Dorfli?

Nej tak. Min tilkomne har lagt
andre planer.

Hvordan er han?

En god mand med stærke meninger.

Han ønsker ikke at tage sig af
et barn som ikke er hans eget.

Så får Heidi et problem, ikke sandt?

Jeg har ikke noget valg. Hun må bo
hos min far.

Din far er blevet en særling.

Han bor alene oppe på Alm og
vil ikke have noget med nogen at gøre.

Det er på tide han gør sin pligt!
Jeg vil helst ikke se ham!

Jeg havde håbet at du kunne følge
hende op til ham.

Okay da.

Døm mig ikke for hårdt, Heidi.

Goddag, Jonas.

Dette er Heidi. Dete kan ikke
tage hånd om hende længere.

Gå ned af bjerget igen, og tag barnet
med dig, fader!

- Heidi? Er du en modig pige?
- Nej.

Sæt dig.

Jeg vil alligevel bede dig om
at gøre noget vovet.

Jeg bliver nødt til at gå. Men jeg vil gerne
have at du bliver her. Kan du det?

Han er et stædigt gammelt æsel, men han
lader dig ikke sidde her og fryse i nat.

Hvad skal jeg gøre
når han kommer ud?

Bare vær dig selv.
Det skal nok gå.

- Hej.
- Hvem er du?

- Jeg hedder Peter. Hvem er du?
- Jeg hedder Heidi.

- Er du faret vild?
- Nej.

Du burde ikke være her. Der bor en
slem gammel mand her.

Han hader alle! Især børn...

Det ved jeg godt.

Om aftnen forvandles han til en
stor, sort ørn, flyver hen over husene -

- og skriger som en varulv!

Det er snart aften...

Du kan ikke blive her.
Kom med mig!

Du er sent på den, dreng.

- Det er bedstemor. Hun er blind.
- Hvem har du med dig?

- En pige jeg fandt ved Jonas' hytte.
- Hvad skulle du der, barn?

Han er min bedstefar.

Kom her.

- Er det ikke Heidi du hedder?
- Jo.

Du ligner din mor.
Mine fingre husker det.

Din mor din var så sød og betænksom.
Hun kom aldrig tilbage fra byen -

- uden at have to fine rundstykker med
til mig. For hun vidste at jeg elskede dem.

Helt anderledes end Dete.
Hvordan har hun det?

- Hun skal giftes.
- Siger du det! Hvem vil da have hende?

Hr. Hochstein. Men han vil ikke have mig.

- Så hun gav dig til din bedstefar?
- Han vil heller ikke have mig.

- Han vil bare have lov til at være i fred.
- Hvorfor?

Han er en gammel torsk som blev
såret for mange år siden.

Og han sidder endnu der oppe i Alm
og slikker sine sår.

Han snakker ikke med nogen!
Undtagen fader Richter.

Din bedstefar var en af de dygtigste
orgelbyggere i Schweiz.

Det tog ham flere år at bygge orgelet
i Dorfli. Musik betød alt for ham,-

-men så en dag...
Jonas! Husk, hun er kun et barn!

Kom!

Du kan sove der oppe.

Du får brug for den her.

Hørte du mine bønner, bedstefar?

Send dine bønner til Gud.
Du behøver ikke noget mellemled.

Heidi!

Kom med mig!

- Jeg må spørge bedstefar.
- Han er gået ned til Dorfli.

Så kommer jeg!

- Hvem er dets mor?
- Moren er død. Og det dør også snart.

- Hvorfor det?
- Det er sygt og vil ikke spise.

- Må jeg få det Peter?
- Ja. Men tro ikke det overlever.

- Må jeg bære det?
- Ja da.

Vinden blæser gennem skorstenene om
natten og laver spøgelsesmusik.

De siger at bedstefar er død oppe i
Alm, men at hans sjæl bor i orgelet.

Er du et spøgelse, Jonas?

Du skulle ikke være kommet med barnet.
Jeg kan ikke tage mig af hende.

Hvem skal så gøre det?

Hun er stærk. Hun kunne være
tjenestepige for en familie, f.eks.

Er det en passende skæbne for
Adelheids datter?

Adelheid er død.

Eller Jonas Hartle's barnebarn?

Han er også død.

Begynd at leve igen, Jonas!

Du har mange, rige år tilbage. Del
dem med Heidi!

Jeg troede at jeg havde gjort det klart
at jeg ikke kan opdrage barnet!

Men du er den eneste!
Selv Dete har svigtet hende!

Vil du prøve at finde en familie, eller
skal jeg begynde at forhøre mig?

Hvorfor er du så stædig?

Sådan er jeg.

Jeg skal se hvad jeg kan gøre.

Du må sørge for mad og en seng til
hende. Jeg sender noget tøj op.

Må Gud være med dig.

- Peter?
- Ja?

Hvordan blev du hyrde?

Min far var hyrde, og hans far og
farfar også.

- Vil du altid være det?
- det håber jeg.

- Hvad med dig?
- Det jeg vil have er en plads...

En plads ved et bord som alle vil
pege på og sige. Det er Heidis plads.

En plads som kun er min og som
ingen kan tage fra mig.

Du er skør! Det har alle da!

Ikke mig. Hos tante Dete flyttede jeg
Hele tiden.

Så morsomt!

Vi flyttede fordi hun ikke kunne
betale huslejen. Det var forfærdeligt!

Jeg blev aldrig færdig med en klasse
i skolen, så jeg kan ikke læse!

- Jeg kan heller ikke læse!
- Det er ikke noget at prale af!

Jeg tror ikke jeg skal gifte mig med
dig når jeg bliver stor.

- Hvorfor ikke?
- Fordi du er så fjollet!

Jeg kommer ikke til at være fjollet
når jeg bliver stor.

- Hun er sulten, den stakkel.
- Det er jeg også. Nu spiser vi!

- Jeg tog ikke noget mad med.
- Det gjorde gederne!

Kom, Tinka.

Din tur!
Er det den eneste måde?

Du skulle have taget en kop med, hvis du
er så fin på den.

Javel.

- Smager det godt?
- Ja. Men hvad med kiddet?

Vil Tinka give det lidt mælk?

Nej. Tinka er ikke dets mor.
Hun sparker det bare væk.

Kom noget her i!

- Er det nok?
- Ja, tak.

- Hvor fik du det fra?
- Jeg fik den af Peter.

Du må ikke have det indenfor.

Åh jo, bedstefar! Det er så lille og
har mistet sin mor!

- Nej!
- Så sover vi sammen med gederne!

- Godmorgen, bedstefar!
- Godmorgen.

Må jeg få lov til at besøge fader Richter?

- Det er i orden for mig.
- Har du lyst til at komme med?

Der er langt til Dorfli. Det er bedst
du skynder dig.

Det ser ud som om du trives oppe i Alm.
Du har så fine roser i kinderne!

Jeg håber at jeg kan blive her for altid!

- Er det det orgel bedstefar har bygget?
- Ja.

Folk plejede at komme milevis fra for at
høre det orgel spille.

Kommer de ikke mere?

Der er ikke blevet spillet musik her i kirken
siden før du blev født.

- Hvorfor ikke?
- Det var din bedstefars mesterstykke.

Han byggede det med så stor
lidenskab og kærlighed at -

- en del af hans sjæl bor i det.
Kan du forstå det Heidi?

Han spillede vidunderligt. Men den som
fyldte kirken med himmelsk musik, -

- var din mor. Hun spillede
som en engel.

Det må have gjort bedstefar
meget lykkelig.

Men så en dag forelskede hun sig i en
ung mand. Din far.

Den dag hun rejste forsøgte
din bedstefar at ødelægge orgelet.

- Men landsbyboerne standsede ham.
- Stakkels bedstefar.

Den dag rejste han fra Dorfli og
flyttede til Alm.

Han ville ikke snakke med nogen.

Sådan er han endnu! Han siger
ingenting hvis jeg ikke spørger ham .

Så er det vigtig at du
fortsætter med at spørge.

Hvad mere skal jeg give det?

Du kan prøve med den kløver som
vokser oppe ved stien.

Hvad laver du der oppe hele dagen,
bedstefar?

- Mediterer.
- Må jeg være med nogle gange?

Jeg mediterer bedst alene.

"Hver gang jeg ønsker min drøm
skal blive sand...

- Jeg drømmer ikke om meget.-

...min største drøm er at finde mit
eget sted."

Og får jeg bare et ønske opfyldt, -

- hvis en drøm kan blive sand -

- vil jeg drømme om
et sted fyldt med kærlighed.

- Hvor jeg kan høre til."

- Hvor har du lært den sang?
- Jeg tror at jeg altid har kunnet den.

Din mor sang den.

Må jeg komme med dig, bedstefar?

- Er det her du mediterer?
- Dette er et af stederne.

Det bor en ørn der oppe på
en hylde i bjerget.

Hver dag løfter den vingerne og
svæver rundt om bjergtoppene -

- som et hvileløst skib på et lufthav.

Her sidder jeg. Men alligevel, vi er
venner. Mine tanker flyver til den, -

- og dens tanker flyver til mig.
- Hvad for slags tanker?

Ørnen tænker at Gud var bedre til
at skabe bjerge end mennesker.

Men en mand kan komme her og få
ro i sjælen, og betragte -

- en del af hans storslåede skaberværk.

Peter siger at der findes trolddom
her på Alm.

Det er der mange der tror. De tror der findes
noget mystisk her, en slags kraft -

- som kan udrette mirakler.
- Tror du på mirakler?

Mig? Jeg tror på ørnen!

Hvad står der der bedstefar?

- Det er enkelt. Læs det.
- Jeg kan ikke læse.

- Nu pjatter du.
- Det er sandt!

- Lærte du ikke det i skolen?
- De sagde at jeg dagdrømte for meget.

- Kan du ikke alfabetet?
- Bogstaverne? A-B-C-D-E-F...

Det tog tusindvis af år at lave alfabetet!
Hvert bogstav er noget for sig selv.

- Tag det en gang til, langsommere.
- A, B, C, D...

- Undskyld jeg forstyrrer…
- Vidste du at hun ikke har lært at læse?

- Fortsæt...
- I, J, K, L...

Nej, "L"... Sig det blødere og mere klart.

- Var der noget du ville, fader?

Jeg har fundet en familie
til Heidi i Zurich.

Heidi har allerede et hjem!
Hun bliver her!

- Forstæt Heidi.
- L, M, N, O...

- Velkommen hjem sir.
- Godaften frk. Rottenmeier.

- Hvordan har min datter det?
- Glæder sig til at se Dem.

- Er hun vågen?
- Ja, det er hun.

- Hvor er min lille pige?
- Her!

- Åh jeg har savnet dig!
- Også mig!

- Har du tænkt på mig?
- Nej! Overhovedet ikke.

- Ikke en eneste gang?
- Nej.

- Åh, måske en gang.
- Fortæl om hvor du har været!

Jeg var i Amsterdam,
København, London...

Nej! Hvor var du
da du tænkte på mig?

I Paris. På Rue Royal,
lige ved Hotellet.

- Vil du vide alt ?
- Ja!

Det var om eftermiddagen, da folk
var på vej hjem til middag...

I en legetøjsbutik så jeg
en mærkelig lille mand...

- Han prøvede på at sige noget til mig.
- Hvad sagde han?

"Godaften, vær sød at tage mig med til
Klara, så hun bliver i godt humør!"

- For et morsomt ansigt!
- Nej, nej, "Je suis tres intelligent...

"Jeg er meget intelligent".
Han er fransk ved du.

Jeg vil holde den.

- Kan du lide ham?
- Ja!

- Hvad har du lavet mens jeg var borte?
- Ingenting.

- Har du ikke vært ude på tur?
- Jeg hader den rullestol!

- Og du ville heller ikke undersøges?
- Jeg hader at blive undersøgt!

- Du burde ikke "hade", Klara. OK?
- Ja.

- Kom ind.

Sæt Dem.

Hvorfor har Klara fået lov til at sidde
inde og ruge?

Gav jeg ikke instrukser om at hun
skulle ud på tur hver dag?

Jo, men hun kan ikke lide at blive stirret på.

- Hvad laver hun hele dagen?
- Hun læser meget.

- Træffer hun venner?
- Fru Grubers datter var her en dag.

Men Klara snakkede kun fransk til
hende og spyttede druesten...

Jeg klandrer hende ikke. Jeg har
Heller aldrig kunnet lide Grubers.

I morgen skal Klara være mindst
en time ude i frisk luft.

Jeg skal selv sørge for
at hun gør det.

Der kom en frk. Herzel her
da de var bortrejst.

Hun ville efterlade en pige som
hed Heidi.

Hun sagde at hun ville rejse hjem til bedstefar
med hende. Ved Dorfli, tror jeg.

Javel. Jeg skal undersøge sagen.

Godnat.

- Hallo.
- Hallo Richard. Hvordan var Paris?

- Koldt og fugtig, som sædvanligt.
- Sådan kender jeg ikke Paris.

Jeg hørte om en benspecialist der.
Niedemeier fra Belgien.

Klaras problem er ikke benene.
Hun har fremdeles smerter , men -

- hun kan gå! Og hun skal gå snart!

Ellers bliver hun overbevist om at hun
ikke kan og forbliver en krøbling resten af live!

Vi kender hinanden godt nok til at
du kan fortælle mig sandheden.

Er der en chance for
at hun kan gå igen?

Det er op til hende og dig.
Hun skal tvinges til at forsøge.

Du og den nydelige guvernante
forkæler hende.

- Klara er ikke et barn længere.
- Tjener!

Hvad tror du et andet barn i huset vil
betyde for Klara?

- Hvorfor spørger du?
- Min niece trænger til et hjem.

Hvorfor ikke?
Klara ville have godt af det.

Jeg rejser til Alm i morgen
og henter hende.

- Alm?
- Et bjerg ved Dorfli.

- Dorfli?
- En landsby ved Meinfelt.

- Meinfelt?
- Jeg skal nok finde det.

Jeg antager Deres besøg gælder
barnet?

Ja. Jeg vil tilbyde hende et hjem i
Frankfurt.

- Nej.
- Men er Heidi ikke til besvær for Dem?

Hun er ikke til besvær!

Jeg tror alligevel det er bedst at hun
kommer med mig.

- Det tror jeg ikke,
- Jeg tror min bror ville have været enig.

Din bror tog min datter fra mig.
Heidi skal ikke lide samme skæbne.

Er du ikke lidt egoistisk?

- Hun trives her!
- Ethvert barn ville trives her!

- Vi må tænke på hendes bedste.
- Jeg ved hvad der er bedst.

- Her har hun faste holdepunkter.
- Men hvad med skole, tøj...

En guvernante som lærer hende at
være en dame...

Jeg ved ikke om det er det Heidi vil.

Tænk fremad! Hvad bliver der af
hende hvis hun vokser op her?

Giv hende en chance!

Jeg kan ikke overlade
hende til fremmede!

Vi er slægtninge som vil tage os godt
af hende!

Jeg indrømmer at jeg også er egoistisk.
Min datter kan ikke gå...

-...og jeg tror hun har brug for Heidi.
- Jeg tænker kun på barnets bedste.

Det gør vi vel begge.

Men på en betingelse: Hvis Heidi
ikke trives og vil tilbage,-

- skal hun have lov til det.
- Det er i orden.

Det lover jeg.

- Dette er Heidi frk. Rottenmeier.
- Vi har hilst på hinanden før.

Er hun ikke pæn?

Vil du ikke gå op og hilse på
din kusine?

Hils hende også fra mig.

Det er anden dør til højre.

Nævn fem lande på
grænsen til Mesopotamien...

Hvad sagde kejserinde
Antoinette til de revolutionære ?

Det ved jeg ikke.

Nævn fem europæiske monarker som
blev halshugget?

- Hvad er en monark?
- Hvilken uoplyst bondepige du er!

- Er du kusine Klara?
- Kom her. Jeg vil se på dig.

- Så underligt tøj du har!
- Dette er min fineste kjole!

- Hvad er det der lugter så mærkeligt?
- Jeg lugter ikke mærkeligt.

- Du lugter af... ost.
- Du lugter af medicin!

- Skrid! Jeg vil ikke have dig her!
- Jeg vil heller ikke være her.

Jeg prøvede bare på at være venlig.
De sagde at du var en krøbling og...

Skrid. Ud! Ud!

Faar! Frøken! Kom og hjælp mig!

- Lad mig være i fred!
- Sig at Sebastian skal hente lægen.

- Du burde være i seng, unge dame.
- Hvordan går det med Klara?

- Hun er fin igen i morgen.
- Har hun altid været lam?

Nej.

For et år siden kunne hun gå
ligesom dig.

En dag da hun var på familieudflugt,
væltede den båd de sad i.

Klara og hendes mor var ved at drukne,
Din onkel kunne kun redde en.

Klara har ikke kunnet gå siden.

- Måske slog hun sig?
- Hun blev skadet og fik smerter.

Jeg er ked af at jeg råbte af hende.

Det er jeg ikke. Jeg er glad for det.

Da jeg kom ind til hende sprællede
hun med både arme og ben...

Så benene er ikke så ubrugelige som
hun vil have det til at se ud.

Heidi? Du må hellere gå i seng.

- Jeg går nu. Godnat.
- Godnat doktor.

Hold humøret oppe lille ven!

Kom nu.

Jeg syntes aldrig det har været let
at være glad på kommando.

Jeg savner bedstefar og stedet
på Alm.

- Damer skal vel ikke græde?
- Måske ikke. Men det gør de.

"De gyldne appelsiner gløder i de
mørke trækroner...

...En mild vind suser
og muren står fast."

Flot. Forset med håndarbejdet
mens jeg hører på at Heidi læser.

"En gang for længe siden, i en
landsby oppe i Alperne...

...boede en pige som hed Eloin.
Hver dag var hun oppe i bjergene..

...og legede med gederne. En dag
så hun en stor ørn der oppe…"

- Hvad går der af Heidi?
- Hun har hjemve.

Hvad ser du efter?

Jeg ville se bjergene. Hvordan
åbner du vinduet?

Med denne.

Hvor er bjergene?

For at se dem må du klatre op på toppen
af St. Michael kirken.

Tak Sebastian.

Har du tænkt dig at stikke af?

- Nej. Jeg vil finde St.Michael.
- Jeg kunne følge dig derhen gratis…

- Men Brunhilde vil have en penny.
- Jeg har ikke en penny.

- Er de da ikke rige dem som bor der?
- Du får en når vi kommer hjem.

Javel. Til St. Michael!

- Hvorfor ville du egentlig her op?
- Jeg ville se bjergene.

- Du kan ikke se dem herfra.
- Hvorfor sagde du ikke det noget før?

Du spurgte aldrig.

- Hvad er specielt ved bjergene?
- Jeg var lykkelig der.

- Åh, en kattekilling!
- Nogen har bare smidt dem ud.

- De er blevet sat ud for at dø.
- Det er for mange katte i verden.

- Nej, det er der ikke!
- Vil du gå hjem nu?

Ja! Så hurtigt vi kan! Det er sent!

- Hvor er hun?
- Jeg skal se på hendes værelse.

- Undskyld at jeg er sen på den!
- Sæt dig ned.

- Hvad er der?
- Jeg skylder ham en penny.

Åh! Normalt reagerer jeg
kun på kattepels…

- Dette er vist en abekat.
- Nej, det er kattekillinger!

Prøv at fange den!

Her er en penny.
Vær sød at gå.

Sebastian, - send mig brødet.

- Hvad griner du af?
- Alt sammen!

Der har aldrig været så livligt her
før du kom!

Når vi nu er venner må vi dele.
Og vi må fortælle hemmeligheder!

- Som hvad da?
- Den største hemmelighed du kender.

- Javel. Dig først!
- Lover du ikke at sige det?

Luk øjnene!
Frk. Rottenmeier er forelsket!

- I min far!
- Hvordan ved du det?

Åh, hun ser på ham
og gør sig til og…

- Hvorfor gifter de sig så ikke?
- Det ville være en skandale!

Tænk, en guvernante som gifter sig
med ham hun arbejder for.…!

- Forstår du ingenting?
- Hvad er der da galt med det?

Det passer sig ikke!
Nu er det din tur til at fortælle.

- Åh nej, lad mig slippe!
- Jeg fortalte dig min.

- Hvad er det?
- Et gedekid.

Jeg fik det af Peter før jeg rejste.

- Hvordan kom det her til?
- Jeg havde det med i kufferten.

Kom så, dit sky lille kræ…

Hils pænt på Klara.

I alverden...

- Er det ikke sødt?
- Jo.

Det er et gedekid. Heidi fik det
i Schweiz.

- Hvor har du gemt det?
- I klædeskabet.

Men nu er det blevet så stort og tyk, at det
ikke kan være der længere!

Det kryber under sengen!

Har du fat i det, Heidi?

Det ligger midt under sengen.

Hvad foregår her?

Vi legede bare.

Beklager. Jeg vidste ikke at du var her.

- Vel… godnat.
- Godnat.

Nu kommer hun!

- Overraskelse! Tillykke med fødselsdagen!-
- Tusind tak begge to!

Jeg er så glad for jer!

- Hvad er det?
- En gave til dig!

Vi åbner den!

Så nydeligt! Det er næsten synd
at åbne den!

Hvad laver i nu?

- Det er frk Rottenmeiers fødselsdag!
- Åh! Tillykke med fødselsdagen!

- Skal du være sammen med os?
- Nej desværre jeg skal til selskab.

- Hos hvem da?
- Dr. Reboux.

- Åh! Nu igen!
- Ja, nu igen.

- Kan du ikke blive hjemme far?
- Det kan jeg nok ikke.

Nok engang tillykke med fødselsdagen.
Vi ses i morgen.

Åbn nu gaven!

Så nydelig!

- Har du bestilt den fra Paris?
- Nej. Den er fra skrædderen her.

Håber den passer!
Vi gættede bare på størrelsen.

Den passer sikkert.
Jeg er helt overvældet!

Tillykke med fødselsdagen!

Hr.Sessemann bad mig
servere Dem dette.

- Utroligt!
- Med de bedste ønsker…

Skål Sebastian... skål Heidi,
skål Klara!

- Og skål Sessemann!

- Heidi?
- Ja.

- Er der noget du vil snakke om?
- Nej.

- Hvad er det som plager dig?
- Ingenting.

Det er forfærdeligt at have hjemve,
ikke sandt?

Jeg prøver på ikke at vise det!
Alle er så søde mod mig her.

Men jeg tænker kun på bedstefar,
Peter og bedstemor oppe på Alm.

Jeg kan ikke gøre for det.
Jeg savner dem så meget!

- Du får dem nok at se igen en dag.
- Jeg vil bo sammen med dem.

Man kan ikke få alt det man vil, Heidi.

Men onkel Richard lovede at jeg
kunne rejse tilbage hvis jeg ville.

Jeg skal snakke med ham. Han er
så optaget ved du -

- han lægger ikke mærke til alt.

Åh. Undskyld. Jeg sad og ventede på
Dem. Jeg må være faldet i søvn.

Bliv bare siddende.

Jeg har taget noget med til
din fødselsdag.

Jeg fandt denne hos dr. Reboux. -
D.v.s. jeg stjal den…

Så pænt af Dem. Og tusind tak for
champagnen. Det var festligt.

De ser anderledes ud i aften.

Det må være kjolen.
Jeg fik den af Heidi og Klara.

- Den klæder Dem.
- Den må have kostet en formue.

Ja! Undrer mig hvor de fik pengene fra?

Jeg må finde ud af det i morgen.

Nu er din fødselsdag slut.

- Ønskede De Dem noget?
- Ja.

- Sig det hurtigt!
- Jeg ønskede mig en dans!

En dans? Jeg er ingen god danser,
men hvis De vil….?

Skal vi prøve?

Uden musik.… jeg er en meget
dårlig danser.…

…helt uduelig…

- Godmorgen, sir.
- Godmorgen.

Hvor er alle sammen?

Frk. Rottenmeier ville ikke have
morgenmad. Og Heidi har hjemve.

- Vil De have morgenmad, sir?
- Nej. Jeg må se til Heidi.

Jeg kommer snart.

Hvad er der med dig, Heidi?

Vær så sød onkel… jeg vil rejse
hjem…du lovede…

- Ja, det gjorde jeg.
- Bare et par dage.

- En uge måske?
- To uger?

- To uger? - Så siger vi to uger.
- Tusind tak onkel Richard!

Godmorgen. Jeg bad Dem komme
fordi Heidi skal rejse til Dorfli.

- Jeg vil bede Dem følge med hende.
- Ja, sir.

Det som skete i går…har De
sovet godt?

- Nej ikke særlig.
- Heller ikke jeg.

Jeg skylder Dem en undskyldning.

Det er kun et år siden
min kone døde.…

- Kære Dem! - Jeg forstår det.
- Tak.

Jeg tror det er bedst for alle parter
hvis jeg ser efter en ny stilling.

- Nej. Gør ikke det.
- Jeg tror det er bedst.

- Jeg pakker Heidi's ting.
- Frk. Rottenmeier?

Kan De blive til vi finder en ny
guvernante?

Selvfølgelig, sir.

Frk....

Jeg rejser nu!

- Vil du ikke sige adjø?
- Nej.

Skulle ønske du kunne komme med. Jeg
kommer til at savne dig!

Åh nej da! Du kan lege med
gedehyrden, løbe over blomsterengen -

- en bedstemor, og en bedstefar
som fortæller historier -

- du får ikke tid til at tænke på mig!

-Heidi!
- Jeg kommer!

- Klara? Du kan beholde kiddet.
- Jeg vil ikke have den stinkende ged!

Det må blive her alligevel. Sebastian
har lavet en plads i haven til det.

Kom nu Heidi!

- Vi vil savne dig.
- Farvel onkel Richard!

Farvel Frk. Rottenmeier.

Heidi!

Kom snart igen!

- Hav en god rejse.
- Farvel!

Stop her!

- Jeg ser syner!
- Nej, det er mig! Heidi!

- Dette er Frk. Rottenmeier.
- Så smukt der er her!

Det er endnu smukkere oppe på Alm.
Kan jeg løbe i forvejen?

- Vi kan mødes hos Peter.
- Jeg ved ikke hvor det er.

- Det er bare at gå lige op.
- Javel. Løb du i forvejen.

- Hvem kommer der?
- Det er Heidi, bedstemor!

Må jeg se på dig!
Ja! Det er hendes hår, ansigtet…

Er du stukket af? Har de været slemme
ved dig?

De er rare, men jeg længedes sådan
hjem. Hvordan har bedstefar det?

- Han er meget ensom.
- Jeg må gå hen til ham.

Først skal du have din gave.

Åh. Fine rundstykker! Akkurat som
Dem din mor plejede at tage med.

Jeg spiste en på vejen, men
det er tolv tilbage i kurven.

Jeg ved at du gerne vil hilse
på bedstefar, men kom snart igen!

Det lover jeg!

- Er vi fremme snart?
- Ikke endnu. Følg efter mig.

Bedstefar!

Bedstefar!

Heidi!

Så tynd du er blevet.
Fik du ingen mad i byen?

De var vældigt søde.
Men jeg ville være her!

- Er du stukket af?
- Nej. Frk Rottenmeier fulgte mig.

- Men hvorfor?
- Jeg spurgte onkel om lov.

- Er du glad for at være i byen?
- Nogen gange.

Klara var vred i begyndelsen,
men så blev vi venner.

Onkel og frk. Rottenmeier
er meget flinke.

Men så fik jeg mareridt. Jeg prøvede
på at finde dig, og jeg græd i søvne.

- Heidi?
- Her!

- Dette er bedstefar.
- Hyggeligt at træffe Dem!

Heidi snakker om dig hver dag.

Tak for at De fulgte hende hjem.

Vi kommer til at savne hende,
men efter ferien så...

- Ferien?
- Ja, sagde hun ikke det?

Sessemann tænkte at to uger...

- Jeg er ked af det.
- Jeg har noget jeg skal gøre.

- Han vil have at jeg skal blive her.
- Og du, Heidi... hvad vil du?

- Peter!
- Heidi!

Du har forandret dig.

- De har opdraget mig.
- Jeg lagde mærke til skoene.

Er de ikke fine? Og kjolen… jeg har
otte styks! Tre med blonder på!

De har ikke bare opdraget dig-
De har ødelagt dig!

Må jeg komme med dig
op på græsmarkerne?

Kom så.

Du er så stille Heidi.
Hvad er i vejen?

Ingenting, bedstemor.
Jeg er bare lykkelig!

- Jeg vil have det mørkt!
- Ikke på en nydelig dag som denne!

Du må binde mit slips. Du er den
eneste som gør det ordentligt.

Jeg skal til en vigtig forretningsfrokost.
Jeg skal se pæn og ordentlig ud.

Skal jeg købe en lille kanariefugl til
dig? En du snakke med?

- Skal du ud en tur i dag?
- Nej, ikke uden Heidi.

Heidi kommer snart tilbage. Onsdag
rejser jeg op og henter hende.

- Klarer du det?
- Ja, det tror jeg.

Flot. Perfekt!

Nydeligt! Tusind tak!

Vær så god.

Hvorfor skal du hente Heidi
og ikke frk. Rottenmeier?

Fordi hun er bange for bedstefaren.

- Hun er bange for at Heidi ikke vil tilbage.
- Men Heidi skal komme hjem!

Tag det rolig.
Jeg skal nok få fat i hende!

Du er lige så fæl som Heidi. Du har
fundet mit sidste gemmested.

Åh, du er tryg her. Jeg orker ikke
at klatre her op og forstyrre dig så ofte.

Du har gået langt bare for at sludre
lidt. Eller har du tænkt dig at prædike?

Jeg mødte Heidi dernede. Jeg har
aldrig set et lykkeligere barn.

- Hun har glemt hvilken dag det er.
- Ferien er vel slut i morgen?

- Ja...
- Du skulle aldrig have ladet hende rejse.

- Det var en fejltagelse.
- Det kan stadig gøres godt igen.

Der er gået for lang tid. Jeg er kun
en tilskuer nu. -

Verden må gå sin gang.

Jeg er bare en ussel tigger på
kanten af livet.

- Heidi har brug for at du er mere end det.
- Så du er kommet for at prædike?

Du er en plagsom gammel mand! Gå
ned igen og tag dig af menigheden!

Jeg er stædig! Og jeg sørger når en som
dig forkaster sine muligheder.

- Hvad vil du have at jeg skal gøre?
- Flyt tilbage til Dorfli.

Jeg vil tro at for at være en Guds
mand, må man kunne drømme.

Store ideer starter ofte
med små drømme.

Nåh, Heidi?

Hvor har du gjort af dit smil?

Peter mindede mig om at ferien er slut
i morgen.

Jeg tager nogen blomster
med til Klara.

Hun kan lægge dem under
Sin pude -

- og tænke at hun er her på Alm.
Og en til mig.

Hej onkel! Hvordan har du det? Og
Klara og frk. Rottenmeier?

Bare godt. Vi har savnet dig meget!

- Godmorgen!
- Sid ned hr. Sessemann.

Tak for venligheden.

Jeg er bange for at De har rejst forgæves.

Jeg har besluttet at Heidi bliver hos
mig. For altid.

Det skaber problemer.

Jeg har begyndt processen med at
blive Heidi's lovlige værge.

Så stop den!

- Kan vi ikke snakke om det først?
- Behøves ikke. Jeg har bestemt mig.

Nu synes jeg at De er meget urimelig.

Måske. Jeg er kendt for at være
vild, forskruet, irrationel og hidsig.

Jeg bør måske bede Dem at gå før jeg
beviser mit rygte.

- Jeg må gå, bedstefar.
- Hvorfor det?

- Klara behøver mig.
- Giv mig en anden grund!

Hvis du kun tænkte på dig selv,
hvor ville du så helst bo?

Her på Alm! Når Klara bliver meget
gal på mig, skubber hun benene op.-

måske hvis hun blev gal nok en
dag, så ville hun kunne gå?

- Så lad Klara komme her!
- Åh! Det ville være vidunderligt!

Kan hun det, onkel? Vær så sød!

Det er venligt af dem, sir.
Selvfølgelig kan hun det!

- Hvornår?
- hvornår som helst og så længe hun vil.

- Hvornår, onkel Richard?
- Så snart vi får ordnet det.

Når jeg kommer hjem fra Paris.
Om to uger.

- En uge!
- Javel da!

Herren være med jer...

Jeg læser fra Lukas evangeliet.
"Og han fortæller en lignelse: -

Hvem af jer som har hundrede får,
forlader ikke de nioghalvfems i ørkenen-

for at finde det som er tabt. Og
når han har fundet det, -

-lægger han det på sine skuldre
med glæde. Og når han kommer hjem

- beder han alle vennerne til sig og siger:
Glæd jer med mig, for jeg har -

- fundet det får som var tabt."

- Har du set noget til Klara?
- Find på noget at lave så går tiden hurtigt.

Jeg har vasket op og skrubbet
gulvet. Hvad skal jeg lave nu?

Kom og sæt dig hos mig. Du
slider dig jo halvt ihjel.

Hvorfor spiller du ikke orgel længere?

Har du nogen sinde kendt til en
ubegrundet frygt -

En frygt for at falde, høje steder eller
for mørket ? -

Mine hænder har følt en sådan
frygt siden jeg holdt op med at spille.

De er bange for at den musik som
engang var der, er borte.

Hvad får dem til at være bange?

Det som ødelægger de fleste… Had,
bitterhed, tab, tid, forsømmelse, -

- dumhed!

- Du har jo ingen af de ting .
- Det var alt jeg havde før du kom.

- Hallo!
- Nu kommer de!

- Er der ikke smukt her?
- Akkurat som Heidi sagde det var.

- Jeg troede aldrig at I kom!
- Det var utroligt at jeg fik lov til at komme!

- Hvad synes du om Alm?
- Jeg mister næsten pusten!

Klara har været så spændt, at hun ikke
har kunnet sove!

Det har jeg heller ikke!

- Du ser flot ud, Frk. Rottenmeier.
- Tak for det.

- Hvad med mig?
- Du ser også flot ud.

I får aldrig lov til at rejse hjem igen!

Håber rejsen gik godt?
Velkommen frk. Rottenmeier.

- Dette er Klara.
- Jeg har lavet noget til dig.

- Har du kørt i en gedevogn før?
- Nej.

Peter skal være kusk.
Så får vi se hvordan det går.

Se på mig far!

- Ja. En kongelig vogn!
- Nu kan jeg køre overalt!

- Tusind tak bedstefar!
- Alt i orden.

Husker du de blomster du gav mig?
Hvor plukkede du dem?

Jeg skal vise dig det!

De klarer sig nok godt.

- Vil I have kaffe?
- Åh ja. Din nydelige kaffe!

- Ellers tak. Jeg skal nå toget.
- Vel, adjø da.

Adjø, bedstefar. Og tak.

- Skal De også nå toget?
- Nej. Jeg vil gerne have kaffe.

- De kommer vel og ser til Klara?
- Ja, men ikke så ofte. -

- Så vi får chancen til at vokse fra hinanden.

Det er smukt, ikke sandt?

- De insisterer fremdeles på at tage af sted?
- Jeg rejser ikke tilbage til Frankfurt.

Jeg har sagt ja til en stilling i
England.

- Skulle ønske at De ville blive.
- Jeg kan ikke.

Jeg forstår.

- Er alt i orden?
- Nej, men lidt kaffe vil hjælpe.

- Hvor skal De bo i Dorfli?
- På pensionatet.

- Ja, det plejede at være et godt sted.
- Jeg har hørt De var en berømthed.

Det var længe side. l de senere år
har jeg levet afsondret fra livet.

Det må være skønt bare at
feje verden væk.

Jeg siger dig: Hvis der er noget du vil
have, må du række ud efter det.

- Er det for sent at prøve igen?
- Ja. det tror jeg.

- Hvad hedder det bjerg?
- Det kaldes Falkerede.

- Bor der virkelig en falk der?
- Nej. En ørn. En ven af bedstefar.

- Du driller!
- Nej. Han siger at ørnen taler til ham.

Ørnen siger at bjerget gør mennesker bedre.

Og at det fører dem nærmere Gud.

Undrer på om bjerget kan gøre mig til
et bedre menneske?

Nogle gange er du irriterende, men
du er ikke rigtig slem.

Jeg er slem hele tiden. Dr. Reboux
siger at jeg kan gå hvis jeg bare vil,-

- men at jeg ikke vil gå
fordi jeg vil straffe far. -

- Det er derfor far ikke gifter sig
igen, siger han.

- Du ville ikke gøre sådan noget.
- Han siger at så længe jeg ikke går,-

- minder jeg far om at han reddede
mig og ikke mor...

- Det forstår jeg ikke.
- Det gør jeg heller ikke.

Doktoren siger jeg tænker sådan fordi
jeg lever.…og mor er død.

- Er det sandt Klara?
- Det gør ondt når jeg prøver på at gå!

Prøv at fange mig!

Jeg skulle ønske at jeg kunne gå!

- Prøv da!
- Jeg prøvede jo netop!

- Vi kan hjælpe dig.
- Javel.

Klar? Prøv!

- Du kan klare det!
- Læg vægten på benene.

Jeg kan ikke! Det gør så ondt!

Det nytter ikke.
Sæt mig tilbage.

Jeg kommer aldrig til at gå!

- Goddag, bedstefar!
- Frk. Rottenmeier!

- Hvordan har pigerne det?
- Se selv.

Ser hun ikke godt ud?

- Er det virkelig dig?
- Det håber jeg!

- Hvad har hun fået at spise?
- Ost, brød , grøntsager…

Jeg elsker at være her! Jeg vil ikke
tilbage til Frankfurt.

Din far har ændret planer. Han
kommer i dag.

- Jeg er ikke klar til at rejse hjem!
- Det må du snakke med din far om.

Kan ikke du bede ham om at jeg må
blive her!

- Jeg har fået en stilling i England.
- Du kan ikke tage den!

Jeg har sagt ja. Jeg rejser om nogle
få timer.

- Hvorfor?
- Jeg skal.

- Men hvorfor?
- Det er kompliceret at forklare.

Det er fordi du elsker far, ikke sandt?

Det er måske en del af grunden.
Det er også fordi jeg elsker dig.

Jeg har vært alt for eftergivende og
mild mod dig.

En anden vil måske tvinge dig til
at stole på dig selv, og til at gå...

Jeg har været alt for svag.

Vær så sød og bliv!

Vil du sige farvel?

Du vil vel skrive til mig, Heidi?

Jeg vil også have at du skal blive!

Det er underligt. Jeg begiver mig ud på
den rejse du netop har afsluttet.

Måske behøver du ikke
at foretage den rejse.

Gå med Heidi til engen højt der
oppe, og vent på mig.

- Jeg har lavet denne til dig.
- Hvad skal jeg med den?

- Gå med den.
- Jeg kan ikke gå!

Du skal Klara! For din egen skyld
og for alle dem som elsker dig!

Fortryllelsen her oppe på Alm er
egentlig styrke.

Brug den styrke, Klara!
Og gå!

Hvor skal du hen?

Lad mig ikke være her alene!

- Er onkel Richard kommet?
- Nej.

Hvem er sammen med Klara?

Hun er alene.

Vent Heidi!

Der er noget mere jeg har lært af ørnen:

Alle mennesker har mod, styrke …og
tapperhed i sig, -

Men vi ved ikke at vi har det før vi
en dag tvinges til at bruge det…

Når vi forstår at vi ikke er så
feje som vi troede vi var...

…vil vores hjerter og sind være
åbne for, og hige efter… mirakler.

Gælder det alle, bedstefar?

Det gælder alle...

Husk hvad ørnen sagde, bedstefar...