All language subtitles for Babylon Berlin (2017) - S01E03 - Episode 3 (1080p BluRay x265 Ghost)

Tidligere:

Hvorfor sædelighedspolitiet og
ikke drab, korruption, efterretning?

Kölns overborgmester bliver afpresset.
Jeg tror, at der er en bagmand.

- Har De et spor?
- Det er Mutter fra Wedding.

Du har intet at frygte. Nej!

Hvad er der sket?
Kan De høre mig? Jeg henter hjælp.

Lad være.

Lad toget passere.
Det kører for Rigsværnet.

- Fragtpapirerne skal underskrives.
- Det er generalmajor Seegers.

Toget krydsede grænsen i morges
og har direkte kurs mod Berlin!

Aleksej Kardakov.
Tak for hjælpen.

- Hov! Det er min frakke!
- Giv mig den.

Skrid, din rottelort!

- Hr. betjent!
- Stands, det er politiet!

Bliv stående!

Bliv stående! Stands!

ANHALT GODSBANEGÅRD
BERLIN-KREUZBERG

Stik så af. Held og lykke.

Dit tog kører om to timer
fra Bahnhof Zoo.

Ingen kontakt med nogen.

I overmorgen aften
er du tilbage i Moskva.

Død over revolutionens forrædere!

- Alt i orden?
- Hvor er Kardakov?

- Efterretningstjenesten skygger ham.
- Hvor længe har de gjort det?

Det ved vi ikke.
Men det var for risikabelt.

- Godmorgen.
- Goddag.

Er det 10.14-toget fra Leningrad?
Må jeg bede om papirerne?

En af vognene skal
omrangeres og videre.

- Hvilken vogn er det?
- Den sidste.

- Til Paris?
- Afgang kl. 15.30, spor 23.

Paris?

- Hvorfor Paris?
- Planen er ændret.

Vognen skal jo
ned til Trotskij i Istanbul.

Ti stille! Sig aldrig hans navn.

Er der et problem?

- Hov! Hvad pokker...
- Giv mig papirerne.

- Paris? Hvorfor pludselig Paris?
- Giv mig dem så.

Jeg vil kun tale med Kardakov.
Det er ham, der burde være her.

Giv mig så de papirer!

Lige nu.

Jeg slår dig ihjel.

Nej. Nej!

Nej!

- Det er ham, De skal tilbageholde!
- Tag det nu roligt, din vildkat.

Slip mig!

- Hvem er Deres overordnede?
- Han skal nok komme.

- Du stinker.
- Jeg har været lidt uheldig.

Den er ikke brækket.
Der var du heldig.

- Hvor finder jeg Mutter?
- Hun trækker ikke på gaden mere.

Hun arbejder hjemmefra.

Det koster en femmer.
To nu, tre bagefter.

Anden trappe til venstre.

Du har et kvarter.
Så er du nede, eller jeg kommer op.

Er din mor hjemme?

Undskyld?

Ud. Tag din søster med.
Også dig.

Skrid nu, Eckelt.

Tag frakken af og sæt Dem der.

Lad den stå åben, sagde jeg!

Frem med dem.

Kom nu.

Knyt næven.

Hvad nu? Hvorfor kommer du her,
hvis det ikke er for mit speciale?

- Ud.
- Øjeblik.

- Hvem er det så?
- Det ved jeg da ikke.

Tror De, jeg kan huske fjæsene
på alle de perverse stoddere?

- Hvem er den anden kvinde?
- Martha Konopatzki.

Hun er rejst tilbage til Pommern.

- Hvor er billedet taget?
- Et sted ovre i Vestberlin.

- Adresse?
- Den har jeg ikke.

- De var der jo.
- Vi blev kørt derhen om natten.

Med en hætte over hovedet,
så vi ikke kunne se noget.

- Af hvem?
- Det ved jeg heller ikke.

Hvad kan De ellers huske?

Ikke noget.

Nå jo, den røde krikke.

Den hang der på væggen
og gloede så dumt.

Der.

- Alt vel?
- Fortsat god dag.

- Godmorgen, hr. Gräf.
- Godmorgen, Jänicke.

Lad mig lige komme igennem.

- Goddag.
- Dav.

- De høje herrer er her i dag.
- Kammerater... Politidirektøren.

- Goddag, August.
- Goddag.

Ja, ja. Ja, ja!
Det er fint. Rør.

De ved alle, hvad det drejer sig om.
Der bliver en del uro den 1. maj.

Over 12 kommunistiske organisationer
vil trodse demonstrationsforbuddet.

Det kan forårsage en kædereaktion,
hvilket vi resolut skal forhindre.

I årevis har radikale
af alle observanser prøvet -

- at undergrave vores stat
og skabe kaos i vores gader.

Men det er vores pligt at beskytte
borgerne og vores demokrati!

Derfor forstærkes mandskabet
med kræfter fra Spandau og Zehlendorf.

Disse bliver indsat i Kreuzberg,
Neukölln og Wedding.

Der bor vores helt særlige
pappenhejmere jo.

Indsatslederne er Reiser,
Blaschewski, Boglau og Wolter.

De får udleveret Deres udstyr
i våbendepotet.

- Goddag, Erwin.
- Hr. Wolter.

En Mauser 98, 100 styk ammunition.
Næste.

100 skud, Willy?
Det er jo ligesom i krig.

Vil du hellere have de der?

- MP28. Spritnye.
- Det kan du lige tro, jeg vil.

Generalen er i byen.
Han vil tale med dig.

Nej.

- Goddag, hr. Rath.
- Jeg skal bruge en forstørrelse.

En meget stor forstørrelse.

- Kan man lave det?
- Ja. Af hvad præcis?

- Nå, her er du.
- Doris.

- Jeg ville bare sige hej.
- Vil du redde mig?

- Fra hvad?
- Et stikordsregister over sager.

Du har da ramt en guldåre.
Du har siddet med det i en uge.

Ja. Men jeg kan ikke.

Man sygner hen af at sidde
i den her kælder hele dagen.

Det generer ikke mig.

Så gør du det for mig.
Du får 70 pfennig i timen.

90.

- 80. Ellers gør jeg det selv.
- Det er en aftale.

Godt, fru Ritter.

- Har De hørt om den franske syge?
- Hvabehar?

Det er en infektionssygdom,
som overføres via slimhindekontakt.

- Mener De mit udslæt?
- Nej, det får De en salve mod.

- Hvad hedder sygdommen?
- Syfilis.

Det har De hørt om.
Ikke, fru Ritter?

- Har De skiftende seksualpartnere?
- Altså, hør nu her...

- I min alder?
- Havde De det før i tiden?

Nej. Jeg har kun været sammen med én.
Måske er det på grund af dyrene.

Jeg var på et slagteri i 30 år,
indtil det her fik mig fyret.

Det smitter kun fra menneske
til menneske. Affærer?

Sundhedsmyndighederne
kræver alle tilfælde dokumenteret.

Staten vil vide, hvad borgerne laver.
Nogen elskere? Måske i fortiden?

Én.

Én er nok. Navn?

Han er død.

- Går det væk igen?
- Nej.

- De burde gå til lægen, fru Ritter.
- De burde holde mund, fru Czyzewicz.

Den ene gang?

Det er over 20 år siden.
Det kan da ikke passe.

Inkubationstiden kan være meget lang.
20 år siger de.

Der er hun.

- Hvad sker der?
- Mor har været hos lægen.

- Hvad så?
- Ukrudt forgår ikke så let.

- Hold nu op.
- Det var bare udslæt.

- Du skal hente noget salve.
- Hvad sagde han præcis?

- Hvem?
- Lægen.

Jeg var hos dr. Völcker. Hun sagde,
at rødmen skyldtes bakterierne.

Hvad ved jeg?
Nu taler vi ikke mere om det.

Fugten i slagteriet
gør det heller ikke bedre.

- Det var også derfor, de fyrede mig.
- Jeg kan da arbejde på slagteriet.

Niks.
Ham der burde hellere finde noget.

- Ikke slagteriet. Det er for kvinder.
- Hans grabber er da for store.

- Hvorfor kan den lille ikke gøre det?
- Er I rigtig kloge? Toni går i skole.

Til gengæld går vi på arbejde.

Rolig. Jeg er her jo stadig.
Det skal nok gå over.

Se lige tøjten.
Altid en tier på lommen.

- Hvor kommer de mon fra?
- Hvad sagde du?

- Sig det igen!
- Tag det roligt, Lotte.

Først trækker du, og så spiller du
pludselig mimose, eller hvad?

Kom selv hjem med penge,
eller hold din beskidte kæft!

- Så er det nok!
- Jeg slår dig ihjel.

- Møgsvin!
- Lad hende være.

Stop!

Se dog der.

Møgkællinger!

- Er du gået fra forstanden?
- Din mand er en sjover.

Og hvad så?
Til gengæld har jeg kun én.

Derhenne. Café Josty.

Du venter på mig i bilen.

- Undskyld, jeg har glemt min nøgle.
- Hr. Kardakov. De forskrækkede mig.

- Kom indenfor.
- Tak.

Sveta?

Svetlana?

En målrettet aktion...

Nationalt anliggende...

Udenrigsminister Stresemann...

Så, Jänicke. Hjem til mig.

Emmi...

Emmi.

Emmi.

- Bruno, jeg...
- Lad være. Det er fint.

Hvil dig.
Jeg skal nok klare det.

Lotte? Lotte.

- Jeg plejede at sidde ved din seng.
- Og hvad så?

- Dengang var du anderledes.
- Var der ellers noget?

- Vores forhold var også anderledes.
- Det var før Erich.

Jeg valgte det ikke.

Du giftede dig med det kryb
på grund af møgungen.

Du kan sagtens snakke.
Du har bare været heldig indtil nu.

Jeg har passet på, Ilse.
Se dog på dig selv.

Du sidder her i lort til halsen,
og det er din egen skyld.

Du er blevet sådan en højrøvet mær.

Han går ind i restauranten.

Rolig. Jeg... til Kardakov.

- Ud!
- Han er min ven.

- Jeg ringer til politiet.
- Vent! Nej, nej! Aleksej Ivanovitj.

Hjælp... Hjælp.

Hjælp! Hjælp!

- Nej tak.
- Er du allerede mæt?

Jeg kan ikke mere.
Det smagte virkelig dejligt.

Min Emmi har altid været
god til at lave mad.

Jeg har familie i Köln.
Min kusine giftede sig med en krovært.

- Et berømt sted. "Der Bier-Esel".
- Er det rigtigt? Ellers tak...

Muslinger og øl.
Min far var stamgæst der engang.

Hans gamle bliver
Kölns næste politidirektør.

Hvis alt går vel.

- Er De i gode hænder?
- Hvabehar?

- Gift?
- Nej.

Lad ham være.
Han har haft en hård dag.

- Bruno taler aldrig om sit arbejde.
- Det er også bedst sådan, kære Emmi.

Tro mig.

De må have mig undskyldt.
Jeg vil gå i seng.

- Endnu en gang tak.
- Velbekomme.

- Godnat.
- Godnat.

- Sov godt.
- Ja.

Nå, min ven...

Nu taler vi lige ud af posen.
Hvorfor ville Benda se dig alene?

- Hvad mener du?
- Hold op.

Jeg er en gammel rotte i faget,
så snak ikke udenom.

- Hvad vil du, Bruno?
- Jeg vil ikke være det uindviede fæ.

Jeg fortæller dig det ikke.

Fint, men lad så mig fortælle dig,
at du skal ledsage mig i morgen.

Hvorhen?

Til Kreuzberg. 1. maj. Vi forhindrer
de røde i at demonstrere.

Ja, sådan en aktion: Finkæmme huse,
gennemsøge lejligheder for våben...

Ren chikane.
Rigtig dejligt møgarbejde.

- Måske alligevel en lille snaps?
- Nej, det passer ikke sammen.

- Med hvad?
- Med dumme spørgsmål.

Du er svær at blive klog på, knægt.

Kære Helga, tak for dit brev,
som jeg modtog i går.

Det er rart at vide,
at alt er vel hos jer derhjemme.

Her er tingene ikke helt ligetil.

Jeg vil ikke gøre dig bekymret -

- men jeg kan endnu ikke sige,
hvornår jeg kommer hjem.

Uforudsete hændelser er kommet i vejen
for en hurtig afslutning af sagen.

Al den aktivitet omkring mig
får mig til at tænke på vores drømme -

- og nære et hidtil ukendt håb:

Håbet om, at vi kan finde en vej ud
af hemmelighedskræmmeriet.

- Skal De danse igen i aften?
- Ikke i dag.

Måske i morgen. Hvem ved?

Måske endda her i Berlin.

Tænk over det.
Og hils knægten fra mig.

Kærlig hilsen, din Gereon.

- Er det Kardakov?
- Nej.

VEJVISER - BERLIN
1929

Han er her stadig.
I Deres værelse.

Er det dig? Hvad sker der, Aleksej?
Hvor har du været?

Hvad laver De her?

Hvad fanden foregår der?

Kom, vi tager ham med. Kør!

Vend bilen!

Lad mig være! Hvad vil I?

Ind med dig.

Hjælp! Hjælp! Hjælp mig!

Hjælp mig! Hjælp!

Hjælp! Hjælp!

- Vil De også have en?
- Ja tak.

- Har De set manden før?
- Jeg ved det ikke.

Måske var han med,
når de mødtes her. Undskyld...

- Hvem?
- Russerne.

Sommetider var de ret mange.

Så blev de højrøstede.

Politik. I Deres værelse.

- Hvem boede der før mig?
- Kardakov hed han.

Han var egentlig violinist,
men når han fik talt sig varm...

Godt nok forstod jeg ikke et ord,
men havde han sagt "spring" -

- så var jeg sprunget.

Det var noget ved ham...
Af og til noget direkte foruroligende.

- Kufferten derinde...
- Han skulle have hentet den i går.

Jeg bærer den ned i kælderen i morgen.
Sammen med den der.

- Hvor er Kardakov taget hen?
- På turné. I et halvt år.

Med orkestret på et krydstogtsskib.
Helt til Bosporus, sagde han.

Hvorfor efterlod han så
sit instrument her?

Gådefuld mand.

Sommetider fortalte han... Om krigen.
Han kæmpede på den anden side.

Hvordan de faldt...
Som bier i frostvejr, sagde han.

Jeg drømte engang, at det var ham,
der havde skudt min Helmut ned.

Og at Herren havde sendt ham til mig.

Noget værre vrøvl.

Var De med i krigen?

Jeg fulgte efter min bror til fronten.

Og kom alene hjem.

Så kender De det jo.

At vågne op om morgenen. Alene.

At hade stilheden.
Og fuglene. Hele den falske fred.

Min mor kunne ikke bære det.

For hende var det den forkerte søn,
der vendte hjem.

Jeg bærer kufferten ned i morgen,
hvis De tillader det.

- Godnat.
- Godnat.

Vi har de første meldinger
om sammenstød med politiet.

I Wedding og Kreuzberg
uddeler KPD-aktivister flyveblade.

Demonstrationsforbuddet
skulle være ophævet.

Dette er dog ikke sandt.
Der må ikke demonstreres den 1. maj.

- Kan du ikke sove?
- Hvordan skulle jeg det i den larm?

Undskyld.

- Var radioen tændt? Hvad var det?
- Jeg ved det ikke.

Et eller andet politisk.

Lad os lytte til det.

Ved I, hvad klokken er?
Jeg skal tidligt op i morgen.

Kom nu. Jeg smører dig en mad,
og så lytter vi til det sammen.

- Du oversætter.
- Ligesom i gamle dage.

kommer styrket ud af valgkampen -

- så de fortsat kan værne
om vort fædreland.

Fra Mahlers "Rückert-Lieder"
skal De nu høre:

"Ich bin der Welt abhanden gekommen".

- Musik.
- Bliver der sunget?

Jamen så...

En kvinde synger.

Jeg er blevet væk fra verden...

Godt, unge mand...

- Hvad var jeres plan?
- Jeg ved ikke, hvad De mener.

Jeres plan. Røde Fæstning.
Jeres 4. Internationale.

- Hvad var planen?
- Jeg ved ikke, hvad De taler om.

Jeg ved det virkelig ikke.
Jeg er jernbanearbejder.

Det nytter ikke at lyve.
Vi ved, hvem I er.

Hvad lavede du hos Kardakov?
Hvad planlægger Røde Fæstning?

Hvad er der i Istanbul?
Hvad er jeres plan?

Tal. Tal!

Hvorfor Istanbul?

Trotskij er der!
Mere ved jeg ikke.

Jeg skulle møde Kardakov ved toget.
Jeg sværger.

Kardakov er død.

Men han var så venlig
at efterlade os det her.

Røde Fæstning sender Trotskij -

- et tog til Istanbul.

Fortæl os hvorfor.
Hvorfor sender I ham et tog?

Et tog til Istanbul? Tal!

Hvad er der i det tog?
I den vogn? Sig frem.

- Hvad?
- En masse guld.

Guld? Hvad for noget guld?
Kulakguld stjålet fra museerne?

Ud med sproget, knægt.

Det er Sorokin-guldet.