All language subtitles for Wildest Middle East S01E04 1080p_Track03

Egypten...
Mellemøstens hjerte.

Et hav af sand fuld af tørre klitter-

-der genspejler en evigt bagende sol.

Liv i dette øde landskab
forekommer umuligt.

Men under overfladen
er Egypten meget levende.

Dyr hersker over landet...

...det omgivende vand...

...og himlen.

Oldtidens civilisationer
er forsvundet...

...men de skabninger, der formede
dynastierne, trives stadig.

Egypten er ensbetydende
med faraoer, pyramider-

-og mere end noget andet: Ørkener.

To store have omgiver
det nordafrikanske land.

Mod nord ligger Middelhavet.

Og i øst Det Røde Hav.

Men disse vidtstrakte vande
giver ingen næring-

-til det enorme opbud af liv, der
findes i Egyptens sandede hjerte.

Der falder kun 80 mm regn årligt,
og ofte mindre...

...men regionen er også hjemsted-

-for en af de tidligste
og længstvarende civilisationer.

De gamle egyptere mente,
at dyr havde magt over naturen.

De kontrollerede solen og månen,
dag og nat...

Især ét opfattedes
som vandets hersker.

Nøglen til at overleve
det hårde ørkenliv.

Det mest indflydelsesrige dyr
var muligvis slangen.

Med sine karakteristiske
bevægelser...

...og unikke
hornlignende fremspring...

...er hornslangen en af ørkenens
mest letgenkendelige slanger.

Fordi sandet er løst
og ikke giver godt greb-

-trækker slangen musklerne sammen
og kaster kroppen sidelæns.

På denne måde har kun to punkter
af dens krop jordkontakt-

-når den bevæger sig
gennem klitterne.

Hornslanger bliver kun 60 cm lange,
men er stadig meget giftige.

Uden behandling
kan et bid dræbe et menneske.

Hornene menes at beskytte dens øjne.

Desuden bryder de
dens kontur i sandet.

Egypterne nærede så stor agtelse for
arten, at de balsamerede deres lig.

Det viste hengivenhed
over for slangeguderne-

-og var en måde
at fortjene deres beskyttelse på.

Den foretrækker at jage om natten
og søger ly for morgensolen.

Men et andet reptil
er kun lige vågnet.

Denne øgle, kaldet en skink, ville
være et ideelt måltid for en slange.

Dens korte ben og tykke, firkantede
krop giver ikke indtryk af fart.

Da den ingen gemmesteder har,
lader kampen til at være afgjort.

Men dens stil mere end kompenserer
for manglen på atletisk udseende.

Dens torpedo-formede snude,
glatte skæl og åre-lignende fødder-

-er fingerpeg på et af naturens
største forsvindingsnumre.

Nu er den her...

Nu er den væk.

Den kaldes også en sandfisk
og svømmer bogstavelig talt i sandet-

-når der er fare på færde.

Ikke kun øgler benytter sig
af ørkenens skjul.

Sandboaer er også bygget
til at bore sig ned.

En kraftig krop,
små øjne og hårde skæl-

-beskytter den mod den ru substrat.

Den lille, ugiftige slange benytter
også en anden unik forsvarstaktik.

For at forvirre rovdyr lader den
en del af kroppen være synlig.

Dens hovedformede hale
er dækket af hårde skæl.

Den mindre sårbare kropsdel
kan modstå de fleste angreb.

Det giver slangen tid
til at reagere eller flygte.

Men én slange behøver ikke
megen forklædning eller beskyttelse.

Med sine næsten tre meter-

-er den ægyptiske kobra
regionens største slange.

Og den mest dødbringende.

Den er så giftig, at den kan dræbe
en voksen elefant på bare tre timer.

Efter biddet lammes
ofrets nervesystem hurtigt.

Det stopper vejrtrækningen.

Udover små pattedyr og øgler er andre
slanger også blandt jægerens bytte.

Denne musvåge tror,
at den har fundet morgenmaden.

Men kobraen har
et unikt trick i ærmet.

Den rejser sig og spreder
sin nakke ud for at fremstå større-

-og skræmme rovdyret.

Dette opnås
ved hjælp af forlængede ribben-

-der spreder den løse hud
bag på kobraens hals ud.

Opvisningen fungerer.

Musvågen beslutter
at opgive det mulige måltid.

Egypten er hjemsted for en
af de tidligst kendte civilisationer.

Den blev grundlagt
for omkring 5.000 år siden.

Men ét dyr går forud for noget
menneske med flere millioner år.

Nilkrokodillen har ikke ændret sig
siden dinosaurernes tid.

Den kan blive fem meter lang
og vejer omkring 400 kilo.

Dermed er den
Jordens næststørste reptil.

En kraftig kæbe fuld
af skarpe, kegleformede tænder-

-lader den dræbe næsten alt
inden for rækkevidde.

Nilkrokodiller blev også højt agtet.

De boede i tempeldamme,
blev iklædt guldarmbånd-

-og fodret med det bedste kød.

Man mente, at krokodillens tårer
skabte samfundets livslinje.

Verdens længste flod.

Nilen.

Nilen betød alt for egypterne.

Udover at levere drikkevand
og vanding til afgrøderne-

-oversteg floden en gang om året
mirakuløst sine breder.

De omkringliggende marker
drog nytte af den næringsrige silt-

-vandet efterlod sig.

Denne forudsigelige cyklus-

-tillod dyrkning af basisafgrøder
som hvede og byg i stor skala.

Krokodillegudens humør
var vigtigt for overlevelsen.

Nogle år udeblev oversvømmelsen,
og tusinder af mennesker sultede.

Da mørket falder på,
daler ørkentemperaturen markant-

-fra lige over 40 grader
til under ti.

For mange dyr er det livsvigtigt
at undgå dagens varme.

Nogle har tilpasset sig et natteliv.

Den lille ørkenspringmus kunne let
forveksles med en lille kænguru.

Men dette ti centimeter lange
pattedyr er faktisk en Dipodidae.

Som sine rotte-slægtninge
er springmusen altædende.

Den lever af planter,
frø og insekter.

Da her er så lidt vand, har de
udviklet sig til ikke at behøve det.

De får alt den fugt,
de behøver, via maden.

Efter maden
er tiden kommet til et sandbad.

Det fjerner olie og skidt fra pelsen.

Det er også vigtigt at pleje halen.

Med sine op til 25 cm
kan dette vedhæng med pels i enden-

-være næsten tre gange
så lang som kroppen.

Halen giver den vigtig balance,
når den må bevæge sig hurtigt.

For om natten
er rovdyr altid på jagt.

Hornslanger har hule, bagud
rettede tænder og ligger i baghold.

De kan slå til med lynnets hast
og sprøjte gift i byttet.

Et lille pattedyr dør på få sekunder.

Uvidende om truslen reparerer
springmusen en af sine huleindgange.

Men slangens bytte er stadig
ikke inden for rækkevidde.

Da slangen kryber nærmere...

...opdager musen den.

Med sine fire gange så lange bagben
kan springmusen hoppe over en meter.

Og den kan løbe med næsten 25 km/t.

Selv verdens hurtigste slange,
den sorte mamba, kan ikke følge med.

Skorpionen med sin giftige hale satte
også sit præg på de gamle egyptere.

Den lagde ikke blot navn
til en konge-

-men blev symbol på en gudinde.

Selket,
som helede giftige stik og bid.

Som edderkopper og andre spindlere
har skorpioner otte ben.

Den har to kraftige klosakse, hvormed
den fastholder og sønderlemmer bytte.

Modsat andre skorpioner
er Leiurus quinquestriatus spinkel.

Men den mere end kompenserer for
sin tynde hale og slanke klosakse-

-med sin dødbringende brod.

Den er muligvis
verdens giftigste skorpion.

Den har fået øje på et muligt måltid.

Solifuger er ikke sande edderkopper.

De har lige så mange ben,
men der ender lighederne.

De har hverken
silke- eller giftkirtler.

I stedet
er de afhængige af fart, list-

-og kraftige kæber,
hvormed de overmander byttet.

I forhold til størrelse
har de verdens største kæber.

De er spindlernes hvide haj.

Solifuger undgår ørkensolen.

Så de graver ofte nye huler,
hvor de kan skjule sig om dagen.

Arbejdet udføres hurtigt
med en bulldozer-lignende metode.

Mens solifugen er optaget
af det sidste gravearbejde...

...nærmer skorpionen sig.

Da kampen er ovre,
har gift besejret råstyrke.

Det overmandede bytte sønderlemmes.

Den kølige natteluft
lokker andre ørkendyr frem.

Deriblandt et unikt pattedyr,
der heller ikke behøver vand.

Ørkenræven er ikke blot
verdens mindste ræv-

-men også det mindste medlem
af hundefamilien.

Med en kropslængde på cirka 30 cm
kan den veje under et kilo.

De store ører
giver ikke blot fremragende hørelse-

-men nedkøler den også.

En bille, der piler over sandet, har
ingen chance for at undgå rovdyret.

Ørkenrævens ører kan endda
lokalisere bytte under jorden.

De fleste måltider graves frem.

Skorpioner er en yndlingsret.

Rævens små nålelignende tænder
sætter hurtigt dens brod ud af kraft.

Selv om Nilen har været en livslinje
for indbyggerne i tusinder af år-

-er en nyere udbygning blevet
et fristed for regions vilde dyr.

Med sine 550 gange 35 km-

-er Nassersøen en af verdens
største menneskeskabte søer.

For 50 år siden blev Nilen dæmmet op
for at skabe dette enorme reservoir.

Det gjorde det af med de ofte
uforudsigelige oversvømmelser.

For de gamle egyptere var de årlige
oversvømmelser en gave fra guderne.

De anede ikke, at de havde deres
oprindelse næsten 300 km mod syd.

Omkring 90% af Nilens vand
kommer fra Etiopiens højlande.

Der falder
cirka 2.000 mm regn årligt.

Det er langs disse små bifloder,
at næringsrig jord skylles med-

-og ud i verdens længste flod.

I dag forhindrer opdæmningen
jorden i at flyde ned af floden.

I stedet drager Nassersøen og dens
liv nytte af de mange ton sediment-

-der aflejres her hvert år.

Ét dyr drager større nytte
af søens bredder end de fleste.

Nilkrokodiller er ikke kønsmodne
før tiårsalderen.

Denne huns møde med en han
for to måneder siden var en succes.

Søens sandede bredder
er perfekte til at grave rede i.

Når reden er omkring 50 cm dyb,
begynder hun at lægge æg.

Hun lægger omkring 50 æg i reden.

Til sidst tildækker hun dem med sand.

Der går tre måneder,
før de er klar til at klække.

Indtil da bliver hun i nærheden
og beskytter reden aggressivt.

Fugle udnytter også
Nassersøens vidtstrakte økosystem.

Man har talt omkring 100
forskellige arter ved dens bredder.

Hejrer er dygtige fiskere
og svæver ubesværede.

Egypterne forbandt de majestætiske
fugle med den opgående sol.

De kaldte den Bennu,
"den opstigende".

Den menes at være den oprindelige
Føniks fra den senere græske myte.

Først mente man, at denne position
med ansigtet mod solen-

-blot skulle tørre
eller varme vingerne.

Men den hurtige vejrtrækning tyder
på, at den forsøger at køle ned.

Det lader til, at den skaber
et ugæstfrit miljø for parasitter-

-der søger ly under dens vinger.

Nassersøen fandtes ikke i oldtiden.

Men en anden vandmasse spillede
en vigtig rolle for regions liv.

Det Røde Hav opstod
for omkring 30 millioner år siden.

Da den Arabiske Plade rev sig løs
fra det afrikanske kontinent.

I oldtiden var det svært
at transportere varer over land.

Men Det Røde Hav gav Egypten
let adgang til Afrika og fjernøsten.

Da ingen floder
lukker ferskvand ud i det-

-er Det Røde Hav
et af verdens mest salte have.

Havdyrene og koralrevene her
har tilpasset sig det salte vand.

Omkring 10% af fiskearterne her
findes ingen andre steder.

De gamle egyptere nærede især
stor agtelse for én havslange.

Egypterne ofrede ål
til Atum, skaberguden.

Deres mumificerede rester
blev så begravet i bronzekister.

Kæmpemurænen
kan blive op til tre meter lange.

Den åbner og lukker munden,
så vand strømmer jævnt over gællerne.

Muræner jager som regel om natten-

-hvor de opstøver byttet
med deres fantastiske lugtesans.

Koloniål lever i flokke
på op til 1.000 individer.

De kan blive op til 40 cm lange-

-og lever af plankton
og små fisk, der svømmer forbi.

De graver sig ned i havbunden
med deres haler.

De forlader aldrig
dette permanente hjem.

Hullerne er solide ankre og
perfekte tilflugtssteder fra rovdyr.

Denne kæmpe er faktisk
ingen trussel mod koloniål.

Hvalhajer er verdens største fisk.

De kan blive over 20 m lange
og veje op til 34 ton.

Men utroligt nok
lever de af bittesmå plankton.

De bevæger sig blot
med fem kilometer i timen-

-og kan si
over 100 l vand i minuttet.

Filtre, kaldet gællegitre, fanger
alt spiseligt på over en millimeter.

Nærmere land
er bredden dækket af grønt.

Mangrover trives,
hvor andre planter ikke kan overleve.

De særlige rødder
filtrerer saltet fra havvandet-

-som ville dræbe de fleste planter.

Det salt, de suger op,
udskilles gennem bladene.

Alle planters rødder må have ilt.

Men i gennemvædet jord
er der næsten ingen luft til stede.

Mangrover klarer dette på unik vis.

Specialiserede ånderødder stikker op
for at absorbere ilt ved lavvande.

Dette tætte rodnetværk stabiliserer
ikke blot den sårbare sandede kyst-

-men fungerer også som fristed
for mange kystdyr.

Hanvinkekrabber har
én klo i overstørrelse.

Dens violinspillende bevægelser
med den lille klo over den stor-

-har givet den
sit engelske navn "fiddler crab".

Hunvinkekrabber er mere symmetriske.

De kan æde dobbelt så hurtigt-

-og spytter sand ud, når
al organisk materiale er siet fra.

De vinker hektisk
for at tiltrække en mage.

Hunnerne foretrækker hanner
med større kløer, der vinker hurtigt.

Jo hurtigere rytme de har,
jo bedre chancer har de.

De enorme kløer bruges også
til at udvise dominans og styrke.

Store krabber stjæler dagligt
de mindre hanners huler.

For cirka 2.000 år siden
opbyggede man handelsruter-

-mellem havne ved Det Røde Hav
og de store byer ved Nilen.

Handlende måtte rejse over 300 km
gennem bagende ørkner.

Kun ét dyr gjorde missionerne mulige.

Fuldt lastet kan dromedarer vandre
op til 30 km om dagen.

De kan klare sig
uden mad og vand i op til en uge.

Men de handlendes rejse
tog mindst ti dage.

Selv det såkaldte "ørkenskib"
måtte drikke.

Heldigvis kan man stadig finde
ferskvand i midten af ingenting.

En stor del af verdens største
fossile vandreserve ligger i Egypten.

Man har beregnet,
at 150.000 kubikkilometer ferskvand-

-er opsamlet
under den østlige del af Sahara.

For 50.000 år siden
var klimaet her meget mildere.

Da temperaturen steg,
blev jorden til støv.

Men regnvand fanget
i sandstensgrundfjeldet forblev der.

I dag finder man små søer og kilder
rundt omkring i det tørre landskab.

Et bestemt træ fungerer som flag
for disse zoner, der er rige på liv.

Akacietræet er muligvis
Jordens mest hårdføre træ.

Det tåler tørre ørkentemperaturer
på over 50 grader og frost.

Selv om flodlejerne her
er udtørrede for længst.

Akacietræerne får vand på anden vis.

Dets rødder kan nå op til 80 m
ned under jorden-

-for at nå grundvandet.

Intet under at de gamle egyptere
kaldte træet for "livets træ".

Umbonia crassicornis går i et
med træets piggede grene.

Mens tidselsommerfugle
også søger føde.

De bringer træet livsvigtig nektar.

Det er afhængig
af insekters bestøvning.

Vespa orientalis udnytter kildevand,
der har fundet vej til overfladen.

I tusinder af år har oaser som disse
været en livslinje for ørkenens dyr.

Det gamle Egyptens dynasti
fik en brat afslutning-

-da riget bukkede under for romerne.

Men vandets herskers
ubrudte slægt fortsætter.

2.000 år senere.

Efter over 12 ugers vagt modtager
denne hunnilkrokodille sit tegn.

Skingre pip
dybt inde fra reden indikerer-

-at ungerne er klar til at klækkes

Hun beslutter at hjælpe til.

En mund, der er designet til
at knuse knogler og rive i kød-

-bliver pludselig en blid vugge.

Moderinstinktet er så stærkt, at hun
nænsomt bærer ungerne til vandet.

Med op til 50 nyudklækkede unger
må der ofte flere ture til.

Nyudklækkede nilkrokodiller
er omkring 30 cm lange.

Det fordobles det første år.

Selv om de kan jage selv, vil deres
mor beskytte dem de næste to år.

Da vil de være over en meter lange
og store nok til at klare sig selv.

Egypten er et legendernes land.

Hellige grave, ældgamle klitter
og vigtigst af alt: Liv.

I tusinder af år har dyr hersket
over ørkenens sand...

...og det omgivende vand.

De har endda formet menneskenes tro.

Menneskegenerationer kommer og går...

...men naturen her består.

Egyptens ørkendynasti af dyrekonger
og -dronninger lever videre.

Trine Nørgaard
www.btistudios.com