All language subtitles for Vikings.S03E03.720p.HDTV.x264-KILLERS

Jeg traf denne fremmede
på markedspladsen.

Han har skåret sig i hånden
og har bedt om vor hjælp.

Selvfølgelig vil vi yde bistand.
Sigi, hent noget varmt vand.

Helga, hent nogle klædestrimler.

- Tag plads ved ilden.
- Tak. De er god.

- Hvad skete der?
- Jeg ved det ikke. Jeg sov usselt...

Jeg må have skåret mig
på en le eller et plovskær.

- Hvad hedder De?
- Hårbard.

De sov uroligt.
Hvordan kan det være?

Jeg sover, hvor end jeg kan.
Jeg er en vandringsmand.

Undertiden udvises der gæstfrihed,
og da sover jeg på et leje af halm.

Tid efter anden sover jeg
blandt dyrene for at holde varmen.

- For mig er forholdene underordnede.
- Er det sandt?

Nej, jeg holder mest af halm.

Tro ej, at jeg intet har at byde på.
Jeg fortæller historier.

Om min egen færd og om guderne.
Eller begge.

Jeg kvæder for min nadver,
som det hedder sig.

Spiser De med?

Hvis alle giver sit minde.

- Samt kong Ragnar.
- Ragnar er draget i leding.

De må endelig spise med,
og siden skal De få en halmseng.

I taler bag ryggen på mig!

Gør mig den ære
at tiltale mig direkte.

Om forladelse, Eders Majestæt.
Vi lærer hedningene om agerbrug -

- men de gengælder ikke
med viden om deres bådebyggeri.

Og hvis giver vi dem jord
uden at fordre omvendelse?

Jeg forstår jeres betænkeligheder -

- men nordboerne, anført af
Ragnar Lodbrog, kæmper ved vor side-

- for at vinde Mercias trone som
lydland for prinsesse Cwenthryth.

Ville I ikke sætte
et par bønder på porten -

- hvis det til gengæld hjalp med
at vinde en mægtig del af England?

Og hvem ved, hvorlunde udstedet
klarer sig i fremtiden?

Sig frem.

Sig, at min bestemmelse
var forfejlet.

At jeg ikke har
rigets bedste for øje.

Sig, om I tør, at jeg ikke fortjener
at være konge over Wessex.

Hvorfor gør vi det, Ragnar?
Hvorfor kæmper vi for de kristne?

- Vi gør kong Egberts rakkerarbejde.
- Det handler ikke om dig, Floke.

Det handler om vore børn
og børnebørn. Om vort folks fremtid.

Jeg ønsker ikke stedsevarende krig
mellem os og de kristne.

Du er jo gal!

Vore guder, de sande guder,
kan aldrig forsones med deres gud.

Nogen må sejre. Den kristne guds
sejr bliver undergangen for vores.

Vil du ikke kæmpe, så lad være.

Hold op med at mundhugges.
Vi skal bestige et bjerg.

Nogle får ikke dagningen at se igen.
I al fald ikke her i Midgård.

Lad os skikke os og ihukomme,
hvad vi har udstået i fællesskab.

Hørt, min broder.

Er I så færdige?

Jeg beder Dem, vis min broder nåde.

Rollo! Rollo!

Din sølle djævel.
Vi ses senere, om guderne vil det.

Det vil de ikke.
Tag mig med. Jeg må kæmpe.

- Du kan ikke kæmpe. Du er for mat.
- Hvad fabler du om?

Som du kan se, din horeunge,
så er jeg aldeles kampdygtig.

Jeg er på toppen.

Hvad venter du så på?

- De taler vort mål!
- En kende mere end forhen.

Jeg er glad og fornøjet,
og det vil kong Ragnar ligervis.

Jeg vil vise mine adelsmænd,
hvilke fremskridt I gør jer.

Det vil både os alle med en god høst -

- og for at hjælpe har jeg en gave.

En ny slags plov.

Den laver ikke blot furer i jorden,
men vender også jorden.

Vi har lært, at hvis gødningen
blandes ned i plovfurerne -

- da får man en mere frugtbar høst.

- Forærer De os ploven?
- Ja. Vi skal se, hvordan det går.

Jeg vil anstille forsøg
med vore folkeslag.

At pløje, gøde og så er livets syld.

Ja, så sandelig.

Giv Deres bosættere ploven og se,
om de kan drage nytte af den.

De og Athelstan
er velkomne hos mig, når I lyster.

Nu må jeg tage min afsked.

Jeg spejder ingen.

- De er der skam.
- Vent!

Jeg går først.

Tak.

- Hvad er nu det?
- Er det en slags trolddom?

Han er ingen troldmand.

Jeg er på vej... Odin.

Odin, jeg går dig i møde nu.

Torun! Torun!

Spydmænd, stå klar!

Forsvar prinsen!

Skjoldene over hovederne!

Luk rækkerne! Fremad!

Skyd ikke prinsen!

Skyd ikke prinsen!

Hold sammen!

Det er slut! Jeg kæmper ej videre.

Jeg strækker våben.

Jeg bønfalder jer.

Dræb mig ikke.

- Hvad er dette?
- Et romersk badehus.

- Hvem er hun?
- En romersk gudinde.

Hedensk. Som Deres guder, Ladgerda.

Hun er intet som mine guder.

Mine guder er lige så levende
som Dem eller mig.

De elsker, de bløder,
og de farer over himlen.

Lad mig berette
om mit besøg i Udgård.

Jeg drog mod øst,
til jeg nåede vandet -

- som adskiller menneskenes verden
fra Jotunheim.

Jeg gik længe
uden at træffe en sjæl.

Men så kom jeg frem
til en vældig hal -

- hvor utalte jætter lå
henslængt på bænkene.

En jætte, jeg antog var deres konge.

- Han spurgte til min snilde.
- Hvad gav De til svar?

At jeg kunne drikke, og at ingen dér
kunne måle sig med mig.

Kongen bad sin mundskænk
hente hans mjødhorn.

Han sagde,
at nogle tømte det i to drag -

- men at tre drag var det meste,
nogen behøvede.

- Klarede De det?
- Jeg tog enorme slurke...

...til jeg tabte vejret.

Men så så jeg, at drikken i hornet -

- kun var gået lidt ned,
i forhold til da jeg startede.

Så spurgte kongen, om jeg var rede
på en anden mandjævning.

- Jeg krævede at brydes mod nogen!
- Hvem?

Hun hed Elli,
og hun var hans gamle fostermor.

En forfærdelig gammel hejre,
der vaklede ind med en stok.

Jeg kastede mig over hende!

Men så snart jeg fik tag om hende,
nemmede jeg, at hun var bomstærk.

Hun slog armene om mig,
og jeg kæmpede fortvivlet!

Jeg opbrugte al min styrke,
og endelig tvang hun mig i knæ.

Så jeg tabte.

Hvad skete der så?

Jeg sagde til kongen,
at han havde gjort mig til skamme.

Han tilstod, at han havde luret mig.

Han kunne knap tro sine øjne,
da jeg drak -

- for hornets ende lå i havet.

Han sagde, at jeg ville syn for sagn,
hvor meget havet var ebbet ud.

- Og hans gamle amme?
- Det var et under, at jeg stod imod.

For Elli er selve alderdommen.

Ingen kan besejre alderdommen,
ikke i længden.

Jeg tror ikke, at det var Dem,
der var i jætternes hal.

Hvem var jeg da?

Guden Thor. Kun Thor kan drikke havet
tomt og kæmpe mod alderdommen.

Så sandt. Jeg var Thor.

Tordenguden!

Ikke desto mindre var jeg der -

- og jeg så det hele
med mine egne øjne.

- Hvem er det?
- Ingen.

Han er Deres søn.
Han skal træffe mig.

Tys, Ivar!

- Det skal nok gå.
- Dronning Aslaug.

Hør på mig, Ivar.

Al smerten rømmer dig, Ivar.

Jeg tager din smerte.

Sådan, dygtig dreng.
Du kender ingen smerte mere.

Den forsvinder,
og du er vældig søvnig.

Sov nu. Dygtig dreng.

Sov nu. Dygtig dreng.

Hvordan gjorde De det?

Er det virkelig et bad?

Det er kæmpestort.

Nå...

Hvem gør mig selskab?

Lad os tale om romerne.

Det meste, de byggede hersteds,
ligger i ruiner.

Men de byggede en stor by,
og den findes endnu.

Byen hedder Paris, og den ligger
i et rige, der hedder Francia.

Jeg gæstede den
med kejser Karl den Store.

Jeg besøgte engang Paris.

Byen ligger på en ø
i den store flod Seinen.

Den er omgivet af høje mure
og fæstningsvolde.

Da jeg så byen,
var det som en drøm.

Uvirkeligt, som en åbenbaring.

Er der langt til denne by?

Den ligger på den anden side
af et smalt sund.

Mange her handler med frankerne,
og vi drikker stadig deres vin.

Hvad er der?

Det her er forkert.

Det er forkert.

- Tilgiv mig.
- For hvad? De gjorde intet.

Der skete ikke noget.

Det er netop det.

Jeg ønskede,
at der ville ske noget mellem os.

Der, i vandet. Jeg var ligeglad.

Det var forkert af mig.
Jeg er gift.

Jeg har et barn. Jeg er kristen.

Der skete intet,
og De har ikke syndet.

Vorherre kender vore svagheder
og vore fristelser.

Jeg er træt, Athelstan.

Jeg er så træt.

Gå i seng.

Må Herren i sin nåde
velsigne og bevare dig, Judith.

Salige Judith.

Det er din fejl, Ragnar.

Torstein døde for et bjerg,
som han ikke ville eje.

Det betød intet for ham.

En formålsløs død.

Hvor mange af os må lade livet
for dine kristne?

Eller har du i dit hjerte forsaget
vore guder for Kristus?

Har din ven Athelstan
besnakket dig til det?

Se bare!

Her, under engelske himmelstrøg,
gravsætter vi vore døde -

- som vi har ofret for Jesus Kristus.

Vi skal alle dø en dag, ikke sandt?

Men vi vælger selv,
hvad vi gør, til den dag oprinder.

Jeg tvang ikke Torstein
eller nogen anden til at drage med.

I valgte selv at komme.

Jeg sørger over Torstein
som alle jer andre.

Men jeg er tryg ved,
at vi snart skal mødes igen.

Indtil da, Floke, tier du stille.

Ragnar, du bør nok tale med din søn.

- Lever hun?
- Ja.

Men hendes ansigt...

Det er min skyld.
Jeg beskyttede hende ikke.

Det er, hvad skjoldet er til for.

Vi kæmper.
Sådan sejrer vi, og sådan dør vi.

- Forstår du?
- Hun er med barn.

Og du lod hende komme med?

Hun vil sikkert dø.

Med dit barn i sin mave,
og det er din skyld.

For du har en mands styrke,
men et pigebarns viljekraft.

Jeg nægter at tro, at du er min søn.

Jeg tåler ikke synet af dig!

Jeg tror ikke, hun skal dø.

Hun vil leve.

Hun har meget at leve for.

Men hører hun dig give ondt af dig,
ender hun med at vælge døden.

Vær stærk.

Vær en mand.
Lok hende hjem fra Valhal.

Men giv ej anledning til fortrydelse,
for hun står allerede ved porten.

Ragnar. Burgred vil sige noget.

Jeg ville ikke kæmpe.
Jeg er ung, med nedrige rådgivere.

Tilgiv mig, kong Ragnar.

Jeg tilgiver dig.

Rejs dig op.

Lad mig se.

Kom.

Godt nyt!
Vi har besejret mercerne.

Gudskelov lever min søn Æthelwulf.

Ligeså kong Ragnar og Deres søn.

Så takker vi også guderne.

I må blive. Det er tid til at så.

Og vi skal blote til Frej
for at sikre en god høst.

Vi bør blive. Og deltage.

Jeg stemmer i. Vi bliver.

- Eders Majestæt...
- Vi bliver, sagde jeg.

Se, hvad jeg fangede!

Se! Ved alle guder!

Se, hvad jeg fik i nettet!

Thorulf!

Min søn, min stakkels søn!

Raud!

De må være druknet,
for der er ingen mærker på deres lig.

Hvordan kan det gå til?
Du var langt ude til vands.

Pludselig blev nettene tunge,
som havde jeg fanget en hval.

Frej, frugtbarhedens gud,
du strålende Frej, vi hidkalder dig.

Vi bringer dig dette offer.

Frej, Njords søn, der styrer solen
og regnen, lad sæden spire op.

Lad ofrets blod vande Moder Jord
og gøre hende frodig.

Fyld hendes skød med din manddom,
så jorden må bære frugt.

Timen er nu!

Det er helligbrøde!

Forkaster de ikke deres falske guder,
bør de ikke blive her.

En fremmed er kommet.
Hårbard hedder han.

Han kan være sejdkunstner,
for han besidder kræfter.

Hvorfor tror du det?

Inden han kom, drømte jeg om ham.

To andre kvinder havde samme drøm.

Dronning Aslaug kan ikke trøste
sin søn Ivar, men denne mand...

Han dulmer Ivars smerter
og visser drengen i søvn.

Hvis han har kræfter,
så bruger han dem hæderligt.

Er De sikker?

To drenge døde i dag.
En fisker fangede dem i sine net.

- Kan han være indblandet?
- Hvorfor skulle han være det?

Det ved jeg ikke.
Den slags ved De.

Hvad har guderne sagt?
Hvad har De set?

Guderne har ikke forundt mig noget.

De har hverken advaret
eller lovet mig noget.

Og jeg har intet set.

Men vi har set noget.

Vi kvinder drømte...

...at De var bundet og blødte.
De kunne ikke røre Dem eller skrige.

Det så vi. Vi så...

...at ingen kunne hjælpe os.

Det er sandt. Ingen kan hjælpe jer.

Synkronisering &
rettelse -> Mestertyven