All language subtitles for Effi.Briest.2009.GERMAN.720p.BluRay.x264-WASTE

Nienkerken er her ogs�.

Jeg skal danse med ham to gange.

Men f�rst med Dagobert.

- L�jtnant Nienkerken.
- Det er ikke Deres tur endnu.

V�rsgo.

En, to... En, to... En, to, tre.

Og Briest? Hvad siger han til,
at du indb�d mig?

Han sagde, at efter
20 �r var tiden inde.

Det er godt at se dig igen.

Effi!

Du har endnu ikke m�dt Innstetten.
Min datter Effi.

Baron Innstetten. Dans med ham.

Men n�ste dans er Dagoberts.

- Folk kigger.
- Lad dem kigge.

- Deres forlovede?
- Min f�tter.

- Skal vi danse?
- M� jeg have den �re, fr�ken?

Har du sv�lget i gamle minder?

Sv�lget? T�nk, at du stadig
kommer med tvetydigheder.

- Jeg var udstationeret her som husar.
- De rejste p� grund af min mor.

Unge piger ved ingenting.

Jeg ville ogs� have forelsket mig
i min mor, hvis jeg var en ung mand.

Havde De giftet Dem med min
mor, ville jeg ikke eksistere.

Alts� kan jeg takke Deres
manglende held for, at jeg lever.

Undskyld mig.

Dagobert, vent. Jeg kommer med!

Rolig, min skat. Husker du,
da du rutschede ned fra ladens tag?

Din stemme var lige g�et i overgang.

- Hvorn�r kommer du til Berlin igen?
- Ja, hvorn�r? Sp�rg min mor.

Jeg kan vise dig et interessant
maleri "Lyksalighedens �."

- Er det de d�de?
- Det er n�gne kvinder.

Jeg ved, hvordan en kvinde ser ud.

Innstetten...

Hvordan f�les det at v�re
tilbage i regimentet?

Jeg er fuld af forh�bning for
fremtiden. Fuld af forh�bning.

- Skrev han til dig?
- Hvem?

L�jtnant von Nienkerken, naturligvis.

Hvorfor kommer din f�tter
ikke og bes�ger os l�ngere?

- M�ske bes�ger jeg ham i stedet.
- Alene?

Hvilke fantasier har du?

Effi!

- Effi!
- Mor?

Mor?

G�t, hvem der har
anholdt om din h�nd?

- Hvem?
- Ved du det ikke?

Innstetten. Har du h�rt det?

Baron Innstetten har netop
anholdt om din h�nd.

- Innstetten.
- Ja, kl�d dig p�nt p�.

Vent... s�dan.
Det vil nok behage ham.

- Du kunne jo godt lide ham, ikke?
- Ja, men...

Meget mandig og st�rk. Det er
en stor udm�rkelse for dig, Effi.

- Ja, men jeg kender ham ikke.
- Han bestyrer et helt amt.

Som 20-�rig ville du v�re,
hvor andre 40-�rige ikke er.

Hold hovedet h�jt.
Jeg ved, at du er en klog pige.

Effi, kom!

Kom nu!

- Fr�ken.
- Baron.

Jeg ser, at De er
overrasket over mit bes�g.

Men husarer elsker at overraske.
Ved synet af Dem -

- blev jeg igen den unge l�jtnant,
som havde en sk�n tid her.

Det lader til, at sk�bnen
for�rede mig en ny chance.

K�re Effi...
Vil De v�re en amtmands hustru?

V�r ikke s� beskeden. Det siges, at
Kansleren har h�je tanker om Dem.

- Det imponerer nok ikke Effi.
- Snak! Kansleren v�rds�tter ham.

Og det lige siden Versailles-
traktaten. T�ller det m�ske ikke?

Alts�...

Hvis dette geni vil have min datter,
har jeg intet at indvende.

Vil du have ham?

Vi har en graver som er skotte,
en barber fra Lissabon -

- og mit hus har tilh�rt
en engelsk kaptajn.

Formodentlig bedrev han f�rhen
s�r�veri i Det Kinesiske Hav.

K�re Innstetten... K�re Effi.

- K�re brudepar...
- Du har lige holdt tale, Briest.

Det var en skam.

Ja, s� foresl�r jeg min kommende
svigers�n, at vi er dus.

Jeg foresl�r, at Luise forbliver "mor".
Jeg er kort og godt Briest.

I, b�rn, er nu Effi og Geert.

Det sl�r mig, at "Geert"
betyder en smal stamme.

Hvis jeg ikke tager fejl...
Og s� bliver Effi...

...s� at sige efeu'en, som
skal slynge sig rundt om den.

Bliv ikke poetisk, Briest.
Det ligger ikke til dig.

Ja, det kan du have ret i.

- Hvad laver du her?
- Ingenting.

Jeg ville... Jeg t�nkte, at...

Jeg er s� stolt af dig.
Ved du hvad, Effi?

Innstetten var s� flot,
da han var ung.

Jeg var forelsket. Alligevel giftede
jeg mig med din far. Ved du hvorfor?

For at du kunne vokse op her -

- i stedet for i en ussel
garnisonsbolig.

Naturligvis har de tilbudt mig
amtet flere gange.

Men altid at have overordnede...
Her bestemmer jeg og g�r som jeg vil.

Selv havde jeg intet valg.

Et sted har selv du dit herres�de.

Guvern�r over en afrikansk provins
ville mere v�re min stil.

Kender han til dine
vidtr�kkende planer?

Jeg skal f� ham p� andre tanker.

I gamle agrarer vil ikke indse,
at verden �ndrer sig og bliver st�rre.

Det er t�beligt... Uheldigt.

H�sten venter og s� skal jeg
sende min forvalter ud i vildmarken.

- Er hun gift?
- Ja, med gartneren.

Det kan man ikke se gennem
fingre med. Man har et ansvar.

Effi elsker at f� breve.

Godt. S� vil jeg skrive hver dag.

Her skal der tages ind.

- Det er lige kommet.
- Tak.

Fra Geert!

Vil du ikke l�se det?

Han udtrykker sig altid klogt
i sine breve.

Du holder af Geert, ikke?

Alle som holder af mig,
holder jeg ogs� af.

Som Dagobert?

Ville du hellere have giftet
dig med ham? Er du sikker?

- Hvorfor?
- Med ham f�rer man sig ikke frem.

Men noget er der galt.

Er det ikke romantisk nok?

- Hvad er det s�?
- Det ved jeg ikke. Han skr�mmer mig.

Tager du, Elfride von Briest,
Geert Wilhelm von Innstetten -

- som din �gtemand og vil du elske
og �re ham, til d�den jer skiller ad?

- Svar da "Ja, med Guds hj�lp".
- Ja, med Guds hj�lp.

Herren velsigne os og bevare os.

Det som Gud har sammenf�jet
skal intet menneske skille ad.

Se. Nok er det ikke Lido'en,
men det har sin egen r� charme.

Ja.

- Hvad er det?
- En grav.

Her?

Han var kineser.

Tak, Friedrich.

Ja, Rollo! Dygtig hund. Dygtig hund.

Min gamle Friedrich
lige siden universitetet.

Christel er kogekone.

Johanna.

N�r du har brug for noget,
kalder du p� hende.

Kusken Kruses kone taler
med den sorte h�ne igen.

S� skal vi ikke forstyrre...
Vel, Effi.

Kom. Lad mig vise dig dit v�relse.

Det er dit rige.

Det er meget flot.

- Kan du lide det?
- Ja, bestemt. Alt er s�...

- Ja...
...smukt...

...fremmed.
- Alt stammer fra den gamle kaptajn.

- Jas�.
- Jeg vil ikke sl� mig ned her.

- Jeg skal til Rigsdagen i Berlin.
- Og blomsterne er pragtfulde.

- De er fra apotekeren.
- Giesh�bler. Alonzo Giesh�bler...

...den bedste vi har.

Hent teen til min kone.

Skal jeg rede sengen?

Min seng?

- De m� v�re tr�t.
- Ja.

Vil De i bad f�rst?
Vandet er klar.

Ja, det lyder godt.

Frue... Skal jeg h�lde varmt vand i?

Gerne.

Tak.

Jeg vasker Dem p� ryggen.

Av!

Undskyld.

Geert?

- Godmorgen, frue!
- Hvad er klokken?

- Ni.
- Er herren allerede oppe?

Han kan ikke lide at sove l�nge.

Jeg l� v�gen hele natten, Johanna.
Der var noget underligt.

- Hvad mener De?
- En lyd.

Som om noget blev sl�bt
hen over gulvbr�dderne.

Som om man dansede deroppe.
Jeg kunne se de hvide dansesko.

Allerede oppe?

- Hvad er der med salen ovenp�?
- Hvad ved du om salen?

Ingenting.

I nat var det,
som om man dansede deroppe.

Johanna sagde, at
gardinerne sl�bte hen over gulvet.

Lad os l�gge dem op eller lukke
vinduerne. Lyden skr�mmer mig.

Jeg kan ikke h�re noget.

- Var det her, kineseren boede?
- Ja. Han var Thomsons tjener.

- Der var noget ved ham.
- Hvordan?

Du ved noget. Det kan jeg h�re.

Jeg ved kun, at Thomsons datter
forsvandt her under sit bryllup.

Hun viste sig aldrig igen. Kineseren
var den sidste, hun dansede med.

Og?

To dage efter druknede han.

Menigheden ville ikke
have ham p� kirkeg�rden.

Jeg gl�der mig ogs�.

Jeg mener over
at vi skal have et barn.

- �nsker De noget, frue?
- Nej... tak.

Kineseren var �benbart den sidste,
hun dansede med...

Frue?

Vil du ikke nok blive hos mig?

Har De haft mareridt?

I dette hus...
er der sket noget frygteligt.

Amtmanden vil ikke have,
at man taler om det.

Jeg bliver hos Dem,
til herren kommer hjem.

- Godmorgen.
- Godmorgen, Friedrich.

- Ang. Episoden i nat...
- Jeg vil v�k herfra.

Du skal udvise autoritet
over for tjenestefolkene.

Jeg vil hjem.

G� hen p� apoteket
og k�b et let sovemiddel.

Jeg beder dig.
Lad os finde et andet hus!

- Jeg kan sp�rge mig for. Ja?
- Det skal du ikke.

Jeg mister mit embede,
hvis det kommer ud.

En amtmand s�lger ikke sit hus
bare fordi hans kone har mareridt.

Effi!

Undskyld.

V�r ikke nerv�s.
Det skyldes din tilstand.

S� er kvinder modtagelige
for alle mulige f�lelser.

Man skal v�re n�je med
hvordan man blander.

- Et hjerteligt goddag.
- Goddag, herr Giesh�bler.

Baronesse...

Deres blomster var s� smukke.
Sig, hvem blomsterhandleren er.

De st�r over for ham.
Jeg s�tter dem selv sammen -

- s� de passer til den som skal
have dem, ligesom en god medicin.

Ja...
Jeg vil gerne have et sovemiddel.

M� jeg sp�rge hvorfor?

S� kan jeg ikke give Dem noget.

Nej...

Ved De, hvad jeg tror?
Sovemiddel er det sidste De beh�ver.

De beh�ver noget opkvikkende.
Noget stimulerende.

Er det ikke rigtigt?

Denne stilhed...
Man f�ler sig s�...

Ja.

Jeg tror, jeg ved, hvor
tungsindige kvinder kan v�re.

Jeg vil t�nke over det.
Det burde jeg have gjort for l�ngst.

Jeg har alt for l�nge ladet mig
lulle inde i denne fims.

I dette hul sker der ikke noget
ophidsende hvis vi ikke g�r noget.

Du milde, hvad skal De
s� tage Dem til?

Det aner jeg ikke.
De har m�ske et forslag?

Hvis jeg kommer p� noget,
f�r De besked som den f�rste.

Goddag.

Borgmester, hyggeligt at m�de Dem.
Alt vel.

- Tusind tak.
- Hav det godt.

Goddag!

Ser man det!
Crampas kom alligevel.

Det siges, at han skal s�rge for,
at vi endelig f�r en garnison hertil.

Giesh�bler! Det g�r fint, tak.

Goddag...

Goddag, fru Crampas.

Parlamentet skal f�rst afg�re,
om de vil have soldater hertil.

S� l�nge de ikke kan beslutte sig,
vil jeg ikke satse min stilling.

M� jeg pr�sentere...

- Fru von Crampas.
- En forn�jelse.

Major von Crampas.

Undskyld, vi ikke har bes�gt Dem,
men flytterodet har taget al vor tid.

M�ske g�r majoren
en overraskende entr�.

Der slog min kone hovedet p� s�mmet.

- Han l�nges efter teatret.
- Besl�gtede sj�le finder hinanden.

Giesh�bler vil overtale mig til at
v�kke Kessin-boerne af s�vnen.

- Kommer De ogs�?
- Jeg?

Nej... Det kan jeg ikke.

�rede fru Crampas, tillad mig at tage
Deres mand med p� ridetur i morgen.

- De tager vel med, Crampas?
- Meget gerne.

Drenge!

Bernhard... Heinrich!

Hold op. Slip mig!

B�rn skal pr�ve kr�fter.

Giver vi ikke kroppen hvad den
beh�ver sv�kkes vor sj�ls kraft.

L�gen har ordineret
lange g�ture.

F�rst i skoven
og s� over klitterne.

Efter Dem er klitterne det
smukkeste vi har, amtmandinde.

Det er kun 40 �r siden Louis
Napoleon henrettede p�blen i Paris.

Det siges, at fyrsten er i Varzin igen.

I Berlin g�r engl�nderne
ham p� nerverne.

Hvorfor kan kejseren ikke sige fra?
Det skylder han Bismarck.

Hvad siger baronessen til, at
Victoria har lagt et opr�rsk �g?

Storartet, at kronprinsen gifter
sig med en kvinde han elsker -

- og som elsker ham.

Hun kan ikke sk�nke ham
en sund tronf�lger.

Det g�r hende menneskelig. G�r De
noget for de fattige som prinsessen...

...og for kvinders uddannelse?
- Hvad hun mener om Fr�bels id�er...

...kan jeg ikke s�tte mig ind i. Ville
De have Deres barn i en b�rnehave?

Ja, for at lege med andre b�rn.

Mener De ogs�, at mennesket bliver
godt, hvis det f�r mere frihed?

Skulle frihed v�re noget d�rligt?

Jeg mener...

Major Crampas tager sig den frihed
hele tiden at stirre i vor retning.

- N�svist.
- Som hans r�dsomme b�rn.

- Var protesten n�dvendig?
- Inds� du ikke, jeg beh�vede hj�lp?

Du m�rker ikke noget,
som ang�r mig.

Jeg ved godt,
at Kessin ikke er din dr�m.

Men her findes v�lgerne,
som m�ske kan f� os til Berlin.

Tror du, at de stoler p� en mand,
som ikke st�r bag sin hustru?

Hold nu op.
Hvad ved du efter s� kort tid?

- De tror nok, at du er ateist.
- S� burde du g� oftere i kirke.

Ja, hvis du g�r med.

Hallo! Hallo!

- Hvad g�r De? Kom tilbage!
- G� Deres vej!

- De er pigen hos enken Bode.
- Hun er d�d!

- Ved De, hvem jeg er?
- Ja!

S� befaler jeg Dem
at komme op af vandet!

Man smider ikke sit liv v�k,
selv om man har mistet en k�r ven.

"K�r ven"...Det �kle krapyl!

Det meste af mit liv har jeg
udholdt hendes nykker!

- Jeg har ikke f�et min sidste l�n.
- Den f�r De af mig. Kom nu ind!

Kom tilbage!

Anbefalingerne er gode.

- De f�r pladsen.
- Gudskelov! Tak.

Men vi har ikke s� meget plads.

Vi s�tter en seng ind til dig her.
Roswitha kan sove hos mig.

Det er Roswitha. Hun skal
hj�lpe min kone med barnet.

Vend Dem om p� ryggen.

L�g Dem rigtigt p� ryggen.

Pres nu. Luk munden.

V�rsgo.

- Du er en pr�gtig lille fyr.
- Det er en pige, herr von Innstetten.

Javel.

Jas�.

Og lige s� s�d som din mor.

Du s�de lille...
Min lille prinsesse er du.

Ja, ja...

Hvad er der galt med hende?

V�r ikke nerv�s. Hun falder
snart til ro, lille Annie.

Hun er lige s� smuk som moderen.
Derfor beh�ver hun noget fint.

- Se!
- De er en troldmand.

Rart, at De siger det. Derfor skal
De deltage i vores teaterprojekt.

Vi planl�gger nemlig
"Ein Schritt vom Wege".

- Er det Deres id�?
- Crampas mener...

...at man f�rst skal tilbyde publikum
popul�re stykker. De skal spille Ella.

- Og Crampas?
- Han st�r for instruktionen.

De ved jo, at jeg har et lille barn.

Jeg vil h�re om apotekeren
har dr�berne med til min kone.

Har h�nen det godt?

Har han v�ret i vandet?
Vi er jo kommet ind i september.

- Godmorgen, Crampas.
- Godmorgen, mine herskaber.

Baronesse.

Innstetten.

De tager livet af Dem selv
med Deres motioneren.

En sp�mand i Paris har lovet mig
en soldaterm�ssig sortie.

Vi m� afst� fra vore
rideture et stykke tid. Desv�rre.

Min anden embedsperiode n�rmer
sig. Jeg skal v�re i amtet.

Synd. Jeg har skaffet en damehest,
s� baronessen kan ride med.

Vognen er k�rt frem.

Jeg har ombestemt mig.
Jeg tager af sted alene.

Kruse g�r majoren og min
kone selskab p� rideturen.

Bed Johanna finde min kones ridet�j
og s�rg for, hun er varmt p�kl�dt.

- Jeg k�rer Dem hjem.
- F�rst forbi Giesh�bler.

- Men han er her.
- Godmorgen, mine herrer.

Rette mand p� rette sted.
Jeg vil tale med Dem om stykket.

Det som Deres hustru
ikke vil spille med i.

Det er ikke op til mig.

Kommer De?

S� ses vi i eftermiddag.

Min lille skat.

Major!

Med al respekt, baronesse.

Jeg blev v�d, Kruse. Den slags
sker, n�r man bor ved havet.

- Ved Innstetten, hvem han �gtede?
- Hvem var det?

- En kvinde, der elsker farer.
- Hvorfor er I venner?

- Jeg vil hellere tale om os to.
- De er alt for selvgod.

- S�t, jeg fort�ller min mand det.
- Det g�r De ikke.

- Han ville tage det for alvorligt.
- Han er en alvorsfuld mand.

- M�nd kan lide at skr�mme.
- Hvad?

- Hvad mener De med det?
- Har De ikke fattet det?

Under krigen pr�vede han at g�re
indtryk med sp�gelseshistorier.

- Men han troede vel ikke p� dem?
- Jo, han lod til at tro p� dem.

Hvad har han bildt Dem ind?

Det ligner ham. Amtmanden er tit
ude og rejse, og konen er alene.

Hvis hun er bange,
bliver hun ikke letsindig.

Du overraskede mig med at fort�lle
en s�r rejseoplevelse, mit barn.

Kald mig ikke altid mit barn.
Jeg er din kone.

Jeg er din kone. Ikke l�ngere
den dumme g�s fra pensionatet -

- som kastede sig om halsen p� f�tter
Schmettwitz som �bnede sin favn.

Din sp�gefugl.

Hvad laver De, Giesh�bler?

Skal De forestille Kristus?
Eller ville De flyve op mod himlen?

Baronesse.

- Giesh�bler har ikke tabt lysten.
- Lad ikke jeres venner i stikken.

Jeg har kun v�ret stedfortr�der.
Han er en pragtfuld instrukt�r.

Og forh�bentlig en behagelig
F�rst von Schulzingen.

S� lad os starte.

Kan De ogs� m�rke det?

En s�dan lidelsesfuld og vemodig
l�ngsel i det bl� fjerne.

Man vil smide sit liv bort
og kaste sig ud i det ukendte.

Det straffes, n�r en kvinde
frems�tter s�danne tanker.

Men n�r man er ung og pludselig
f�res ud i den store verden -

- og s� stoppes af
endnu v�rre gr�nser...

S� kan l�ngslen...

S� kan l�ngslen...

...blive overv�ldende...

S� kan l�ngslen blive overv�ldende
og kr�ve handling.

Ja. De f�ler naturens stemme
st�rkere i Dem -

- end de samfundsm�ssige regler
hver kvinde fordomsfuldt skaber.

Hvorfor skal en kvinde ikke f�lge
sit beg�r ligesom en mand?

Denne lyst f�rer os ud i vild, regell�s
frihed ved nydelsernes bord.

Det g�r for vidt. De overvurderer mig.

Ved De, hvem jeg er?

Pungen i Deres h�nd har De fundet
hos Bodenbach, ikke sandt?

Crampas...

Ja...

Jeg tror, vi stopper her, men det var
meget fint. Vi lader det v�re s�dan.

Tak, alle sammen.
Vi er n�et et godt stykke vej.

Nogle steder har
jeg stadig problemer.

Det repeterer vi snart.

- F�lger De mig p� vej?
- Naturligvis.

S� godnat.

- Hvad siger De?
- Jeg er lykkelig.

Frem for alt er klokken mange...

S� jeg �nsker baronessen
en god nat.

Tusind tak, Giesh�bler.
I lige m�de.

Hvad vil De?

Det samme som Dem.

Kom.

Vi m� holde op med det her.

Jeg kan g�re dig lykkelig.

Jeg har ventet p� dig.

Effi! Var det dig, der lo?

Crampas?

- Jeg fortalte Deres kone en vits.
- Den var �benbart god.

- Det var p�nt af dig at hente mig.
- Klokken er mange.

Crampas er en slavepisker.

Deres kone vil f� hele Kessin
ti at rejse sig op.

Efter premieren har De valgkredsen
i Deres hule h�nd. Til lykke.

- Kom nu godt hjem.
- Godnat.

Godnat, hr. Crampas.

Pudsigt sammentr�f. Du og
Crampas alene midt om natten.

Hvad mener du? Vi gik
sammen med Giesh�bler.

Crampas bor i en helt anden retning.

- Han er en kavaler.
- Pas p�.

Crampas n�rer letsindige tanker
om unge kvinder.

Afh�nger det kun af kvinden?

N�ste gang henter Kruse dig
med vognen.

Tag det roligt.

Effi!

Effi, v�r ikke bange.

Det er forbi. Det er forbi.

Hvorfor skal det v�re netop i dag?
Er du tilbage til premieren?

Du har vist lampefeber.

Rollo, kom her.

Rollo!

Kom her.

Hvor er den lille frue?
S�g, Rollo. S�g!

Rollo, din elendige forr�der.

- Jeg troede ikke, du ville komme.
- Heller ikke mig.

Og jeg g�r ogs� med.

Vent... Langsomt.

Kig p� mig.

Effi. Hvordan har du det?

Hvad?

Ikke noget.

Denne f�lelse...

Var det f�rste gang?

- Er det k�rlighed?
- Nej.

- Det er frihed.
- Crampas...

En gang til.

- Har De ventet p� os?
- Beh�ver De noget?

Det var en succes, Johanna.
Min kone var aftenens midtpunkt.

- Godnat.
- Godnat.

Synd, vi ikke tog tjenestefolkene med.
De ville have elsket dig.

Jeg ved, at jeg tit kritiserer dig.

Du har det ikke let
p� grund af din alder.

Men jeg ved, at jeg var forbandet
heldig med at f� dig.

- Hvad er der?
- Du giver mig mange komplimenter.

- Jeg har holdt igen med dem.
- Er det alt?

Ja, hvad ellers?

- Eller tror du, jeg skjuler noget?
- Nej.

- Jeg elsker dig.
- Ja. Og jeg elsker dig.

Du guddommelige, n�r du ser
disse linjer, er himlen p� vor side.

Hvorn�r ses vi i morgen?
Alle mine sanser venter p� dig.

Der er De jo.
Jeg har ledt efter Dem.

Jeg var n�dt til
at g� p� apoteket igen.

- Hvorfor sendte De ikke mig?
- Jeg tr�ngte til at r�re mig.

Hvad ville De mig?

- Jo, ang�ende middagen i morgen...
- Hvad?

De havde ingen sandart kun aborre.
G�r det an?

Ja, absolut.

Vil De have, jeg ordner Deres h�r?

Eugen Richter er destruktiv.
Han mener, at socialismen er farlig -

- men kritiserer stadig de nye love.
Og hvorfor taler han j�dernes sag?

Kansleren forlader Rigsdagen,
n�r han begynder at tale.

- Jeg g�r en tur.
- S� kan Annie og jeg g� med.

Det bliver for langt for barnet.

Men g� lidt senere
hen til kroen og vent der.

Jeg kommer forbi,
og s� g�r vi sammen tilbage.

Kom.

Jeg er s� bange, Crampas.

Vi har ret til det,
der sker med os.

Vi kunne tage et sted hen,
hvor ingen kender os.

Det vil min kone ikke kunne b�re.
Og b�rnene?

Dem tager vi bare med.

Pjat, Effi.

Du skal ikke g�re alt s� sv�rt.
S� kan du ikke nyde det.

Geert har helt ret.

Du er en hensynsl�s forf�rer!
Kom, Rollo!

Crampas, min beslutning er definitiv.

Jeg m� have en ende
p� denne udsigtsl�se aff�re.

...giv ham denne liste og
tag h�nd om det, han har med.

Godaften, frue.

N�?

- Hvordan har min kone det s� i dag?
- Fint.

Du har forandret dig p�
det sidste... mere ligegyldig.

Jeg skal til Berlin...
i mindst otte dage.

Ministeriet vil have hj�lp
med nogle nye love.

Jeg ville gerne
m�de Dagobert.

- Jeg vil ikke ligge dig til byrde.
- Der kommer bedre anledninger.

Det er vigtigt for mig. Hvis du elsker
mig, lader du mig ikke v�re alene.

Det lyder, som om du vil flygte
fra noget. Hvad mon det er?

Det ved du jo! Fra det her hus,
du tvinger mig til at bo i.

Fra den gyselige kineser,
som skr�mmer livet af mig.

Du g�r alt for,
at jeg skal tro p� sp�gelserne.

S� du kan sp�rre mig
inde i r�dslens bur.

Jeg g�r igennem med Johanna
hvad der skal pakkes.

N�r jeg kommer tilbage, vil alt blive
anderledes. Det lover jeg dig.

- Lindeblomster.
- Jamen, er det ikke baronessen?

- Fru von Rasenapp... Giesh�bler.
- Goddag. Et �jeblik.

Hvad g�r Deres mand i Berlin? Det
undrer os, at lader konen v�re alene.

Han leder en delegation til Tanger.
Sultanen �nsker sig en ismaskine.

Vi talte netop om majoren.
Giesh�bler lovpriser ham.

- Det g�r De m�ske ogs�?
- Jeg? Nej.

- Omg�s I ikke?
- Knap nok.

Han har en positiv udstr�ling.
Den kan alle m�rke.

Men �benbart ikke hans kone.
Den stakkel...

Hun har fortalt mig,
at hun er k�rt helt ned psykisk.

Jeg er bange for,
at hun g�r sig selv fortr�d.

Vil De ikke vide hvorfor?

Jeg g�r ud fra, at det
var en fortrolig samtale.

Det var det.

�h, Geert...

Hvad siger du til ministeriet?

- Skal du v�re minister?
- F�rst bliver jeg statsr�d.

- Vi skal til Berlin, Effi.
- Ja. Nu er det her slut.

Har jeg ikke lovet dig det? Nu er
du endelig, hvor du h�rer hjemme.

Ja, endelig.

Effi, lad os flygte.

Nej.

Bare en gang til.

Du guddommelige, hvordan
skal jeg nogensinde finde ro -

- nu hvor jeg har oplevet
denne himmelske gave.

Hvordan skal dagene g� uden dig?
Jeg lades alene i denne �de rede.

Kruse vil vide,
om han kan l�sse vognen.

- Endnu en gang god rejse.
- Kan vi tage af sted, Johanna?

- Kom, Rollo. Hop ind!
- Tak for alt.

Deres avis "Der Sozialdemokrat"
s�lger bedre under disken end over.

Ja, men staten skal l�se
de sociale sp�rgsm�l.

M� jeg pr�sentere kancellir�d
W�llersdorf, min overordnede.

Mine komplimenter, frue. Jeg
troede, at Innstetten overdrev -

- men han havde en gyldig grund.
Til lykke med den nye bolig.

Nu kan hun indrette den,
som hun vil.

Jeg f�lger Dem til droschen.
Og du har bes�g!

- Goddag, frue.
- Goddag, Johanna.

- Dagobert!
- Goddag, Effi!

- Se, jeg er blevet l�jtnant.
- Til lykke.

Jeg ville bare hilse p�.

- Som du ser, er jeg i Berlin nu.
- Det er her, det sker.

Snart to millioner indbyggere.

Gud, hvor er du smuk.

Du aner ikke,
hvor meget jeg beh�vede dig.

- Du er stadig vred.
- Jeg kunne have skudt ham.

- M�ske har du haft heldet med dig.
- I spil i det mindste.

Nu skal vi lave en masse ting
sammen, ikke?

Du er vred.

Hvad er der? Sig det.

Vi er jo venner.

Du er blevet s� farlig...

Kusine...

- Hvorfor spurgte du mig aldrig?
- Hvad?

- Skal De allerede g�?
- Desv�rre.

Jeg g�r ud fra, at vi vil ses oftere.

Jeg beder om lov til at anbefale mig.

Pudsig gut, din f�tter.

SEKS �R SENERE

- Hjertelig velkommen, baronesse.
- �h, Wilke!

Effi!

Far!

- Hvordan har du det?
- Bedre. Jeg l�nges efter Annie.

- De kommer i morgen med toget.
- Annie! Annie!

Ikke s� voldsomt.
Det s�mmer sig ikke for en dame.

Undskyld, statsr�d. Vi er s�
ophidsede op til rejsen i morgen.

Har du l�rt dit digt?
S� kan du l�se det h�jt for mig.

Mor, vi har ventet s� l�nge
Uger, dage og timer

Og Annie hopper ud af skoene
og r�ber velkommen!

Du skal nok �ve lidt mere.

- Min elegante datter.
- Goddag, mor.

Jeg tror, at kuren i Bad Ems
gjorde dig godt. Du ser frisk ud.

- Jeg troede, Hulda ville v�re her.
- Hun passer sin tante i Friesack.

Hvor synd.

En sikkerhedsforanstaltning
p� grund af husarerne.

Men hun er blevet set
med tantens l�ge, som er gift.

K�re Luise. Lad mig f�rst takke for
de deltagende linjer du sendte mig.

N�r jeg skuer tilbage,
sl�r det mig -

- som om du, min k�re ven, har
v�ret en rolig pol i mit urolige liv.

Jeg kan ikke fort�lle, hvorfor
vor Effi aldrig kan blive det.

Men v�r ikke nerv�s. Jeg elsker
min kone og l�nges efter hende.

Jeg n�rer forh�bninger om,
at hun er blevet st�rkere -

- og atter kan deltage i Berlins
selskabsliv, hvilket vi alle �nsker.

Undskyld, min dit v�relse
har altid v�ret det smukkeste.

De f� dage kan du vel bo
i mit gamle v�relse?

W�llersdorf skal til krigsministeriet.
Bliver Innstetten hans efterf�lger?

Du kan d�rligt nok vente p�
at kaste dig ud i vrimlen...

Roswitha!

Roswitha!

Jeg kan! Av...

Du godeste...

Johanna!

- Vi m� nok hente en l�ge.
- Det g�r. Hent forbindsstof.

- Forbindsstof?
- Det ligger i fruens sybord.

I nederste skuffe.

Ingen n�gle...

Hvad foreg�r her?

Hvordan skal mine dage
forl�be uden dig?

Du lader mig v�re alene her og jeg
er mere rodl�s end nogensinde.

Men det er vores redning
og vi skal v�re taknemmelige for -

- at sk�bnen skilte os ad, f�r
de fine kredse lyste os i band.

Direkt�r W�llersdorf.

Hvad er der at sige?

Hvordan ser det ud? Er det
virkelig s� slemt, at en skal d�?

Det ved jeg �rlig talt ikke.

Det m� De da vide.

- Der er g�et s� lang tid nu.
- Det ved kun Gud.

Men bliver s�dan noget for�ldet?

- Vil det ikke v�re et svaghedstegn?
- Hvis De vil have et godt r�d...

...b�r De glemme og tilgive.

Det har jeg ingen problemer med.
Jeg ville have gjort det samme.

Jeg har �delagt alt for mig selv.

- De ved, at min �re er plettet.
- De kan stole p�, at jeg tier.

Og s�?

S�t Dem i min situation.

N�r min kone og jeg taler
sammen, f�ler jeg mig iagttaget.

Jeg inds� det ikke tidligere...

Men en indviet eller tusind
g�r ingen f�lelsesm�ssig forskel.

Man er ikke blot et enkelt menneske.
Man er en del af en helhed.

Og i samlivet dannes noget -

- efter hvis regler vi d�mmer alt,
ogs� os selv.

Hvor er det frygteligt, at De har ret,
Innstetten. De har ret.

Og lad mig sige Dem endnu en ting.
Med vor �re er det som med Gud.

Vi finder ham kun,
hvis det koster os noget.

Det er en afgud, W�llersdorf.

Men vi m� underkaste os afguden,
s� l�nge den g�lder.

S�dan er det i denne verden.

Jeg tager straks af sted til Kessin.
S� har majoren udfordringen i morgen.

Jeg g�r ud fra, at De er en god skytte.

- Men det er Crampas ogs�.
- Jas�?

- De glemmer vist hvad jeg lige sagde.
- L�b ikke fra Deres ansvar.

Nej, naturligvis ikke.

Det er virkelig synd for Deres kone.

De kommer!

- Hvor er Annie?
- Hun var ikke med toget.

- Hvad skal det sige, Effi?
- Hun blev vel ikke f�rdig i tide.

- S� ville Innstetten have telegraferet.
- Jeg tager det n�ste tog hjem.

Tag den nu lige med ro.
Lad os f� opklaret det her.

Heinrich. K�r til telegrafen.

Hvad g�r du herude?

Jeg t�nkte p�...
at det var her, det hele startede.

Forst�r du det?

"Annies bes�g udsat.
Statsr�det frav�rende."

- Hvordan tog han det?
- P� fornem vis.

Han mistede fatningen en kort stund.
Og s� foreslog han klitterne -

- hvor man har en smuk udsigt
over havet.

- For ham er det hele en leg.
- M�ske. Han virkede udbr�ndt.

Tilgiv mig, Alonzo, men De er
den eneste, jeg ville bede om det.

Uanset hvad var det
vores tid sammen.

Tag af sted.
De kan stadig n� det.

Bliv det, De altid har villet v�re.
Fri.

De n�rer vist ingen tillid
til mine evner som skytte.

Hvad nytter det n�r De f�r et uskyldigt
menneskeliv p� samvittigheden?

Sig nej til disse t�belige
stenalderritualer.

Der kommer de.

- Crampas, jeg...
- Ti stille.

Fra Geert. Endelig!

Det er til dig, Briest.

Briest?

Lad os v�re alene, Wilke.

Jeg vil h�re det fra dig.

Havde du noget k�rende
med denne Crampas?

Man har fundet hans breve.

- Du godeste, Effi!
- Hvad er klokken?

- Pokkers. Den er halv ni.
- Hvad?

- M�ske er han allerede d�d.
- Hvem?

Er d'herrer klar?

En...

To...

Ild!

Innstetten!

De... De...

...er en fuldst�ndig sindssyg idiot!

Forsvind fra mit �syn.
Jeg vil aldrig se Dem mere.

- Han lever! Fra W�llersdorf.
- Gudskelov.

Nej! Nej!

Du havde vist �nsket dig
et andet resultat.

Nu m� du klare dig selv, Effi.

Innstetten f�r naturligvis
myndigheden over barnet.

Jeg kan ikke tro, at han
vil tillade dig samkvem med Annie.

Og her har du ikke l�ngere et hjem.

Sig det til hende, Briest!

Ja...

Hvis du bliver her, m� vi give
afkald p� vores selskabsliv.

Som om vi var afh�ngige af det.
Det er vi ikke!

- Naturligvis ikke!
- Her handler det om vor moral.

Alle skal vide,
at vi ford�mmer det, hun har gjort.

P� det skarpeste.

Helt uden forbehold.

Og s�dan er det.

Godt.

- V�rsgo. Vi lukker om et kvarter.
- Ja. Tak.

Jeg vil have tre �sker. Det er lige
meget hvilke, bare de er friske.

Hun bliver smukkere og smukkere.
Men hun er s� alvorlig.

Annie? Har De set hende igen?

Og?

- S� blev hun sikkert glad.
- Jeg gemte mig.

Se ikke s� fordomsfuldt p� mig.
Der var mange mennesker.

- Det er der altid p� gaderne.
- Jeg kan jo ikke tale med hende!

Og jeg kan ikke lave mad,
n�r der er lukket for gassen.

- Apoteker?
- Godaften. M� jeg tale med baronen?

V�rsgo.

Er det Dem, Giesh�bler?

- Jeg forstyrrer vel ikke statsr�det?
- Slet ikke.

Kom ind i salonen.

M� jeg byde p� noget at drikke?

Johanna, se til barnet.

Jeg troede aldrig,
jeg ville se Dem igen.

Nu kommer jeg med en b�n til Dem.
En indtr�ngende b�n.

Og det g�r jeg for Deres hustru.
Hun har det ikke s� godt.

Deres tidligere barnepige Roswitha
har skrevet et desperat brev -

- i hvilket hun p�tager sig
skylden for ulykken.

Deres hustru lider um�deligt
efter adskillelsen fra Annie.

Sig mig helt �rligt...

F�ler De stadig noget for Deres kone?

Jeg kan ikke sove.

T�nk ikke p� det...

- Annie!
- Goddag. Jeg vil ind til min mor.

Kom ind!

Annie!

Kom ind.

Min s�de skat!

Hvor har jeg savnet dig!

Er det arret fra dengang,
du faldt p� trappen?

Kom!

Noget nyt? Fort�l om dig selv.

Det er til dig.

Rollo er blevet mere doven,
siger far.

Jeg m�dte dig p� gaden engang.

Ved du det?

Men jeg turde ikke
henvende mig til dig.

Sk�rt, ikke? Jeg er jo din mor.

- Er du stadig dygtig i skolen?
- Ja.

- Hvilket fag er du bedst i?
- Religion.

- Og... Hvad laver Johanna?
- Hun venter p� mig dernede.

Bliver det ikke kedeligt?
Vi har s� meget... Chokolade, kager...

Jeg vil ikke lade hende
vente s� l�nge.

Hvor hensynsfuldt af dig...

...men i dag er det blot
f�rste gang vi m�des.

Nu skal du
bes�ge mig oftere.

Vil du bes�ge mig oftere?

Hvis du gerne vil...

- Vi kan fodre egern i parken.
- Hvis du gerne vil...

- Eller vi kan spise is.
- Hvis du gerne vil...

"Hvis du gerne vil!"
Hvad er du? En talende dukke?

Hvad har de sat i dig?!

Johanna skal ikke vente.
F�lg Annie til porten.

Baronessen b�r ikke blive s� ophidset.

Det var ham.
Han har fortalt hende det.

Han ville ikke sige nej
til Giesh�bler.

Jeg f�lte mig s� lille ved siden
af ham. Men han er lille -

- h�vngerrig og grusom.
Ligesom mine for�ldre.

Skal de v�re vores
moralske m�lestok?

Hyklere! Jeg v�mmes ved
deres dydighed. Jeg hader dem.

S� det mener han?

Et mislykket liv... s� at sige.

Hans karrierem�ssige succes
betyder intet for ham l�ngere.

Den stakkel.
Det m� v�re sv�rt for ham.

- Han er jo s� god.
- Naturligvis er han det.

Kun s� god man kan v�re
uden evnen til at elske.

M�ske er vi ogs� skyld i det.

Skulle vi have v�ret h�rdere
mod dig fra starten?

Eller var du ikke moden
til �gteskabet?

Et liv er blevet udslukt.

Desuden elskede jeg ham ikke.

At Crampas skulle d� er
ene og alene Innstettens fejl.

Retsv�snet er skyldigt n�r de lader
en morder slippe med 14 dages h�fte.

Nu er du ude p� dybt vand...
for dybt.

Uanset hvad er jeg tr�t af
at v�re storinkvisit�r.

- Kom hjem igen.
- Hjem?

For altid.

Har jeres moralske
m�lestok �ndret sig?

De fine kredse kan se
mellem fingrene med det.

M�ske ser de finere kredse
gennem fingre med det, far.

Men jeg kan ikke.

Nyheder! Aviser!

Overs�ttelse: M. Skovgaard
PrimeText International

Tekstadmin: PrimeText International
www.primetext.tv