All language subtitles for Macbeth.2006.720p.BluRay.x264-BRMP da

Hvorn�r skal vi tre ses igen,
i torden, lynild eller regn?

- N�r slaget er tabet eller vundet.
- Der bliver f�r solnedgang.

- Hvor?
- P� heden.

Der skal vi m�des.

Overs�ttelse: Noble Text.

Bevogt ham godt, mine herrer.

Fort�l min fader,
hvad du ved om kampen.

Det s� uvist ud, men den grumme
Macdonwald gav efter for sine laster -

- og gik til angreb,

- Generede det ikke vores m�nd?
- Som spurve generer �rne.

Modige Macbeth styrtede sig frem
med v�ben i h�nd.

Han spottede d�den,
heltemodets v�bner mod slaven.

Uden et ord til farvel
spr�ttede han ham op fra bug til k�ft.

Modige f�tter... v�rdige herre.

Jeg er svag, min s�r kr�ver pleje.

Dine ord s�vel som sine s�r kl�der dig.
De er begge tegn p� �re.

Find ham en l�ge.

- Hvem kommer her.
- �dle Macduff.

- Hvorfra kommer du?
- Cawdor, hvor konflikten br�d ud.

Til den modige Macbeth rustet
med beviser stoppede forr�deren.

Sk�nt er stygt og stygt er sk�nt.

- Sv�v gennem t�gen...
- Og den stinkede luft.

S� stygt og s� sk�nt
har jeg aldrig set for mit �je f�r.

Hvad er I?

De ligner ikke jordens beboere,
men er de dog ikke?

Er I i live?

Eller noget,
en mand ikke b�r sp�rge til.

Tal, hvis I kan. Hvad er I?

- Hild dig, Macbeth!
- Hil dig, Cawdors fyrste.

Hil dig, Macbeth,
for du skal blive konge.

I sandhedens navn -

- er I fantasfostre,
eller det, I ligner?

Min �dle ven Banquo,
ham taler I ikke til.

- Hil!
- Hil, Banquo!

Banquo skal v�re mindre end Macbeth
og dog st�rre.

Ikke s� lykkelig, men lykkeligere.

- Han skal v�re far til konger.
- Men bliver det ikke.

- S� hil, Macbeth og Banquo!
- Banquo og Macbeth!

Bliv, sandsigersker, fort�l mere.
Cawdors fyrste lever, jeg som konge -

- der er ikke troligt.

S� fort�l, hvorfra I har det her.

Eller hvorfor I kommer her
med jeres profetier.

Frem med det!

- S� du de besynderlige s�stre?
- Nej, herre.

I jorden er der bobler som i havet,
de kom derfra.

- Men hvor forsvandt de hen?
- Ud i den tomme luft.

Det, som forekom af k�d, forsvandt,
som et pust i luften.

Blot de var blevet.

Var her den slags, du taler om?
Eller tog du noget, som giver syner?

Duncan hilste med gl�de
budet om din succes, Macbeth.

Falske ven,
du skal ikke l�ngere forr�de os.

Forkynd hans d�dsdom
og overlad hans ejendom til Macbeth.

For det han har mistet,
har �dle Macbeth vundet.

Hil, Cawdors fyrste,
hvad du ser, er din ejendom.

Sk�nket dig for at bef�ste vort
venskab. Havde du fortjent mindre -

- havde takken og gaven v�ret min.

R�r, r�r, pas vor gryde,
lad det gnistre, lad det syde.

De underlige besidder mere visdom
end menneskets.

Da jeg br�ndte af �nsket
om at udsp�rge dem -

- forvandlede de sig til luft
og forsvandt.

Og da jeg stod der
sl�et af forbl�ffelse -

- kom der bud fra kongen,
som hilste mig som Cawdors fyrste.

Den titel s�strene
lige inden hilste mig med.

De talte ogs� om mig
som "fremtidens konge".

Jeg ville fort�lle dig det her,
k�re hustru -

- som skal dele �ren.
S� du ikke skal undv�re gl�den -

- ved viden om det, der er dig lovet.

Jeg frygter for din natur.

Den er for fuld af menneskek�rlighed
til at s�ge den lette vej til storhed.

Du vil n� vidt,
og er ikke uden �relyst.

Men har ikke den hensynsl�shed
som kr�ves.

Jeg vil blive det, ser er lovet.

Fader vor, du som er i himlen,
helliget vorde dit navn...

Ske din vilje i himlen
som p� jorden.

Giv os i dag vort daglige br�d.

Og forlad os vor skyld,
som vi forlader vore skyldnere.

Led os ikke i fristelse,
men frels fra det onde.

Thi dit er riget, magten og �ren,
i evighed. Amen.

D�den kl�der ham bedre end livet.

Det kr�ver ingen kunst
at se sj�len spejlet i hans ansigt.

Jeg stolede fuldt og helt p� ham.

Fr�nder, I som st�r os n�rmest -

- skal vide, vi er taknemmelige
for hans indsats -

- og at vores st�rste len
nu g�r til vores s�n, Malcolm.

Han f�r Cumberland.

- Hil, tronf�lgeren.
- Hil, Malcolm!

Lad mig omfavne dig
og kryste dig til mit hjerte.

Som stjerner skal adelsm�rker skinne
over dem, som har fortjent dem.

Lad os rejse til Dunsinane
og bef�ste b�ndet mellem os med fest.

Jeg vil selv agere bud -

- og gl�de min hustru
med nyt om ankomsten.

Jeg tager derfor ydmygst afsked.

En fremtidig konge!

Se, der er en sten p� min vej,
og jeg springer ikke over den.

Sluk, stjerner, afsl�r ikke det beg�r,
som br�nder i mit indre.

Elskede, i aften kommer Duncan hertil.

- Og rejser, hvorn�r?
- I morgen.

Den morgen skal solen aldrig se.

Kom her, lad mig tale med dig.

Og med min tunge jage det bort,
som st�r i vejen for kronen.

Dit ansigt, min fyrste, er en bog,
hvori man kan l�se meget.

V�r som tiden, for at snyde den. Byd
velkommen med �je, h�nd og tunge.

Lign en uskyldig blomst,
men v�r som slangen.

Der skal s�rges for vor g�st.

Du m� overlade nattens gerning
til mine h�nder.

Vi m� tale mere.

Hold blikket klart,
et flakkende blik antyder angst.

Og overlad resten til mig.

Kom, �nder som dyrker dr�bende
tanker. Giv mig mandens styrke.

Opfyld mig fra top til t� med grusomhed
og g�r mit blod tykt,

Spr�r for det sted,
hvor barmhjertigheden findes.

Kom til mine kvindebryster og sut galde
af dem, morderiske d�moner -

- mens I usynlige for �jet
venter p� natten ugerning.

Kom m�rke nat og skjule i dine t�ger,
de s�r min kniv p�f�rer -

- og lad ikke himlen se gennem
m�rkets k�be og r�be "Stop!"

Her er vores k�re v�rtinde.

Den k�rlighed som f�lger os,
kan v�re tung, men er dog k�rlighed.

Hvis vi firefold har fortjent den �re,
viser De os dog en stadig st�rre.

Smukke v�rtinde,
vi er Deres g�ster i nat.

- V�r hilset, lord Banquo.
- Min frue. Min s�n Fleance.

- Min frue.
- Mine herrer Angus, Ross, Malcolm.

R�k mig Deres h�nd
og f�r mig til vores v�rt.

Hvis blot det var gjort
og snart overst�et.

Blot mordet alene
ville sikre os fremgang -

- s� m�let blev n�et
med hans d�d.

S� mit dolkest�d p� en gang
var starten og slutningen.

Her p� denne tidens rand,
kaster vi os ud i det n�ste liv.

Men i disse sager venter dommen -

- og en ud�d vil altid vende
tilbage og ramme ophavsmanden.

Hvorfor forlod du salen?

- Har han spurgt efter mig?
- Forst�r du det ikke?

Vi kan ikke fuldf�re �rindet.

Han her her i dobbbelt tillid,
jeg er hans sl�gtning og hans unders�t.

Begge st�rke grunde mod vores d�d.
Jeg er hans v�rt -

- og burde holde hans mordere stangen,
ikke selv l�fte dolken.

Desuden har han nylig �ret mig.

Hans godhed vil st� i skarp mods�tning
til vores onde gerning.

Har du druknet det h�b, du kom med?

Faldt det i s�vn for nu at v�gne og se,
hvad det har gjort?

Nu ser jeg, hvor h�jt du elsker mig.

Frygter du at v�re den samme i kamp
og �re, som du er i vellyst?

Frasiger du dig livets krone -

- til fordel for den fejes liv?

Hvilket b�st fik dig
til at betro mig din plan?

Da du valgte at g�re det,
var du en mand.

Jeg vover alt, som anst�r sig en mand,
ingen besidder mere mod.

Jeg har ammmet og f�lt k�rligheden
til barnet som fik min m�lk.

Men jeg havde revet min vorte
fra hans smilende mund -

- og knust hans hoved, hvis jeg havde
svoret, som du p� det her.

- Og hvis det fejler?
- S� fejler det.

Men hvis du f�stner dit mod,
hvor det skal v�re, fejler vi ikke.

N�r Duncan sover, og rejsens
strabadser byder hurtigt p� s�vn -

- bed�ver jeg hans kammertjenere
med min vin.

Deres minder, hjernens vogter,
skal forsvinde i en t�ge -

- og tanken indhyldes i et r�gsl�r.

N�r de ligger i dyrisk s�vn -

- hvad kan vi s� ikke g�re
med den ubevogtede sovende Duncan?

Giv mig blot s�nner.

Din frygtl�se natur
b�r kun give liv til m�nd.

Hvordan ser natten ud?

Man sover i himlen,
for lysene er slukkede.

Har De ikke lagt Dem endnu, herre?

Alt er vel,
jeg �nsker Dem en god nat.

Tak. Det samme �nsker jeg Dem.

Er det en dolk, jeg ser for mig?
Sk�ftet i min h�nd?

Er du, forf�rdelige syn, s� virkelig
for h�nden som for �jet.

Eller er du blot en tankespindets dolk -

- en ide udsprunget
af min feberhede hjerne.

Jeg ser dig stadig...

Det er gjort...

Jeg syntes, jeg h�rte en stemme kalde:
"Sov ikke mere."

"Macbeth har dr�bt s�vnen.
Macbeth skal ikke sove mere!"

Hent vand og vask vidnesbyrdet af.

Hvorfor bragte du dolkene med derfra?
De skal ligge der.

G� tilbage
og sm�r pagerne med blod.

Jeg g�r ikke derind igen.
Jeg kan ikke se min gerning.

Giv mig dolkene, bl�der han stadig,
forgylder jeg pagerne med hans blod -

- for det m� ligne deres d�d.

Hvad er der med mig,
jeg skr�mmes ved hver en lyd.

Min h�nder er af samme farve som
dine, men lidt vand vil rense os.

Fortab dig ikke i grusomme tanker.

Min d�d v�kker �nsket
om ikke at v�re mig selv.

V�k Duncan med din banken!
Om bare du kunne...

Godmorgen.

- Er Duncan v�gen?
- Ikke endnu.

Han b�d mig v�kke ham,
og det er n�sten over tid.

Jeg f�rer dig til ham.

- Her er det.
- Jeg banker, det byder pligten.

En uroligt nat.

Det var en h�rd nat.

Byd mig ikke at tale om, hvad jeg s�,
se for jer selv og tal s�.

Banquo! Malcolm! V�gn op!

Op se! Malcolm! Banquo!
Rejs jer som fra graven.

Hvad er der sket, som er �rsag til en
s�dan st�j blandt vore sovende g�ster.

- Er noget fortabt?
- Du er og ved det ikke.

- Din far er blevet myrdet.
- Hvad? I vort hus?

- En grusom d�d, hvorend den sker.
- Sig, det ikke er s�dan.

Hvorfor gjorde De det?

Hans tjenere er skyldige, deres legemer
er d�kket af blod som deres dolke.

De var forvildede og til fare for alle.

Men jeg angrer,
at jeg i min vrede dr�bte dem.

Hvem er vis, angst, rolig, vred, loyal
og neutral p� samme tid? Ingen.

Her ligger Duncan i sit gyldne blod.
Hans dolkestik ser s� unaturlige ud.

Og der ligger morderne,
sv�bt i deres h�ndv�rks farve.

Hvem med k�rligt og modigt hjerte,
kunne l�gge b�nd p� sig selv?

Hj�lp damen.

Lad os skynde os i t�jet,
s� m�des vi i salen.

N�r vi har d�kket vores n�genhed -

- m� vi se n�jere
p� denne blodige ugerning.

- Hvad vil du g�re?
- Lad os ikke blive.

At vise falsk sorg kommer let
til falske m�nd.

Den morderiske pil, som er l�snet,
flyver endnu og vi m� undg� den.

Her er dolke i m�nds smil.
Jo mere blodsbesl�gtet, des blodigere.

S� lad os ikke byde dem farvel,
men snige os bort.

- Ved nogen, hvem som begik ud�den?
- De som Macbeth dr�bte.

- Hvad skulle de tjene ved det?
- De er hyret af Malcolm, som flygtede.

Det kaster en tung mistanke over ham.

Vil du tilbage til Dunsinane?
Macbeth sp�rger efter dig.

Nej, f�tter.

Med Duncans d�d vil tronen
formentlig tilfalde Macbeth.

Han er allerede kronet.

- Macbeth!
- Hil! Hil! Hil!

Min herre!

Glem ikke, at vi i aften
afholder banket og �nsker at se Dem.

Befal blot, min pligt ligger for evigt
hos min konge.

- Rejser du nu?
- Ja, herre.

- Er rejsen lang?
- S� lang om vi kan n� inden aften.

- Glem ikke banketten.
- Det skal jeg ikke.

Det siges,
f�tter Malcom holder sig skjult.

Og ikke tilst�r sit fadermord,
men fylder folks �re med farlig tale.

Mere om det i aften, andre aff�rer
kr�ver vores f�lles indsats.

Farvel til vi ses igen.

Hvorfor st�r du her alene?

Jeg frygter Banquo
og hans majest�tiske natur.

Hans mod er stort.

De besynderlige s�stre kaldte ham
kongesl�gten fader.

P� mit hoved, placerede de en krone
uden frugt. Ingen s�n f�lger efter mig.

Er det s�, har jeg tilsmudses mit navn
for Banquos �t.

For dem har jeg dr�bt
den gode Duncan.

For at g�re dem til konger.

Banquos s�d skal blive konger.

Hvad kan vi g�re?

Hvil i uvidenhed, min k�re,
f�r du ugerningen applauderer.

Kom, m�rke nat, sv�b dit sl�r
over dagens sarte �je.

Og riv med din blodige, usynlige h�nd
det b�nd itu, som g�r mig bleg.

Det m�rkner,
kragerne s�ger mod skoven.

Dagens gode ting, er ved at sove ind -

- mens nattens m�rke v�sener v�gner.

Du forbl�ffes af mine ord,
men kun med ondt kan ondt fordrives.

Banquo, hvis din sj�l skal finde
himmerriget m� det ske i aften.

Flygt, Fleance! Kr�v h�vn for mig!

I kender selv jeres rang, s�t jer!

- Men f�rst, hjerteligt velkommen.
- Tak.

- Du har blod i ansigtet.
- S� er det Banquos.

Hellere p� dig end inden i ham.

- Er han af vejen?
- Jeg skar halsen over p� ham.

Du er de fremmeste blandt mordere,

men den som dr�bte Fleance er ogs�
god.

Var det dig?

Fleance undslap, herre.

- Men Banquo er sikker?
- Ja, sikker i en gr�ft.

Men 20 dybe s�r i hovedet,
hvoraf selv det mindste er dr�bende.

Tak.

Den voksne slange ligger nu d�d.

Men ungen som undslap,
vil med tiden frembringe gift -

- men endnu mangler han sin gifttand.

G� nu, vi ses igen i morgen.

- Min herre konge.
- Herre.

Hvor er den h�jvelb�rne Macduff?

M� maden bekomme alle vel
og bringe helse.

- Hvem af jer gjorde dette?
- Undskyld?

Du kan ikke p�st�, det var mig.
Ryst ikke p� dit blodige hoved af mig.

Herren har det ikke godt.

Sid, venner,
s�dan har min mand det tit.

Bliv siddende,
anfaldet fortager sig snart.

Reagerer I, bliver han opr�rt,
Spis, bryd jer ikke om ham.

Er du en mand?

�dle herre, du fors�mmer dine g�ster.

V�r ikke bekymrede, gode venner.

Jeg har en sj�lden sygdom,
mine n�re har l�rt at overse.

Sk�l for alles k�rlighed og helse.
En sk�l for alle omkring bordet.

Og for vor k�re ven, Banquo,
som vi savner.

Om blot han var her.
Hans og alles sk�l.

Du bortjog gl�den og �delagde
stemningen med din forvirring.

Du mener mig s�r, men det er du,
som ser disse syner uden at blegne.

Hvilke syner, herre?

Tal ikke, jeg beder jer, det g�r ham
v�rre og sp�rgsm�l ophidser ham.

Glem rangf�lgen, s� blot nu.

Jeg �nsker alle en god nat.

Den vil have blod,
man siger blod kr�ver blod.

- Er natten sen?
- Den k�mper med morgenen.

Hvad siger du.

Macduff efterfulgte ikke
vores indbydelse.

- Sendte du bud til ham?
- Macduff...

Kom nu.
Du mangler naturens medicin, s�vnen.

Duncan begr�des af Macbeth.

Modige Banquo rejste for sent
og er ikke vendt til bage.

Fleance myrdede ham,
kan man mene, for han flygtede.

Man skal ikke rejse for sent.

Hvem kan ikke mene, Malcolm er
et uhyre, som dr�bte sin far.

Som det greb Macbeth!

Slog han ike straks ned p� de skyldige,
s�vnens slaver?

- Var det ikke �delt gjort?
- Det er sikkert og vist.

Det havde oprevet alle
at h�re dem forn�gte deres skyld.

Han klarede det godt, og havde han
Duncans s�n bag l�s og sl� -

- ville Malcolm vide, hvad det koster
at dr�be en far og Fleance med.

Men stille!

P� grund af dristig tale og fordi han
undlod at komme er Macduff i un�de.

Ved nogen, hvor han er?

Godnat!

Gid vores v�rt snart m� blive rask.

Rundt og rundt om kedlen g�,
gift og indmad deri m�.

Padde, l� p� dine ben,
i 31 dage under sten.

Sov og blev af giften trind,
kom du f�rst i kedlen ind.

R�r og r�r, pas vor gryde,
lad det gnistre, lad det syde.

Op i kedlen slangeham,
som i gr�sset sneg sig frem.

�gle�je, fr�ers tr�er,
hundetunge og meget mer'

Hugormetunge, snogesk�l,
�gleben og uglesv�lg.

Dragesk�l og ulvetand,
hajmund opskyllet p� strand.

Skarntyderod, gravet en nat,
gedegalde tag s� fat.

Sk�ret under m�neform�rkelse
tartarl�ber og tyrkern�sedryppelse.

Fingre af et myrdet barn,
f�dt i gr�ften af et skarn.

R�r, r�r. Pas vor gryde,
lad det gnistre, lad det syde.

K�l dem med lidt abeblod,
s� bliver trolddommen fast og god.

Et sting i fingeren siger mig,
noget ondt, det n�rmer sig.

N�, I skjulte, sorte, midnatshekse
hvad g�r I her?

En gerning uden navn.

Jeg besv�rger jer ved det, I her
bedriver, hvor I end har det fra -

Svar mig!

- Tal!
- Forlang.

Vi svarer.

Svar ukendte magt.

Vi ved, hvad du vil.
S� ti, og h�r til.

Macbeth!

Macbeth! Pas p� Macduff.
Slip mig, jeg har sagt nok.

Vi lader os ikke befale,
men her er endnu et spor.

V�r blodig, modig og st�rk.
Od du skal vinde magt -

- for ingen, som er kvindef�dt
kan skade Macbeth.

S� lev, Macduff,
jeg beh�ver dig ikke frygte.

Men jeg vil v�re dobbelt sikker og tage
sk�bnen i pant. Du skal ikke leve.

V�r modig som l�ven og stolt.

Bryd dig ikke om opr�rstale
eller sammensvorne.

For Macbeth kan f�rst besejres -

- n�r Birnam skov rykker
frem mod Dunsinane.

Det vil aldrig ske.

For hvem kan hverve skoven
og byde tr�erne at opgive deres rod?

Et s�dt budskab! Godt.

Opr�rske d�de, rejs jer ikke,
f�r Birnams skov har rejst sig.

For Macbeth skal leve
til sin naturlige d�d.

Men mit hjerte banker
efter at vide endnu en ting.

Svar mig, I som kan kunsten.
Vil Banquos �t styre riget?

- Sp�rg ikke mere.
- Jeg kr�ver svar.

M� I forbandes for evigt.
Om I n�gter at svare.

Fleance! Hil, hil, hil, Fleance!

Modbydelige hekse.
Hvorfor viste I mig dette?

- S� du, de underlige s�stre?
- Nej, herre.

- L�b de ikke forbi dig?
- Bestemt ikke. Herre.

Det er bekr�ftet.

Herre, Macduff er flygtet til Siward
som hilser ham som en broder.

- Flygtet til Siward...
- Ja, herre.

Tid, du forudser min grumme d�d.

Huset Macduff... vil jeg overraske.

De herrer Caithness og Menteith.

Lovens m�nd og p� vores side.

Hvad tvang min mand til at flygte.

- Hav t�lmodighed.
- Han havde ingen.

Det var d�rskab at flygte. Frygt fik os
til at fremst� som skyldige.

K�re kusine, din mand er �del og vis,
han ved, hvorfra vinden bl�ser.

Var det visdom eller frygt.

Visdom? Han elsker os ikke.
Adlyder ikke naturens stemme.

G�rdesmutten er lille, men han
k�mper for sit afkom mod uglen.

Det peger p� frygt, ikke k�rlighed.
Flugt strider mod al fornuft.

At forlade hustru og b�rn,
foralde sit hjem og flygte...

flygte til Siward.

Han har en far, men er faderl�s.

Gud hj�lpe dig, du lille.
Hvordan vil det g� uden en far?

Hvis han var d�d, gr�d du.

Ellers var det et tegn p�,
jeg snart havde en ny far.

Du taler, som du har forstand til,
og dog forstandigt for dig.

Jeg m� videre,
men kommer snart igen.

N�r alt ser m�rkest ud,
kan det hurtigt blive godt igen.

K�re kusine,
det ville v�re t�beligt at blive.

Det ville bringe skam over mig
og sorg til dig.

Jeg m� rejse.

Jeg frygter at farer truer dig,
men lyt alligevel til et ydmygt r�d.

Bliv ikke her.

Hvor kan jeg flygte hen?
Jeg har intet forkert gjort?

Men jeg ved, at i denne verden
h�ster onde gerninger ofte ros -

- mens gode anses for d�rskab.
S� hvorfor sige, jeg er uskyldig?

Farvel, kusine.

Hvor er Deres mand?

Forh�bentlig ikke et uhellig sted,
s� De finder ham.

- Din far er forr�der!
- De lyver!

Forr�deryngel!

St�r De p� tyrannens side?

Farvel, sir, til vi tramper
p� Deres herres hoved.

Det jeg tror, beklager jeg -

- og tror det, jeg ved,
kan jeg v�re til hj�lp, er jeg det.

Det kan v�re, som De har sagt.

Tyrannen, hvis navn giver s�r
p� vores tunger, anses for �rlig.

De havde ham k�r.
Han har ikke r�rt Dem endnu.

- Jeg har mistet h�bet.
- Hvorfor forlod De hustru og barn?

S� st�rke k�rlighedsb�nd
uden at byde dem farvel?

Lennox og Ross er p� vej.

Velkommen, k�re f�tter.

Hvad er sidste nye sorg?

Den som fort�ller noget,
som er en time gammelt hyles ud.

Hvordan har min hustru det?

V�r ikke karrig med svaret.

Gid dine �rer ikke foragter min tunge,
der bringer dit livs v�rste bud.

Jeg g�ttede det,
skjule ikke noget for mig.

Dit hus blev angrebet,
og din hustru og barn blev myrdet.

Fortalte jeg hvordan,
ville jeg l�gge din d�d til deres.

N�dige Gud!

Ikl�d smerten ord!

Den sorg, der er tavs,
plager hjertet til det brister.

Vores h�vn skal v�re kuren
mod din tunge sorg.

- Du har ingen b�rn.
- B�r den som en mand.

Det vil jeg,
men ogs� f�le den som en mand.

Jeg m� mindes, hvordan de,
som var mig s� k�re, levede.

S� himlen til uden at bist� dem?

Syndige Macduff,
de blev dr�bt p� grund af dig!

De blev ikke dr�bt
for deres synder, men for mine.

Lad det her slibe din klinges �g.

Vend sorgen til vrede,
lad ikke hjerte bl�de, h�rd det.

Vores m�nd st�r parat,
der mangler kun, at vi drager af sted.

Macbeth er moden til at h�stes.

- Hvorn�r gik hun sidst i s�vne?
- Hun rejser sig, tager k�be p�.

L�ser skrivebordet op, tager papir,
folder det og skriver.

Alt i den dybeste s�vn.

Her kommer hun,
netop s�dan g�r det til.

- �jnene er �bne.
- Ja, men hun ser ingenting.

- En plet.
- S�dan plejer hun at g�re.

- Hun kan forts�tte et helt kvarter.
- Bort, bort, bort ford�mte plet!

Bort, sagde jeg! Hvem kunne tro,
den gamle havde s� meget blod i sig.

- H�rte De det?
- Skal disse h�nder aldrig blive rene?

- De har h�rt noget, De ikke burde.
- Hun sagde nok det, hun ikke burde.

Gud ved, hvad der er sket hende?

Her lugter stadig af blod.

Al Arabiens parfume kan ikke
rense den her h�nd.

Vask dine h�nder, tag morgenk�be p�,
v�r ikke s� bleg.

Jeg siger jo,
Banquo ligger stille i sin grav!

- Men alligevel.
- Til sengs! Det banker p� porten!

Kom, kom, giv mig Deres h�nd!
Gjort kan ikke g�res ugjort. Til sengs!

Der hviskes, onde gerninger
f�lges af ond angst.

Plagede sj�le betror
deres hemmeligheder til puden.

Her er snarere brug for en pr�st
end en l�ge.

Hvordan g�r det Deres patient,
doktor?

Hun er plaget af fantasier,
der ikke under hende ro.

Kurer det, har De ingen medicin
mod det syge sind?

Kan De ikke fjerne sorgen p� sj�len?

Udrydde de plager,
der er ristet ind i hjernen?

Og med glemslens s�de modgift
rense brystet -

- for de skadelige ideer,
dre hviler s� tungt om hjertet?

Der m� den syge hj�lpe sig selv.

Kast l�gekunsten for hundene.
Den duer ikke.

Bring mig ikke flere meldinger.
Lad dem fare.

F�r Birnam skov g�r mod Dunsinane
griber angsten mig ikke.

Den dreng, Malcolm,
er han ikke kvindef�dt?

�nderne, som kender alle
sk�bner, sagde til mig:

"Frygt ej, Macbeth. Ingen mand
f�dt af kvinde kan besejre dig"!

- Hvordan ser det ud hos tyrannen?
- Dunsinane er st�rkt bef�stet.

Nogle kalder ham gal,
andre kalder det modets raseri.

Han m�rker, hvordan hans l�nmord
kl�ber ved hans h�nder.

Dem han befaler over,
adlyder af angst ikke af overbevisning.

Titlen h�nger s� l�st om ham
som en k�mpes k�be p� en dv�rg.

Man forst�r,
hans forpestede sind �ngstes -

- n�r alt i hans indre
ford�mmer sig selv for at v�re der.

Malcolm, hans onkel Siward
og den gode Macduff.

H�vnen br�nder i dem. En sag
som deres kan f� selv de angste i kamp.

Jeg h�ber, den dag er n�r,
hvor man er sikker i sit kammer.

S� marcherer vi.

Hunde... uslinge...

Seyton! Seyton! Seyton!

Hun skulle v�re d�d siden,
der var tid til et s�dant bud.

Lad hornene gjalde,
til blod og d�d os h�jtideligt kalde.

Birnams skov...
drager mod Dunsinane.

Ved p�len st�r jeg bundet,
kan ikke flygte.

Hvor er den, som ikke er kvindef�dt,
den eneste, jeg har at frygte.

Du var af kvinde f�dt.

St�l smiler jeg af, v�ben h�ner jeg,
n�r de ikke b�res af en kvindef�dt.

Vis dig! D�r du ikke for min h�nd,
hjems�ger din hustru og barn mig.

Af alle er det kun dig,
jeg undviger.

Bort! Min sj�l er allerede tynget
af dit blod.

Jeg savner ord.
Min tale f�res af mit v�ben.

Vend v�bnet mod en, som kan bl�de.
Jge kan ikke sl�s af en kvindef�dt.

Fortvivl, og lad dig fort�lle
af den engel, du har tjent -

- at Mcduff blev sk�ret ufuldb�ren
af sin moders liv.

Banquo skal v�re mindre
end Macbeth og st�rre.

Han skal v�re fader til konger.

Hans b�rn skal v�re konger.

I morgen og i morgen og i morgen.

Hver dag snegler sig frem
mod den sidste stavelse i livets bog.

Og hver dag i fortiden har oplyst
d�rers vej til graven.

Sluk, sluk, korte lys. Livet er blot
en omvandrende skygge en skuespiller -

- som g�r omkring p� scene i en time
for aldrig siden at h�res om.