All language subtitles for THE_MIRROR.da@25

Hvad hedder du til for- og efternavn?

Jeg hedder...

Zjaryj Jurij Aleksander...

Kig derhen.

Hvor kommer du fra?

Jeg kommer...

Kig derhen.

...fra Charkov.

Hvor g�r du i skole?

Jeg g�r p� teknisk gymnasium.

Jura, nu vil jeg behandle dig.

Kig p� mig.

Se mig i �jnene. I �jnene.

Kig ligeud.

Vend dig om.

Koncentrer dig om min h�nd-

- og m�rk,
hvordan h�nden tr�kker dig bagud.

Spred fingrene.

S�dan.

Jura, koncentrer dig.

Koncentrer al din energi
i h�nderne.

H�nderne bliver
mere og mere ansp�ndte.

Al din kraft, al din vilje
og dit br�ndende �nske om at vinde-

- koncentrerer du i h�nderne.

H�nderne
bliver mere ansp�ndte.

H�nderne bliver
endnu mere ansp�ndte.

Se p� dine h�nder. Se p� dine fingre.
Fingrene bliver mere ansp�ndte.

Alle din sp�ndinger g�r herfra
ud i dine fingre.

Se p� h�nderne. Fingrene
er ansp�ndte. Jura, koncentrer dig.

N�r jeg siger "tre",
kan du ikke bev�ge dine h�nder.

Koncentrer dig!
Se p� h�nderne.

En... to... tre!

Du kan ikke bev�ge h�nderne.
Du kan ikke bev�ge fingrene.

Du pr�ver at bev�ge fingrene,
men det er umuligt.

Den mindste bev�gelse er sv�r
for dig. H�nderne er ubev�gelige.

Nu fjerner jeg denne tilstand,
og du vil tale h�jt og tydeligt.

Og du vil ikke
v�re bange for at tale.

Hvis du kan tale s�dan nu,
vil du tale s�dan resten af dit liv.

H�jt og tydeligt.
Koncentrer dig. Kig p� mig.

N�r jeg siger "tre", er ansp�ndelsen
i dine h�nder og din stemme v�k.

En... to... tre!

- Sig h�jt: "Jeg kan tale!"
- Jeg kan tale.

SPEJLET

Overs�ttelse:
PrimeText International, 2008.

Vejen fra stationen
gik gennem Ignatjevo.

Den drejede
en kilometer fra g�rden-

- hvor vi tilbragte
hver eneste sommer f�r krigen-

- og gik gennem en t�t egeskov
videre til Tomsjino.

Vi kunne genkende
vore egne-

- s� snart de var
foran den store busk p� engen.

Hvis han drejede op mod huset
ved busken, s� var det far.

Gjorde han det ikke,
var det ikke far-

- hvilket bet�d,
at han aldrig ville komme.

Er det her den rigtige vej
til Tomsjino?

Du skulle ikke
v�re drejet af ved busken.

- Og hvad er det her?
- Hvad?

- Hvorfor sidder du der?
- Jeg bor her.

Bor du p� hegnet?

Vil du vide, hvordan du kommer
til Tomsjino, eller hvor jeg bor?

N�, her ligger et hus.

Jeg huskede alle instrumenterne,
men glemte n�glen.

Har du et s�m
eller en skruetr�kker?

Nej.

Nej, jeg har ingen s�m.

Hvorfor er du s� nerv�s?
M� jeg se din h�nd.

Kom med den.
Jeg er l�ge.

- N�?
- Ti stille. Jeg kan ikke t�lle.

- Skal jeg kalde p� min mand?
- Du har ingen mand.

Du har ingen ring p�.

Hvor er din vielsesring?

Folk b�rer den sj�ldent.
De �ldre g�r m�ske.

M� jeg f� en cigaret?

Hvorfor er du s� trist?

Hvorfor er du s� glad?

Det er en forn�jelse at falde
sammen med en interessant kvinde.

Da jeg faldt,
fandt jeg sp�ndende ting...

...som r�dder og buske...

Har du nogensinde t�nkt p�...
Er det nogensinde faldet dig ind-

- at planter kan f�le,
har en bevidsthed-

- og m�ske
forst�r sammenh�nge?

Tr�erne...
den her hasselbusk...

- Det er en el.
- Det er uden betydning.

De l�ber ikke omkring.

Vi farer rundt
og hidser os op over sm�ting.

Det g�r vi, fordi vi ikke tror
p� naturen i os selv.

Vi er konstant mistroiske,
haster af sted-

- og har ikke tid
til at standse op og t�nke.

Du virker lidt...

Det er ikke noget problem.
Jeg er l�ge.

Hvad s� med "Sjette Afdeling"?

Det var noget, Tjekhov fandt p�!
Han digtede...

Kom og bes�g os i Tomsjino.

- Du har blod...
- Vi plejer at have det sjovt.

Du bl�der!

- Hvor?
- Bag �ret... Det andet �re.

Vi fejrede hvert et �jeblik
af vores m�der som en �benbaring-

- alene i hele verden.

Du var modigere
og lettere end en fuglevinge.

Du l�b svimmel
ned ad trappen-

- og f�rte mig med
gennem de v�de syrener-

- hen til det der tilh�rte dig
p� den anden side af spejlet.

Da natten faldt p�
gav du mig �mhed.

Portene blev �bnet
og skinnende i m�rket-

- lagde din n�gne krop sig
langsomt ned.

Da jeg v�gnede udbr�d jeg:
"Gud velsigne dig!" -

- selv om jeg vidste
at min velsignelse var upassende.

Du sov, og syrenen strakte sig
for at r�re ved dine �jenl�g-

- og �jenl�gene, der blev r�rt
af det bl�, hvilede stille-

- og din h�nd var varm.

Floder l�b i krystalrevner,
bjerge dampede, have skummede.

Og du holdt en sf�re i din h�nd
af krystal og sov p� din trone.

Og... gode Gud! Du var min.

Du v�gnede op og forvandlede det,
mennesker siger og t�nker-

- og talen fyldte struben
med sin fulde kraft-

- og ordet "du"
bet�d nu "hersker".

Alt forvandlede sig,
selv simple almindelige ting-

- n�r det h�rde vand
kom imellem os og holdt vagt.

Det f�rte os jeg ved ikke hvorhen
og som en luftspejling-

- dukkede mirakul�se byer op
Mynten var under vore f�dder-

- fuglene fulgte os p� vej,
og fiskene dukkede op i floden.

Og himlen �bnede sig
for vore �jne-

- da sk�bnen
fulgte i vores fodspor-

- som en galning
med en kniv i h�nden.

Dunja! �h nej! Dunja!

Hvad er der, Pasja?

- Det br�nder! Men r�b ikke.
- Det br�nder!

- Han kan vente sig!
- Vitka er m�ske derinde!

Hvor er Glanka? Glanka!

Glanka!

Hvad er der?

Far?

- Ja?
- Aleksej?

- Hej, mor.
- Hvad er der galt med din stemme?

Ikke noget s�rligt.
M�ske lidt halsbet�ndelse.

Jeg har ikke talt med nogen
i tre dage.

Jeg n�d faktisk
at tie stille et stykke tid.

Ord kan alligevel ikke formidle
alt det, et menneske f�ler.

De er utilstr�kkelige.

Jeg har lige dr�mt om dig.
I dr�mmen var jeg stadig barn.

Hvorn�r forlod far os egentlig?
Var det i 1936 eller i 1937?

I 1935. Hvorfor sp�rger du om det?

Og branden? Kan du huske,
at h�loftet br�ndte?

Det skete ogs� i 1935.

Hold s� op.
Du g�r mig forvirret.

Ved du hvad?
Lisa er d�d...

- Lisa?
- Vi arbejdede sammen p� trykkeriet.

I Serpuchovskaja.

- �h nej... Hvorn�r?
- I morges. Klokken syv.

Hvad er klokken nu?
Hvad er klokken lige nu?

- Omkring seks.
- Om morgenen?

Hvad er der i vejen med dig?
Om aftenen.

H�r nu, mor...
Hvorfor sk�ndes vi altid?

Jeg er ked af,
hvis det er min skyld.

N�ste stop:
Serpuchovskaja!

Hvor skal du hen i den fart?

Hej... Maria Nikolajevna.

Hvor er det,
jeg var ved at l�se korrektur p�?

Det ved jeg ikke.
Jeg har kun v�ret her i en uge.

Lige et �jeblik.

Jeg henter Jelizaveta Pavlovna.

Marusja, hvad sker der?

Lavede du fejl i korrekturl�sningen
i g�r?

I Goslitoplaget?

- Tag det roligt.
- Lad os kigge i s�ttemaskinen.

Der er jo ikke sket noget, Masja.

Det er et vigtigt oplag!

- Det er et meget vigtigt oplag!
- Det l�ser sig, Masja.

Der m� ikke v�re trykfejl
i vores oplag.

Ti stille, dit fjols!

- Er der sket noget?
- Ikke noget alvorligt.

Nej. Jeg vil bare lige se.
Jeg tager m�ske fejl...

Lad os tage det fra en ende af.

- Jeg m� hellere selv klare det.
- Alle farer rundt. Ingen har tid.

Marusja...

- Tror du, jeg er nerv�s?
- Lad andre om det.

Nogen bekymrer sig.
Andre arbejder.

- Og hvis der er sket noget?
- Ja, s� er det bare s�dan.

Trykken har v�ret i gang hele natten.

Jeg har ventet p� dig
siden i g�r morges.

De havde nok regnet ud
at du ikke ville komme.

Kan du huske,
hvor dejligt vejr det var?

Det var sk�nt!
Jeg havde ikke frakke p�.

I dag er du her
og de har s�rget for-

- at det er en gr� og regnfuld dag
Det er us�dvanligt sent-

- og vandet l�ber
ned ad de kolde marker.

Ingen ord der kan tr�ste,
ingen lommet�rkl�der kan t�rre...

N�, Masja...

Der skete jo ikke noget
Alt er i orden.

Ja... Det ville have v�ret
en skr�kkelig fejl.

Hvorfor gr�der du s�?

Jeg s� endda,
at ordet var blevet sat med typer.

Hvilket ord?

Ja...

Godt!

Det er ren alkohol.
Der er ikke ret meget, men nok.

Du er helt gennembl�dt.
Du ligner et fugleskr�msel.

Ja, jeg er gennembl�dt.

Jeg tager et brusebad.

Ja, jeg tager et brusebad.
Hvor er min kam?

Du godeste!
Ved du, hvem du ligner nu?

- Hvem?
- Maria Timofejevna.

Maria Timofejevna?

Her er den.
Ledte du ikke efter kammen?

Fort�l mig lige,
hvem Maria Timofejevna er.

Maria Timofejevna Lebjadkina
var kaptajn Lebjdakins s�ster...

- Og Nikolaj Stovrogins hustru.
- Hvad er pointen?

Jeg ville bare sige,
at du ligner Lebjadkina meget.

N�... P� hvilken m�de
ligner jeg hende?

Fjodor Michailovitj var...
Uanset hvad du siger...

Hvad siger jeg?

"Lebjadkin! Giv mig vand!
Giv mig mine sko!"

Forskellen er, at broderen ikke
kommer med vand. Han sl�r hende.

Uddyb det.
Jeg forst�r det ikke.

Du f�r folk til at varte dig op.

Og hvad er resultatet?

En falsk selvst�ndighed.
Du kan ikke klare noget.

Hvis noget ikke passer dig,
lader du, som om det ikke eksisterer.

- Hvad mener du?
- Din mand har v�ret t�lmodig.

Han burde have forladt dig
for l�nge siden.

- Hvad er det, du �nsker?
- Indr�mmer du nogensinde dine fejl?

Aldrig! Du har jo selv skabt
den her situation.

Du har ikke kunnet
f� din k�re mand-

- til at f�lge dig i din vanvittige
emanciperede tilstand-

- s� vi g�r ud fra,
at han forsvandt i tide.

Men dine b�rn...
vil du helt sikkert g�re ulykkelige.

Hold op med at opf�re dig
som en idiot!

Masja...

Masja!

Masja!

Hvad laver du?

Masja?

- Hvad laver du?
- Lad mig v�re i fred!

Mit liv blevet kl�vet i to-

- s� jeg er faret vild
i en m�rk skov...

Havde du glemt det?

- Jeg sagde, at du lignede min mor.
- Det var derfor, vi blev skilt.

Det er forf�rdeligt at se,
at Ignat er ved at blive som dig.

Hvorfor er det forf�rdeligt?

Vi to kunne aldrig
tale ordentligt sammen.

N�r jeg mindes
min barndom og min mor-

- s� har mor af en eller anden grund
altid dit ansigt.

Og jeg ved godt,
hvad �rsagen er.

Jeg har ondt af jer begge to.

- B�de af dig og hende.
- Hvorfor det?

Ignat, s�t det glas.

- Du kan ikke leve normalt med nogen.
- Det er meget muligt.

Du m� ikke tage det ilde op.

Du er overbevist om-

- at din blotte tilstedev�relse-

- burde g�re alle glade.
Du kan kun kr�ve.

Det skyldes,
at jeg blev opfostret af kvinder.

Hvis du vil forhindre, at Ignat
bliver s�dan, b�r du blive gift.

- Med hvem?
- Det ved jeg ikke.

Eller ogs� kan du
lade mig opfostre Ignat.

Hvorfor er du ikke blevet forsonet
med din mor? Det var din skyld.

Hvordan det?

Fordi hun mener, at hun bedst ved,
hvad der vil g�re mig lykkelig?

- Du? Lykkelig?
- Hvad min mor ang�r...

...S� ved jeg bedst.

Hvad ved du bedst?

At vi glider fra hinanden-

- og at jeg ikke
kan g�re noget ved det.

Natalja, pr�v at distrahere ham.
Han taler om Spanien igen.

Det ender galt.

Som du vil...

Jeg har villet sp�rge dig...
Vi er i gang med at renovere.

Ignat vil gerne bo hos dig i en uge.
Hvad siger du til det?

Det lyder godt.

Hvad siger han?

Han skal forestille den ber�mte
matador Palomo Linares.

Han blev mest r�rt,
da han holdt op.

Hele byen fulgte ham.
Alle sang og dansede.

Hans mor kunne ikke deltage.
Hun var syg.

Og faderen stod ved siden af.
Han var trist og stille.

Han kiggede ham i �jnene og vidste,
at de t�nkte det samme:

At de nok aldrig
ville se hinanden igen.

Tager du gas p� os?

Vi har undervist dig i lang tid uden
held, og s� viser det sig, at du kan!

Baltun var i Spanien
og forstod ingenting.

Luisa, har du haft lyst
til at flytte til Spanien?

Det kan jeg ikke.

B�de min mand og mine b�rn
er russiske.

Bare rolig.
Jeg skal nok tale med hende!

G� ind p� v�relset!

Ignat!

Kom her! Jeg skal af sted.

�h nej!

Man har altid travlt.

Du skal bare give mig det.

- Av. Jeg fik st�d.
- Hvad?

- Jeg fik elektrisk st�d.
- St�d?

Som om det er sket f�r,
at jeg har samlet m�nter op.

Men det er f�rste gang,
jeg er her.

Giv mig pengene! Og hold op
med at dr�mme. Det er ikke godt.

G�r lidt rent,
s� her ikke er s� beskidt.

H�r engang...
Du m� ikke r�re ved noget.

Hvis Maria Nikolajevna kommer,
s� sig, at hun skal vente p� mig.

Kom ind.

Hej.

En kop til
til den unge mand.

Find skrivebogen frem
fra den tredje hylde i skabet.

Ja, det er den. Tak.

L�s op fra den side,
hvor der ligger et b�nd.

"Rousseau besvarede sp�rgsm�let om,
hvordan videnskab og kunst"-

- "p�virker menneskets moral
med f�lgende ord: 'Negativt'."

Nej. L�s kun det, der er understreget
med r�dt. Vores tid er knap.

"Uanset om..." Nej...

"Opsplitningen af kirkerne
har fjernet os fra Europa."

"Vi har ikke deltaget i nogen
af de store begivenheder..."

"...de h�ndelser,
der rystede kontinentet."

"Vi havde
vores egen specielle sk�bne."

"Ruslands enorme vidder
opslugte den mongolske invasion."

"Tatarerne turde ikke
krydse vores gr�nser mod vest"-

- "med os bag sig. De forsvandt
ud p� deres �demarker"-

- "og den kristne civilisation
var reddet."

"For at n� dette m�l
m�tte vi n�dvendigvis leve"-

- "p� en ganske s�rlig m�de"-

- "der gjorde os fremmede
for den kristne verden"-

- "selv om vi forblev kristne."

"For s� vidt ang�r den manglende
historiske betydning er jeg uenig."

"Er der noget bem�rkelsesv�rdigt
ved Ruslands situation i dag"-

- "der vil forbl�ffe
en historiker i fremtiden?"

"Selv om jeg af hjertet
st�tter vores zar"-

- "s� er jeg langt fra begejstret
for alt det, jeg ser omkring mig."

"Jeg bliver som bel�st...
irriteret og forulempet"-

- "men jeg sv�rger,
at intet i verden"-

- "kan f� mig til at svigte mit land
eller f� en anden historie"-

- "end vore forf�dres historie,
som Gud gav os."

"Fra Pusjkins brev til Tjaadajev.
Den 19. oktober i 1836."

G� ud og �bn.

Jeg er g�et forkert...

- Ja?
- Ignat, hvordan har du det?

- Er Maria Nikolajevna ikke kommet?
- Nej. Der kom en...

- Men hun var g�et forkert.
- Foretag dig et eller andet.

Men du m� ikke rode.
Kan du ikke invitere nogen?

Kender du nogle andre b�rn?
Nogle piger?

Fra klassen? Nej!

I din alder var jeg allerede
forelsket... Det var under krigen.

I en r�dh�ret pige
Hendes l�ber skinnede altid.

Vores milit�rinstrukt�r led
af granatchok og jagtede hende.

H�rer du efter?

Du der? Hvad sigtede du efter?
Tror du ikke, jeg s� det?

Du sk�d opad. Ved du,
hvilke konsekvenser det kan f�?

- Hvad har jeg gjort?
- Det ved du godt.

- Der er ingen.
- Og hvis der nu havde v�ret nogen?

Der er jo tr�er.

Og hvis nogen nu
var klatret op i tr�erne?

Kommandoen var:
"Drej helt omkring"...

Jeg vendte mig ogs� helt om.

Har du l�rt
eksercitsreglementet?

Har du l�rt det eller ej?

"Helt omkring" betyder "helt omkring"
og det er pr�cis det, jeg gjorde.

En vending helt omkring betyder,
s� vidt jeg har forst�et-

- at man drejer 360 grader.

Hvilke grader, Vasafjev?

Drej helt omkring!

Til affyringspositionerne.
Fremad march!

Du m� hente dine for�ldre.

Hvilke for�ldre?

Det finder du snart ud af.

Hvad er en affyringsposition?

L�g dig ned!

Hans for�ldre d�de
under belejringen.

Affyringspositionen... er...
affyringspositionen. Forst�et?

- Markov.
- Javel!

N�vn de grundl�ggende dele...

...gev�r nummer 12 best�r af.

Kolben.

- L�bet...
- Det kan du selv v�re.

Hvad er et l�b s�?

Drenge! En granat!

Det er en h�ndgranat!
Jeg har set en p� en plakat.

Hold op.

Ind i hj�rnet! L�g jer ned!

Du bliver sl�et ihjel!

Det er en �velsesgranat...

N�, s� du kommer fra Leningrad
og var der under belejringen...

Jeg tror ikke p� forudanelser
og jeg frygter ikke varsler.

Jeg flygter hverken
fra bagtalelse eller gift.

Der er ingen d�d p� Jorden
Alle er ud�delige, alt er ud�deligt.

Man skal ikke frygte d�den
n�r man er sytten eller halvfjerds.

Der findes kun virkelighed og lys.

Der er hverken m�rke
eller d�d i denne verden.

Vi st�r alle
ved havets kyst-

- og jeg v�lger nettet
n�r ud�deligheden kommer i stimer.

Bo i et hus,
s� forfalder det ikke.

Jeg vil hilse p� ethvert �rhundrede
for at bygge mit hus der.

Og netop derfor sidder jeres b�rn
og hustruer ved mit bord.

Bordet er det samme for alle
sl�gtled: Fremtiden skabes nu.

Og hvis jeg l�fter h�nden
forbliver alle fem str�ler hos jer.

Og de forgangne dage
st�ttede jeg med mine n�gleben.

Jeg m�lte tiden med lineal og gik
gennem den som gennem Ural.

Jeg valgte �rhundreder
Vi gik mod syd mens steppen st�vede.

Ukrudt r�g, gr�shopper legede
og sp�ede mod hesteskoen.

Og d�den truede mig, men jeg bandt
min sk�bne fast til sadlen...

Og jeg tr�dte op i stigb�jlen
som en dreng.

Min ud�delighed er nok for mig,
mit blod flyder gennem tiden.

Jeg ville gerne have givet mit liv
for et varmt og trygt hj�rne-

- hvis ikke sv�rdet havde f�rt mig
som en r�d tr�d gennem verden.

Marusja!

Hvad med b�rnene?

Hvor er b�rnene?

Aljosjka. Jeg fort�ller alle,
at du stjal en andens bog.

Og hvad s�?

"Jeg sladrer".

- Hvad er det, du g�r?
- Sig det bare!

- S� sig det dog.
- Jeg g�r det!

Marina!

Marina!

Du burde komme oftere.
Du ved jo, at han savner dig.

Natalja...

Lad Ignat... bo hos mig.

Mener du det?

Du sagde selv,
at han gerne ville.

Man skal �benbart ikke fort�lle
dig noget...

Tror du,
at det er noget, jeg har fundet p�?

Lad os sp�rge ham.
S� kan han selv bestemme.

Det vil ogs�
g�re dit liv nemmere.

Hvordan det?

Ignat!

Har du pakket
dine skoleb�ger?

Sig farvel til din far.

Ignat, din mor og jeg...
vil gerne sp�rge dig om noget.

Om hvad?

- Er det ikke bedre at bo hos mig?
- Hvordan det?

Du bliver her, vi bor sammen,
og du starter p� en ny skole.

- Har du ikke sagt det til din mor?
- Hvad har jeg sagt? Nej!

Det er ikke n�dvendigt.

- Vi er meget ens, ikke?
- Nej...

Hvordan skal dit forhold
til din mor v�re?

Det kan ikke blive,
som da du var barn.

Du siger, at du har
skyldf�lelse over for hende-

- fordi hendes liv
blev �delagt p� grund af jer.

Det kan du ikke l�be fra.

Og hun har brug for,
at du bliver som et barn igen-

- s� hun kan b�re dig
i sine arme og forsvare dig.

�h gud...

Hvorfor blander jeg mig i det?

Som altid...

Hvorfor klynker du?

Skal jeg gifte mig
med ham eller ej?

Kender jeg ham?

Nej.

- Er han ukrainer?
- Betyder det noget?

- Hvad laver han?
- Han er forfatter.

- Han hedder vel ikke Dostojevskij.
- Jo...

Han har ikke skrevet noget s�rligt
endnu. Ingen ved, hvem han er.

Han er omkring 40 �r gammel,
s� han er �benbart ikke s�rlig god.

Ved du hvad?

Du har virkelig forandret dig...

Han er alts� talentl�s
og skriver ingenting.

Han skriver,
men f�r det ikke udgivet.

Du t�nder alts�
p� den s�de talentl�se fyr.

Du beh�ver ikke
v�re ironisk.

Hvis han ikke g�r skolen f�rdig,
bliver han indkaldt.

Og s� skal du tigge og bede
dem om at f� ham fritaget.

Det skyldes din opdragelse.
Han er ikke klar til milit�rtjeneste.

- Han ville ellers have godt af det.
- Hvorfor ringer du ikke til din mor?

Hun har ligget i sengen i tre dage...
lige siden tante Lisas d�d...

- Jeg vidste ikke...
- Du ringer jo ikke.

Hun skulle ellers komme
klokken fem.

Er det s� sv�rt
at tage det f�rste skridt?

Lige nu taler vi om Ignat.

Det er m�ske ogs� min skyld.

Eller er vi bare
blevet sm�borgerlige?

Vores borgerlighed er begr�nset,
ikke hamstrende.

Uden privat ejendomsret vokser
velf�rden. Det er ufatteligt.

- Hvorfor bliver du s� irriteret?
- En dreng p� 15 sagde til for�ldrene:

"Jeg forlader jer. Jeres behagesyge
giver mig kvalme."

Det var en kvik dreng.
Han var ikke et fjols som vores s�n.

Han ville aldrig sige noget.

- Jeg kan se de for�ldre for mig!
- De er ikke v�rre end os.

Han arbejder p� en avis.

Og har tror forresten ogs�,
at han er forfatter.

Men han fatter ikke, at en bog ikke
er kontanter, men et budskab.

En digter skal skabe sindsbev�gelse,
ikke samle p� beundrere.

Hvad skal jeg s� g�re?
Jeg forst�r ingenting.

Hvad mener du? Gift dig.

Hvem var det,
der s� den br�ndende busk?

Jeg mener englen
i skikkelse af en busk?

Det kan jeg ikke huske.
Det var i hvert fald ikke Ignat.

Vi skal m�ske sende ham
p� milit�rakademi?

Englen viste sig som en br�ndende
busk for profeten Moses.

Han f�rte sit folk gennem havet.

Hvorfor er der ikke noget,
der har vist sig for mig?

Jeg dr�mmer forbavsende
regelm�ssigt den samme dr�m.

Jeg vender altid tilbage-

- til min morfars hus...

...hvor jeg blev f�dt for 40 �r siden
p� bordet...

...med den hvide dug p�.

N�r jeg vil g� ind i huset, er der
altid noget, der standser mig.

Jeg dr�mmer ofte den dr�m.
Jeg er vant til den.

Og n�r jeg ser bj�lkerne
og den m�rke entre-

- ved jeg, at jeg kun dr�mmer
i dr�mmen-

- og min gl�de overskygges af,
at jeg venter p� at v�gne op.

Sommetider sker der noget, s� jeg
holder op med at dr�mme om huset-

- og grantr�erne
omkring huset fra min barndom.

S� begynder jeg at savne det.

Og jeg venter p� den dr�m-

- i hvilken jeg igen
ser mig selv som barn-

- og f�ler mig lykkelig...

Fordi jeg har fremtiden for mig...

...og alt stadig er muligt.

Mor.

- Mor, de �bner.
- Hvad er der med dig?

Goddag!

Goddag.

Goddag...

Er De Nadezjda Petrovna?

- Jeg tror ikke...
- Jeg er Matvej Ivanovitjs steddatter.

Han var Deres mands ven.

Matvej Ivanovitj...
Hvilken Matvej?

Matvej Ivanovitj Ivanov.
Han er l�ge.

Han har boet her,
men flyttede til Jurjevets-

- og blev retsmediciner der.

Jas�... Hvor kommer du selv fra?
Fra byen?

Vi er fra Moskva,
men bor p� et v�relse i Jurjevets.

Vi blev evakueret sidste efter�r.

Bombardementet af Moskva startede,
og jeg har to b�rn.

Mor har gamle venner her.

Min mand er her ikke.
Han er i byen.

Hold s� op med at kradse dig!

Jeg kom for at m�de dig.
Det er en lille pigehemmelighed.

Kom ind. Hvorfor st�r I der?

Men t�r f�dderne af.
Gulvene er nyvaskede.

Du kan blive her!

Vi... kommer om lidt.

Hvorfor sidder du i m�rke?

Er lampen g�et ud?

Hvorfor kaldte du ikke p� os?

- Hvad hedder du?
- Aljosja.

Jeg har ogs� en s�n,
men han er ikke s� stor.

Det er sv�rt at have b�rn,
nu der er krig.

Vi vil ogs� gerne have en datter.

- Vil du se? Han sover.
- V�kker vi ham ikke?

Vi er stille.
Han er s� s�d.

Forleden sagde han til sin far:

"Hvorfor er femkopekm�nten
st�rre end tikopekm�nten?"

Jeg blev helt mundlam, og hans far
vidste ikke, hvad han skulle svare.

Han �nskede sig en datter.
Han havde endda fundet et pigenavn.

Og jeg havde lavet lyser�de
sparkedragter og b�nd.

Men jeg m�tte sy det hele om.

Han gav os problemer,
den lille r�ver.

Vi troede,
vi ville f� en datter.

V�kkede vi dig alligevel?

Sikke en mor du har.
Hun �vler bare l�s.

Hvem er det,
der er kommet p� bes�g?

Er det fremmede?

Vil du ikke sove igen?

Sov nu, lille skat.

Sov.

Kl�der de mig?
Og hvad med ringen?

- Hvad er der i vejen?
- Jeg har det lidt skidt.

I er udmattede efter g�turen.
Det t�nkte jeg slet ikke p�.

Drik lidt og f� varmen.

Jeg �vler l�s,
men burde lave noget mad.

�h tak. Du skal ikke
g�re dig nogen ulejlighed.

- Jeg kan ikke bare lade jer g�.
- Vi spiste, f�r vi tog af sted.

Det er en grim hoste.

Ja... Den er udbredt.

Min mand m� unders�ge ham.
Han kommer snart.

Vi kan ikke vente.
Vi skal ud p� en to timers g�tur.

Og �reringene? Min mand
har pengene. Drengen er tr�t.

Vi slagter en hane.
Vil du g�re mig en tjeneste?

Jeg er selv i fjerde m�ned
og har kvalme konstant.

Selv n�r jeg malker en ko,
er det slemt...

Med hensyn til hanen...
Kan du?

Du ved nok...

Er du ogs� gravid?

Nej. Men jeg har aldrig
gjort det her f�r.

Det er nemt nok.
I Moskva slagtede andre vel for jer?

Jeg plejer at g�re det her.

Her er �ksen.
Min mand sleb den i morges.

- Skal det foreg� her?
- Vi stiller en spand under.

Og i morgen
f�r I en kylling med.

Jeg kan ikke...

Skal vi sp�rge Aljosja?
Han er trods alt en mand.

Nej. Hvorfor Aljosja?

Hold fast.

H�rdere! Hvis den slipper fri,
�del�gger den mit porcel�n.

�h nej. Jeg f�ler mig...

Bare rolig.
Fald ned! Det l�ser sig.

Det er �rgerligt, at jeg m�dte dig,
nu jeg har det d�rligt.

- H�rer du efter?
- Ja.

- S� for jeg op...
- Hvad er der med dig, Marusja?

- Har du det d�rligt?
- Du skal ikke blive overrasket.

Det forst�r jeg godt.
Jeg elsker dig.

G�r I?
Hvad med �reringene?

- Min mand kommer med pengene.
- Nej, vi har �ndret mening.

Der er langt ind til byen.
Hvor g�r I hen?

Du skal ikke bekymre dig.

Et menneske har kun en krop,
som en enecelle.

Sj�len er tr�t af dens skal
med �rer og �jne som sm� m�nter-

- og den arrede hud
der h�nger p� et skelet.

Gennem hornhinden vil den flyve
mod den himmelske kilde-

- mod eger d�kket af is
p� en vogn trukket af fugle-

- og den vil gennem
sit levende f�ngsels tremmer h�re-

- skovenes og markernes sus
og de syv haves vise.

Syndig er sj�len uden krop,
som en krop uden natt�j-

- uden plan, uden sag,
uden tanke, uden ord.

En g�de uden l�sning:
Hvem vender tilbage-

- efter at have danset p� gulvet,
hvor ingen m� danse?

Jeg dr�mmer om en anden sj�l,
kl�dt i en anden kl�dedragt-

- der br�nder, vekslende
mellem fortvivlelse og h�b-

- som sprit med en ild uden skygge
vandrende hen overjorden-

- efter at have efterladt
en buket syrener p� bordet.

L�b mit barn, begr�d ej
stakkels Eurydikes sk�bne.

Og jag med din pind
dit kobberhjul til verdens ende-

- s� l�nge sine skridt
giver genklang-

- og jorden glad og k�lig
bruser i dine �rer.

Mor... Ovnen ryger.

Hvad?

Det kommer an p� ham selv.

Kan en halsbet�ndelse virkelig
g�re ham s� syg?

Halsbet�ndelse har intet
med sagen at g�re.

- Det er helt normalt.
- Normalt?

Ja, du ved nok...

Pludselig d�r...

...moderen, konen... barnet...

Et menneske, der intet fejler,
sygner hen i l�bet af et par dage.

Han har ikke mistet nogen.

Men...

...s� er der
den d�rlige samvittighed... minder...

Hvad har minder med sagen at g�re?

- Tror De, han har gjort noget galt?
- Nej, det tror han selv.

Lad mig v�re.

- Undskyld... Sagde du noget?
- Lad mig v�re.

Jeg ville bare v�re lykkelig.

Hvad skal der blive af din mor,
hvis du ikke st�r op?

Det er ingenting.
Det hele l�ser sig.

Det hele...

Vil du helst have
en dreng eller en pige?

Textadmin: www.primetext.tv
PrimeText International, 2008