All language subtitles for Finding.the.Way.Home.2019.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWA.da

Over otte millioner børn i verden
bor på børnehjem.

De fleste er ikke forældreløse.

De er adskilte fra deres familier -

- på grund af fattigdom,
katastrofer eller diskrimination.

Undersøgelser viser,
at børn har brug for familier -

- og at børnehjemsophold
kan være skadelige.

De kan udsættes for misbrug
og menneskehandel.

En bevægelse er sat i gang
for at redde de skjulte børn -

- og få dem sendt hjem
eller ud til kærlige plejeforældre.

Dette er seks historier om børn,
der fandt hjem.

Mine damer og herrer.

Jeg hedder Maria, og jeg er 11 år.

Jeg bor i Moldova,
og jeg elsker min familie!

De er verdens bedste familie.
Lad mig præsentere min mor.

- Mor!
- Det er som i et cirkus.

Mine damer og herrer.

Min mor er den bedste i verden.

Hun laver den dejligste mad.

Nu kan jeg også lave mad.

Det var det hele. Mange tak.

Kom med mig.

Lad os se,
om du kan skære grøntsager.

Tuzic, væk med dig!

Jeg opfostrede mine døtre.

Derefter var der ingen larm i huset.
Ingen sludren eller børns latter.

Så jeg ansøgte om
at blive plejeforælder.

- Skal du have hjælp?
- Lad os komme lidt grønt i salaten.

Den skal være fin.

Du skal ligge her.

I Moldova findes der institutioner
for handicappede børn.

De får mad og tøj, som de skal.

Men jeg ville skænke hende
den familie -

- som hun ikke havde
på institutionen.

- Jeg elsker dig.
- I lige måde.

SOCIALKONTORET

ANGELA FURDUI, SOCIALRÅDGIVER

Maria blev født for tidligt
og med muskelsvind.

Derfor forlod hendes mor hende
efter fødslen.

Her boede Marias bedsteforældre.

Vi ledte efter
hendes biologiske familie -

- så de kunne tage sig af Maria.

Ingen ville have hende
på grund af hendes handicap.

Maria kom på børnehjem,
og hun blev opereret -

- så hun kunne komme til at gå.

KOMMUNALT BØRNEHJEM
CHISINAU, MOLDOVA

Hun kunne ikke engang sidde oprejst.

Hun kunne bare ligge ned.

MARIA JECHIU
BØRNEHJEMSFORSTANDER

Hun tilbragte lang tid i gips.

Ingen ville have hende
i den tilstand.

Jeg var ensom på børnehjemmet.

Jeg kunne ikke lave andet
end blot at overleve.

Så kom jeg til familien her.

Det var dejligt,
og jeg flyttede permanent ind.

De gjorde mig glad,
og mit liv blev bedre.

Maria kom til vores familie,
da hun var otte år.

Det krævede en del arbejde.

Hun har jo sine problemer.

Det har været svært.

Børnehjemsbørn mangler
forældrenes omsorg.

Da Maria forlod hjemmet,
vidste hun ikke, hvad en familie var.

Hendes adfærd chokerede mig.

Hun skreg i søvne. Vi vågnede
og troede, at der var indbrud.

Hun kastede sig rundt i sengen.

Når hun vågnede, skræmte hun os.

Hendes hår var filtret,
så når hun børstede det -

- blev hun utålmodig
og flåede det ud.

Vi har mange udfordringer,
men vi arbejder på dem.

Vi er jo klar over, at hun ikke
blev elsket af sin biologiske mor -

- så jeg vil give hende omsorg
og alt det andet, børn har brug for.

Da hun kaldte mig mor, vidste jeg,
at hun havde knyttet sig til mig.

- Sålerne er gode for dig.
- Er det sandt...?

Vi fik dem af lægen.
De skal rette dine ben ud.

- Mine hæle gør ondt.
- Du skal være tålmodig.

Så vil du få det bedre.

De er ortopædiske.

Det er alle mine sko.

- Virkelig, mor?
- Ja.

På grund af problemerne...

"På grund af dine ben,
skal du bruge ortopædiske sko."

Så siger vi det, kære mor.

- Du skal ikke ugle mit hår.
- Min mor er så smuk.

Dit hår er uglet. Børst det hellere.

Mor, jeg går ud.

Hej, Tuzic.

Kom så.

Et, to. Et, to.

- Det er en sjov dag.
- Nemlig.

Hvis jeg havde magiske kræfter -

- ville jeg flytte alle børnene
fra børnehjemmene og ud til familier.

Så kunne de leve trygt
og føle sig elsket.

Det ville gøre mig lykkelig.

HAITI ER DET FATTIGSTE LAND
PÅ DEN VESTLIGE HALVKUGLE

OVER HALVDELEN AF BEFOLKNINGEN
LEVER FOR UNDER TRE DOLLARS OM DAGEN

JORDSKÆLVET I 2010 DRÆBTE 200.000
OG ØDELAGDE HAITIS SKRØBELIGE ØKONOMI

Da de havde mistet deres hjem,
sendte folk deres børn på børnehjem.

ARIELLE JEANTY VILLEDROUIN
LEDER AF ANALYSECENTER FOR VELFÆRD

Før jordskælvet havde vi
omkring 100 børnehjem.

I dets kølvand kom der langt flere.

Vi kender til omkring 700 af dem.

Hvert år modtager vi 70 millioner
dollars til børnehjem udefra.

De er nu en god forretning.

Colladere er langt ude på landet

Her er folk fattige,
og der er intet arbejde at få.

Vi er ramt af tørke,
så der kommer slet ingen regn.

Tag dig af geden. Fed den godt op.

Når den bliver stor og fin,
kan du sælge den.

Jeg binder den ved græsset
og giver den vand.

Efter Diegos fødsel hjalp min mor os,
fordi jeg ikke havde noget arbejde.

Efter hendes død
er tilværelsen blevet sværere.

Nogen sagde, at hvis jeg sendte
min søn på børnehjem -

- ville han kunne gå i skole
og få et bedre liv.

Derfor sendte jeg
Diego til børnehjemmet.

Det var ikke et godt
eller behageligt liv.

På børnehjemmet havde jeg ingenting.

Når hvide fra udlandet kom med gaver,
tog forstanderen dem.

Når de sendte sandaler,
beholdt han dem.

Han burde ikke tage sig af børn.

Han plejede at banke os voldsomt.

Han slog så hårdt.

Jeg ville besøge Diego.

Da jeg nåede frem,
så stedet forfærdeligt ud.

Jeg fandt Diego.
Han var beskidt og barfodet.

Han kom med hjem og opførte sig,
som om han havde været indespærret.

Han krøb sammen i et hjørne
og kunne ikke sove.

Jeg sagde: "Nu er du hjemme hos mor.
Nu kan du slappe af."

Jeg vil aldrig tilbage dertil.

FOUR WINDS-BØRNEHJEMMET,
HVOR DIEGO BOEDE I TO ÅR

Mit navn er pastor Jonathas Vernet.
Det her er mit hus.

Jeg havde et børnehjem tidligere.

Dets navn var The Spirit of Four
Winds Children's Relief.

Det lå derinde. I det store hus.

I 2016 LUKKEDE REGERINGEN
"BØRNEHJEMMET" -

- PÅ GRUND AF USIKRE
OG UHYGIEJNISKE FORHOLD.

Børnehjem i Haiti
er en stor forretning. Meget stor.

Efter jordskælvet
kom folk fra hele verden -

- her til Haiti,
og jeg talte engelsk.

Jeg oversatte, og så betalte de mig.

Flere af dem spurgte efter børnehjem.

Nå jeg førte dem dertil -

- tog de billeder,
gav mig penge og forsvandt igen.

Jeg havde et tomt hus,
så jeg ville også have et børnehjem.

Nu skal I se,
hvor børnene plejede at sove.

Herinde sov der 29 drenge.

Vi havde et andet rum til pigerne.

Herinde boede der 26 piger.

De sov i senge med plads til fire.

Nu skal I se, hvorfor regeringen
lukkede børnehjemmet.

Vi havde tre toiletter
til over 60 personer.

De var skyld i kolera og sygdomme.

Men hvad kunne jeg gøre?
Jeg havde ikke penge til noget bedre.

Det er ikke min skyld.

Regeringen lukkede børnehjemmet,
men jeg forstår at overleve.

Hvis I forstår?

Her er mit nye børnehjem.
Det hedder Haiti Kids.

Kom her. I skal se maden,
vi serverer her.

Sorte bønner og ris til 42 personer.
Det er bedre end ingenting.

Her er badeværelset.
Der er bruser og rindende vand.

42 børn bruger badeværelset.
Jeg er meget stolt af det.

Det er bedre for dem.

Herinde bor drengene. Ræk hånden op,
hvis jeres forældre er i live.

Deres forældre har ikke råd til mad
eller til at sende dem i skole.

Skolen koster penge.
Derfor er de her.

Jeg taler med de rige,
så forholdene kan blive bedre.

De forældreløse er maddingen.

Og de fornemme folk fra USA
er fiskene.

Her sover pigerne.
Vi har 14 piger her.

Her er rigtig fint.

I forhold til det andet sted
er det her et paradis for børnene.

I skal hilse på pastor LaRochelle.
Han er min ven.

Han er også
i børnehjemsbranchen med mig.

Vi er et godt team, og vi
arbejder sammen. Vi er hæderlige.

I måtte gerne se vores tilladelse,
men den er ikke her.

Jeg har den et eller andet sted.

EN UGE SENERE

ANALYSECENTER FOR VELFÆRD

For visse børnehjemsejere
er det en forretning.

Vi skal forhindre,
at børnene bliver efterladt der.

Vi skal sikre os,
at de ikke bliver solgt.

OVER 85 PROCENT AF BØRNENE
ER UREGISTREREDE

Vi holder opsyn med
alle landets børnehjem -

- og giver dem
tilladelse til driften.

Vi lukker dem,
hvis de ikke opfylder kravene.

Lad os se på dette børnehjem.
Her er vores evaluering.

Børnene lever
under kummerlige forhold.

Han er tilbage i branchen.

Vi sender vores folk ud for
at se på det, og så lukker vi det.

- Jeg er distriktskommissær.
- Hvad hedder du?

Jean Sorel LaRochelle.

Kender du en mand
ved navn Jonathas Vernet?

- Ja.
- Lad os se din tilladelse.

Den har jeg ikke her.

- Den bliver behandlet af regeringen.
- Må vi komme ind?

Skriv under her.
Vi tager børnene med.

Kom ud, børn.

- Kom så.
- Det går for langsomt.

Tag jeres ting med.

Hvis I ikke kan finde dem,
så lad dem blive her.

Jeg ved ikke,
hvad der skal ske med mig nu.

Opret ikke flere børnehjem.
Find på noget andet at lave.

Hvorfor ser I triste ud? Er I trætte?

- Vi er kede af det.
- Virkelig?

Vi gør det her for jeres skyld.

Vi håber på
at kunne finde jeres forældre.

Hvis vi ikke kan det,
kommer I i familiepleje -

- eller på et bedre børnehjem.

Vi kunne godt tage hjem, men hvad nu,
hvis ens familie er fattig -

- og ikke har råd til
skole eller mad?

Hvis de ikke har penge,
bør de så ikke have deres børn -

- i stedet for at sende dem bort
og lide alligevel?

Vi ser en forværring
af de haitianske familieforhold.

Børn bør være hos deres familier.

Det er ikke en enkel proces.

Man må behandle børnenes sager
hver for sig.

De er ikke bare handelsvarer.

Ved du godt, at jeg sendte dig væk,
fordi jeg troede, det hjalp dig?

Ja. Jeg ved godt, at du elsker mig.

Nu er du hjemme hos mor.
Jeg sender dig aldrig bort igen.

BULGARIEN

I ÅRTIER OPFORDREDE REGERINGEN
FORÆLDRE TIL AT GIVE DERES BØRN -

- MED HANDICAP TIL INSTITUTIONERNE

2007
BØRNEHJEMMET I MOGILINO

INSTITUTIONERNE VAR OVERBELAGTE
OG UNDERBEMANDEDE

DET KOSTEDE MANGE BØRN LIVET

I 2010 BEGYNDTE REGERINGEN
AT LUKKE INSTITUTIONERNE

SVÆRT HANDICAPPEDE BØRN
KOM PÅ BOSTEDER ELLER I FAMILIEPLEJE

Du skal ikke være bange.

Min kære, lille ven.

Vor Fader, oplys vor ånd og sjæl.

Nu og til evig tid. Amen.

Isus har boet hos mig i halvandet år.

Jeg får økonomisk hjælp
fra regeringen.

Tidligere kunne han spise alt.

Men nu er han blevet kræsen.

Jeg hører, hvad han siger.
Så at sige.

Det er godt, ikke?

Jeg var i reklamebranchen i 20 år,
men valgte at stoppe.

Jeg gik til undervisning i
at arbejde med udsatte børn.

Jeg arbejdede på et børnehjem
for handicappede børn.

Der mødte jeg Isus.

BØRNEHJEMMET I KRUSHARI
LUKKET I 2015

SNEZHANA VANKOVA, SOCIALRÅDGIVER

Krushari var Bulgariens største
børnehjem for handicappede børn.

I denne bygning boede Isus
sammen med 38 andre børn.

38 børn fordelt på fem værelser.

At se så mange børn
samlet på så lidt plads...

Det føltes kvælende.

Her tilbragte Isus ti år af sit liv.

Det var hans hjem.

Han forlod aldrig sin seng.
Han fik mad i sengen.

Han blev skiftet i sengen.

Hele hans verden bestod af sengen
og loftet over den.

Han så aldrig verden udenfor,
før han mødte Dima.

Det føltes som et mareridt,
da jeg var der for første gang.

Stanken var ulidelig.

Isus fangede min opmærksomhed.

Jeg så hans store, smukke øjne.

Jeg kunne se, han havde en blid sjæl.

Vi gik udenfor
med ham i en barnevogn.

Han følte vinden for første gang.

Han begyndte at le.

Han var min yndling. Jeg passede ham.

Da Isus fik en infektion -

- sagde lægen:
"Vi har gjort, hvad vi kunne."

"Vær forberedt på det værste."

Jeg nægtede at lade historien
ende på denne måde.

Jeg udfyldte en ansøgning -

- der lod mig blive plejeforælder
for et handicappet barn.

Jeg krammede Isus.
Jeg kunne se en tåre i hans øje.

Min beslutning om
at blive plejeforælder -

- betød forskellen på liv og død.

Mens alle ventede på, at han døde,
ville jeg have ham til at overleve.

Kan du se, at han har det bedre?

Det kan jeg se på hans udtryk.

Hvis Isus havde fået denne pleje -

- tidligere i livet, ville hans
udvikling være længere fremme.

Han får et anfald.

Nu er det gået over.

Anfaldene plejede at være længere.
Det her varede kun et par sekunder.

Det er et stort fremskridt.

Jeg kender Isus,
fordi han ofte har været indlagt.

Han er en fighter.

Han vidste nok,
at han ville få en mor som dig.

Fylder han ikke snart 15 år?

- Jo.
- Er det den 16. december?

- Skal han holde fødselsdagsfest?
- Ja.

Vi går udenfor. Det kan du godt lide.

Det var den første støvle.

Før jeg mødte Isus,
havde han aldrig holdt fødselsdag.

Ved du, at det er din fødselsdag?
Du fylder 15 år i dag.

Han er så glad.

Han kan mærke
den ekstra varme og kærlighed -

- som han ikke fik tidligere.

Jeg spillede denne sang,
da vi først fejrede hans fødselsdag.

Isus og jeg er begyndelsen
på en større historie -

- der udspiller sig i Bulgarien nu.

Et fysisk handicap
er ikke nogen gangbar grund -

- til at behandle børn som dyr.

De skal behandles med værdighed.

HUMLA ER DET MEST
AFSONDREDE OMRÅDE I NEPAL

FATTIGDOM OG BORGERKRIG HAR MEDFØRT,
AT DER HANDLES MED BØRN

MENNESKEHANDLERNE LOVER,
AT BØRNENE FÅR UDDANNELSER

DE SÆLGES DEREFTER SOM SLAVER
ELLER BOR PÅ ULOVLIGE BØRNEHJEM

Tag fat i enden.
Ellers drejer den ikke.

Det er godt.

CHHATA, BISHNUS FAR

Jeg har lært min søn at pløje.

Min far lærte mig det.

Vi lever af vores jord.

Det har vi gjort
gennem mange generationer.

Det føles bedre end at spise noget,
der er høstet et andet sted.

Det føles godt at spise sine egne
afgrøder. Og jeg hjælper min far.

Jeg plejede at pløje alene.

Bishnu var forsvundet i fire år.

Nu er min søn hjemme igen.
Det gør mig lykkelig.

Mit navn er Bishnu.

Jeg er 17 år.

Det her er min landsby.
Den hedder Raya.

Her blev jeg født.

Jeg bor her med mine forældre.

PUTALI, BISHNUS MOR

Bishnu skulle være vokset op her.

Min mand ønskede ikke
at sende ham til Katmandu.

Det var Bishnu for ung til.

Men menneskehandleren tog ham.
Vores eneste søn.

Min mand græd, da Bishnu forlod os.

Vi fik et enkelt foto tilsendt,
men det var ikke af Bishnu.

Det vidste vi med det samme.

Vi fik ikke flere fotos efter det.

De fortalte os, at vi var heldige.

Vi vidste ikke, hvad der foregik.

Vil du have te, min søn?

Jeg vil gerne bede om nogle kiks.

Jeg troede, jeg sendte ham i skole.

Jeg vidste ikke,
han ville blive solgt.

Vi troede, han aldrig kom tilbage.
Vi troede, vores søn var død.

Jeg tog til Katmandu
med 22 andre børn.

Vi blev placeret på et børnehjem.

Reglerne var meget strenge.

Vi fik ikke lov at gå i skole.

Vi fik næsten intet at spise.

Så førte en mand mig hen på et hotel.

Jeg skulle vaske tallerkener der.
Der var mange af dem.

Om aftenen blev bestyreren fuld
og fandt på grunde til at slå mig.

Der var jeg i lang tid.

Jeg tænkte på mine forældre,
men det hjalp ikke.

Så jeg begyndte at glemme dem.

Jeg vaskede bare tallerkener.

Andet lavede jeg ikke.

KATMANDU, NEPAL

NEXT GENERATION NEPAL
REDDER SOLGTE BØRN -

- OG GENFORENER DEM
MED DERES FAMILIER

SAMJYOR LAMA, LANDEANSVARLIG

Det tog vi, da vi reddede Bishnu.

Han arbejdede som slave.

Han havde opgivet håbet om
at se sine forældre igen -

- indtil vi reddede ham.

Når vi har reddet et barn,
skal vi finde dets familie.

Børnene husker intet
fra deres tid i landsbyerne.

Og de har intet fået at vide
på børnehjemmene -

- så det er meget svært
at opspore deres familier.

Vi går ud med billederne
og vandrer i dagevis -

- fra den ene by til den anden.

Så spørger vi de lokale,
om de har mistet nogle børn.

Hvis vi finder familierne,
giver vi dem børnene.

Vi ønsker at genforene
børnene med deres familier -

- så de kan gå i skole i landsbyerne.

Vi vidste næstet intet om Bishnu.

BISHNU, 11 ÅR

Men det lykkedes os
at finde hans familie.

Jeg tog del i opgaven med
at finde Bishnus familie.

Mange børn
fra dette område bliver solgt.

Børnene ender på ulovlige børnehjem,
og det ved forældrene ikke.

Bishnu har været hjemme siden 2012.

I dag begynder han på
vores skoleprojekt i Katmandu -

- for at kunne læse videre.

Jeg tager af sted nu.

Vores mål er at selvstændiggøre
de tidligere solgte børn.

Når de har færdiggjort
deres skolegang -

- vender de hjem igen
og hjælper lokalsamfundet.

Nu skal du af sted. Vi venter på dig.

Det er en dejlig dag.

Kom hjem igen.
Nu må du ikke glemme os.

- Vi ses, når det er slut.
- Jeg kommer tilbage næste år.

Farvel.

Jeg har det rigtig godt.

Det glæder mig, at jeg får mulighed
for at studere i Katmandu.

Det bliver noget helt nyt for mig.

SÃO PAULO, BRASILIEN

BRASILIEN HAR VERDENS STØRSTE
ANTAL AF CRACK-MISBRUGERE

DENNE EPIDEMI HAR SKABT
EN GENERATION AF "CRACK-FORÆLDRELØSE"

Tak, fordi I er kommet.
Rejs jer venligst op.

KINSHIP CARE PLACERER DISSE BØRN
HOS FAMILIERNE FREM FOR PÅ BØRNEHJEM

Tag dette garnnøgle.

KINSHIP CARE-STØTTEGRUPPE

Hvad betyder det at være
sine børnebørns værge?

I vil bemærke,
at jeres oplevelser krydser hinanden.

Man bør aldrig tænke:
"Det sker ikke for mig."

Jeg var ikke forberedt på
at skulle opfostre mine børnebørn.

Jeg ville bare nyde dem.
Men voldsomme omstændigheder -

- resulterede i mordet på min datter.

Vitória var otte dage, da jeg fik
hende. Soraynha var halvandet år.

Hvor har dine børnebørn det bedst?

Hos mig. Jeg forlader dem aldrig.

Jeg har kun hende. Intet andet.

Jeg beder til Gud om,
at hun bliver lykkelig -

- når jeg ikke længere er her.

Jeg mener, at i min familie -

- bryder vi
den onde cirkel med vold -

- og misbrug
og børn placeret på børnehjem.

Det, min mor og jeg
ikke magtede med vores døtre...

Det forsøger jeg at gøre
for mine børnebørn.

Det er min søster Karina.
Hun er et rodehoved.

Kettelyn er også min søster,
og hun er en vildbasse.

Det er min søster Karol.
Hun er sej nok, men hun vil bestemme.

Og hun giver os flade.

- Har du lektier for?
- I massevis.

Nu skal du se.

Rui har 40 bolde,
og han køber 50 til.

Hvor mange bolde har han så?

- Han har 90 bolde.
- Skriv det ned.

Vi tager os af hinanden,
fordi vores mor er død.

Vi skal hjælpe vores bedstemor.

Jeg holder af at tage mig af hende,
og hun tager sig af mig.

Godaften, unger. Hej, Kettelyn.

Hej, Karina og Karol.

Jeg hedder Cristina. Jeg har været
på arbejde, og nu er jeg træt.

Turen hjem med bussen er hård.

Nu vil jeg ordne negle.

Hvis pigerne ikke boede her,
ville de være fortabt.

De ville bo på et børnehjem
eller hos en fremmed familie.

Min familie har haft det svært.

Min mor var alkoholiker.

Jeg begyndte at tage crack.

Da jeg stoppede, opdagede jeg,
at min datter røg crack.

Altså mine børnebørns mor.

Jeg kan ikke huske min mors ansigt.

- Er det sandt?
- Det kan jeg ikke.

Hun lignede dig på en prik.

Min datter fik Karolina og begyndte
at ryge crack. Hun havnede på gaden.

Og der døde hun.

Jeg kunne ikke redde hende.

Men jeg føler altid skyld.
Det stopper aldrig.

Min datter kom på børnehjem,
fordi jeg var misbruger.

Hun stak af og pjækkede.

Da mine børnebørn blev født,
kom de straks på børnehjem.

Så styrtede min verden i grus.

Jeg følte mig forpligtet
til at bryde -

- familiens onde cirkel
med såkaldte crack-forældreløse.

Det, der hændte mig og mine døtre -

- skulle ikke også ske
for mine børnebørn.

Det har gjort os til
en stærk og sejrrig familie.

Læg jeres telefoner bort.
Nu skal vi spise.

Vores bedstemor
tager sig altid af os.

Vi har haft det hårdt,
men nu er vi glade.

For vi har så dejlig en familie.

Vi brød den onde cirkel. Ikke flere
forældreløse eller børnehjem.

Vi oplever støtte i vores gruppe.
Den giver os styrke.

- Her er sjovt.
- Der er legetøj.

Her er masser af ting at lave.

Ved I, hvorfor her er rart?
Her er legetøj.

Mange af børnenes forældre
er stofmisbrugere.

Ved at komme her
bryder de den onde cirkel.

Et. To. Tre.

Jeg lever for pigerne.

Vi ved, hvordan i dag ser ud,
men ingen kender morgendagen.

Hvis der skulle ske noget slemt...

... er jeg klar til
at trække dem væk.

I hører hjemme i mit hjerte.

HUNDREDTUSINDVIS AF BØRN
I INDIEN EFTERLADES HVERT ÅR

STØRSTEDELEN ER PIGER

Jeg hedder Livya,
og jeg er 15 år gammel.

Jeg bor i Goa, som ligger i Indien.

Her har jeg boet i tre år med Mama.

Før jeg boede med hende,
var jeg på et børnehjem.

Nu er mit liv helt anderledes.

Den er fin. Den lyserøde er flot.

- Find en pen.
- Hun ser smuk ud.

Flot. Det er hun dygtig til.

Min datter. Hende elsker jeg højt.

Jeg har aldrig ønsket mig penge,
men kun et barn.

- Sådan her?
- Sådan kan du godt gøre det.

I næsten 25 år prøvede vi at få
et barn, men det lykkedes ikke.

Da min mand døde, tænkte jeg:
"Jeg har så meget kærlighed i mig."

Så begyndte jeg
at gå rundt til børnehjemmene -

- og en dag mødte jeg Livya.

Husker du første gang,
du sad her ved bordet?

- Du var så stille.
- Ja.

Jeg tænkte, at hun var ny her.
Det skulle nok komme.

Efter en uge opførte hun sig,
som om hun altid havde boet her.

Jeg var så lille dengang.
Jeg tænkte kun på hende.

Jeg var ikke interesseret i huset.
Kun i at have en mor.

SØSTER VALENTINAS BØRNEHJEM

SØSTER VALENTINA

Det er mit gamle hus.
Det her var min mors have.

Jeg følte et behov for
at hjælpe børnene i Goa.

Jeg åbnede her
for 26 år siden uden noget som helst.

I dag bor her over 70 børn.

Det er bedre for dem at bo i hjem,
hvor de bliver behandlet -

- som familiens eget kød og blod.
Det er vigtigt.

Det her er Livya.

LIVYA, 11 ÅR GAMMEL

Livya er den første her i Goa,
der havner i familiepleje.

Hun ønskede selv at få forældre.

Hun sagde: "Jeg vil gerne
have en mor og far."

Derfor gik jeg videre med det.

På børnehjemmet følte jeg mig
helt alene i verden.

Der var ingen, der sagde:
"Du er min."

Det var det mest sørgelige.
Jeg havde brug for en familie.

Jeg bad. "Jomfru Maria, giv mig
en familie. Så vil jeg ofre mit hår."

Så jeg klippede og barberede mig,
så mit hoved var helt bart.

Få dage senere kom Mama på besøg
på søster Valentinas børnehjem.

Det første, jeg bemærkede ved Livya,
var hendes helt korte hår.

Hun var meget alvorlig og stille.

Da jeg så hende, tænkte jeg på,
om hun ville med mig.

Jeg spurgte: "Vil du med mig?"

"Ja, jeg er klar."

Hendes smil
forvandlede hele hendes ansigt.

Hun kan erobre verden med det smil.

Selv hvis jeg bliver vred på hende,
stopper det, når jeg ser det smil.

Det var mit livs lykkeligste dag,
da jeg kom hjem til Mama.

Det er anderledes at have en familie.

Der oplever man at få kærlighed,
opmærksomhed og omsorg.

Jeg ønsker, at alle på børnehjemmet
kunne få et hjem og en familie.

For i familien lærer man værdier.

Man lærer
at tale med andre mennesker.

Man lærer at tage imod
en moders kærlighed.

Der er næsten ingen forskel på
et plejebarn og ens eget barn.

Barnet er ens eget. Og kærligheden
fra os, der aldrig fik børn -

- er akkurat den samme.

Vi er så tæt knyttet nu,
at jeg ikke kan undvære hende.

Der findes ingen ord,
der beskriver min Mama.

Hun er min diamant.

Jeg vil aldrig miste hende.

MARIA BESTOD SIN PRØVE I SKOLEN
OG GÅR BEDRE DAG FOR DAG

DIEGO GÅR I SKOLE
MED SINE BRØDRE OG SØSTRE

DE FLESTE AF BØRNENE
FRA HJEMMET I HAITI -

- ER NU HOS DERES FAMILIER IGEN

DIMA FIK EN PRIS FOR SIT ARBEJDE
SOM PLEJEFORÆLDER

ISUS BLIVER STADIG ELSKET
OG FÅR OMSORG

BISHNU BLEV OPTAGET -

- PÅ EN LANDBRUGSUDDANNELSE
I KATMANDU

NÅR HAN ER FÆRDIG,
VIL HAN DYRKE FAMILIENS JORD

PIGERNE HAR DET GODT HOS CRISTINA,
OG DE STØTTES STADIG AF GRUPPEN

LIVYA TRIVES I SKOLEN
OG LÆSER NU TIL EKSAMEN

MARIA HJÆLPER ANDRE FAMILIER
MED AT TAGE PLEJEBØRN TIL SIG

Tekster: Torben Grønbæk Jensen
www.sdimedia.com