All language subtitles for Nova.Vita.S01E05.720p.HEVC.x265-MeGustaeztv.re_track3_dan

I tidligere afsnit ...

Jessica har været her.

Hun havde en med,
som jeg ikke kendte.

Hun sagde,
han var en ven af familien.

– Jeg vil flytte.
– Du giver mig ikke en chance.

Hvad findes der i L.A.,
som du ikke finder her?

Det her fungerer ikke.

Deres kort blev afvist.

Hvorfor er mine konti spærrede?

Du og Mark fløj ud til øen
for at møde en mand.

– Hvad hedder han?
– Dexter.

Nej, Derek var det vist. Ja.

Dele af sagsmappen mangler.

Kysten er klar.
Harper er nede til tælling.

Nu skal vi hygge os.

Det her var ikke mig.

Gibson? Agent West.

Mrs. Davis ringede i sidste øjeblik.

– Hvor skal I hen?
– Hun vil ...

– ud til den ø,
som vi fløj til sidst.

Her er hendes adresse.

Jeg håber ikke,
jeg svigter min vens tillid nu.

Dave Johnson.

– Jeg søger job.
– Hej, hvordan går det?

Tager du nu nye folk ind?

– Kun en.
– Flot ur.

Det er ikke ægte.

Det her er min datter Jessicas hus.

Jeg holder øje med dig.

Ét fejltrin, og du ryger ud.

Hvad laver du herinde?

Kontroltårn. N–48121 beder
om tilladelse til takeoff.

Værsgo, N–48121. Flyv sikkert.

Undskyld ...

Jeg ledte efter toilettet
og gik forkert.

Det er udenfor.

Det må De virkelig undskylde.

– Undskyld, første arbejdsdag.
– Kender vi hinanden?

Det tror jeg ikke.

Du kiggede på maleriet.

Ja.

Det er flot.

Det fangede mit blik.

Du kan faktisk lide det.

Ved du noget om kunst?

Nok til at vide,
at jeg aldrig ville have råd.

Derfor må man gerne have en mening.

Det er sandt.

Så hvad synes du?

Det føles trist.

– Hvad hedder du?
– Dave.

– Jessica.
– Det ved jeg.

Det sagde Deres far.

Undskyld mig,
jeg vil ikke fyres den første dag.

– Harper er gået under jorden.
– Hvor sås han sidst?

I Los Angeles.

Hvordan kunne du lade det ske,
Nixon?!

– Har han kontaktet mrs. Davis?
– Nej.

Hun sørger. Hun forlader ikke huset.

– Carter må kigge forbi igen.
– Og Harper?

Hvis han vil se sin gamle familie,
skaber jeg en ny.

Og holder ham væk fra mrs. Davis?

Lad os gøre hans liv så besværligt,
at han fortryder sit valg.

– Er du sikker på, øen ligger herude?
– Det undrede også mig første gang.

Den burde vel være på et kort?

Det er ikke alle øer.
Den er måske kunstigt anlagt.

Dog ved jeg,
at det bliver en hård landing.

– Det er løgn.
– Landingsbanen er kort.

Fik du i øvrigt et kodeord
af mrs. Davis?

– Hvilket kodeord?
– Øens kontroltårn bad om det.

Ellers må vi ikke lande.
Det var vist Davis' personnummer.

– Det havde ni cifre.
– Virker det ikke underligt?

Rige mennesker er ikke underlige,
men excentriske.

Snarere vanvittige.

Hvad gør jeg,
når de beder om kodeordet?

– Det klarer din andenpilot.
– Jeg vidste, du ville sige det.

Hvad ved du om ham Dave?

Er der sket noget?

Jeg fandt ham i Marks kontor.
Der er ingen fare.

Han for vild,
da han ledte efter toilettet.

Har du tjekket,
at han ikke stjal noget?

Far ...

Han kiggede på Marks maleri.

Det uhyggelige?

Jeg blev så vred,
da han kom med det.

Det siger du ikke.

– Var det dyrt?
– Nej.

Han fandt det i et galleri
i Santa Monica. Det "talte til ham".

Talte til ham?

Jeg så aldrig Mark
som new age–typen.

Han kunne stirre på det ...

Han kunne lide dets tristhed.

Det mindede ham
om at sætte pris på det, vi har.

Det lyder deprimerende.

Det sagde Dave også.

– At det gjorde ham trist?
– Nej, at maleriet var trist.

Sært, ikke?

Det underlige er,
at nogen overhovedet gad købe det.

Der er et pengeskab bagved.

Hvad indeholder det?

Mapper og dokumenter, tror jeg.
Jeg ved det ikke.

Tror? Har du ikke åbnet det siden ...

Nej, det kræver en låsesmed.

– Jeg kender en, der ...
– Jeg er ikke klar.

Okay. Jeg forstår.

Sig til, når du er.

Apropos Dave ...

Bicks sagde, han mistede
sin kone for længe siden.

Han viser intet udadtil –

– men jeg bemærkede,
at han bar på en smerte.

Kontroltårn, N–48121 anmoder
om landingstilladelse.

Anmodning afvist, N–48121. Dette er
en privat landingsplads. Vend om.

– Jeg sagde det.
– Giv mig radioen.

Det her er N–48121.
Jeg har kodeordet.

– Hallo?
– Reagerer de ikke inden for ...

N–4812, hvad er kodeordet?

5–4–6–0–0–7–3–1–1.

Desværre, N–48121.
I har ikke landingstilladelse.

– Vi må vende om, jeg kan ikke ...
– Vi bliver her.

Jeg har et andet kodeord.

Det her er agent West fra FBI.
Agentnummer 125993.

– Ja?
– En FBI–agent vil lande.

N–48121, I har landingstilladelse.

Det her er N–48121.
Vi påbegynder indflyvning.

Dette er højst usædvanligt.

Ingen patient er blevet væk
på denne måde før.

– Er han fra L.A.?
– Den oplysning vedkommer ikke dig.

Kan De sige noget
om hans tidligere liv?

Jeg siger det igen,
det kan jeg ikke svare på.

– Kan han huske noget?
– Han forsvandt for fem timer siden.

Vi må vide,
hvad han har foretaget sig.

– Og hvis han husker?
– Så må I finde ud af det.

Hvordan gør vi?
Vi har intet at gå efter.

Spille den bekymrede ven og kone.

Spørg til hans dag.

Er han farlig?

Intet i hans baggrund tyder på det.

– Men han er meget intelligent.
– Det skræmmer mig ikke.

Hvad I end gør,
så konfronter ham ikke.

Så vi skal ikke presse ham?

– Betyder det, vi skal til L.A.?
– Ja.

Vi har spærret hans konti.
Han er løbet tør for kontanter.

Han bliver glad for at se jer.

Og hvis det ikke giver os de svar,
De ønsker?

Så tager vi yderligere skridt.
Det ringer på døren.

Hej.

– Hvor skal vi hen?
– Til lægen, selvfølgelig. Følg med.

– Hvordan går det?
– Ret godt.

Undskyld.

Bliv der,
så De ikke får maling på Dem.

Undskyld, men har De et håndklæde?

– Du skal vist nærmere spules.
– God pointe. Må jeg?

De kan låne brusebadet.

– Nej, det kan jeg ikke.
– Jeg insisterer.

Jeg henter en badekåbe.
Du kan vente her –

– og smide tøjet her.

Jeg vil ikke have maling
i hele huset.

– Okay?
– Jeg gør, som De siger.

– Okay. Undskyld mig.
– Tak.

Denne vej, agent West.

Undskyld. Jeg havde en patient.
Hvad kan jeg hjælpe FBI med?

For tre måneder siden
var disse to mænd her.

Jeg har aldrig set dem.

Ikke? De havde et møde
nede på landingsbanen.

Der har De forklaringen.

Jeg møder kun patienterne.

De bad deres piloterne flyve hjem,
for de selv blev fløjet hjem.

– Underligt.
– Ved De ikke, hvem de skulle møde?

Hvis nogen overhovedet.

Har kontroltårnet ikke en logbog?

– Det er ikke mit job.
– De er chefen.

Jeg er kirurg, ikke flyveleder.

– Tal med dem.
– Det har jeg også i sinde.

– Hvad laver De her?
– Plastikkirurgi.

Vores klientel tilhører eliten.

De vil gerne have lavet tingene
diskret.

Og Davis eller Carter har ikke
fået plastikkirurgi her?

Et lille løft måske?

Ikke af os.

Er det kutyme at lukke folk ind –

– på øen
og så flyve dem hjem i privatfly?

Ikke normalt.

Fly benytter vores landingsbane
i ny og næ.

Der er en ting til,
jeg ikke kan få greb om.

Hvordan kom Mark Davis hjem?

– Var han ikke med denne Carter?
– Nej.

– Er De her, fordi mr. Davis savnes?
– Han er desværre død.

Han døde i Los Angeles den dag,
han havde været her.

Hvor frygteligt.

Har De talt med piloterne?
Kan han være fløjet hjem med dem?

Piloterne har ikke set dem,
siden de var her.

– Jeg begriber intet.
– Ditto.

– En ting til, dr. Lewis?
– Ja.

– Dexter Lewis?
– Ja.

– Hvorfor?
– Carter nævnte Deres navn.

– Tak for Deres tid.
– Ingen årsag.

– Rart at møde Dem.
– I lige måde.

Giv mig kontroltårnet. Og Simmons.

– Er alt vel derinde?
– Ja. Tak.

Du har vist samme størrelse ...

Hvad sagde De?

Jeg tror, jeg har noget, du kan låne.

– Det er for meget at bede om.
– Det er helt i orden.

– Skal jeg vaske bukserne?
– Nej, det er fint.

Det gør mig ikke noget.

Jeg har intet imod det.

Det kan jeg ikke tage imod.

– Hvorfor ikke?
– De har allerede gjort nok.

– Tak.
– Intet problem.

– Det er far.
– Hvad foregår der?

Jeg skal tale med dig lige nu.

Han fik maling på sig. Det er alt.

En fremmed mand,
der tager bad i dit soveværelse.

Han er ikke fremmed.
Han arbejder her.

Og han gik ind på kontoret.
Bicks er fyret.

– Det behøver du ikke.
– Jo.

Jeg kom til at forskrække ham,
så han faldt ned fra stigen.

Han fik maling på sig.
Skulle han arbejde sådan?

Giv ham en haveslange,
ikke Marks tøj.

Han har mistet sin kone.
Han har det svært.

Bare fordi man mister sin kone,
skal man ikke ...

Jeg beklager meget,
hvis jeg har skabt problemer.

Nej. Min far er bare
lidt overbeskyttende.

Det var klodset af mig,
og jeg siger undskyld.

Det er i orden.

– Men værelset skal gøres rent.
– Helt sikkert.

– Bare gå i gang.
– Ja.

Tak for lån af skjorten.
De får den tilbage nyvasket.

Tak.

Det husker jeg ikke.

Mr. Davis landede åbenbart 10.50 –

– men ingen fly ankom senere end det.

– Ergo?
– Hvis mr. Davis' fly lettede ...

– og Nova Vitas fly
to timer senere ...

KL. 14.17

– Hvordan kom mr. Davis hjem?
– Vi er ikke en stor, fin lufthavn.

Logbogen udfyldes manuelt,
hvis overhovedet.

Det var vel en smutter.

Hvad skal I så med alle de kodeord?

Nå, det. Det er, så vi kan fortælle
hospitalet, hvilken patient det er.

Så føler de sig som noget særligt.

Er det kun derfor?

Det holder paparazzier på afstand.
Hospitalet hader dem.

Det sker, at fly benytter
vores landingsbane.

Det forklarer ikke,
hvorfor mr. Davis ikke var om bord.

– De ved vel, at vi er på en ø?
– Ja.

Måske tog han båden.

Det ville tage flere dage
at nå L.A. i båd.

Ikke alle har travlt.

De er på ø–tid ligesom mig.

Problemet er bare, at mr. Davis omkom
i en bilulykke i L.A. senere den dag.

Hold da kæft. Det er jo forfærdeligt.

Men det beviser én ting.

– At mr. Davis kom hjem fra øen.
– Bingo.

– Sikken første arbejdsdag.
– Ja, ikke en af mine bedste.

Jessica var vist godt tilfreds.

Du gjorde virkelig indtryk.

– Hun er alle tiders.
– Nemlig.

Hun har også haft det hårdt,
så hold dig på afstand.

Hun behøver ikke flere bekymringer.

– Forstået.
– Godt.

Så slipper vi for problemer. Til
forskel fra i dag. Vi ses i morgen.

– Hvad sagde du til ham?
– Vi rundede bare af.

Han er en fremmed. Hvad forventer du?

Dave.

Hvad laver I her?

– Vi er bekymrede for dig.
– Meget.

Hvordan fandt I frem til mig?

GPS'en i bilen. Den har en app.

– Husker du ikke, du satte den i?
– Nej.

– Hvorfor meldte du bilen stjålet?
– Banken antog, det var fup.

Jeg fik det at vide i dag.
Jeg har haft ringet.

Fandens også, mobilen.
Jeg glemte den i ...

– Hvad er det for noget tøj?
– Jeg har arbejdet.

Hvor?

Det ligner, du kommer lige
fra byggemarkedet. Har du det godt?

Ja. Fortrinligt.

Hvor bor du?

Ingen steder. Jeg har ingen penge.

– Hvorfor ringede du ikke?
– Det ved jeg ikke.

Jeg troede ikke, du ville tale
med mig efter vores skænderi.

Men hvordan har du det?
Du ser ikke ud godt ud, skat.

Jeg har det super.

Du ser ikke sådan ud.

Det føles godt at lave noget.

Godt. Så bliver vi her.
Så vi kan støtte dig –

– i hvad det nu er, du laver.

Vi har to suiter på Peninsula Hotel.
Femstjernet. Kom.

Jeg kan ikke. Jeg må af sted. Okay?

Jeg kan ikke sige mere.

– Ved du, hvor mærkeligt det virker?
– Ja, det gør jeg.

Undskyld.

– Kom nu.
– Dave!

Vi er bekymrede for dig.
Du er ikke dig selv.

Hvordan plejer jeg da at være?

Nixon løser det. Han har styr på det.

Hvad sker der?

Hvad nu?

– Hvorfor bad I mig komme?
– Sæt dig.

Du ved, hvordan vi gør tingene her.
Vi tager alle forholdsregler.

Virksomhedens succes bygger på det.

Godt. Hvad er problemet så?

De ringede fra øen.

Dr. Lewis fik besøg af FBI i dag.

Han besøgte også mig med Jessica.
Jeg har ikke sagt noget.

– Er du sikker på det?
– Ja. Hvorfor?

Agenten fortalte Dexter, at du nævnte
hans navn for mrs. Davis.

– Hvorfor gjorde du det?
– Det var en fejl. Jeg ved det.

Vi begår ikke fejl.
Eller efterlader spor.

Det skal ikke ske igen.

Vi har et omfattende kontaktnet.

Og dem over os ...
har rigtig meget magt.

Jaså?

Hvad har du gang i? Truer du mig?

Den slags bruger vi heller ikke.

Jeg siger bare, at hvis vi
tiltrækker os opmærksomhed –

– kan det føre mere med sig.
Og så videre og så videre ...

Og som jeg sagde,
vil det aldrig ske igen.

Mrs. Davis har voldt problemer
tidligere.

Det må ikke gentage sig.

Hun spurgte til Marks penge.
Er det min skyld?

– Og hvad så nu?
– Og nu ...

Jeg har styr på det. Okay?
Hun bliver ikke et problem.

Det håber jeg ikke.

Sagde Dexter andet?
Om FBI–agenten?

Han sagde, at det kun var dig,
der fløj hjem den dag.

Det kan han ikke vide.

Vi tager os af det.

Vælg dine ord med omhu fremover.

Forstået.

– Er vi færdige nu?
– Tak.

– Kørekort og bilforsikring.
– Ja.

– Hvorfor standsede De mig?
– Farligt vognbaneskift.

Kørekortet er udstedt i Nevada.

– Bor De ikke her?
– Ikke endnu.

De er heldig, mr. Harper.

– De får kun en advarsel.
– Tak.

Ifølge kørekortet bor De i Las Vegas.
Jeg foreslår, De kører hjem.

– Hvabehar? Hvad sagde De?
– Tag hjem, mr. Harper.

Marina.

Hej. Står tilbuddet ved magt?

Selvfølgelig. Kom ind.

– Er du sulten?
– Nej.

– Få dronen på vingerne.
– Ja, chef.

Få ham til at sætte sig.

Han skal slappe af.

– Sæt dig, Dave. Sæt dig ned.
– Okay.

Jeg har været så urolig.

– Jeg siger jo, jeg har det fint.
– Men det har du ikke.

Spørg til hans dag.

Hvad laver vi egentlig her?

Skaber et liv.

Det er her, jeg vil bo.

– Og arbejde som håndværker?
– Ja.

Jeg er en del af et byggejob.
Det er betydningsfuldt.

Jeg ved, ulykken gjorde dig sær.

Sær?

– Er det sådan, du ser mig?
– Nej, jeg ...

Jeg mente bare,
at du allerede betyder noget.

– For mig og alle andre.
– Hvem mere?

– Hvem mere?
– Det ved jeg ikke.

– Vi bor i en skide boble!
– Fint.

Du har fået en ny chance.
Du burde åbne et kontor her.

Vi har det hele. Hyr nogle folk.

Det er præcis det, jeg gør.
Møder nye mennesker.

Vi taler forbi hinanden.
Jeg forstår dig ikke.

Ja, vi kan ikke nå ind til hinanden.

Nå, men godt, vi er enige.

– Du kan måske tale med Adam?
– Det vedkommer ikke ham.

Det var ikke lige den velkomst,
jeg drømte om.

Undskyld.
Du ved, jeg ikke mente det.

Det er i orden.

Du skal vide, at vi er her for dig.

Det ved jeg.

Du kan ikke flygte fra mig.

– Vi er din familie.
– Jeg flygter ikke.

Er det så svært at fatte,
at jeg vil være i fred?!

– Rolig. Sæt dig ned, tag en drink.
– Det kan jeg ikke!

Jeg føler mig fanget!

– Som om jeg lever i en kasse.
– Dave.

Jeg elsker dig.
Jeg prøver at hjælpe dig.

Søg hjælp, snak med nogen.

Tag en drink og slap af.

En strisser vinkede mig ind i dag.

Hvad?

Han truede mig. Han så på mig,
som om han kendte mig.

Du skulle høre dig selv.
Du lyder gak.

Jeg er ikke gak!

– Jeg ringer efter hjælp.
– Jeg vil ikke tale med nogen!

Jeg taler med jer.
Det er jo det, I har bedt mig om.

Fuck det, jeg skrider.

– Stop, Dave.
– Du rører mig ikke.

Jeg prøver at hjælpe dig.

– Tal med Adam.
– Det vedkommer ikke ham.

Ikke den varmeste velkomst.

Jeg elsker dig. Tag en drink.

Dave.
Jeg gør det her for at hjælpe dig.

Jeg har ham. Vi lægger ham på sofaen.

Skat?

– Bliv hos os.
– Dave? Hvordan går det?

Skat?

– Dave?
– Giv ham et par minutter.

Spørg, hvordan hans dag gik.

West her. Jeg har brug for
oplysninger om firmaet Nova Vita –

– og en af deres læger, Dexter Lewis.

Okay. Tak.

Dave?

– Det var godt, du blev.
– Gjorde jeg det?

Har du det godt?

Hvad med dig selv?

Gennemsøg hans tøj.

At flygte hjælper ikke.

Hvad laver I?

Fortæl sandheden.

– Fortsæt sådan.
– Ja.

Vil du tage noget vand?

Alt skal nok blive godt.
Fortæl, hvor du har været.

Drik.

– Fandt du noget?
– Nej.

Sådan, ja.

Prøv igen.

Hvor var du på vej hen?
På parkeringspladsen.

Hvor skulle du hen?

Dave. Hvor var du på vej hen
på parkeringspladsen?

– Det har jeg sagt.
– Du sagde, du arbejdede. For hvem?

Jeg arbejder ...

Jeg arbejder for ...

Fortæl mig det, skat.
Fortæl mig sandheden.

– Jeg arbejder med nogle fyre ...
– Ledte du efter din familie?

– Hvad laver hun?
– Det ved jeg ikke!

Sig, at hans onkel bor i Echo Park.

Giv mig alt om Monty Harper.
Agenten er på vej.

– Hvad gør De?
– Koncentrer dig om det her.

– Hej. Hvordan går det?
– Fint. Og du?

Ikke så slemt.

– Tak for blomsterne.
– Det var så lidt.

– Hvordan går det på arbejdet?
– Det begynder at arte sig.

Det føles stadig underligt.
Det bliver aldrig det samme.

Kom ind. Vi spiser nu.

Jeg ville tale med dem.

Nogen.

Jeg vil finde min familie.

Er det derfor, du er her?

Du vil finde noget familie.

Jeg troede, jeg kunne klare det selv.

Monty er din fars bror.

– Bor han her i Los Angeles?
– Ja. I Echo Park.

Jeg mødte ham ved jeres bryllup.

Jeg ville ikke sige noget,
men Monty er ikke et godt menneske.

Han er stadig familie.

Han beder dig konstant om penge.

– Vi har rigelig.
– Sådan taler rige mennesker ikke.

Du er rig, fordi du er klog.

Jeg vil stadig tale med ham.

– Det er nok ingen god ide.
– Marina ...

Jeg må gøre det.

– Han snyder dig bare.
– Er du sød ...

– at stoppe med at prøve
at overtale mig?

Hvis vi gør det, vil du så overveje
at komme hjem til Las Vegas?

Ja. Hvis vi tager derhen ...

– rejser jeg tilbage til Vegas.

Næste stop Echo Park.

Marina.

Fandt du noget i Daves tøj?

En ledetråd?

Nej, der var intet.

Hallo?

Jeg kommer.

Tekster: Bent Rasmussen
Iyuno–SDI Group